Newyorkerbyheart

Hvor kommer roen fra??

Allerførst vil jeg godt takke for al jeres støtte, tanker, beskeder, mails og kommentarer – det er helt overvældende og meget rørende. Jeg vidste I var de bedste læsere i verden, men nu ved jeg det endnu mere! Det er så dejligt at vide at I er så mange derude der hepper på mig og tænker på mig. Jeg er uhjælpelig bagud med at besvare mails og det beklager jeg dybt, desværre er kræfterne ikke helt så mange som jeg kunne ønske. Men jeg håber at jeg på et eller andet tidspunkt kommer i bund i mail-stakken og jeg håber at I har tålmodighed med mig. Jeg ignorerer jer ikke, jeg læser ALT hvad der komme i min indbakke, jeg har bare ikke energien til at skrive svar lige nu.

Jeg har fået tilsendt virkelig mange skønne og flotte blomsterbuketter og jeg er dybt taknemmelig for den alle, det er dejligt at få blomster. Dog vil jeg alligevel komme med en bøn – og læs nu hvad jeg skriver:

HVIS I går med tanken om at sende mig en buket blomster så beder jeg om I vil overveje enten at donere pengene til Kræftens Bekæmpelse eller sætte dem ind på min konto, som en opsparing til en tur til USA i foråret.

Når jeg beder jer om at læse en ekstra gang hvad det er jeg skriver, så er det fordi jeg ved at mange misforstår det, enten med vilje eller fordi de ikke har læst det rigtigt. Jeg tigger IKKE om penge til hverken det ene eller det andet, jeg beder jer bare om at bruge en af de 2 andre valgmuligheder i stedet for at sende den buket blomster som I måske havde tænkt på. TAK

Vi har besluttet os til at tage til USA i foråret hvis alt går vel og er begyndt at spare op. Vi ved at der er en hvis risiko forbundet med det pga rejseforsikring osv men vi tager chancen – og vi er indforstået med at det er os der står med risikoen. Det er måske den sidste chance jeg får for at komme tilbage til det land jeg elsker så højt og for at gense “min” by – New York City. Jeg vil derover mens jeg stadig er nogenlunde frisk og har det ok – og heldigvis er kæresten enig – det er nu vi skal afsted (eller i hvert fald til foråret). Min familie kommer herover indenfor en overskuelig fremtid, dem vil vi selvfølgelig også rigtig gerne se.

I dag har jeg været hos lægen fordi mit blodtryk er ret højt. Lægen var lidt bekymret da vi var til samtale i mandags, fordi det ikke bare var lidt høj, men tårnhøjt. Så nu skal jeg måle mit blodtryk i nogle dage og så må vi se hvad der skal ske. Som lægen sagde, så er det i hvert fald ikke det der skal gøre det af med mig 😉

Jeg har i dag fået en aftale i stand med en samtale-partner og det er jeg meget glad for. Jeg har brug for at sparre med en og at det så oveni købet er en der har en vis faglig viden, det er bare et ekstra plus. Jeg kunne selvfølgelig også gå til en psykolog, men jeg kender hende her og er tryg ved hende, det betyder meget.

Under vores samtale i dag gik der lige pludselig en masse op for mig, bl.a hvorfor jeg er så rolig – eller hvad der i hvert fald kan være grunden.

Alt det her med kræften, som er så nyt for alle har jeg jo gået med længe. Da jeg i maj måned begyndte at bløde vidste jeg jo godt at det var noget skidt og med Anettes historie i frisk erindring så vidste jeg også godt at det kunne være livsfarligt. Men hvor nogen ville fare til lægen og få alt tjekket gik jeg den anden vej, jeg lukkede øjnene og kastede mig over mit kogebogs-projekt med ekstra meget iver og passion. Nu skulle den bog have al hvad den kunne trække og jeg kastede alt hvad jeg havde af energi og kræfter ind i arbejdet. I hele perioden frem til nu har jeg jo godt vidst at den var gal og at havde stærkt på fornemmelsen hvad det var, men mit mål var at sætte et mærke, at efterlade mig noget. Jeg har selvfølgelig intentioner om at gå til lægen men målet var BogForum i Bella Centret (som starter på fredag), når det var ovre skulle jeg til læge. Derfor har jeg jo lagt mange nætter og tænkt det hele igennem og jeg tror at det er derfra meget af min ro stammer – jeg er meget længere i processen end alle andre er. Jeg er afklaret på en hel anden måde end f. eks. min familie og mine nære er – og derfor er det hårdt – både for dem og for mig.

Desuden har jeg aldrig være bange for at dø, i rigtig mange år tænkte jeg at døden ville være en befrielse, et godt sted at være. Når man er blevet misbrugt igennem mange år og har oplevet fysisk såvel som psykisk overgreb, så kan døden faktisk godt være en lettelse at tænke på – det var det i hvert fald for mig. Jeg har aldrig troet at jeg ville blive gammel, i mange år troede jeg fuldt og fast på at jeg ikke ville opleve at blive 30, jeg ville have begået selvmord inden. Derfor tror jeg også at roen omkring døden er kommet tilbage til mig. Som jeg skrev i går oplevede jeg angst nogle få dage lige efter jeg fik kræften konstateret, men nu er jeg tilbage til at tro på at det er ok. Om ikke andet vil jeg være sammen med Anette igen og det er slet ikke så tosset endda, hvis ikke det kan være anderledes. Der er her min samtale partner kan møde mig, hun kan godt forstå mig og komme mig i møde hvor jeg er. Hun er ikke følelse i klemme på samme måde som familie og venner – og nogle gange tror jeg bare at det er lettere at tale med en som ikke er alt for tæt på. Det er i hvert fald nogle samtaler jeg ser frem til på mange måder, fordi jeg tror at hun kan hjælpe mig til at sætte ord på nogle ting, på hvad jeg gerne vil og især hvad jeg ikke vil. Hun kan hjælpe mig med klarhed og ikke mindst kan hun lytte og rumme mig, det synes jeg er fantastisk og jeg er hende SÅ taknemmelig for at hun vil hjælpe mig i denne situation.

Det jeg er virkelig bange for er behandlingerne, jeg vil nok nærmest sige at jeg frygter dem. Det er måske det ukendte, det at jeg ikke ved hvordan min krop reagerer og jeg er især bange for bivirkningerne. Det andet jeg bekymrer mig virkelig meget om er kæresten. Det må være så svært for ham og selvfølgelig taler vi om det, men stadigvæk…….

Heldigvis støtter min kæreste mig i alt det her. Han siger at så længe jeg er glad og har det godt med det jeg beslutter, så bakker han mig 100% op. Jeg håber inderligt at familien også vil gøre det, for det vil betyde al verden for mig. Jeg ved jeg vil blive nødt til at træffe svære beslutninger og så vil opbakning være alfa og omega.

I morgen skal vi til notar og får underskrevet vores testamente, så kæresten kommer tidligt hjem, hvilket jeg glæder mig til. Det er lidt hårdt at være selv synes jeg, fordi jeg sover bedst når han er hjemme og så får jeg heller ikke rigtig noget at spise. I det hele taget spiser jeg ikke synderlig meget og når der ingen er til at presse mig lidt, får jeg slet ingenting, hvilket jo ikke er så godt.

Vi skal også ud og kigge på nye senge. Jeg har længe ønsket mig en elevations-seng og nu er tiden inde til at få en – eller 2 – for kæresten vil også have en. Jeg tror vi har besluttet os for hvilke nogle det skal være, men vi vil lige ud at tjekke et par steder mere inden vi køber. Jeg kommer måske til at ligge rigtig meget i sengen og så vil det være rart at kunne skifte stilling og at kunne se TV inde i soveværelset. Vi har TV derinde, men bruger det sjældent, fordi det er lidt svært at ligge i vandret position og se det. Vi beholder den ene af de gamle senge og sætter ind i kærestens værelse, så vi har en ekstra seng, som kan bruges af både mig og ham. Det kan være at jeg vil synes det er rart at ligge i en seng, men tættere på end inde i soveværelset. Desuden har vi så også en god (bedre) gæsteseng, når min Mama kommer på besøg. Sikke nogle beslutninger at skulle tage og tænke på. Vi prøver at forberede os på at jeg får det dårligt uden at vi reelt ved hvordan jeg får det, meget mærkeligt.

I morgen lover jeg jer at der kommer noget mad, for vi får stadig noget at spise 🙂

Print Friendly
Tilbage

27 kommentarer


  1. Nov 7, 2012
    11:59 pm

    Heidi

    Kan godt forstå at du glæder dig, til at se dit elskede USA igen. Skønt at du midt i et følelsesmæssigt kaos, formår at handle, gøre de ting du ønsker og brænder for. Vi er mange der kunne lære af det.


  2. Nov 8, 2012
    8:09 am

    Susanne

    Hej, omkring senge som jeg jo også har en vis erfaring med pga. af min egen krop, så kan jeg fortælle dig at der i Drømmeland, findes nogle senge af et mærke der hedder Tempur, og de er fantastiske. Jeg har desværre ikke en selv, men det er den jeg skal have næste gang, den jeg har nu er begyndt at give mig rygsmerter igen. Elevations sengen vil du blive super glad for, det invisterede vi i for 5 år siden, det bedste jeg har gjort længe, selvom madrassen er ved at være forkert til mig. Held og lykke med senge jagten. Knus


    • Nov 8, 2012
      9:46 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Susanne!

      Ja, jeg kender godt sengene fra Tempur, men jeg synes de er for dyre. Jeg ved godt at det ville være så skønt med sådan nogle senge, men vi vil også rigtig gerne til New York 🙂 Vi har bestilt nogle elevationssenge og de bliver leveret på tirsdag, jeg glæder mig helt vildt 🙂

      Knus
      Birthe


      • Nov 9, 2012
        8:05 am

        Susanne

        Hej, jeg vil give dig ret i det med priserne på de senge fra Drømmeland, derfor bliver det heller ikke foreløbig jeg får fat i en, hvis nogensinde…. Håber du bliver rigtig glad for sengen, det er bare så lækker med vores skavanker at kunne ændre stilling. Knus Susanne


        • Nov 10, 2012
          10:46 pm

          Newyorkerbyheart

          Hej Susanne!

          Jeg er sikker på at jeg bliver glad for sengen og jeg glæder mig rigtig meget til at de kommer 🙂

          KH
          Birthe


  3. Nov 8, 2012
    8:21 am

    Trine

    syntes simpelthen du er for sej !!! <3 og forstår fuldt ud din beslutning om blomsterne… det er da meget federe at få en tur til en by du virkelig elsker en en buket, der er væk næste uge.. det der med at samle på stjernestunder.. 😉

    – og glæd dig til en elevationsseng… jeg har gigt i hele kroppen og mange smerter og meget træt, så hviler mere end de fleste… vi fik ny seng i foråret og jeg elsker den… netop som du siger pga de forskellige stillinger, tvkiggeri i soveværelset og bare til alm. afslapning… tit blir den brugt i stedet for sofaen og vi flytter nærmest ind i soveværelset når vi ellers ville sætte os i stuen 😉 så her er den et hit 😉


    • Nov 8, 2012
      9:45 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Tina!

      Jeg er glad for at du forstå min beslutning om blomsterne, jeg er så bange for at det skal blive opfattet forkert når jeg skriver sådan noget. Men stjernestunder visner ikke, de er der forevigt.

      Jeg glæder mig helt vildt til at sengene kommer på tirsdag. Jeg bliver måske i sengen hele onsdagen 😉

      Mange hilsner
      Birthe


  4. Nov 8, 2012
    9:28 am

    Cook Valley

    Kære Birthe
    Sikke mange ting, som du skal tage stilling til. Men jeg tror, at det er rigtig, at du lægger planer for fremtiden. Godt, at du har ået en samtalepartner, som du ikke føler, at du er nødt til at være stærk overfor, men hvor du uhindret kan udtrykke din angst, vrede, selvbebrejdelser og frustration.
    Jeg ville dog gerne unde dig, at du bare kunne blive rask!!

    Venligst Birte


    • Nov 8, 2012
      9:44 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Birte!

      Ja, det er vildt så mange “mærkelige” ting og spørgsmål der går igennem mit hovede hver dag. Ting som jeg aldrig troede jeg skulle tage stilling til. Jeg er så glad for at jeg har fået en samtale-partner. Jeg kan mærke at jeg har brug for en person, som ikke er min kæreste eller andre der er alt for tæt på mig, som jeg taler med engang imellem. Selvfølgelig vil jeg også tale med dem, men nogle ting vil jeg gerne vende med en anden inden jeg siger dem til mine nærmeste 🙂

      Mange hilsner
      Birthe


  5. Nov 8, 2012
    10:10 am

    lone

    Birthe, dejligt at du har fået nogenlunde ro på og sikke dog et utrolig flot og velskrevet indlæg. Synes det er en god ide, at du vælger blomsterne fra og i stedet beder folk støtte Kræftens bekæmpelse eller donere penge til din næste USA-tur. Du fortjener det og vi er jo rigtig mange som læser og har stor glæde og gavn af din blog, så jeg håber I snart får sparet op til turen 🙂


    • Nov 8, 2012
      9:41 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Lone!

      Ja, selvom jeg synes blomsterne er så smukke, så ønsker jeg alligevel pengene brugt på noget andet. Jeg er glad for at du synes at det er en god ide, jeg håber at ingen vil misforstå det eller tage det ilde op 🙂

      Mange hilsner
      Birthe


  6. Nov 8, 2012
    10:17 am

    Lise Hove

    Kære Birthe !
    Madopskrifterne til os læsere er sekundære lige nu, jeg tror mange af os bare gerne vil høre, hvordan du har det og det er du jo gavmild med. Selv om maden er supergod, så er det nok næsten mere betydningsfuldt at du er så personlig i det, du skriver. Det er det, vi læsere holder af dig for og det er derfor at du lige nu rører os helt ind til benet, fordi vi føler vi er kommet til at kende dig. Lad være med at beklage, at der er mails, du ikke har svaret på, jeg er sikker på, alle har forståelse for, hvordan du må prioritere lige nu.
    Jeg tror virkelig på, at du har gejsten til at klare den sygdom, men jeg tror det er en god ting, at du har alle tænkelige scenarier inde i billedet og jeg synes det er godt at I to prioriterer at få gode oplevelser sammen lige nu, det burde alle mennesker prioritere højt de fleste dage.
    Glæd jer til elevationssengene, de er rigtig fine til TV-kigning, men også til læsning er det en rigtig god ting at få løftet hovedenden op, det er langt bedre end at stable puder op.
    Mange kærlige tanker – Lise


    • Nov 8, 2012
      9:40 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Lise!

      Ja, jeg ved det, det er de også for mig. Vi får stadig mad, men hvor mad altid har været det vigtigste i hele verden for mig, så er det pludselig blevet meget ikke-vigtig.

      Jeg glæder mig SÅ meget til at få en elevationsseng, den kommer på tirsdag 🙂

      Mange hilsner
      Birthe


  7. Nov 8, 2012
    10:36 am

    Moster Tulle

    Kære du,
    Jeg tror aldrig jeg har kommenteret på din blog, faktisk har jeg primært brugt den som inspiration til skøn madlavning og til at finde lækre opskrifter. Og nu kommer jeg så forbi og hele din verden er væltet – det gør mig oprigtig ondt for dig og jeg ønsker dig mod og styrke til at kæmpe mod den forbandede sygdom.
    Knus og tanker til dig (og tak for SÅ mange skønne opskrifter)


    • Nov 8, 2012
      9:34 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Moster Tulle!

      Tusinde tak fordi du giver dig til kende, det gør mig rigtig glad 🙂

      Det glæder mig at du har kunnet bruge min side som inspiration og tusinde tak for dine tanker.

      Mange hilsner
      Birthe


  8. Nov 8, 2012
    10:54 am

    Signe

    Jeg tror ikke, du skal bekymre dig så meget om at besvare mails og kommentarer, de er skrevet til dig, så du ved, at folk føler med dig, og tror på din styrke, de er ikke skrevet for, at du skal stresse på nuværende tidspunkt med at besvare dem 🙂
    Husk det.
    K.h. Signe


    • Nov 8, 2012
      9:33 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Signe!

      Det ved jeg godt, jeg får bare så dårlig samvittighed fordi jeg sædvanligvis altid besvarer alting. Jeg har besvaret hver eneste kommentar herinde lige siden jeg startede for 6½ år siden. Jeg synes jo også at det er mest høfligt at svare når andre har taget sig tid til at skrive til mig – men jeg ved godt at jeg nok skal skære lidt ned på forventningerne til mig selv 🙂

      Mange hilsner
      Birthe


  9. Nov 8, 2012
    11:02 am

    Karen

    Hej Birthe,
    Jeg vil godt tilslutte mig dem, der siger REJS NU! Tag overtræk, lån pengene – beg, steal or borrow – men rejs nu, før behandlingen tapper dig for al energi. Så har du det at tænke på, når du har det dårligt af behandlingen. Please 🙂

    kh, Karen


    • Nov 8, 2012
      9:31 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Karen!

      Det er ikke det bedste tidspunkt at tage til New York på. Selvom jeg synes det altid er fedt i NYC, så vil jeg hellere vente til foråret. Kæresten skal også arbejde lidt, han har haft meget fri og selvom de er meget large på LEGO, så har de også rigtig travlt derude, det prøver vi også at tage lidt hensyn til. Men foråret er et godt tidspunkt, da spirer altind og det hele starter ligesom forfra 🙂

      KH
      Birthe


  10. Nov 8, 2012
    1:14 pm

    Lene Hansen

    Hej Birthe.

    Dejligt at høre, at du er så ærlig omkring dine tanker og dine ønsker for fremtiden, at du ikke pakker det ind eller gemmer på det for ikke at såre nogen, dejligt at du og kærsten oven i det hele kan se fremad og planlægge Jeres livs rejse sammen, jeg under dig/Jer det og håber at det bliver en fantastisk tur.

    Kærlig hilsen Lene


    • Nov 8, 2012
      9:30 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Lene!

      Tusinde tak, jeg glæder mig så meget til at vi skal ud på den rejse. Jeg er sikker på at jeg også vil blive trist derovre og meget ked af det, men jeg er også sikker på at det bliver et smukt minde 🙂

      Mange hilsner
      Birthe


  11. Nov 8, 2012
    1:52 pm

    Duniya Faqiri

    Har du/I overvejet behandlinger i udlandet? Der er så mange muligheder – det er naturligvis ikke billigt, men hvis det kan være med til at redde dit liv, kan det ikke være dyrt.
    Måske du kunne tage en snak med familien her:
    https://www.facebook.com/RedMaryam?ref=ts&fref=ts


    • Nov 8, 2012
      9:29 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Duniya!

      Tak for linket 🙂 Jeg ved ikke om vi søger udenlands, der er mange ting der skal i betragtning førend vi tager sådan en beslutning.

      Mange hilsner
      Birthe


  12. Nov 8, 2012
    2:43 pm

    Elisabeth

    Hej Birthe,
    synes lige, jeg ville nævne Cancerforum.dk
    Jeg tænker på dig. Du behøver ikke svare på kommentaren 😉
    Kærlig hilsen
    Elisabeth


    • Nov 8, 2012
      9:28 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Elisabeth!

      Mange tak for linket, det vil jeg da lige kigge på 🙂 Jeg vil så gerne besvare alle de kommentarer der kommer herinde, så længe som jeg overhovedet kan. Det har jeg altid gjort og jeg håber at kunne blive ved med det.

      Mange hilsner
      Birthe


  13. Nov 8, 2012
    3:30 pm

    jonna bang lund

    kære Birte
    jeg forstår mange af dine tanker, det var ret underligt for jeg har hele tiden villet skrive til dig om at købe en elevationsseng, jeg købte selv en for 8-9 år siden, jeg har gigt og slidgigt i ryggen og en hel masse andet, men jeg er altså også 75 år, jeg har levet med smerter i mange år, helt fra ungdommen, men nu kan jeg bedre tage hensyn til mig selv, det har jeg aldrig været god til før. Men jeg tror virkelig en elevationsseng vil kunne hjælpe dig, også når du skriver, der behøver du jo ikke at sidde helt op, men kan slå hovedenden op i den rette stilling. Jeg føler med dig og beder hver aften for dig, jeg har så desværre også fået e
    n mere at bede for, min datters veninde, hun har fået brystkræft, jeg har kendt hende siden hun var en skolepige, jeg ønsker alt det bedste for dig og du er i mine tanker dagligt, den smukke tekst som en mand skrev til dig , om da Herren bar’ dig, kendte jeg godt, det er så smukt, og sandt, alle mine bedste tanker til dig, Gud være med dig….kærlig hilsen Jonna


    • Nov 8, 2012
      9:27 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Jonna!

      Jeg er ked af at høre om din datters veninde, jeg håber at hun vil klare det. Det er svært når mennesker man kender godt og er tæt på bliver ramt af denne forfærdelige sygdom. Jeg er glad for at du tager mig med i din aftenbøn, jeg har brug for det 🙂

      Jeg tror at jeg bliver så glad for min nye seng. Vi får dem leveret på tirsdag og jeg glæder mig helt vildt………

      Mange hilsner
      Birthe

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!