Newyorkerbyheart

Gryderet med oksekød og chipotle + tanker om venskaber………….

Oksekød, gulerødder, løg, hvidløg og chipotle svitses. Vand hældes ved og så skal det simre………..

Mark champignon og cocktailpølser steges……..

Champignon og pølser kommes i gryden når det har simret færdig. Creme fraiche tilsættes og derefter jævnes saucen let……..

Den færdige tallerken…………

Vi får altså mad i disse dage, selvom det ikke fylder stadig meget. Det er mærkeligt, mad har altid været SÅ vigtig en del i mit liv. Jeg har nærmest tænkt mad fra morgen til aften og nu er det bare skubbet helt ud på sidelinjen. Jeg få ikke læst nogen blogs overhovedet, jeg har mere end rigeligt at gøre med at opdatere min egen.

Min appetit er heller ikke noget at prale af. De smertestillende piller jeg får, giver mig meget kvalme og jeg har ærlig talt ikke lyst til at spise ret meget. Kæresten vil helst være sammen med mig når jeg skal spise, så han er sikker på at jeg får noget. Når han ikke er der – eller der ikke er andre – så spiser jeg ikke. Det er som om at der er så mange ting der ikke “passer” ned i min mave, lige nu er det især hakket kød som jeg slet ikke kan spise. I de sidste dage har vi fået en gryderet jeg har lavet, hvor jeg kom cocktailpølser i – og dem kunne jeg heller ikke spise – jeg var ved at kaste op da jeg fik en bid ind i munden.

Lige nu er det store hit Mathilde kakaomælk, Lillebror ostehaps, frisk frugt, agurk, figenstænger, skyr, æg, rejer og panerede fiskefileter.

Gryderet med oksekød og chipotle, 4 pres.

400 g skært oksekød i tern

1 løg, hakket

4 fed hvidløg, knust og finthakket

2 gulerødder, skåret i skiver

2 tsk chipotle i abodo pure

7 dl vand

Oksebouillon (jeg brugte Fond du Chef)

250 g mark champignon i kvarter eller halve, alt efter størrelse

1 pakke cocktailpølser

2 spsk. creme fraiche 38%

Sovsekulør

Lidt majsstivelse udrørt i lidt vand

Salt, friskkværnet peber

Varm lidt olivenolie op i en gryde. Dup kødet helt tørt og brun det på alle sider, evt. ad et par gange. Tilsæt løg og lad det stege med, til det begynder at tage farve, krydr med salt og peber. Tilsæt gulerødder og lad dem stege med i et minuts tid og tilsæt også hvidløg. Tilsæt chipotle og rør godt sammen. Hæld vand ved sammen med bouillon, skru ned læg låg på og lad det simre i 45-60 minutter, til kødet er mørt. Kom lidt smør på en pande og kom champignon på, lad den stege til de får farve og væden fra dem fordamper. Tilsæt cocktailpølser og lad dem stege med et par minutter til de får farve. Hæld i gryden til kødet, når det er simret færdigt. Tilsæt creme fraiche og rør godt rundt. Jævn saucen og tilsæt lidt sovsekulør. Smag til og server med ris og grøntsager.

 

Ordsproget om at “det er i modgang du finder ud af hvem der er dine venner” passer, må jeg desværre konstatere. Der er folk som jeg betragtede som mine veninder, som ikke har givet lyd fra sig – overhovedet – og faktisk heller ikke engang har ønsket mig tillykke med kogebogen eller noget og så er der mennesker som jeg nærmest ikke kender – eller kun har kendt i forholdsvis kort tid – som i den grad er trådt frem og har tilbud sit venskab og en skulder at læne sig op af.

Det gør selvfølgelig ondt når mennesker jeg regner med vil være der ikke er der, men jeg må også respektere deres valg. Måske de ikke kan rumme det, måske de synes at de har nok i deres eget liv, måske de bare synes jeg er træls at høre på. Jeg ved det ikke, jeg ved bare at de har truffet et valg og det må jeg respektere. Men jeg er glad og meget berørt over at så mange fremmede og næsten fremmede er trådt frem og har tilbudt at hjælpe mig, hvis de kan. Det er jo FANTASTISK og jeg kan ikke takke nok. Det er svært at bede andre om hjælp, for hvad skal de hjælpe med? Hvad kan man bede andre mennesker om? Det som jeg har mest brug for hjælp til: madlavning og rengøring, er der nok ikke så mange der har lyst til ;-)

Jeg har kontaktet Vejen Kommune for at høre om vi kan få hjælp til rengøring og jeg er blevet lovet at jeg vil blive kontaktet. Vi vil gerne slippe for den opgave at skulle bruge tid på at gøre rent, så vi håber at vi kan få hjælp til det.

Print Friendly
Tilbage

33 kommentarer


  1. Nov 9, 2012
    10:52 pm

    Marie / Cocina Fragrante

    Dejligt du har mennesker omkring dig, der hjælper dig med at få noget at spise, du har brug for alle de kræfter, du har. “Kæmp for alt hvad du har kært”, den sang min mor for mig, da jeg var lille, og den betyder stadig utroligt meget for mig og giver mig styrke.
    Jeg beundrer virkelig din kampgejst og din vilje til ikke at lade dig knække. Brug denne sygdom til at få alt ud af livet nu, og ikke i morgen – så du kan se tilbage på en masse vidunderlige oplevelser, det fortjener du.


    • Nov 10, 2012
      10:45 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Marie!

      Mange tak, jeg skal gøre hvad jeg kan.

      Mange hilsner
      Birthe


      • Nov 12, 2012
        2:18 am

        Marie / Cocina Fragrante

        Det er i hvert fald modigt, at du vælger at blogge så åbenhjertigt om din sygdom. Det kan forhåbentlig give en større forståelse for, hvordan det er at leve (et langt!) liv med den..


  2. Nov 9, 2012
    11:12 pm

    Elisabeth

    Kære du, lad der ikke herske nogen tvivl om at jeg gerne kommer og hjælper hvis du kalder… jeg bor ikke så langt fra dig…( i den gamle domkirkeby), jeg er nogenlunde ferm i et køkken, og kan også finde ud af at trække rundt med en støvsuger. mine skuldre er til for at bruges, så læn dig blot op ad dem, Knus <3


    • Nov 10, 2012
      10:43 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Elisabeth!

      Tusinde tak, hvor er det sødt af dig, det kan sagtens være jeg får brug for dig og ja, du bor jo ret tæt på :-)

      KH
      Birthe


  3. Nov 9, 2012
    11:20 pm

    Kristina

    Jeg er så en af de anonyme..
    Som får lyst at lægge en hilsen. Når man har en ubeskrivelig smerte, en sorg der ikke kan afhjælpes af en pose lakrids og et kram er der mange der trækker sig. De kan ikke rumme den psykiake smerte. Tror jeg. Vær tro mod dig selv, som du allerede er. Lad være at spilde din energi med at trøste andre. Og se at få outsourcet den rengøring.
    Håber det bedste for dig! Jeg satser på at få din smukke bog i julegave!


    • Nov 10, 2012
      10:42 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Kristina!

      Tak fordi du giver dig til kende, det er jeg super glad :-)

      Jeg håber sørme også at du får min bog i julegave – og at du vil kunne lide den :-)

      Mange hilsner
      Birthe


      • Nov 13, 2012
        11:26 pm

        Kristina

        Jamen du, får jeg den ikke så køber jeg den selv:).


  4. Nov 10, 2012
    12:27 am

    Izabela

    Håber du får alt den hjælp du overhovedet kan. Jeg sidder her og tænker over hvor ond sygdom er. Kræft og andre ting. Det er så vigtigt at nyde hver dag for man aner ikke hvor længe man er her. Jeg mistede selv min elskede mor på en ferie for et halvt år siden. Havde haft en fantastisk tur med hende og min datter, og så går hun hen og dør for øjenene af os af en blodprop. Puha det var ikke sjovt og det tomrum det har efterladt i mit liv er det værste, udover savnet og at kærligheden er blevet hjemløs. Men nu var det jo ikke mig det skal handle om. Jeg synes du virker som en stærk kvinde og jeg ønsker dig kun alt det bedste, og jeg håber du får din appetit tilbage og at du vinder den her kamp mod den svære sygdom du er blevet ramt af. Mange tanker fra Izabela.


    • Nov 10, 2012
      10:41 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Izabela!

      Puha sikke en oplevelse, hvor må det have været hårdt – men godt at I fik en rigtig god ferie sammen – men det må være forfærdelig at opleve. Jeg håber at du har fået snakket oplevelsen godt igennem med nogen?

      Mange hilsner
      Birthe


      • Nov 12, 2012
        1:57 am

        Izabela

        Hej Birte

        Ja jeg snakker med en psykolog og gør det stadigvæk og det hjælper men ja det er hårdt at miste dem man elsker.


  5. Nov 10, 2012
    7:13 am

    Susanne

    Søde Birthe.
    Hvis jeg bare boede lidt tættere på dig, ville jeg gerne tilbyde min hjælp til rengøring og nogle af de andre praktiske opgaver i dit lille hjem. Jeg ville tilbyde min fysiske skulder og ører i håbet om at det ville lette dine trængsler.
    Desværre bor jeg i Nordsjælland og der er lidt for langt at køre frem og tilbage til dig. Så kan kun tilbyde dig min virtuelle skulder, men det gør jeg til gengæld også med glæde.
    Som så mange andre har nævnt både her på din blog og på facebook så kender jeg dig ikke og du kender ikke mig. Men alligevel tænker jeg på dig som en kær veninde og er uendelig sørgmodig over de trængsler du går igennem.
    Kæmp Birthe, kæmp dit livs kamp og kom ud af den med liv og humør i behold. Hvis nogen kan klare det, er det dig….
    Kh
    Susanne


    • Nov 10, 2012
      10:30 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Susanne!

      Det er jeg slet ikke i tvivl om at du ville, tak :-)

      Jeg lover dig – og alle andre – at kæmpe alt det jeg kan og så længe jeg kan.

      KH
      Birthe


  6. Nov 10, 2012
    1:07 pm

    Christina

    Kære Birthe.
    Jeg vil først lige skrive et par tanker omkring det med kvalmen, som du måske, måske ikke, kan bruge til noget. Jeg var indlagt sidste år efter en fejloperation med ekstreme smerter og fik derfor morfin. Hold nu kæft en kvalme, jeg havde. Jeg kunne slet ikke være i min egen krop og spiste stort set ikke i flere dage. Man kan få noget, der virker kvalmestillende, og det kan tage toppen af det. For mig virkede Primperan bedst. Derudover, når man får nogle typer smertestillende, så går maven totalt i stå. Når den gør det, kan det også give kvalme, så det gælder om at holde den i gang, enten med et stort indhold af fibre i kosten, HUSK eller med noget, der virker afførende (F.eks. Moxalole eller lactulose).
    Det var ligesom det om kvalmen. Mht. vennerne, så tror jeg ikke, at du skal tænke, at det er, fordi de synes, du er træls at høre på. Den mest nærliggende forklaring er det, du selv skriver, at de ikke kan rumme det. Sådan oplevede jeg det i hvert fald, da min mor var syg. Folk, hun jævnligt snakkede med, vendte ryggen til hende hos købmanden, så de ikke skulle risikere at snakke med hende. Det var frygteligt sårende for hende – og for mig – og jeg vil aldrig helt forstå, at nogle mennesker kan reagere sådan, men der er nogle mennesker, der bare slet ikke kan med sygdom. Og det må man nok bare acceptere. Men det har sandsynligvis intet med dig at gøre. Nogle mennesker kan bare ikke finde ud af, hvordan de skal opføre sig over for en, der er alvorligt syg, og nogle er især bange for, at de vil komme til at sige noget forkert, der gør den syge ked af det. De forstår ikke, at det mest sårende faktisk er tavsheden. Man vil næsten hellere have, at de stiller dumme spørgsmål eller ikke har så meget at sige (så de kun lytter) end den følelse af, at de vender en ryggen.
    Og så er der de fantastiske mennesker, du skriver om også i dit indlæg. Dem, som man slet ikke havde troet, ville være der. Og det er jo virkelig dejligt at opleve, at den slags også findes. Jeg er rigtig glad for at høre, at du også har den slags mennesker i dit liv. De er guld værd :)


    • Nov 10, 2012
      10:29 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Christina!

      Tak fordi du skriver ang. kvalme, det er virkelig et problem, fordi jeg så heller ikke rigtig har lyst til noget mad. Men jeg prøver at løse det og har også fået nogle proteindrikke jeg kan prøve, til de dage hvor jeg ikke rigtig spiser noget. Desuden har jeg fået anbefalet at tage Magnesia.

      Jeg er sikker på at du har ret mht til dem der falder fra, det er dem der har det svært ved at rumme det og det er bare med at respektere det – og det gør jeg også. Jeg kan godt forstå det med at være bange for at sige noget forkert, det tror jeg også at jeg selv ville være. Men efterhånden har jeg jo fundet ud at at det ikke er så meget det man siger, det er mere at man siger noget der tæller. Men ja, det er svært med den totale tavshed. Jeg ville ønske at de bare ville fortælle mig at de ikke kan rumme det, men at de ønsker mig alt det bedste, foreksempel, det ville være dejligt. Men jeg må bare acceptere at det er sådan. Heldigvis er der jo også den anden side, at der er så mange vildt fremmede mennesker som dukker frem og er der for en, det er jo fantastisk at opleve :-)

      Mange hilsner
      Birthe


      • Nov 11, 2012
        12:08 am

        Christina

        Det eneste, jeg kunne få ned de værste dage, var et par mariekiks. Ved ikke, om det gør noget for dig. Men det er om at finde ud af, hvad man kan klare på de dage, hvor kvalmen er allerværst. På sygehusene ved jeg også, at en del patienter med kvalme nogle gange kan spise is (f.eks. en sodavandsis altså), og en, jeg var indlagt med, der også havde problemer med kvalmen, kunne klare noget koldskål.
        Det er godt, at du har de proteindrikke. De smager fælt syntetisk, synes jeg, men så er “måltidet” heldigvis hurtigt overstået. Jeg synes, du skal prøve at snakke med din læge om noget kvalmestillende medicin, hvis du ikke allerede får det. Så har du muligheden for at få noget at spise, mens den virker.
        Ja det med omgivelserne er svært. Man har lyst til at ruske i dem og sige: så sig dog noget! Hvad som helst! Men ja, jeg tror, man må acceptere, at ikke alle er lige så stærke, når det kommer til at omgås syge mennesker. Ikke engang min far. Jeg kan ikke snakke med ham rigtigt om min egen sygdom, for han kan ikke rigtigt klare at høre det. Det har jeg måttet acceptere. Jeg ønsker bare, at han tager hensyn, han behøver ikke at forstå. Så ham kan jeg ikke rigtigt læne mig opad. Heldigvis er der andre mennesker i vores liv, der stiller op og har brede skuldre, når vi har brug for det. Det må vi holde fast i, for vi er heldigvis ikke alene.


        • Nov 11, 2012
          11:17 pm

          Newyorkerbyheart

          Hej Christina!

          Ja jeg kæmper i disse dage for at finde ud af hvad jeg kan spise, det er meget lidt, men det er trods alt noget. Lige nu må jeg se bort fra kostråd og andre vejledninger, lige nu gælder det bare om at få noget at spise :-)

          Ja, det handler om at acceptere at vi alle er forskellige også hvordan vi tackler alvorlig sygdom. Det kan være svært, men jeg beder til at jeg kan, for det er jo også vigtigt for dem at jeg ikke overskrider deres grænser…

          Mange hilsner
          Birthe


          • Nov 12, 2012
            1:09 pm

            Christina

            Kostråd går fløjten, når man har svært ved at få spist. Det eneste, der er vigtigt, er nok, at man får vitaminer nok, hvis det er noget, der står på længe, men en del kan jo tages i pilleform, så det hjælper lidt Du skal vist bare tænke på, hvad du kan klare at få ned og så er det godt nok. Det er godt, du har de proteindrikke, for protein er utroligt vigtigt. Jeg mistede en stor del af min muskelmasse, da jeg var indlagt, fordi jeg ikke fik bevæget mig ret meget og især pga. manglende indtag af proteiner. Så de er vigtige at få ned.
            Mht. det med andre mennesker må man altså forvente, at folk er voksne nok til at sige fra, hvis de føler, at deres grænser er overtrådt, så selvom du tænker over det, hvilket også er fint, bør du nok ikke bekymre dig for meget. De fleste voksne mennesker kan selv sige fra, hvis der er noget, de føler, de ikke kan håndtere. :)


  7. Nov 10, 2012
    1:27 pm

    Rikke Laasby Møller

    Hejsa Birthe,

    Jeg håber ihvertfald, at du ved jeg vil være der for dig, som jeg også tidligere har skrevet til dig. Ja jeg kender dig jo ikke rigtigt, men synes alligevel, at jeg ved hvem du er og hvad du står for. Herhjemme kender min familie dig som Birthe, og så ved de hvem jeg mener, har jo snakket om dig mht til opskrifter, dengang Anette døde og nu hvor du er i et svært tidspunkt af dit liv. Du kender ikke mig, så godt, men måske skinner jeg alligevel igennem på min egen blog, selvom jeg ikke skriver så meget om mig selv, har jo min elskede kalender, som jeg bruger som dagbog. Dejligt, at have et sted at beskrive hverdagen, dejlig stunder og bare læsse af, hvis du forstår.
    Jeg forstår godt, at det er svært at tackle, at personer du troede var tæt på dig, ikke har vist sig og omvendt.
    Ønsker dig en dejlig weekend og håber du er ok…. Bare lidt.

    Mvh Rikke


  8. Nov 10, 2012
    1:56 pm

    Lea

    Kære, kære Birthe..
    Ingen i din situation burde være alene og jeg ked af det du er udsat for. Ikke bare de fysiske smerter, men også de følelsesmæssige udfordringer der følger med.
    Jeg håber at dine rigtige venner er hos dig, hele vejen igennem..
    Jeg mener det, uden omsvøb, når jeg tilbyder dig hjælp og støtte. Hvis jeg kan gøre noget for at lette din smerte, så er jeg her.
    Knus og kærlige hilsner Lea


    • Nov 10, 2012
      10:23 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Lea!

      Jeg føler mig langt fra alene, måske bare lidt uforstående, men på den anden side er det jo meget menneskelig at der er nogle ting man ikke kan rumme – og tusinde tak for dit tilbud om hjællp :-)

      KH
      Birthe


  9. Nov 10, 2012
    2:22 pm

    Piskeriset

    Der er nok nogle af dem, der ikke kan rumme det – desværre. Har selv oplevet noget lignende på et tidspunkt, hvor jeg gennemgik en svær periode, og der var flere, der tydeligvis ikke havde energien/lysten til at trøste og lytte, men som syntes, at det var lettere at trække sig væk. Men jeg håber, at du i stedet vil tage imod al den hjælp, du får tilbudt – også selvom det måske ikke kommer fra de nærmeste. Der er mange, der vil dig det bedste, og den kærlighed må du endelig gribe og suge energi fra i disse svære tider.

    Bedste weekendhilsner herfra ♥


    • Nov 10, 2012
      10:22 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Piskeriset!

      Jeg respekterer at de ikke kan rumme det og kan sagtens forstå det, jeg ved heller ikke om jeg ville kunne rumme det, hvis jeg stod i den anden ende. Dog ville jeg måske håber at de ville fortælle mig at de ikke kan rumme det, men at de tænker på mig – eller noget :-)

      Mange hilsner
      Birthe


  10. Nov 10, 2012
    2:37 pm

    Susanne

    Ja der er nogle mennesker der hopper fra, når man mindst venter det, desværre. Jeg hopper ikke fra, og var det ikke fordi den fysiske afstand mellem os var så stor skulle jeg nok hjælpe dig gennem de svære alenen dage. Jeg håber at vi skal ses igen, vi kommer da trods alt over vandet nogle gange om året…. har mailet til dig. Knus Susanne


    • Nov 10, 2012
      10:19 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Susanne!

      Ja, men jeg var også godt klar over at der var nogen der ville falde fra. Nogle gange kan det bare godt undre en, hvem det er der falder fra.

      Jeg har set den, sender dig lige et svar tilbage :-)

      KH
      Birthe


  11. Nov 10, 2012
    2:37 pm

    lene Pinholt

    Hej
    Jeg har lige siddet og læst en to siders artikel med dig i Vejleamts Folkeblad.
    Lene


    • Nov 10, 2012
      10:18 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Lene!

      Ej, er det rigtigt? Vil du sende den til mig? enten scanne den og sende den via mail ellers med posten?

      Mange hilsner
      Birthe


      • Nov 10, 2012
        10:35 pm

        Lene pinholt

        Det var på arbejde, så jeg kigger lige på mandag om avisen stadig er der. Så skal jeg ok sende den til dig.
        Lene


        • Nov 10, 2012
          10:39 pm

          Newyorkerbyheart

          Hej igen, Lene!

          Tak, det er super pænt af dig :-)

          Mange hilsner
          Birthe


  12. Nov 11, 2012
    12:12 pm

    Jane

    Hejsa,

    Har læst med herinde af og til og er rigtig ked af at høre, du er blevet ramt af kræft. Jeg ved ikke, om du har læst Chris MacDonalds bog “Du er ikke alene” – den handler om hans fars kamp mod kræft, om livet og døden og alle de tanker, man gør sig, når man får sådan en diagnose i hånden. Måske den ville være noget for dig? Den er fantastisk velskrevet, synes jeg. Bare en anbefaling. Ønsker dig alt det bedste :-)


    • Nov 11, 2012
      11:14 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Jane!

      Jeg har ikke læst den nej, men måske jeg skulle, tak for tippet :-)

      Mange hilsner
      Birthe

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Jeg er også på Twitter

Mine netværk

Abonnere med e-mail


 

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!