Newyorkerbyheart

Ovnbagt aubergine med tomatsauce og mozzarella (Spis Bedre nr. 10/2012) og grillet, marineret kylling………

Fint majsmel blandet med krydderier og sammenpisket æg………

Auberginerne vendes i æg, majsmel og steges i olivenolie på en pande……..

De stegte aubergineskiver ligges i et ovnfast fad……….

Fordel afdryppet, hakkede tomater ovenpå sammen med frisk mozzarella……..

Drys med frisk oregano når det er færdigbagt………..

Steg kylling på en godt varm (grill)pande……..

………og skær i skiver………

Aftenens tallerken……..

Jeg prøver at komme mig efter festlighederne i lørdags, men jeg er stadig et godt stykke fra det som jeg betragter som min topform. Efter at have været oppe et par timer, bliver jeg simpelthen nødt til at gå hen og ligge ned igen – og helst også sove lidt. Det er som om alle kræfter og energi har forladt min krop – men så kan jeg jo ligge og nyde minderne om nogle hyggelig og skønne timer i dejlige menneskers selskab 🙂

I aften har vi fået en lækker ret med auberginer, jeg har en kæmpe svaghed for auberginer og denne ret er ingen undtagelse. Opskriften er fra det seneste nummer af Spis Bedre (nr. 10/2012) og jeg den er SKØN.

Jeg tilsatte lidt krydderier til majsmelet og også til det sammenpiskede æg, fordi jeg synes at det fungerer bedre end at krydre aubergineskiverne. Den eneste ændring jeg lavede er, at jeg brugte lidt hvidløgspulver.

Jeg skriver opskriften som jeg lavede den………….

Ovnbagt aubergine med tomatsauce og mozzarella, 2 pers.:

1 aubergine, ca. 400 g, skåret i ½ cm. tykke skiver

1 æg, pisket let sammen og tilsat lidt salt og friskkværnet peber

2 spsk. frisk oregano

1-1½ dl fint majsmel

salt, friskkværnet peber

1½ tsk. hvidløgspulver

olivenolie til stegning

1 dåse hakkede tomater, væden sigtet fra, men gem 1 dl af det

125 g frisk bøffel mozzarella skåret i skiver

Bland salt, friskkværnet peber, hvidløgspulver og halvdelen af den friske oregano sammen med majsmelet i en dyb tallerken. Pisk ægget sammen med salt og friskkværnet peber i en anden dyb tallerken. Varm olie op på en pande og vend aubergineskiverne i æg og derefter i majsmelet, ryst overskydende majsmel af. Steg dem et par minutter på hver side til de er gyldne, læg dem taglagt i et let olieret ovnfast fad. Fordel de afdryppede hakkede tomater ovenpå aubergineskiverne og derefter osten. Hæld den gemte deciliter tomatsaft ved og sæt i en 225 grader varm ovn (varmluft) i 10-15 minutter, til osten er smeltet. Drys med det sidste oregano.

 

Grillet, marineret kylling, 2 pers.:

2 kyllingebrystfileter, banket let flade, så de er lige tykke over det hele

½ dl olivenolie

saft af ½ citron

2 fed hvidløg, presset

1 tsk. chipotle i abodo puré

1½ tsk. brun farin

Afpuds kyllingebrystfileterne og bank dem ud. Pisk ingredienserne til marinaden sammen. Kom kødet i en frysepose sammen med marinaden og sørg for at marinaden er godt fordelt. Lad det marinere i mindst 6 timer, helst natten over, i køleskab. Varm en grillpande op til den er godt varm og kom kyllingekødet på, krydr med salt og friskkværnet peber. Grill i 5-6 minutter på hver side, afhængig af tykkelse, til de er netop gennemstegte. Skær i skiver og server.

 

Hele weekenden har jeg haft lyst til en stor, lækker burger så det stod menuen på i går. Jeg sprang over det laveste gærde jeg kunne finde og købte burgerbollerne og også fritterne, men ikke desto mindre smagte det super godt og var også et stort hit hos kæresten.

Gårsdagens menu, en hjemmelavet, klassisk cheeseburger………

Print Friendly
Tilbage

6 kommentarer


  1. Oct 17, 2012
    8:09 am

    Birgitte B

    Ej altså, det der billede med burgeren… det er lige før jeg laver aftenens menu om 😉 ser så lækker ud…


    • Oct 17, 2012
      11:47 am

      Newyorkerbyheart

      Hej Birgitte!

      Jeg kan også godt fortælle dig at den burger faldt i god jord her i huset 🙂

      Mange hilsner
      Birthe


  2. Oct 17, 2012
    9:45 am

    Karen

    Auberginer er lækre – de har bare en tendens til at suge så meget fedt, at min mave gør oprør, selvom munden er glad. Derfor tørsteger jeg dem som regel, før jeg putter dem i ovnen med tomatsovs og ost. Når de er vendt i æg og majsmel som her, danner det så en skorpe, så olien ikke kommer så dybt ind i auberginen? Ja – jeg ved godt, at den er i paneringen :-), men alligevel?
    vh/Karen


    • Oct 17, 2012
      11:47 am

      Newyorkerbyheart

      Hej Karen!

      Personligt synes jeg jo at det er det bedste ved auberginerne, at de optager olien, det gør dem dejlig snasket 😉 Men jeg kan godt se hvis du ikke kan tåle det. Paneringen bremser ikke olien i at trænge ind i auberginen.

      Mange hilsner
      Birthe


  3. Oct 17, 2012
    3:52 pm

    Julie / My Passions

    Har også afprøvet denne aubergine ret før, den er simpelthen så god! 🙂 Skal helt sikkert også prøves i aften, sammen med nogle græske hakkekøds bøffer


    • Oct 17, 2012
      7:50 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Julie!

      Uhm, jeg er sikker på at det vil smage godt til de græske hakkebøffer 🙂

      Mange hilsner
      Birthe

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!