Newyorkerbyheart

Indre ro………

Det menneskelige sind er forunderligt, har jeg fundet ud af. Efter beskeden i går har der indfundet sig en sær form for ro i mit sind. Ja vi blev chokerede, ja vi blev kede af det – og jeg er det stadig, rigtig meget – men på den anden side vidste jeg det jo godt inderst inde.

Jeg har grædt i dag, det vil jeg ikke benægte, måske mest fordi jeg har lidt ondt af mig selv og af kæresten – men jeg tror at det er meget naturligt i sådan en situation. Men det er også som om jeg har genfundet en form for ro i mit sind. Den ro der altid har overbevist mig om at jeg ikke er bange for at dø, har indfundet sig igen og det er jeg rigtig glad for. Ikke fordi jeg planlægger at dø, men jeg bliver nødt til at indse at det kan ske, det kan komme så vidt. Jeg har tænkt mig at kæmpe til jeg ikke kan mere, til krop og hjerne siger “stop, nu er det nok”. Jeg tror at det kan ske, at jeg en dag vil kunne mærke at nu kan jeg ikke mere – nu kan min krop ikke mere og så synes jeg at det er ok at sige, stop.

Kæresten og jeg er enige om at nyde hver dag, hver eneste dag hvor vi er her. Vi vil samle på minder, på gode oplevelser, på lykkestunder. Om det så bliver ½ år eller 10 år, så har vi i hvert fald fået det bedste ud af hver dag og jeg tror at det er det der tæller.

Jeg ved allerede nu at jeg har nogle grænser, at jeg gerne vil bevare min værdighed – eller i hvert fald det meste af den – og at det er vigtigt at det er mig der kommer til at bestemme. Jeg ved at det vil blive hårdt, men jeg håber at jeg vil være stærk nok til at sige fra, hvis jeg ikke kan mere. Lige meget hvad, så er det et LANGT behandlingsforløb jeg skal igennem, et forløb der kan strække sig over flere år, alt afhængig af hvordan jeg reagerer på kemo-behandlingerne.

Det er mærkelige spørgsmål der går igennem ens hjerne i sådan en situation som denne. Såsom:

- hvor længe opfatter man at der er mennesker omkring en, hvis man ligger og er bevidstløs?

- hvornår taber man håret og taber man også øjenvipper og øjenbryn?

- hvor går man hen og får en paryk? og vil jeg have en paryk?

- vil kæresten stadig elske mig når jeg ingen hår har? Han har altid elsket mit lange hår og det har jeg også selv. At tabe håret er en af de ting som jeg frygter (selvom det jo kun er en lille ting)

- hvordan reagerer kroppen på kemo?

- hvor meget værdighed vil jeg kunne holde ud at miste?

- ved jeg det selv når tiden er ved at være inde til at forlade denne jord?

Som I kan se er spørgsmålene forskellige og mange – og der er mange flere i samme stil. En ting ved jeg dog – og det har jeg vidst i rigtig mange år – og det er skrevet ind i mit testamente. Jeg ønsker at blive kremeret og jeg ønsker at min aske skal spredes ud over New York eller i Central Park. Det er den måde det skal slutte på.

Hvis alting går galt og det får den værst tænkelige udgang, så er min trøst at jeg bliver genforenet med min kære Anette og i min verden er det slet ikke så tosset endda. Det er ikke hvad jeg vil foretrække lige nu, jeg vil klart vælge livet, på den anden side så er jeg sikker på at Anette og jeg vil kunne lære de andre engle en ting eller to………..

Print Friendly
Tilbage

66 kommentarer


  1. Nov 6, 2012
    10:41 pm

    Sanne

    Åh Birthe. Du er altså et fantastisk menneske. Dejligt med din åbenhed, for der må være vildt mange tanker man skal have styr på i din situation. Jeg tror på, du nok skal nå at opleve en hel masse og få mange gode år endnu. Vi er jo nogle der venter i spænding på kogebog nr to… Pøj pøj med kampen. Mange tanker, Sanne


    • Nov 6, 2012
      10:46 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Sanne!

      Tusinde tak, hvor er du sød. Det kan jo ikke betale sig at pakke det ind, det er sådan jeg har det og måske andre kan få glæde af det engang :-)

      Mange hilsner
      Birthe


  2. Nov 6, 2012
    10:44 pm

    Sanne

    Jeg bliver dybt rørt over din åbenhed og sender dig de bedste ønsker og styrke til at komme godt igennem! Vh en trofast læser.


  3. Nov 6, 2012
    10:48 pm

    Signe

    Du er simpelthen så sej. Så tapper. dybt beundringsværdig.


    • Nov 6, 2012
      11:42 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Signe!

      Tak, det er sødt af dig :-)

      Mange hilsner
      Birthe


  4. Nov 6, 2012
    10:51 pm

    Mille

    Det du skriver er meget bevægende og ærligt.

    Jeg tænker på dig og sender positive tanker og styrke:-)

    Gode hilsner

    Mille


    • Nov 6, 2012
      11:46 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Milla!

      Tak, jeg skriver i hvert fald lige fra hjertet :-)

      Mange hilsner
      Birthe


  5. Nov 6, 2012
    10:54 pm

    Eva

    Kære Birthe.

    Jeg har ikke kommenteret herinde så ofte, men har fulgt med lige siden jeg flyttede hjemmefra for 3 år siden. Da jeg læste dit først indlæg om kræft, fik jeg virkelig et chok. Jeg har tænkt på dig – du dukker op i mine tanker lidt pludselig og beundrer virkelig at du deler så meget med os læsere. Min bror har haft kræft (og overlevede) og min kæreste har også haft det (før jeg mødte ham, men er nu benamputeret), så på en måde rammer det – og jeg kan ikke lade vær med at tænke på hvor skrøbeligt livet er. Du (og kæresten) må klappe jer selv på skulderen – synes at I tackler det flot, for som du skriver, så handler det om at samle på lykkestunder i sådan en situation.

    Jeg har ikke fået skrevet på dine andre indlæg om sygdommen, tror at jeg lige har skulle tænke lidt over det hele. Men dette indlæg ramte plet, for jeg synes det er super smukt skrevet! Du virker så rar og sej, du kæmper for tingene og det er bestemt en fantastisk egenskab i denne her tid.

    Jeg vil bare ønske dig al held og lykke – selvfølgelig er du blandt de 10%!

    De bedste hilsner Eva


    • Nov 7, 2012
      10:45 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Eva!

      Hold da op, du har også været hårdt ramt da. Livet er hårdt af og til, men vi er jo heller ikke blevet lovet andet ;-) Det er bare med at få det bedste ud af det, mens vi er her………

      Mange hilsner
      Birthe


  6. Nov 6, 2012
    10:55 pm

    Randi Krog Belseth

    Det er dejligt at høre, at I vil bruge tiden på at samle minder. Uanset hvor længe det så end drejer sig om. Det er i bund og grund det som er vigtigst. Det er også noget jeg selv er meget opmærksom på. Kan kun forestille mig, hvordan du og din kæreste må have det nu, men det i sig selv er ganske bevægende. Det får alle os – dine læsere – til at stoppe op en ekstra gang eller to. Tænke over, om det man nu laver er værd at tage med videre. Småskænderier, misforståelser osv. i hverdagen (når vi er en familie på fem). Man må vælge sine kampe. Og istedet sætte kærligheden forrest, forståelsen for hinanden, tålmodigheden, rummeligheden og smilene. I forvejen så krammer jeg mine unger ekstra meget hver dag. For det vil gerne have, at de husker fra deres barndom. Også selvom de nogle gange har været nogle lømler… Vi er næsten samme alder, du og jeg. Det sætter tankerne i gang. Noget jeg i flere år har ønsket at gennemgå, har jeg nu taget initiativ til. Nemlig at bestille en gennemgribende undersøgelse ved en læge. Vid i hvert fald at du har sat dine spor i livet, Birthe. At du fortsætter med at gøre det, bare ved at være dig. Alt det du giver ud, og som vi læser om hver gang du blogger. Selvom du ikke kender alle os, så kender vi på en måde dig. Og du vil følge med os videre, i meget, meget lang tid.
    Du er en stærk dame. Du er som en russisk dukke med rund bund; man kan skubbe til dig om og om igen – men du vælter aldrig helt. Du vipper hele tiden op i oprejst position, for det er der du hører til. Kæmp med absolut alle kræfter, bevar det gode humør, husk at grine gennem tårerne og ikke mindst skriv – hvis det er det som holder dig oppe. Madblog eller ej, det er dig som person vi følger. Uanset…


    • Nov 7, 2012
      10:43 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Randi!

      Ja, tiden skal bruges godt, det er nemlig det livet handler om :-)

      Jeg kan godt lide dit billede af den russiske dukke, den er dejlig og jeg håber at jeg også rejser mig op denne gang.

      KH
      Birthe


  7. Nov 6, 2012
    10:57 pm

    Mulle

    Hej Birthe

    Hold nu op hvor en livsmod og glæde over livet du har selv efter sådan en besked hold da op. Jeg har virkelig beundret dig spm person, din måde at videregive noget af dig selv via. din blog din hjemmeside som har en STOR plads i mit hjerte <3. Fantastisk madopskrifter du deler ud med glæde og velbehag. Jeg tænker og føler med dig i denne tid og den svære tid som vil komme. Bare jeg dog kunne møde dig det ville være FANTASTISK ;) Kæmpe Store knus og tanker fra din trofaste læser Mulle.


    • Nov 7, 2012
      10:42 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Mulle!

      Tusinde tak for din kommentar og livsglæden håber jeg er det sidste jeg mister :-)

      Mange hilsner
      Birthe


  8. Nov 6, 2012
    10:59 pm

    Rikke Laasby Møller

    Kæreste Birthe,

    Du er så stærk og selvom det er hårdt at læse, så virker du så forberedt og det viser din styrke og vilje, både til livet men også til livet efter….
    Håber stadig inderst inde, at du kommer igennem behandlingen, på bedste vis og at DU…. lige præcis DU er mellem de 10% der overlever denne sygdom – håber og ønsker det allerbedste for dig Birthe.
    Åhhhh, livet er så forunderligt, noglegange underligt, men allermest vidunderligt og jeg håber for dig, at dit forunderlige liv vil vare i mange mange mange år endnu.
    De bedste hilsner

    Rikke


    • Nov 7, 2012
      10:42 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Rikke!

      Jeg håber selvfølgelig også at livet forsætter i rigtig mange år, men desværre kan det modsatte jo være tilfældet. Nu er jeg beredt :-)

      Kh
      Birthe


  9. Nov 6, 2012
    11:04 pm

    Annette

    Hej Birthe!

    Jeg vil bare sige, at jeg synes, du er for sej!! Tænk at du har gået rundt med to meget alvorlige sygdomme (med hvad det indebærer af smerter og træthed) – og alligevel har du i lang tid haft overskud til at lave lækre retter fra bunden og dertil skrive om det på bloggen. Jeg læser ikke altid din blog, men blev chokeret da jeg læste om din kræftsygdom og ønsker dig det bedste :-)
    Hilsner og tanker fra Annette
    (som også ææælsker NYC)


    • Nov 7, 2012
      10:41 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Annette!

      Tusinde tak og jeg vil ikke ligge skjul på at det har været hårdt, men det var jo den måde jeg valgte det på :-)

      Mange hilsner
      Birthe


  10. Nov 6, 2012
    11:10 pm

    Heidi

    Hvor er det dog smukt og hudløst ærligt. Jeg krydser alt for at du får vind i sejlene og sender dig healing :-)
    Du er en stor inspiration.
    Kram fra Heidi


  11. Nov 6, 2012
    11:51 pm

    Lisbeth

    Dejligt du har fundet roen igen Birthe, den er guld værd i den kommende tid…
    Jeg kan svare på et par af dine spørgsmål da minør fik kræft sidste år og måtte opgive kampen i september…

    - Der findes kemo du ikke mister håret af – den fik min mor en periode…
    - Da min mor fik kemo som man mister håret af skete det efter få behandlinger, det begyndte at falde af i totter og hun valgte at få det hele fjernet. Faktisk var hun utroligt smuk uden hår..
    - Mht paryk blev min mor henvist via sygehuset – du kan sikkert få noget hår der ligner dit eget. Min mor brugte kun hendes paryk en eneste gang, i juni til Christians barnedåb. Der hjemme gik hun enten med en hue lavet til folk der mister håret af kemo eller helt uden :-)

    Det med at beholde sin værdighed kan jeg godt følge dig i – det er så vigtigt. Synes det er så dejligt i vil samle på gode oplevelser og gode minder, nyde hvert øjeblik. Det bør vi alle gøre, uanset om vi er her en måned, et år eller 30 år endnu!! :-)

    Mange tanker fra Lisbeth


    • Nov 7, 2012
      10:37 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Lisbeth!

      Jeg tror også at det er roen der skal bære mig igennem meget i den kommende periode og jeg håber at jeg kan bevare den.

      Tak for dine svar, det er en stor hjælp at få svar på nogle af alle de spørgsmål :-)

      Mange hilsner
      Birthe


  12. Nov 6, 2012
    11:51 pm

    Nette

    Jeg håber inderligt, at behandlingen vil have en positiv effekt, og at du kan bibeholde styrken til at nyde de gode dage.

    Mange varme tanker herfra.


  13. Nov 7, 2012
    12:16 am

    Annette

    Kære Birthe!
    Meget rørende at læse dine indlæg,flot du har overskud til at være så åben om din sygdom, jeg håber du vil kunne blive ved at hente styrke til at tænke klart og positivt.
    Jeg har fulgt dig næsten siden du startede med at blogge og er især blevet inspireret, når du har lagt opskrifter på lidt specielle og ikke helt så kendte amerikanske retter.Yummi Yummi!


    • Nov 7, 2012
      10:28 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Annette!

      Hold da op, tænk at du har været med så længe, hvor er det stort. Det gør mig både glad og stolt :-)

      Mange hilsner
      Birthe


  14. Nov 7, 2012
    12:47 am

    Ditte Rasmussen

    Jeg beundrer virkelig din åbenhed omkring din sygdom og jeg synes du er sej, for at dele det med os.. Virkeligheden er jo at alle os der læser med på din blog, har haft eller vil komme til at kende nogen der bliver ramt af den modbydelige sygdom, nogle af os vil måske endda selv blive ramt. Jeg har fulgt din blog længe og jeg håber at når du ligger og har det allerværst, at du ved vi er mange der hepper på dig fra den anden side af skærmen og sender en masse possitive tanker din vej! :-)


    • Nov 7, 2012
      10:27 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Ditte!

      Ja, det er stor mulighed for at alle på en eller anden måde kommer i forbindelse med kræft, desværre. Derfor kan det heller ikke være mere vigtigt, at vi bliver ved med at støtte og give penge til forskning :-)

      Mange hilsner
      Birthe


  15. Nov 7, 2012
    1:23 am

    Chris

    Alt håret ryger desværre…fordelen er at hårene på benene og under armene ryger-yes! Men desværre ryger det på hovedet og øjnvipper/bryn osse-bummer :( Afhængig af hvilken kemi du skal have selvfølgelig….Jeg kunne ikke selv rocke et skaldet look…men det var primært fordi jeg har modersmærker formet som stjernetegnsformat carlsvognen på hovedbunden som mine flabede yngre søskende ofte tegnene op med sprittus mens jeg lå og sov, de små lømler! :D Jeg gav faktisk lige for 14 dage siden 50 cm af min lange, tykke, krøllede brune hår til en cancer patient som ville lave det til en paryk. Jeg gør gerne det gerne igen for dig når mit hår om et par måneder er vokset langt igen. :) Du skriver bare så kan vi ta til en frisør sammen :)


    • Nov 7, 2012
      10:26 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Chris!

      Ej, sikke nogle lømler :-) Jeg tror mest på tørklæder lige nu, hvis jeg taber håret, men nu må vi se. Jeg vil tage det hvis det bliver aktuelt, er jeg kommet frem til :-) Hvor er det dejligt at du nu har fået så langt hår igen og hvor er du fantastisk at du giver dit hår til en paryk. You rock!

      Mange hilsner
      Birthe


  16. Nov 7, 2012
    7:46 am

    Gitte Hansen

    Hej Birthe
    Så afklaret du er. Fantastisk. Bevægende. Rørende. Stærkt! Jeg beundrer din åbenhed og er glad for at du ikke pakker dine tanker ind. Fortsæt med at være Birthe uden filter. For ever!
    Kh fra en trofast læser


  17. Nov 7, 2012
    8:01 am

    Susanne

    Ih altså Birthe, nu får du mig til at tude igen :-) Jeg tager hatten af for dig, du har nogle dejlige meninger og tanker og det beundre jeg dig for. Og jeg synes du er meget realistisk omkring dette forløb og det er bare så dejligt at se. Vi er med dig på sidelinien, da vi desværre, fysisk, er for langt fra hinanden. Mange knus fra Susanne + familie


    • Nov 7, 2012
      10:24 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Susanne!

      Jeg bliver nødt til at være realistisk, det er den eneste måde jeg føler at jeg kan komme igennem det her på. Jeg håber jeg lever længe, men jeg ved også at det snart kan være slut……

      KH
      Birthe


  18. Nov 7, 2012
    9:22 am

    Henriette

    Hvor er det stærkt at du kan skrive så fint og ærligt lige nu. De bedste ønsker herfra.


  19. Nov 7, 2012
    9:33 am

    Susanne

    Kære Birthe.
    Det er altid nemmere at kæmpe mod en kendt fjende end mod spøgelser…. Ikke at kampen i sig selv er lettere, men det er nemmere at forholde sig til.
    Selvfølgelig dukker der uvante og anderledes spørgsmål op undervejs og hen ad vejen kommer svarene også.
    Uden at kende dig og din kæreste er jeg dog sikker på det ene svar. Selvfølgelig vil din kæreste elske dig uden dit lange hår :)
    Du er en fighter og skal nok komme igennem. Jeg beundrer dig og sender dig de mest positive tanker og glæder mig til at følge dig MANGE år fremover :)
    Kh
    Susanne


    • Nov 7, 2012
      10:22 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Susanne!

      Nemlig, det er værre at slås mod spøgelser, nu ved vi hvad vi er oppe imod og det er rart – eller så rart som det nu kan blive :-)

      KH
      Birthe


  20. Nov 7, 2012
    10:19 am

    KarensKaos

    Kære Birthe!
    Det er hårdt, skræmmende og skønt at læse din historie!
    Min mor havde kræft for fire år siden og er idag 100% rask og fit for fight. Men hun talte aldrig meget om, hvordan hun havde det, heller ikke selv om vi prøvede at få hende til at sætte ord på. At læse om dine spørgsmål og tanker, som du skriver så åbent om, giver mig en fornemmelse for, hvad hun dengang har måttet kæmpe med. TAK for din åbenhed. Jeg ved min mor læser din blog ind i mellem, og jeg håber bare hun læser med nu!
    Jeg synes det er så godt du har skrevet testamente. Så er der ikke noget de pårørende kan blive i tvivl om. Uanset om de er enige eller ej!
    Med hensyn til hår, så er det meget forskelligt, man kan vist ikke sige noget generelt om, hvornår, og om, man taber håret. Min mor tabte hår og øjenbryn, men ikke vipper. Der er mange i hendes omgangskreds, der har haft denne lede sygdom, og de har reageret meget forskelligt. Mor blev heller ikke fysisk dårlig som mange gør.
    Jeg håber du tager dette som gode råd, for det er det, der er meningen, og ikke som linier fra en, der bare vil “hælde vand ud af ørerne”… :-)

    De kærligste og varmeste tanker til dig og dine!

    Karen Lund.


    • Nov 7, 2012
      10:21 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Karen!

      Vi mennesker er så forskellige. Jeg er så glad for at jeg kan skrive. Nu er det så sådan at jeg har en offentlig blog, men om det så var en notesbog, så ville ordene være den samme. Det at kunne udtrykke mig på skrift er en gave for mig og jeg har brugt det i rigtig mange år. Din mor har selvfølgelig gjort det der var rigtigt for hende, men det kan være svært at acceptere nogle gange. Godt du stadig har hende, hvor er det dejligt :-)

      Mange hilsner
      Birthe


  21. Nov 7, 2012
    10:28 am

    Charlotte

    Hej Birthe.
    Jeg er en af dem der har fulgt din skønne blog længe, og har nydt godt af dine lækre opskrifter.
    Jeg er så ked af på dine vegne, at du nu skal kæmpe med kræft. Jeg har selv været der, og ved hvor fantastisk livet er når man har vundet! Jeg håber og ønsker for dig, at du fortsætter med at have styrken til at kæmpe og troen på at det lykkes!
    Jeg tabte selv håret grundet kemo, men kunne ikke forlige mig med min paryk. Jeg brugt tørklæder, hatte og kasketter, og det havde jeg det rigtigt godt med. Syntes faktisk at jeg var ret fiks med det :-) Der er et par links her, som du kan se på hvis det bliver aktuelt. Det er heldigvis ikke alt kemo man mister håret af..
    http://da.christineheadwear.com/forside.aspx
    http://lunahvid.dk/

    Mine øjenvipper og bryn forsvandt ikke helt, men blev noget tynde. Jeg fik en fantastisk hjælp af de ansatte i “The Body Shop” med at lære at sminke mig på en ny måde, så det ikke var så tydeligt, og så jeg ikke selv syntes, at jeg så så syg ud.

    Masser af varme tanker og hilsner fra Charlotte


    • Nov 7, 2012
      10:19 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Charlotte!

      Jeg ved nemlig heller ikke om en paryk er mig, så jeg vil klart kigge på dine links, mange tak for dem :-) Godt at vide at The Body Shop kan hjælpe, det vil jeg også huske. Hvor er det en stor hjælpe at have læsere som jer, som ved så mange ting. TAK :-)

      Mange hilsner
      Birthe


  22. Nov 7, 2012
    10:29 am

    Jeanette

    Jeg har flere gange brugt dine forskellige opskrifter, når jeg har skulle lave mad. Jeg må indrømme, at jeg længe ikke har været herinde, og da jeg så så din facebookopdatering i mandags var jeg ærlig talt helt mundlam.
    Jeg har læst dine andre indlæg du har skrevet om kræft, og du skal bare vide jeg sender dig en masse positive tanker. Jeg kan slet ikke forestille mig hvad du og kæresten er igennem lige nu, men hold da op hvor jeg håber du bliver rask.

    Min lillesøster fik kræft, da hun var 9 måneder. Efter 1 år sagde lægerne det vil være et mirakel hvis hun overlevede – det mirakel skete og jeg er sikker på, at du er i blandt de 10%!

    Jeg sender en masse positive tanker jeres vej.

    Hilsen Jeanette


    • Nov 7, 2012
      10:17 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Jeanette!

      Hvor er jeg glad for at miraklet skete for jer, det er jo fantastisk og ja, heldigvis kan det jo ske igen :-)

      Mange hilsner
      Birthe


  23. Nov 7, 2012
    10:49 am

    Lotte

    Kære Birthe
    Jeg er endnu en af dine, hidtil, anonyme læsere, som nu føler at tiden er inde til at lægge en kommentar.

    Der er ikke meget jeg kan sige som ikke allerede er sagt. Det er en forfærdelig situation du står i, og selvom jeg ikke kender dig personligt, bliver jeg alligevel dybt berørt af at læse dine indlæg. Jeg håber det aller bedste for dig, jeg håber du vinder kampen, og at du kan få lov at kæmpe den med dine midler og inden for de grænser du personligt har.

    At du kan være så åben om din sygdom er flot og det er med til at sætte fokus på cancer og de ting den gør ved os. At det ikke kun er fysisk men også mentalt.

    Naturligvis har du en million spørgsmål. Har du kontakt til kræften bekæmpelse? Jeg tænker at de kan hjælpe med at svare på noget af det, og de har også tilbud i form af samtaler og grupper. Nu ved jeg ikke om du orker det, men du kan jo tænke på det hvis du på et tidspunkt synes du får brug for det.

    Mange gode tanker
    Lotte


    • Nov 7, 2012
      10:17 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Lotte!

      Tak fordi du giver dig til kende, det er jeg rigtig glad for :-)

      Jeg har lige meldt mig ind i Kræftens Bekæmpelse, så det var endnu et flueben ved en ting der skal gøres.

      Mange hilsner
      Birthe


  24. Nov 7, 2012
    11:06 am

    Lotte

    Er dybt rørt over din åbenhed. Ønsker dig styrke og helbredelse – og håber for dig at du overvinder den onde sygdom.
    Varme tanker
    Lotte


  25. Nov 7, 2012
    11:31 am

    Mette Odder

    Hej Birthe, så kommer endnu en læser som har fulgt med i flere år på banen :) familien har nydt godt af dine opskrifter og gør det stadig, det er nærmest som at have en kæmpe kogebog på hylden i reolen :) Det gør mig så frygtlig ondt for dig og dine nærmeste, kan slet ikke forestille mig, hvordan det må føles. Jeg har bidt mærke i, at du skriver meget om værdighed. Noget vi er bange for at miste, men værdighed afhænger vel også af situationen, især af situationen. Det kan måske også være udtryk for værdighed, at bede om hjælp og give slip på det man normalt opfatter som værende værdigt. Simpelthen fordi situationen kræver det. Håber alt det bedste for dig, og håret.. Det er et symbol på vores kvindelighed, men det manglende hår kan måske være symbol på noget større.. At du er en kvinde som kæmper! Go dag, og al mulig held og lykke :) mvh Mette


    • Nov 7, 2012
      10:15 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Mette!

      Ja, jeg tror at værdighed af mange ting og jeg jeg tror også at det vil flytte sig i processen :-)

      Mange hilsner
      Birthe


  26. Nov 7, 2012
    11:50 am

    Deborah

    Kære Birthe

    Jeg føler virkelig med dig og siden jeg læste at du var så syg, har jeg tænkt på mange af de ting, du netop skriver om. Som andre nævner, så tror jeg det er godt for mange, syge eller ikke, at læse om, hvad du går igennem.

    Du lyder stærk og afklaret, og det håber jeg du uanset, bliver ved at være – og i den grad får lov at beholde din værdighed. Det tror, jeg er meget vigtigt.

    Masser af gode tanker!


    • Nov 7, 2012
      10:09 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Deborah!

      Værdighed er vigtig for mig, jeg vil afslutte dette på en god måde, hvis det er det jeg skal – og jeg håber at jeg kan være stærk til det sidste :-)

      Mange hilsner
      Birthe


  27. Nov 7, 2012
    12:09 pm

    Pia

    Blev alligevel lidt glad over dine tanker, for de viser at du har vilje og kampgejst. Så hold ved og jeg er sikker på Anette sidder og tænker “GLEM DET, du skal ikke herop endnu.. Den tid skal nok komme” :-) ..

    Min kusine blev i en ung alder ramt også og gik med paryk. Hun omtalte denne bog “pigen med de ni parykker” og den var hun rigtig glad for.

    De bedste tanker til dig og kæresten. Kan godt sidde og blive lidt små rørt over, at har bestemt jer for at få det bedste ud af hver dag. mange ville kunne lære fra jer to :-)


    • Nov 7, 2012
      10:07 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Pia!

      Ja, det tror jeg også at hun gør. Men jeg ved også at hvis den tid skulle komme så vil hun være ved mig og følge mig på min vej – og det gør det hele lidt nemmere :-)

      Jeg har godt læst om den bog, tak fordi du minder mig om den, den tror jeg faktisk at jeg vil have fat i.

      Mange hilsner
      Birthe


  28. Nov 7, 2012
    3:08 pm

    Charlotte O.

    Kære Birthe
    I flere år har jeg fulgt dig og din kamp med fibromyalagi og set hvordan du kæmper og nægter at lade dig slå ud. Ja du sidder med en million spørgsmål plus det løse, du er gået i “panik” og reagerer, det tror jeg alle vil gøre, for det er en barsk besked at få. Nu skriver du at du har fundet en indre ro og med det kendskab jeg har fået til dig så tror jeg du vil gøre det du er rigtig god til, KÆMPE og det vil lykkes.
    Jeg vil savne dig på fredag i Bella centret, jeg havde sådan glædet mig til at møde dig, men sender istedet alle mine tanker til dig.
    De kærligste tanker
    Charlotte


    • Nov 7, 2012
      10:06 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Charlotte!

      Tro mig, jeg er også så ked af ikke at være på Bogmessen på fredag. Bogmessen var ligesom mit mål, men sådan skulle det ikke være. Håber du får en rigtig god oplevelse :-)

      Mange hilsner
      Birthe


  29. Nov 7, 2012
    5:05 pm

    maja

    Hej Birthe.
    Det er mærkeligt, hvis du ikke allerede har hørt det – for jeg håber da din læge har fortalt dig det, eller måske nogle andre her inde på bloggen. Men altså, hvis ikke så siger jeg det lige; Det er slet ikke sikkert du kommer til at tabe håret ved kemo-behandling. Det er langt fra alle der gør det. Jovist, det kan blive lidt tyndere i det, men slet ikke nødvendigvis at hele molevitten ryger.

    Jeg har selv en familie der har været ramt at kræft (og stadig er det) og ingen af dem har tabt håret på trods af et meget intensivt kemo og strålingsforløb. Så på den front er der masser af håb forude :-) Jeg synes bare, at du skal huske på dette så du ikke kun ser på de sorte og mørke ting. Det er vigtigt ikke, at skyde alt ned på forhånd men at bevare håbet der hvor det er muligt.

    Masser af gode tanker herfra.


    • Nov 7, 2012
      10:05 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Maja!

      Ja, jeg har efterhånden fundet ud af at der er flere typer kemo og at der er nogle jeg ikke vil tabe håret af. Jeg ved ikke om det er mærkeligt at jeg ikke ved det, jeg har jo lige fået et konstanteret og har mange ting at lære endnu, det er jo ikke sådan noget man sidder og researcher på uden at man er syg – tror jeg :-)

      Mange hilsner
      Birthe


  30. Nov 7, 2012
    5:39 pm

    Asta

    Du er for sej og du tager bare hele situationen så flot.
    Vil lige give dig en lille ros for din kogebog, som jeg i går fik fingrene i.. Fantastiske billeder og lækre, lækre opskrifter.. Den kan du være stolt af :-)


    • Nov 7, 2012
      10:03 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Asta!

      Det glæder mig at du kan lide min kogebog, den er min store glæde i denne tid og jeg håber at den vil ligge under rigtig mange juletræer i år :-)

      Mange hilsner
      Birthe


  31. Nov 7, 2012
    9:08 pm

    Asta

    Hej Birthe
    Jeg har fulgt din blog sådan lidt on-and-off gennem årene…faldt tilfældigt over dette indlæg, og jeg er vireklig ked af at høre, at du har fået kræft :-(
    Jeg har selv haft det tæt inde på livet, både via familie men også veninder, hvor jeghar tænkt at det bare er alt for tidligt, at få den sygdom. Jeg håber oprigtigt at du kommer godt igennem det (Jeg aner ikke hvilken type kræft du har, eller hvor den sidder?) :-)
    Og så har jeg et lille tip: mange kvinder er hunderæd for at miste håret, ved kemobhandling, hviket er forståeligt nok -det ville jeg ogsåvære- men der findes faktisk en behandling i mod hårtab, som fås på hospitalet -man skal bare selv bede om det! Det er en hætte der er i stand til at fryse hårsækkene, så hår bliver på hovedet :-) Jeg har ladet mig fortælle at det forbundet med noget ubehag, så længe det står på, men man kan altså beholde håret :-)
    Mvh


    • Nov 7, 2012
      10:02 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Asta!

      Tak for din kommentar og information ang. det med håret, det vil jeg huske :-)

      Mange hilsner
      Birthe


  32. Nov 7, 2012
    10:27 pm

    Katrine

    Kære Birthe
    Jeg kan faktisk ikke finde ord til at kommentere med. Dit indlæg er så hudløst ærligt, at jeg ikke kan tænke på at skrive noget, som kan være trøstende, opløftende eller noget som helst andet.
    Sådan havde jeg det også med dit indlæg i går. Jeg læste, jeg blev overmåde rørt og mistede min stemme.
    For jeg er rask, jeg har ikke oplevet,hvad du oplever nu, fysisk og mentalt. Men jeg føler med dig. Så meget, at du forhåbentlig kan mærke det.
    Kh, tanker og knus
    Katrine


    • Nov 7, 2012
      10:32 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Katrine!

      For mig er det dejligt at du skriver, så er det (næsten) ligegyldigt hvad du skriver. For mig er tavshed det værste, så tak :-)

      Mange hilsner
      Birthe


  33. Nov 7, 2012
    10:44 pm

    Pia

    Hej Birthe.
    Hvor kan jeg bare følge alle dine tanker. Mærke angsten gnave. Jeg skal ind i morgen for at få at vide om min knude i brystet er kræft eller om jeg er heldig.
    Jeg har selv en kronisk sygdom ved siden af, men det har altid været dejlig at komme ind på din side og læse din blog og følge din kamp gejst og gode humør. Jeg vil sende dig alle de positive tanker jeg overhovedet kan.
    Mange tanker
    Hilsen Pia


    • Nov 7, 2012
      10:46 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Pia!

      Åh, jeg ønsker dig alt det bedste i morgen og vil krydse fingre for dig!

      Mange hilsner og tanker
      Birthe

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Jeg er også på Twitter

Mine netværk

Abonnere med e-mail


 

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!