Newyorkerbyheart

Hvor er det bare hårdt det her…………

Den anden dag sagde kæresten noget der rørte mig meget, men som også er så rigtigt. Han sagde at vi er heldige at en af os ikke er blevet kørt over af en bus eller på anden måde pludselig er død. Nu får vi mulighed for at tage ordentlig afsked og samle nogle gode minder. Det er jo så rigtigt, når det nu skal være, så er det her en god måde. Hvis man kan sige sådan om det at have uhelbredelig kræft.

Jeg tror jeg er så rolig fordi jeg jo i bund og grund er tilfreds med mit liv. Jeg har levet som jeg gerne vil, jeg fortryder ingenting og jeg synes jeg har været et godt menneske (selvom jeg er sikker på at nogen vil være uenige i det ;-)). Kæresten og jeg har haft rigtig mange dejlige år sammen, mange oplevelser, mange gode minder, mange lykkestunder. Det er jo det det hele handler om, at have levet et godt liv. Det kan godt være at jeg ikke bliver 90 år, men den tid jeg selv har haft indflydelse på mit liv (de sidste 22 år) da har jeg levet det som jeg gerne ville. Jeg ville ikke gøre noget som helst om. Tænk, at jeg har fået lov til at lave en kogebog, oveni købet en kogebog som er 100% som jeg gerne vil have den og den er blevet modtaget så godt. Jeg er så stolt og glad. Jeg håber at min kogebog vil ligge under rigtig mange juletræer i år, det vil også være en stor glæde for mig.

Jeg har taget nogle store voldsomme beslutninger i mit liv, men jeg fortryder ikke en eneste af dem og det betyder at det var de rigtige beslutninger jeg tog – også selvom de var svære, at resten af omverden ikke forstod dem, fordømte dem og ikke ville acceptere dem. Der er stadig rigtig mange ting jeg gerne vil. Jeg havde en plan om en rejse-/kogebog hvor al finansiering var på plads (jeg arbejdede på finansieringssiden mens jeg lavede den anden kogebog færdig), men sådan skulle det så ikke være lige nu. Drømmen om den lever dog stadig i mig og jeg håber virkelig at jeg får lov – og tid – til at udleve den.

Mit største mål er lige pt at komme tilbage til USA, det vil gøre mig meget ked af det hvis jeg ikke når det. Men bortset fra det, så ville det i princippet være ok for mig at dø i morgen. Jeg har ro, de mennesker jeg elsker og holder af de ved at jeg elsker dem. Jeg har ingen hængepartier, (bortset fra alle de ubesvarede mails i min indbakke ;-)) ingen jeg ikke har fået sagt undskyld til eller som jeg savner tilgivelse fra. Jeg er helt rolig og det er sådan en god følelse.

Som jeg har været inde på før så er grunden til den ro jo også at jeg har været igennem frygten og også lidt tude-fasen. Imens jeg lavede bogen, hvor alle symptomerne kom lå, jeg tit vågen om natten og spekulerede og græd. Jeg søgte information på nettet og viste godt hvad udkommet kunne blive, men jeg VILLE lave den bog. Hvis jeg havde fortalt det til nogen, inkl. min kæreste, ville han/de have tvunget mig til at gå til læge og det ville jeg ikke. Jeg traf den store beslutning om at lave den bog og hvor den store kulmination skulle være at komme på Bogmessen i Bella Centret. Det sker så ikke, men motivationen og intentionen var der. Som min samtale-partner sagde i går: “Du træffer tunge beslutninger – og har gjort det hele vejen gennem dit liv – men du står også ved dem og tager konsekvenserne af dem med oprejst pande”. Og det er nok meget rigtigt. Det er sådan jeg lever 🙂

Hvad tror jeg selv enden bliver på det hele?? Hvor meget jeg end ønsker at at blive her og leve et langt og lykkeligt liv, så tror jeg ikke at det bliver sådan. Jeg vil kæmpe, selvfølgelig vil jeg det, men næb og kløer. Jeg vil rigtig gerne blive gammel sammen med kæresten, jeg vil se lille, smukke Clara vokse op og blive stor, jeg vil besøge USA mange gange endnu og jeg vil være sammen med min familie derovre. Jeg vil lave mindst en kogebog mere, jeg vil være sammen med dem jeg holder af af, nogle af dem har jeg næsten lige lært at kende, men jeg er så nysgerrig om at lære mere om dem. Jeg vil rejse, jeg vil læse bøger, jeg vil være sammen med prinsessen. Jeg vil grine, leve og danse. Jeg vil hænge fast til jeg ikke kan mere, men min aller inderste følelse, min “gut feeling” fortæller mig at det bliver “short and sweet”.

Puhh, det var noget af en udmelding det ved ved jeg godt, men det er sådan jeg har det. Det er sådan jeg føler. Jeg kan kun håbe inderligt på at jeg tager godt og grundigt fej!!

———————————————————————————————————————————————————–

I dag har været en dårlig dag. Jeg har haft smerter og været så uendelig, uendelig træt. Jeg har ikke kunnet finde hvile nogen steder og jeg savner kæresten så meget når han er på arbejde. Allerhelst ville jeg ringe til alle dem jeg holder af og samle dem her omkring mig, lige nu og her, fordi det er det jeg har brug for. At være sammen med dem, at se dem, at holde dem i hånden at fortælle dem at jeg elsker dem og holder af dem.

Jeg er også blevet godt og grundig forkølet og så har jeg totalt mistet min stemme.

Vi skulle have været over og se på elevations-senge i dag, men kæresten måtte selv tage afsted. Jeg var lige med i Kolding hvor vi var ude på Domhuset for at få lavet en påtegning på vores testamente, så nu er det ordnet. Derefter måtte han køre mig hjem, mens han tog ud og købte de senge vi gerne vil have.

I morgen skal jeg så på Odense Universitetshospital igen. Vi skal allerede være der kl. 07.30, så vi skal rigtig tidlig op. Jeg skal møde fastende, fordi jeg skal i fuld narkose. De skal lave en gynækologisk undersøgelse på mig og tage nogle flere prøve af tumoren. Undersøgelsen skal laves for at de er 100% sikker på hvilken form for behandling de skal tilbyde mig. I morgen inden jeg bliver udskrevet, skal vi så have endnu en samtale med lægen, hvor vi bl. a. skulle få at vide hvilken behandling de tilbyder mig.

Jeg vil lige slutte af med at sige at vi får altså også mad i denne tid, det fylder bare ikke særlig meget i det store billede lige for tiden. Men jeg skal nok få lagt den opskrift ind på en gryderet, som jeg lavede i går og som vi også skal have i aften. Gryderetter passer godt til dette triste vejr…………

Print Friendly
Tilbage

45 kommentarer


  1. Nov 8, 2012
    5:43 pm

    Mille

    Alt godt til dig mht undersøgelsen imorgen. Det er meget smukt det du skriver om dit liv. Du er stærkere end du tror Birte og jeg har så megen beundring for din livsvilje.

    Mange hilsner

    Mille 🙂


  2. Nov 8, 2012
    5:59 pm

    Spaceblog

    Det er sørme ikke fingre du lægger imellem – flot skrevet.
    Men vil blot lige nævne at min mor lever med uheldbredelig lungekræft på 3. år

    Pøj-pøj i morgen.


    • Nov 8, 2012
      9:24 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Spaceblog!

      Når man skriver for sig selv, så er der jo ingen grund til at ligge fingrene imellem. Sådan har jeg aldrig skrevet og sådan vil jeg heller aldrig skrive. Fordi i bund og grund skriver jeg jo stadigvæk for mig selv og jeg tænker ikke på at der sidder andre derude og læser med, når jeg skriver 🙂

      Mange hilsner
      Birthe


  3. Nov 8, 2012
    6:13 pm

    Lise-Lotte

    Tak fordi du deler dine tanker med os.Jeg kan nikke genkendende til det du skriver både personligt og fagligt gennem mit job som sygeplejerske.Det kræver mod at skrive hvad du gør og styrke kære Birthe.

    Mange knus fra Lise-Lotte


    • Nov 8, 2012
      9:23 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Lise-Lotte!

      Ja, jeg er sikker på at du forstår 100% hvad det er jeg prøver på at formulere. Hende der er blevet min samtale-partner er også indenfor medicinverden, så hun har den samme tilgang til det som dig. Jeg er så glad for at hun har sagt ja til at tage nogle snakke med mig og hjælpe mig med at klare min hjerne 🙂

      Mange hilsner
      Birthe


  4. Nov 8, 2012
    6:26 pm

    Britta

    føler med dig så meget, jeg har fulgt din hjemmeside igennem alle årene, hver morgen var det så spændende hvad du sendte og hvad du havde oplevet, men Birthe, du er en overlever og skal nok klare det hele, din positivitet i alle verdens forskellige sager har givet mig inspiration til mangt og meget, fordi når nogen var på besøg ville de have din opskrift, så gå bare ind på NEYORKERBYHEART og kig, der finder man masser af inspirition, hold da helt op, hvor skal man leve livet hver dag, noget vi er rigtig mange som glemmer når en lille bagatal driller.


    • Nov 8, 2012
      9:22 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Britta!

      Ja, husk at leve livet hver dag, man ved aldrig hvornår det er slut. Det værste for mig ville være ikke at have levet livet som jeg gerne ville…..

      Det glæder mig at du er glad for mine opskrifter og kan bruge dem som inspiration 🙂

      Mange hilsner
      Birthe


  5. Nov 8, 2012
    7:05 pm

    Helle

    Kære Birthe. det er så uendeligt uretfærdigt, når man bliver ramt af en uhelbredelig sygdom. Men mærk dig dine kærestes ord (som du også gjorde) – I har tid til at sige farvel, hvis der skulle være det behov (det håber vi ikke, for du kommer selvfølgelig igennem LEVENDE).
    Jeg mistede min forlovede for 4 år siden. Han døde pludseligt, faldt om i vores hjem. Jeg fik besked om det på vej hjem fra arbejde fra vores nabo: “du skal køre på sygehuset” – hun ville ikke sige mere.
    Jeg nåede aldrig at sige farvel. Til alt held havde jeg dog nået at sige “jeg elsker dig” om morgenen.
    Så mine ord til dig er: SUG alt ud af de dage I har fra nu og fremefter. ALT.
    Sender dig lidt lys og helbredende tanker 🙂


    • Nov 8, 2012
      9:18 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Helle!

      Det er så rigtigt det han sagde og det er det vi skal huske på, vi fik rent faktisk en advarsel og får tid til at samle flere minder og til at tage ordentlig afsked. Det er jo positivt i alt det her 🙂

      Mange hilsner
      Birthe


  6. Nov 8, 2012
    8:07 pm

    Lisbeth

    Vil sende dig positiv energi…..er selv uhelbredelig syg af cancer og får livsforlængende behandling.
    Det er et nyt liv, men behøver ikke være et lorteliv.

    Tanker til dig….og andre med denne lortesygdom


    • Nov 8, 2012
      9:17 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Lisbeth!

      Tak for din kommentar og jeg sender tanker tilbage til dig, du har da i den grad også brug for det. Hvordan har du det?? Jeg ønsker dig alt mulig held og lykke.

      Masser af tanker,
      Birthe


  7. Nov 8, 2012
    9:01 pm

    Birte Poulsen.

    Ønsker dig al held og lykke i morgen Birthe. Det er HÅRDT det du nu skal igennem! Nok det eneste man ikke ønsker for sin værste fjende! Jeg føler med dig og ønsker dig alt det bedste. Godt I er åbne om det og har fået det med testamentet på plads. Du er klar over hvad vej det måske vil gå, og du er allerede afklaret med det! Det er SEJT! MEN HUSK: Skæbnen har måske en anden plan med dig! Det er slet ikke sikkert du skal herfra endnu. Vi er så mange der har glæde af din blog, føler næsten at vi kender dig bedre end vores familie. Så KÆMP! – Vi vil ikke undvære dine daglige kommentarer og gode humør, til trods for at du har en invaliderende sygdom (fibromyalgien) og ikke mindst dine dejlige opskrifter! Kogebogen er dit barn, så selvom det værste skulle ske, har du ikke levet forgæves Birthe. Du har givet SÅ meget til SÅ mange. Tak for det! Bliv ved med at skrive til os – det er ren terapi og vil hjælpe dig igennem den svære tid. Jeg kan kun sige at jeg beundrer dig Birthe!
    De kærligste hilsner fra en navnesøster (næsten).


    • Nov 8, 2012
      9:16 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Birte!

      Jeg håber inderligt at skæbnen har en anden plan, men det er svært at løbe fra det jeg føler indeni 🙂 Jeg håber dog langtfra at det er rigtig. Jeg har lovet min kæreste og familie at jeg vil kæmpe alt hvad jeg overhovedet kan – og det har jeg også tænkt at gøre – men jeg har også “fået lov” til at sige stop når jeg ikke kan mere. Så vil de respektere mig ønske og ikke prøve på at overtale mig til andet og det er meget vigtigt for mig.
      Hold op hvor er det nogle mærkelige ting man tænker på og prøver at tage højde for, det er helt surrealistisk……..

      KH
      Birthe


      • Nov 8, 2012
        11:21 pm

        Birte Poulsen.

        Kære Birthe
        Det er dog utroligt at du har overskud til at svar os alle! Men ligesom du elsker jeg at skrive, og jeg håber at det hjælper dig igennem denne tid! Dejligt at høre at du og din familie er så afklaret med det hele. Jeg forstår dig til fulde. Forstår hvad du mener, når du siger at du er klar til at tage af sted, og godt at dine nærmeste også er indforstået med dette! Men vi håber alle at det ikke bliver tilfældet lige nu! – Håber for dig at du får din tur til NY.


  8. Nov 8, 2012
    9:13 pm

    Karina Braae

    Det er nok forkert at skrive at jeg ligefrem glæder mig til at læse om hvordan din dag er gået når jeg tænder min IPad. Men det er rart at vide hvordan du har det og og det må være rart for dig at nogen følger dig.
    Jeg ønsker dig held og lykke i morgen på OUH. Jeg sender dig en tanke, jeg skal nemlig selv derud i morgen til min kære svigerfar som er meget syg.

    Mange hilsener fra
    Karina Braae


    • Nov 8, 2012
      9:49 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Karina!

      Det gør mig ondt med din svigerfar, jeg håber at han klarer den. Jeg vil sende dig en tanke 🙂

      Mange hilsner
      Birthe


  9. Nov 8, 2012
    9:39 pm

    Marianne

    Kære Birte. Jeg er helt enig med din kæreste. Jeg har aldrig forstået de mennesker, som ønsker en pludselig død. Jeg ønsker for mig selv, når det engang bliver min tur, at jeg får mulighed for at sige farvel til mine kære, både for deres og for min skyld. Jeg har også i mit arbejde som sygeplejerske set, hvor svært det er for de efterladte ved pludselige dødsfald. Jeg håber selvfølgelig for dig, at du bliver rask igen, men din sygdom gør jer mere bevidste om at nyde livet sammen, som du skriver, og det er da meget væsentligt.
    De bedste ønsker Marianne


    • Nov 8, 2012
      9:55 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Marianne!

      Det er med at værdsætte at vi har fået den chance at forberede os. Vi håber at vi bliver gamle sammen, men vi er også blevet tvunget til at indse at det ikke er sikkert at vi bliver det. Vi er rykket tættere sammen og jeg tror at vi værdsætter hinanden mere end vi nogensinde har gjort 🙂

      Mange hilsner
      Birthe


  10. Nov 8, 2012
    9:49 pm

    Lisette

    Kære Birthe.
    Jeg har aldrig nogensinde kommenteret en blog på nettet før. – har holdt af at være helt anonym og “snage lidt med” forskellige steder 😉
    Men der er en første gang for alting og jeg måtte bare skrive til dig!
    Du virker som så dejligt et menneske og jeg er vild med din ærlighed.
    – har du nogensinde set “the secret”?! Den MÅ du bare se. Det er en dokumentar der handler om, hvor meget tankens kraft kan gøre. Selv det der virker helt umuligt og uoverkommeligt kan man påvirke selv. Se den! Den er fantatisk.
    Den hjælp mig med at få det rigtige ‘mindset’ da jeg havde en identitetskrise og var endt i et meget negativt tankemønster.

    Og må jeg så ikke også være så fri og sige at din kæreste og dig virker som om I har noget helt specielt og fantastisk sammen. Tænk der er nogen der går igennem livet alene og aldrig finder den der specielle ene man kan dele sit liv med. Oppe og nedture.
    Men du har noget unikt med en meget sød mand som virkelig bare er der for dig. Det er da rimelig fedt at kunne krydse af listen! Haps! – jeg fik the love of my life!! 😉

    Jeg ønsker dig Lys og kærlighed til i morgen.

    Stort knus herfra

    Lisette


    • Nov 8, 2012
      9:54 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Lisette!

      Tak fordi du giver dig tilkende, det gør mig rigtig glad 🙂

      Jeg har ikke set den den, men jeg har læst rigtig meget om sådan noget. Lige nu har jeg ikke overskud til at læse overhovedet, hverken skønlitteratur eller faglitteratur. Jeg har rigeligt i min egen lille verden og prøver også at følge med i den store verden. Men måske overskuddet kommer senere. Jeg tror at vi alle må gå igennem sådan noget her på sin egen måde og selvom der er mange der kommer med gode og meget velmenende råd, så bliver jeg nødt til at sortere i det hele og finde ud af hvad der er bedst for mig og hvad jeg vil. Jeg håber ikke at du tager dette ilde op, det er på INGEN måde ment uhøfligt.

      Jeg har altid sagt at jeg har fundet min soulmate. Selvom det lyder som en kliche, så er det sådan jeg har følt det. Vi har haft vores at slås med og vi har også haft kriser, men vi er altid kommet igennem det. Jeg kunne ikke få en bedre støtte lige nu. Jeg ved han er ved at gå i stykker indeni, men han er stærk for mig og det elsker jeg ham for 🙂

      Mange hilsner
      Birthe


      • Nov 8, 2012
        10:01 pm

        Lisette

        Hey det er helt ok 🙂
        Du virker meget velovervejet og overskudsagtig i forhold til hvordan jeg nok havde kunne takle den besked du har fået. Jeg havde nok ikke været så cool som du er. Det er meget beundringsværdigt. Det skal du virkelig vide. Det var netop det der fik mig til at skrive.
        I det virkelige liv ville jeg elske at have en veninde som dig. Ærlig. Cool. Hjertet på det rette sted.
        Respekt herfra på hele din måde at takle situationen på.

        Kh lisette


        • Nov 8, 2012
          10:19 pm

          Newyorkerbyheart

          Hej Lisette!

          Tak fordi du tager det i den ånd som jeg skrev det, det er jeg virkelig glad for 🙂

          Jeg ved ikke om jeg er speciel cool, men jeg har jo også vidst det længere end nogen andre og har dermed haft tid til at tænke meget igennem. Tro mig jeg har været så ked af det om natten nogen gange, jeg har raset og jeg har været meget bange. Nu har roen bare indfundet sig – og hjernen er mere klar – og det er jeg virkelig glad for.

          Mange hilsner
          Birthe


  11. Nov 8, 2012
    10:11 pm

    Mette E

    Jeg er også en af dine anonyme nydere – har længe fået god inspiration af din blog og stolet på at hvis nogen havde den rigtig opskrift, var det i hvert fald dig – og glæder mig til din bog 🙂 Kender dig ikke, og dog – det føler jeg jo at jeg gør. Det rører mig virkelig dybt at læse om dine overvejelser og oplevelser den seneste tid, sender dig mange tanker, og vil takke dig for at formulere og dele dine tanker – føler at jeg kigger ind i det univers, som min mor ikke turde/magtede/nænnede at lade mig se. Ønsker dig alt det bedste.


    • Nov 8, 2012
      10:18 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Mette!

      Det glæder mig at du får noget ud af at læse det jeg skriver og tak fordi du giver dig til kende, jeg bliver så glad når jeg ved hvem der læser med herinde 🙂

      Det gør mig ondt med din mor, men vi tackler nok alle sådan en situation på den måde vi finder bedst. At skrive har altid været min måde at tackle ting på og det er jeg glad for i dag, for jeg føler at det hjælper mig.

      Mange hilsner
      Birthe


  12. Nov 8, 2012
    11:09 pm

    Camilla (Himmelske Kager)

    Kære Birthe. Læser dine indlæg hver dag – lidt tung om hjertet. Jeg mindes vores hyggesnak tilbage i marts sidste år, hvor du havde lidt problemer med “hvad andre tænkte”. Jeg “skubbede” lidt til dig, for at få dig til at indse at du ikke skulle spilde dit liv med det. I dag er dit liv pludselig anderledes og du fremstår midt i alt det hårde, som afklaret og stærk. Det er sejt! Med den viljestyrke skal du nok havne i de 10% heldige. Jeg hepper på dig og tænker mange varme tanker. Det glæder mig utrolig meget at du har din kæreste, som virker fantastisk. Dejligt at I begge prøver at få det bedste ud af situationen. Held og lykke med i morgen. Knus og klem Camilla


    • Nov 10, 2012
      11:56 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Camilla!

      Tak, vi prøver at kæmpe alt det vi kan og håber endnu mere, det er vist det der skal til lige nu for det ser ikke ud som om lægerne kan gøre ret meget – desværre.

      Jeg kan godt huske din “pep talk” til mig sidste år 🙂

      KH
      Birthe


  13. Nov 8, 2012
    11:17 pm

    Piskeriset

    Det er rigtig godt skrevet – og meget tankevækkende. Tak for at give et indblik i ellers så private tanker. Kram herfra – jeg vil sende gode tanker af sted til dig i morgen, når du er på hospitalet 🙂


  14. Nov 8, 2012
    11:22 pm

    Jimmi

    Jeg har fulgt din blog nogle år – og som så mange andre nydt godt af dine mange opskrifter til inspiration.

    Det er en imponerende styrke, du viser i en meget barsk situation.Det forekommer helt surrealistisk at læse din blog nu.

    Jeg vil undlade at følge resten af din historie. Jeg synes ganske enkelt, at det er for trist læsning.

    God bless you.


    • Nov 10, 2012
      11:54 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Jimmi!

      Jeg er ked af at du ikke vil følge mig længere, men jeg forstår og respekterer selvfølgelig din beslutning 🙂

      Mange hilsner
      Birthe


  15. Nov 9, 2012
    2:34 am

    Marianne

    Kære Birthe
    Det er sgu hårdt – og der findes ingen trøstende ord eller andet der kan tage din smerte. Som du ved har jeg en uhelbredelig søn, som lægerne ikke spåede ville blive mere end 6 år. Til januar fylder han 21 år. Den første juni var jeg på Riget til samtale med lægerne, der sagde at han ikke længere kunne opr. Eller andet – at du var det et spørgsmål om tid. Søster på 22 år spurgte lægerne: hvornår er det? Og lægerne sagde, det kan gå hurtigt men også langsomt!
    I 16 år har jeg levet med ar han kan dø hvornår det skal være, men han er het. Og vi har alle haft det som mantra, at hverdagen skulle være kvalitativ. Vi skulle ikke vente på drømme, men bare udleve dem, koste hvad det villle. Og sådan har vi levet, mor, far, datter og søn i 18 år. Da min døns far, min mand pludselig falder død om på køkkengulvet 44 år gammel. Den sundeste mand, der ikke røg, drak eller spiste syndigt. Død på stedet. Min umiddelbare tanke var: det er jo den ‘forkerte’ der dødede. Nu havde vi ‘forberedt’ sønnens død, så kunne min mand sgu da ikke bare dø!
    Min søn er her stadigvæk – klare det hver gang han er nede og ‘dykke’ i forhold til helbredet. Min søn er noget af det mest smilende og positive menneske jeg kender – jeg tror det betyder meget, mår man er så syg. Tit kigger jeg på ham og kan læse et udtryk: har altså ikke tid til at dø idag skal lige nå en masse’
    Vi ved ikke hvornår vires tid kommer. Man kan blive erklæret rask og så blive kørt over i morgen. Der er en der en gang har fortalt mig, at hvert menneske har fået et vis antal hjerteslag og når de er brugt – så render livet ud. Jeg syntes det er meget sigende – ikke år, men hjerteslag.
    Mit bedste råd til dig lige nu er: tag en dag ad gangen og er det en dårlig dag, så tro på at imorgen bliver bedre.
    Tro på dig selv og intet er umuligt.
    Sender en massekærlige tanker


    • Nov 10, 2012
      11:53 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Marianne!

      Puh, sikke en kommentar, den trak lige en tåre………eller mange. Hvor må det være hårdt, både med din søn og ikke mindst med din mand! Det må have været en forfærdelig oplevelse.

      Jeg sender dig en masse tanker og takker mange gange for kommentaren, den viser bare at man aldrig kan vide hvad der sker….

      KH
      Birthe


  16. Nov 9, 2012
    5:24 pm

    camilla

    Er ked af at høre at du har kræft og at det er uhelbredeligt!
    HÅBER VIRKELIG AT DU LÆSER DET HER.

    Se Foodmatters, Dying to have known, tag kontakt til “The gerson clinic” i Mexico som helbreder folk med kræft, og søg på Kriss Carr, som er en kvinde der lever med uhelbredelig kræft og har 22 svulster men har stoppet kræften ved at lave en stor livstilsændring og spiser vegetarisk. Der er masser af håb forude, begynd allerede nu at søg på alt dette, det kan ikke skade kun hjælpe.


    • Nov 10, 2012
      11:52 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Camilla!

      Jeg vil selvfølgelig søge og finde informationer, men lige nu er kræfterne simpelthen ikke til det. Der skal et vist overskud til at kunne gøre alt muligt og den er der ikke hos mig lige pt. Jeg håber at den kommer.

      Mange hilsner
      Birthe


  17. Nov 9, 2012
    11:22 pm

    Camilla

    Søde Birthe – jeg synes det er imponerende, så klare tanker du kan skrive om hvordan du har det, selvom der nok også er mange ting, der ulmer i hovedet samtidig. Du er i mine tanker hver dag, og jeg ser stadig frem til at læse dine indlæg, selvom det også kan være hård læsning. Men jeg synes der er for meget sygdom i øjeblikket 🙁 Stort kram


    • Nov 10, 2012
      11:50 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Camilla!

      Jeg kan kun give dig ret i at der er for meget sygdom i øjeblikket, men det er lidt svært at skrive en opskrift når hele ens verden ramler omkring en 😉 Jeg kan godt forstå at andre synes at det er hårdt og lidt for meget at læse om, for jeg synes det jo også selv, men på den anden side er det også så vigtigt for mig at komme af med det. Da denne blog også er min dagbog, så vil den jo afspejle hvad der sker og fylder i min hverdag – og lige nu er det desværre kræften.

      Jeg håber, at du vender tilbage når jeg forhåbentlig har fået det bedre og igen kan skrive om mad og opskrifter 🙂

      Kh
      Birthe


      • Nov 11, 2012
        11:54 am

        Camilla

        Søde, søde Birthe – min besked blev fuldstændig misforstået – det er jeg ked af. Jeg går ingen steder, og jeg kan sagtens forstå, at du skriver om kræften – og selvfølgelig skal du det, for det er netop den der fylder i dit liv. Men jeg mente at der var for meget sygdom generelt, og i mit liv/min omgangskreds, for som jeg har fortalt dig, er min mor også ramt. Det er på den måde, at jeg synes der er for meget – der er for mange jeg kender, som er ramt af den møgsygom! 🙁

        Så, nej – jeg går ingen steder som læser, og vil stadig ønske det bedste for dig, og håber på det bedste… og forsøge at komme med søde hilsener så tit jeg kan – for jeg ved, at du har brug for opbakning, selvom det kun er i form af en lille skriftlig besked

        Knus
        Camilla


        • Nov 11, 2012
          12:39 pm

          Camilla

          …og min onkel, og min mands farmor… Jeg har også for nyligt mistet en moster og en nær familieven til kræft… Så ja, lidt for meget der rører mig 🙁


          • Nov 11, 2012
            11:11 pm

            Newyorkerbyheart

            Kære Camilla!

            Jeg har fuld forståelse for det, det var også præcis derfor jeg skrev som jeg skrev. Jeg kunne om nogen godt forstå hvis netop du ikke orkede at læse mere……

            Jeg krydser fingre for alle I din familie som er berørt at denne hæsige sygdom.

            KNus
            Birthe


        • Nov 11, 2012
          11:16 pm

          Newyorkerbyheart

          Hej Camilla!

          Jeg ved jo det om din mor så jeg ville om nogen forstå at du ikke kunne holde det ud, at læse så meget og samtidig havde det så tæt inde på livet. Der ville ikke være noget fra min side, personligt tror jeg at jeg ville løbe skrigende væk, jeg tror ikke at jeg ville kunne rumme mere. Min blog har jo ændret sig så meget og meget drastisk – akkurat ligesom livet 😉

          Jeg ønsker din mor og resten af din familie alt det bedste!

          KNus
          Birthe


  18. Nov 11, 2012
    12:32 pm

    Ann-Christine

    Kære Birte,
    Det gør mig rigtig ondt at høre om din sygdom!
    Jeg har slet ikke ord – men jeg sender mange gode tanker ♥
    Det er efterhånden længe siden jeg har været forbi din blog, der er indimellem lidt langt imellem mit eget bloglæseri. Så midt i al det hele vil jeg også ønske dig stort tillykke med din flotte bog, det er virkelig flot og rigtig godt gået!

    Mange gode tanker
    Ann-Christine


    • Nov 11, 2012
      11:13 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Ann-Christine!

      Ord er ikke nemme i sådan en situation som denne, men jeg er så glad for at du prøver, tak for det 🙂

      Mange hilsner
      Birthe


  19. Nov 11, 2012
    9:28 pm

    miss Andersen

    Hej Birthe

    Jeg har on/off fulgt med på din hjemmeside. Det startede med at jeg fandt nogle rigtig spændende opskrifter hos dig, men samtidig har det jo været et indblik i dit liv. Fast læser kan jeg ikke sige jeg har været, det har tiden ikke været til.

    Den måde du har beskrevet hele forløbet med kræften, virker utroligt afklaret. Som du selv skriver. Det handler om at skabe minder, gode stunder, og det er rigtigt. Man kan let se sig sur på livet, men det får man det ikke bedre eller anderledes af. Man spilder blot tiden.

    Mange varme tanker, og tak for den inspiration som din hjemmeside er, og som jeg er sikker på din kogebog også er.


    • Nov 11, 2012
      11:05 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Miss Andersen!

      Jeg tror at jeg bliver nødt til at være afklaret – eller i hvert fald at blive det – for jeg tror på at det er sådan jeg bedst kommer igennem det her 🙂

      Mange hilsner
      Birthe

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!