Newyorkerbyheart

Turbolens………..

Puhh, det er nogle svære dage og det er svært og finde hoved og hale i det hele. Følelserne flyver rundt. Jeg blev ikke indkaldt til Odense Sygehus i går, men blev ringet op og det var rart at få nogle datoer sat på for de næste undersøgelser.

Kræftknuderne sidder i underlivet, men de ved endnu ikke om det har spredt sig og hvilket stadie jeg er i. På tirsdag starter undersøgelserne, der skal jeg scannes 2 gange på samme dag. Den 5. november skal vi så til samtale hvor vi også får resultaterne af scanningerne og den 9. november skal jeg i fuld bedøvelse for at få foretaget en gynækologisk undersøgelse. Det betyder også at jeg IKKE kommer på BogForum i Bella Centret, hvilket jeg er så ked af. Jeg ved godt at det er lidt tåbeligt i en situation som denne, men jeg ville så gerne have haft muligheden for at afslutte mit bogprojekt på en god måde, fordi det også ville være noget som jeg kunne tænke tilbage på i månederne der kommer. Jeg havde faktisk først valgt at udskyde den undersøgelse til ugen efter, men så blev jeg alligevel bange og ombestemte mig. Jeg har i forvejen gået med det alt for længe, så nu må jeg bare følge slagets gang, men det gør alligevel ondt ikke at få den oplevelse med. Efter den sidste undersøgelse i fuld bedøvelse skulle de så gerne have det helt store overblik over hvad min prognoser er, hvor meget der sidder, hvilket stadie jeg er i og ud fra det kan de lave min behandlingsplan.

Hvordan har jeg det så sådan rent fysisk? Well, jeg har mange smerter, jeg er så uendelig, uendelig træt (måske også fordi jeg bløder rigtig meget) og så skal jeg på toilettet hele tiden fordi hvad der end sidder der, så trykker det på min blære. Der gør også ret ondt at sidde ned, fordi det er som om der er noget der trykker mod lænden. Det er jo alt sammen symptomer som jeg er gået med rigtig længe, i hvert fald ½ år, men nu ved jeg at de gener er forbundet med kræften. Jeg ser frem til at komme i gang med alle undersøgelserne, så jeg også kan komme i gang med behandlingerne, jo før jo bedre. Ikke at jeg glæder mig til det, men det skal jo til og så er det bare med at komme i gang.

Jeg har altid sagt at jeg ikke er bange for at dø og pludselig oplever jeg en panik jeg aldrig havde troet skulle komme til mig. Jeg er bange, bange for at dø! Bange for at jeg ikke har de kræfter der skal til. Jeg er så udkørt i forvejen og har være det meget længe, hvor skal jeg dog hente de ressourcer henne?? Kæresten siger at jeg må tænke på det ligesom en cykelrytter der skal bestige Alpe D’huez, et sving ad gangen og det er nok rigtigt, men hvor er det svært. Jeg ved at jeg bliver nødt til at finde min egen måde at tackle det hele på, for ikke at gå helt ned. Jeg bliver nødt til at få stablet et netværk på benene som jeg kan bruge i denne tid og jeg er sikker på at det nok skal lykkes.

Jeg vil gerne takke for alle de mails, kommentarer og beskeder der er strømmet imod mig herinde og på min Facebook-side. Jeg startede på at besvare de første kommentar til mit sidste indlæg, men det blev simpelthen for overvældende og et kæmpe arbejde. Jeg er ked af at jeg ikke får svaret hver eneste af jer og sagt tak, men jeg gør det her i en fælles besked, håber at det er godt nok. Jeg har altid sat en ære i at besvare alle kommentarer, men denne gang må jeg melde pas, men I skal vide at jeg har læst – og læser – hver eneste en (flere gange) og tusinde TAK for dem! I er nogle fantastiske læsere og jeg er så uendelig glad og taknemmelig for at I også er der i denne trælse situation.

Nå, men i går aftes tog vi i biografen og så den nye James Bond film “Skyfall“. Vi havde bestilt billetterne inden alt det her skete og selvom jeg faktisk ikke rigtig følte jeg havde kræfterne til det, så gik det jo alligevel og det var nok godt at komme lidt ud af huset. Filmen var meget god synes jeg og masser af action. Ellers tilbragte jeg det meste af dagen på sofaen, hvilket jeg tror jeg skal passe på med ikke at forfalde til, men lige nu er jeg bare så træt…..

I dag er en smuk – omend kold – dag, så jeg tror at vi skal ud og gå en lille tur. God weekend til jer alle!

Print Friendly
Tilbage

74 kommentarer


  1. Oct 27, 2012
    1:14 pm

    Karin

    Nyd din weekend i det gode vejr..en promenade er aldrig fejl..her er der også fint vejr..og koldt..knus


    • Oct 27, 2012
      1:28 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Karin!

      Det har du nok ret i, jeg må blive bedre til det :-)

      Knus
      Birthe


  2. Oct 27, 2012
    1:18 pm

    Mille

    Jeg sender tanker og alt godt. Jeg håber det bedste for dig mht undersøgelserne!

    Mange hilsner

    Mille


  3. Oct 27, 2012
    1:18 pm

    Line Falck

    Søde du ,du kan altid ringe. Tænker på dig. Knus L


    • Oct 27, 2012
      1:27 pm

      Newyorkerbyheart

      Kære Line!

      Det ved jeg, tak. Du er så fantastisk :-)

      Knus
      B


  4. Oct 27, 2012
    1:22 pm

    Tine

    Kære Birthe
    Det gør mig usigeligt ondt at læse, at kræften også har ramt dig. Jeg håber det bedste for dig og ønsker dig RIGTIG god bedring.
    Mange tanker
    Tine


  5. Oct 27, 2012
    1:38 pm

    Henriette Roberts

    Varme tanker herfra, med håbet om at alt vil gå godt.


  6. Oct 27, 2012
    1:40 pm

    Elisabeth

    kæreste dig, lægger gerne skulder og kram til, hvis du skulle mangle det en dag, sender lys og tanker <3


    • Oct 28, 2012
      10:00 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Elisabeth!

      Tusinde tak, det er rart at vide :-)

      Mange hilsner
      Birthe


  7. Oct 27, 2012
    1:47 pm

    lajla pedersen

    Kære Birthe
    Jeg vil bare sende mange gode og kærlige tanker til dig,når først du får klarhed over forløbet,er jeg helt sikker på der kommer lys forude.
    Mkh Lajla


    • Oct 28, 2012
      10:01 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Lajla!

      Ja, jeg tror også at det hjælper at få noget mere konkret at vide. Så ved jeg hvad det er jeg skal kæmpe imod :-)

      Mange hilsner
      Birthe


  8. Oct 27, 2012
    2:07 pm

    Katrine

    Kære Birthe
    Jeg kan ikke forestille mig, hvilken turbulens du må have i dit indre. Hvilken forvirring og angst der må herske, når man bevæger sig ind i et ukendt (kræft)land, hvor man hverken kender vejen eller destinationen. Jeg har tænkt meget på dig de sidste par dage. Jeg håber og ønsker, at du fortsat finder kræfterne og humøret trods alt til din tur på den vej.
    Og så dukkede du lige op herhjemme her til morgen. ;-) I Frederiksborg Amts Avis, var det et dejligt interview og et smukt billede af dig. Det er et ærligt og ukrukket billede, som journalisten får givet videre af dig, dit blogskriveri og din bog. Stort tillykke med sådan et dejligt portræt af dig og den fine og sobre omtale. Det er forhåbentlig lige noget, som varmer midt i al kaos.
    Tanker og et stort kram
    Katrine


    • Oct 28, 2012
      10:03 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Katrine!

      Ja, det er så meget usikkerhed og uvished lige nu, håber at det snart bliver bedre :-)

      Jeg har ikke engang selv set interviewet, men dejligt at du kan lide det. Jeg må se om jeg kan få fat i det. Tak fordi du gav mig besked :-)
      Mange hilsner
      Birthe


  9. Oct 27, 2012
    2:31 pm

    Christina

    Kære Birthe

    Åh, dit indlæg i dag gør mig så trist fordi din angst nu kommer til overfladen – jeg er så umådelig ked af det på dine vegne, at du nu skal igennem denne kamp – vil sammen med alle andre krydse fingre for at alt bliver vel på mindst smertefuld vis

    Varme hilsner Christina


    • Oct 28, 2012
      10:04 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Christina!

      Det er barsk når man på den måde skal se sin angst i øjnene, en angst jeg faktisk ikke troede at jeg havde……

      Mange hilsner
      Birthe


  10. Oct 27, 2012
    2:32 pm

    Frieda

    Kære Birthe
    Det gør mig trist at læse at du er blevet ramt af kræften.
    Jeg fik lyst til at skrive til dig, da jeg er ivrig og begejstret læser af din blog og jeg er sikker på, at du nok skal finde kræfterne til at gennemgå dette forløb – udkørthed kommer jo også af mentale processer og lige nu bruger du jo uendelige kræfter på at tænke på alt muligt, så det handler jo om at holde fast i dig selv og stadig gøre ting som gør dig glad, så skal kræfterne nok komme til dig og ikke mindst troen på, at du nok skal blive rask – denne opskrift kan flytte bjerge :)
    Håber det bedste for dig og rigtig god bedring :)

    Mange hilsner Frieda


    • Oct 28, 2012
      10:06 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Frieda!

      Tak for din kommentar :-)

      Min udkørthed kommer jo desværre også i høj grad af min anden sygdom, fibromyalgien og så det faktum at jeg har presset mig selv alt for hårdt i de sidste mange måneder. Men jeg har fået noget godt ud af det, nemlig den kogebog som jeg er så uendelig stolt af.

      Mange hilsner
      Birthe


  11. Oct 27, 2012
    2:41 pm

    Signe

    God weekend til dig Birthe, selvom du siger, du ikke vil sidde ved sofaen for meget, så ku det måske være en meget sjov idé, når du så bliver nødsaget til det nogle af dagene, at bestille Netflix? de har en gratis prøveperiode på en måned, som ikke er bindende på nogen måde, kan stærkt anbefales! Netflix i tv og en vitamibombe-smoothie i hånden kan måske klare en trist dag en smule op.
    Knus.


    • Oct 28, 2012
      10:06 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Signe!

      Ja, jeg tror jeg kommer til at sidde her enten jeg vil eller ej ;-) Jeg har overvejet Netflix, men jeg ved ikke rigtigt om det er noget for mig.

      Mange hilsner
      Birthe


  12. Oct 27, 2012
    2:46 pm

    Tinna

    Hej Birthe,
    Mange tanker fra en fast læser! Har ledt efter Update de sidste par dage og sendt mange tanker din vej – stor forståelse for manglende overskud til at opdatere og besvare kommentarer!
    Lyder trods alt som du har en fantastisk kæreste til at støtte dig og en god svigerfamilie – det jo guld værd!
    Mange tanker og ønsker om “gode” undersøgelser og ikke mindst gode resultater den kommende tid…
    /Tinna


    • Oct 28, 2012
      10:08 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Tinna!

      Ja, det hele går lidt langsomt for tiden og jeg får hverken besvaret mails, kommentarer eller beskeder – men jeg arbejder på det. Jeg sover desværre rigtig meget, så der er ikke tid til så meget andet.

      Mange hilsner
      Birthe


  13. Oct 27, 2012
    3:04 pm

    Gunhild Degn Østergaard

    Hej Birthe
    Jeg har selv svævet mellem liv og død. Det var et fjernt fjert sted i min psyke der fandt mine børn frem, og fra det øjeblik kæmpede jeg. Jeg kunne mærke min krop blev vendt hurtigt om, og at lægen sagde til sygeplejersken `så du hvor hurtigt blodet kom ud i den sprøjte?´ Jeg var her klar over at der skulle kæmpes endnu hårdere. Og jeg kom til det stade hvor jeg igen kunne åbne mine øjne. Jeg lå med en masse maskiner og fik en masse drop. Blev senere overført i lægeambulance til større hospital da jeg var stabil nok til det var sikkert. Jeg var så tæt på at dø at jeg ved hvor vigtigt det er at kæmpe. Det du kalder panik er nok egentlig din vilje til ikke at dø- du må følge denne fornemmelse og kæmpe dig igennem så godt du kan. Mere kan du ikke gøre. OG tag imod alle de velmente hilsner og ønsker om at hjælpe. Måske endda både med bogen, dit hjem og alle de der er klar til at give en skulder at græde ud ved. Alle der er klar til at lytte. Og alle der følger dig i tankerne. Brug dem. De vil dig det godt skat.
    Knus Gunhild


    • Oct 28, 2012
      10:09 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Gunhild!

      Du kan tro at jeg i den grad tager i mod alt det der strømmer i mod mig af godhed og tanker i disse dage. Det er så rørende og hjælper mig i mørke stunder :-)

      Mange hilsner
      Birthe


  14. Oct 27, 2012
    3:17 pm

    Helle Marie

    Hej Birthe

    Selv om jeg aldrig har mødt dig, så føler jeg lidt jeg kender dig gennem din fantastiske blog. Havde glædet mig til at møde dig på bogmessen, men det er bare alt sammen lige gyldig nu. Jeg sender dig alle de positive tanker jeg overhovedet kan mønstre og sender dig al styrke til at klarer dig igennem . Vi ses på den anden side.. Rigtig god bedring her fra Ringsted.

    Helle


    • Oct 28, 2012
      10:10 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Helle Marie!

      Du kan tro at jeg også havde set frem til at møde jer der kom til Bogmessen, men sådan skulle det ikke blive denne gang. Det har været svært at acceptere, men sådan er det desværre……

      Tak for din kommentar :-)

      Mange hilsner
      Birthe


  15. Oct 27, 2012
    3:18 pm

    Susanne

    Knus, kram og tanker, og ikke mindst styrke fra os, til dig og dine….


  16. Oct 27, 2012
    3:41 pm

    Alice

    Kære Birthe. Jeg tænker på din frygt for at dø – måske er det en ide at kontakte Kræftens bekæmpelse og få en god snak med en derfra. Kender flere, som har følt sig godt hjulpet . Frygten er jo reel, MEN vi skal lige have in mente, at der er rigtig mange som overlever med kræft. Vi hører bare mest om de som ‘tabte kampen’ Jeg har flere i min famile og omgangskreds som er spil levende efter behandlingen. Af kendte er der Brian Holm, Susanne Bjerrehus, og Dronning Margrethe ….


    • Oct 28, 2012
      10:12 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Alice!

      Tusinde tak for din kommentar. Jeg har tænkt på at kontakte Kræftens Bekæmpelse, jeg har bare ikke lige fundet modet endnu……

      Mange hilsner
      Birthe


  17. Oct 27, 2012
    3:42 pm

    lone

    Kære Birthe. Dejligt at læse, at du er på vej. Kom ikke og sig, at du ikke kan tage dig sammen til noget. Du tog jo både til koncert og i biografen. Det er sgu da super flot og godt at få tankerne lidt adspredt.
    Tror du bliver meget mere afklaret og rolig når først der er lagt en behandlingsplan og når du kommer igang med den. Du er jo en fighter, så du skal nok klare det :) Rigtig god weekend til dig og pøj pøj med undersøgelserne. Kh Lone


    • Oct 28, 2012
      10:13 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Lone!

      Tak for din kommentar :-) Jeg tror jeg skal skubbes lidt ud af huset af og til og det tror jeg at kæresten vil hjælpe mig med – det sætter jeg i hvert fald min lid til.

      Mange hilsner
      Birthe


  18. Oct 27, 2012
    3:43 pm

    Ann

    Uh, Birthe. Det er hård læsning. Jeg er simpelthen så ked af det, på dine vegne. Det er så uretfærdigt når kræften rammer. Jeg har ikke så meget at sige, er bare lidt rystet og ked af det på dine vegne og sender dig al mulig god bedring i din retning.
    Tror ligenu at det er bare er vigtigt at du lytter til din krop og tager de pauser der skal til. Vi læsere skal nok være her :) Og kan godt forstå du ville have “afsluttet” din book-lauch på allerbedste vis, men vi er jo desværre ikke selv herre over sygdom. Tusind tanker herfra og al det bedste til dig.
    Mvh. Ann


    • Oct 28, 2012
      10:14 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Ann!

      Ja, det ville havde været rart at få det afsluttet på en god måde, men sådan skulle det så ikke være. Jeg har grædt meget over det, men det hjælper jo ikke noget. Nu må jeg tænke og kæmpe for at blive rask :-)

      Mange hilsner
      Birthe


  19. Oct 27, 2012
    4:12 pm

    Lise-Lotte

    Jeg sender alle mine bedste tanker til dig.Jeg mistede min mor sidste år til kræft, godt nok en helt anden type, så det ramte mig, da du skrev denne opdatering.

    Vi har også flere gode eksempler på folk der er kommet godt igennem, så de gode historier findes altså også.

    Knus.


    • Oct 28, 2012
      10:16 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Lise-Lotte!

      Det er jeg ked af på dine vegne, jeg kondolerer. Kræften tager desværre mange liv – men som du selv skriver – bliver mange også helbredte og det prøver jeg at fokusere på lige nu :-)

      Mange hilsner
      Birthe


  20. Oct 27, 2012
    5:34 pm

    Camilla (Himmelske kager)

    Åh, Birthe det er jeg uendelig ked af at læse. Var ikke klar over, at du har fået konstateret kræft. Jeg sender dig masser af mod og styrke til at gå igennem undersøgelser, samtaler, behandlinger osv. Gid at det må gå dig rigtig godt. KH og masser af klem Camilla


    • Oct 28, 2012
      10:17 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Camilla!

      Det er jo også helt nyt, det er først i denne uge at jeg har fået beskeden.

      KH
      Birthe


  21. Oct 27, 2012
    5:50 pm

    ...

    Dit indlæg har rørt mig utroligt dybt. Jeg håber sådan at det er en tidlig stadie. Jeg håber også sådan at du vil søge hjælp i udlandet – hvis der ikke kan gøres noget i DK. Jeg er helt sikker på, at der er mange derude der vil hjælpe dig.

    Held og lykke!


    • Oct 28, 2012
      10:18 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Anonym!

      Tak for din kommentar. Jeg har slet ikke overvejet noget som helst med udland endnu, jeg håber da at jeg kan blive hjulpet herhjemme :-)

      Mange hilsner
      Birthe


  22. Oct 27, 2012
    6:01 pm

    Bianca

    Tænker meget på dig. Som tidligere skrevet – sig til hvis jeg kan gøre noget. Knus


    • Oct 28, 2012
      10:18 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Bianca!

      Tusinde tak, jeg tager dig nok på ordet en dag :-)

      KH
      Birthe


  23. Oct 27, 2012
    8:11 pm

    Birgitte S.

    Jeg tror, at du lige nu gennemgår de allersværeste dage – i hvert fald rent mentalt. Jeg kan godt sætte mig ind i, at du tvivler på, at kræfterne er der, men tro mig, det er de! Det er netop i sådan en situation, man finder ud af, at man har nogle reserver, som man ikke kendte til. Tag én dag af gangen – alt andet er uoverskuleligt. Jeg tror på dig!


    • Oct 28, 2012
      10:19 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Birgitte!

      Ja, jeg tror også at det er de hårdeste dage lige nu, uvisheden er slem. Jeg håber også at kræfterne er der, det skal de være :-)

      Mange hilsner
      Birthe


  24. Oct 27, 2012
    9:10 pm

    Sabina

    Det gør mig ondt at høre. Sender dig masser af tanker.


  25. Oct 27, 2012
    9:46 pm

    birgitte

    When you’re going through hell keep going
    Mange tanker fra mig


  26. Oct 27, 2012
    10:16 pm

    Malou

    Med fare for at lyde som en spelt hippie til fælles mødet i kollektivet, så lyder det til du er så meget i kontakt med dig selv, tanker og følelser …det syns jeg er ret sejt!
    Det er sgu da “flot” at turde sige at man er pisse bange for at skulle dø! Tror du er rigtig sej…seføli ikke hele tiden, du er jo menneske af kød og blod og ikke kold maskine!!
    Håber det bedste for dig og dine!!!
    Knus fra Malou


    • Oct 28, 2012
      10:21 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Malou!

      Jeg håber inderligt at jeg er så sej som du tror, det får jeg brug for :-)

      Mange hilsner
      Birthe


  27. Oct 27, 2012
    11:15 pm

    Camilla

    Søde Birthe, jeg får stadig lidt sug i maven når jeg kommer i tanke om din ærgelige situation :( Men håber at du får gode beskeder i næste uge, og at de kan finde ud af at hjælpe dig! Jeg håber, at du kan være stærk, men kunne forestille mig, at det kan virke næsten uoverskueligt i din situation lige nu. Stort kram.


    • Oct 28, 2012
      10:22 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Camilla!

      Ja, det er svært – også at være stærk. Jeg prøver på ikke at vise hvor skræmt jeg er, men jeg tror desværre ikke at jeg er særlig god til det :-)

      Knus
      Birthe


  28. Oct 28, 2012
    9:03 am

    Anne-Mette/Hverdag på Æblelund

    Det gør mig uendeligt ondt. Jeg håber du har muligheden for at skabe dig et solidt netværk der kan hjælpe dig igennem denne svære tid.
    Kh. Anne- Mette


    • Oct 28, 2012
      10:23 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Anne-Mette!

      Jeg er sikker på at jeg får et godt netværk stablet på benene. Der har allerede meldt sig masser af fantastiske mennesker :-)

      Mange hilsner
      Birthe


  29. Oct 28, 2012
    10:20 am

    anjoe

    Kære Birthe
    Natten til fredag læste jeg dit forrige indlæg, men havde ikke overskud til at kommentere, da jeg et par timer forud på tætteste hold oplevede en akut, alvorlig syg…
    Jeg har dog tænkt meget på dig og håber alt bedst for dig. Det er godt, at du så hurtigt kommer til undersøgelser, da ventetid altid er et onde, hvor tankerne bliver et stort, stressende kaos!
    De bedste ønsker for dig sendes af
    anjoe


    • Oct 28, 2012
      10:24 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Anjoe!

      Det er jeg rigtig ked af at læse, jeg håber, på det bedste!

      Ventetiden er svær, nu vil jeg bare gerne i gang.

      Mange hilsner og tanker
      Birthe


  30. Oct 28, 2012
    11:14 am

    Kristina

    Hej Birthe
    Hvor er jeg ked af at høre, at kræften har ramt dig. Jeg har læst din blog gennem flere år med stor fornøjelse, og det vil jeg blive ved med, kræft eller ej :) God bedring herfra.


    • Oct 28, 2012
      10:25 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Kristina!

      Jeg er glad for at høre at du vil blive hængende herinde, tak :-)

      Mange hilsner
      Birthe


  31. Oct 28, 2012
    1:04 pm

    Marianne Brøndum Pedersen

    Hej du,
    Sikke en kedelig nyhed, jeg ønsker dig al mulig held i det forløb ud skal i gang med nu – det bliver hårdt, men det ved du jo nok. Ligeledes vil jeg sende en hilsen til din kæreste for som pårørende er man eddermame også “på” – ved jeg af egen erfaring. Så når kæresten synes det er pissehårdt, men ikke synes han kan være bekendt at klynke, for det er jo ikke ham der har diagnosen, så skal han lige huske på, at det er helt ok at have det sådan og når der sættes ord på, så glider tingene bare lidt lettere….
    God vind til dig Birthe, kæmp som bare fanden.
    Marianne i Middelfart


    • Oct 28, 2012
      10:26 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Marianne!

      Ja, det bliver bestemt ikke nemt for kæresten og jeg har stor fokus på ham. Jeg håber at jeg kan få ham til at få nogle samtaler af en art, for han har mindst lige så meget brug for “krisehjælp” som mig. Måske de pårørende tit bliver lidt glemte, men det er jo dem der trækker hele læsset og jeg ved at han får det svært…..

      Mange hilsner
      Birthe


  32. Oct 28, 2012
    2:48 pm

    Randi

    Hej Birthe
    Rigtig mange tanker og gode ønsker fra mig. Vi skriver jo ikke for at får svar, men for dig skyld.
    Husk hver dag at gøre noget godt for dig selv, så livet er værd at leve. brug kæresten og alle andre der holder af dig.
    Det er dig det drejer sig om nu.
    Kærlig hilsen
    Randi


    • Oct 28, 2012
      10:28 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Randi!

      Det er så svært for mig at skal gøre så mange mennesker kede af det, ved at fortælle den dårlige nyhed – og det er svært for mig med al den fokus på mig. Jeg prøver på at lede noget over på kæresten, så de også tager sig af ham, han har brug for det :-)

      Mange hilsner
      Birthe


  33. Oct 29, 2012
    12:08 pm

    Birgitte B

    åh mand, det er en rigtig kedelig nyhed, men jeg håber du holder modet oppe. Sender mange varme tanker.


    • Oct 30, 2012
      11:03 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Birgitte!

      Ja, ikke den bedste nyhed – og mange tak :-)

      Mange hilsner
      Birthe


  34. Oct 29, 2012
    3:18 pm

    Anja Sand Bjerre

    pyh.. jeg har haft en klump i maven siden forrige indlæg og har grædt et par tårer med dig. Jeg håber virkelig alt godt og er sikker på, at du kan komme igennem dette her. Du virker utroligt stærk. Jeg håber alt godt for dig.


    • Oct 30, 2012
      11:02 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Anja!

      Tak, jeg håber at komme godt igennem det hele :-)

      Mange hilsner
      Birthe


  35. Oct 29, 2012
    10:27 pm

    Birthe

    Kære Birthe
    Jeg er en af dine anonyme læsere, der har stor glæde af alle dine opskrifter og gode ideer.
    Det gør mig utrolig ked af det, at du har fået kræft, men jeg er sikker på, at den kampånd, du viser i andre sammenhænge, vil være guld værd i tiden fremover.
    Stor knus
    Birthe


    • Oct 30, 2012
      11:02 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Birthe!

      Tak for din kommentar, det glæder mig at jeg har kunnet være med til at inspirere dig :-)

      Mange hilsner
      Birthe


  36. Oct 30, 2012
    4:55 pm

    Jannie Storgaard Klausen

    Kære Birthe – hvor er jeg ked af det på dine vegne. Det var ikke lige sådan en opdatering jeg havde håbet at se, på sådan en helt almindelig tirsdag – som så slet ikke er så almindelig alligevel. Jeg håber dagen er gået godt i Odense, på trods af omstændighederne. Knus og tanker Jannie


    • Oct 30, 2012
      11:01 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Jannie!

      Jeg fik lavet de 2 scanninger i dag og skal så vente næsten en uge på svaret, det er lang tid, men der er jo ikke så meget at gøre ved det :-)

      KH
      Birthe


  37. Oct 30, 2012
    7:59 pm

    Pia

    Hejsa
    Jeg kan SÅ meget sætte mig ind i hvad du gennemgår lige nu. Jeg fik samme opringning den 19 sep. Hvor jeg kom til samtale og fik konstateret livmoderhalskræft. Har lige været hele mølle igennem så kender alle dine tanker og følelser og angsten.
    Det jeg vil med det er du mere end velkommen til at skrive til mig hvis du har spørgsmål og brug for at snakke med en om det som selv har været igennem det hele.
    Mvh Pia


    • Oct 30, 2012
      11:01 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Pia!

      Puhh, det må være svært at få det vide i telefonen, jeg får helt ondt i maven over det. Jeg kontakter dig lidt senere, hvis det er ok, jeg skal lige have det hele mere på plads i mit hoved.

      Mange hilsner og tanker
      Birthe

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Jeg er også på Twitter

Mine netværk

Abonnere med e-mail


 

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!