Newyorkerbyheart

Nøddekage med chokolade…….

Mandler og hasselnødder kommes i en foodprocessor eller en blender og køres, til de er nogenlunde finthakket………….

Æg og rørsukker piskes rigtig godt, til det bliver tykt og luftigt……….

Nødderne vendes forsigtigt i sammen med bagepulver………….

Dejen hældes i en springform og bages………

Den færdigbagte kage……….

Overtræk med chokolade, mens kagen stadig er lun………..

Klar til servering…………

Den anden dag da vi havde besøg af kærestens mor, fik vi også lidt dessert, nemlig i form af en lækker kage. Jeg har altid været vild med nøddekager og har har jeg fundet en virkelig lækker opskrift, helt uden hvedemel. Opskriften er fundet på Din Mat. Den er super nem og så smager den helt forrygende.

Jeg skar 10 g sukker væk og så brugte jeg kun ca. 60 g mørk chokolade til overtræk. Jeg bryder mig ikke om hvis chokoladelaget bliver for tykt, men det kan du jo gøre helt om du synes :-)

Jeg skar kagen ud i portionsstykker og serverede med lidt flødeskum, friske – danske – jordbær og nogle hindbær.

Jeg skriver opskriften som jeg lavede den………..

Nøddekage med chokoladeovertræk (fra Din Mat), 6-8 pers.:

250 g hasselnødder

250 g mandler

5 æg

190 g rørsukker

1 tsk. bagepulver

Pynt:

60 g god, mørk chokolade

Kom mandler og hasselnødder i en blender/foodprocessor og kør til de er nogenlunde findelt. Kom æg og sukker i en skål og pisk rigtig godt med en el-mikser, til det er tykt og luftigt. Jo længere tid jo pisker, jo mere luftig bliver kagen, så det kan godt betale sig at bruge god tid på denne del. Vend de hakkede nødder og bagepulveret i med en dejskraber, til det hele er blandet godt sammen, men uden at luften slås ud af æggemassen. Hæld i en smurt/beklædt springform og bag ved 200 grader (ikke varmluft) på næstnederste rille i 30-35 minutter. Hvis kagen tager for meget farve, så dæk den til med noget stanniol. Tjek at den er gennembagt inden den tages ud. Smelt chokoladen over vandbad og kom den på kagen mens den stadig er lun. Lad kagen køle helt af, inden den serveres. Server evt. med lidt flødeskum og frisk frugt.

Print Friendly
Tilbage

7 kommentarer


  1. Oct 8, 2012
    9:15 am

    Anni

    Tak Birthe, jeg leder stadig efter opskrifter uden mel (og sukker) for min datter lever efter Paleo, jeg vil prøve, at bage kagen med Stevia!


    • Oct 8, 2012
      8:25 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Anni!

      Jeg er sikker på at den fint kan laves med Stevia. Jeg synes at det er en utrolig lækker kage, men masser af smag i og noget at tygge på :-)

      Mange hilsner
      Birthe


  2. Oct 8, 2012
    8:17 pm

    Pia

    Hej ,
    Har fulgt dig over lang tid , men dette er min første kommentar
    Mmmmmmmmmm den kage skal da bages her i ferien ….mmmmm- er den rimelig nem at gå til ?

    Og sikke en flot kogebog , hvor må du være stolt :-)
    Hej Hej igen


    • Oct 8, 2012
      8:21 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Pia!

      Hvor er det dejligt at du efterlader en kommentar, tak for det, det gør mig meget glad :-)

      Den er super nem at gå til, der skal bare blendes nogle nødder og mandler, så er du (næsten) færdig, jeg er helt vild med den kage. Håber at du også vil kunne lide den.

      Jeg er meget stolt og glad for den kogebog – også at det ser ud til at den bliver taget godt imod af mine læsere :-)

      Mange hilsner
      Birthe


  3. Mar 7, 2013
    2:06 pm

    Annette Lund Andersen

    Så har jeg denne lækre kage i ovnen og jeg har tænkt mig at servere den med iskoldt flødeskum :)


  4. Dec 27, 2013
    11:26 pm

    Julie

    Hej!

    Den lyder og ser lækker ud;o). Kan den fryses ned?


    • Dec 28, 2013
      11:19 am

      Newyorkerbyheart

      Hej Julie!

      Det vil jeg da tro at den kan.

      Mange hilsner
      Birthe

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Jeg er også på Twitter

Mine netværk

Abonnere med e-mail


 

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!