Newyorkerbyheart

Kræft-dagbog: Indlagt igen…….

Siden jeg kom hjem fra Odense Universitetshospital(OUH)i tirsdags har jeg haft en del smerter og lørdag stødte der også lidt feber til. Kun 37,9 så det var ikke meget, men alligevel, vi valgte dog at se det lidt på. Søndag da jeg stod op var temperaturen 37,7. I løbet af dagen blev smerterne dog værre og det føltes helt forkert omkring indgangshullet til drænet til nyrerne. Faktisk føltes det nærmest som om der kom noget ud indefra, en meget ubehagelig fornemmelse. Jeg kontaktede D6 (gynækologisk sengeafsnit) på OUH og de vikke gerne se mig, så vi satte kurs mod Odense med det samme. Jeg ligger altid ned når vi kører til Odense, fordi det gør for ondt at sidde. I telefonen havde jeg forklaret lægen at jeg skulle være på OUH igen om mandagen kl. 08.00, så han gik med til at jeg blev indlagt, hvilket jeg værdsatte rigtig meget.

Jeg fik tildelt en seng og jeg prøvede at forklare sygeplejersken at hun skulle fjerne plastret og kigge på drænet ind i nyrerne, for noget føltes helt forkert. For første gang mens jeg har været i kontakt med D6 mødte jeg en sygeplejerske som ikke rigtig virkede imødekommende og hjælpsom. Hun gik bare uden at snakke med os, høre hvordan jeg havde det eller noget som helst. Det var først da lægen kom at der rigtig skete noget. Han skannede min dårlige nyre og fik pillet plastret/forbindingen af og det viste sig at den ligsom havde snoet sig om sig selv og dermed var der ikke ordentlig gennemstrømning. Faktisk sad drænet også lidt løst, men skulle gerne holde til den er sat til at blive udskiftet, om knap 3 uger. Han kunne også se at jeg var lidt hævet omkring indgangssåret. Det var en befrielse at få nyt plaster på, efter t slangen var blevet rettet.

Klokken var heldigvis ved at nærme sig vagtskifte, så vi kunne få hende sygeplejersken skiftet ud. Da aftensygeplejersken kom fik jeg taget temperatur og blodtryk. Min temperatur var 38,3. Jeg fik også taget de obligatoriske blodprøver og blev startet op på penicillin kur. Kæresten kørte hjem ved 16-tiden. Feberen steg til 38,9 senere på aftenen og jeg følte på et tidspunkt at jeg var ved at brænde op. Smerterne kom også i jag – og jeg havde det mildt sagt elendigt. Efterladt have fået noget smertestillende lagde jeg mig til at sove. Jeg fik mere smertestillende i løbet af natten.

Jeg skulle være fastende fra søndag midnat og klokken 08.00 skulle jeg være på afdeling R (onkologisk). Det var en af mine yndlings sygeplejersker, Inger, der var min dag-sygeplejerske og da jeg klagede min nød til hende med ikke at kunne få lov til at overnatte i forbindelse med kemo, skete der på magisk vis det at tingene blev lavet om. Nu er jeg blevet lovet overnatning i forbindelse med kemo og det er jeg bare SÅ glad for. Det er virkelig noget der har gået mig på og i den grad skabt frustrationer…….

Inger vidste jo også at jeg ikke er så glad for at blive flyttet rundt til forskellige afdelinger, så hun havde ringet og spurgt om jeg ikke kunne blive liggende på D6 indtil jeg blev kaldt til afdeling T (hvor de skulle kigge i min brystkassens), men det syntes R (onkologisk) ikke var nogen god ide, så jeg blev trillet afsted i sengen. Lige efter jeg ankom på R kom Tina for at være sammen med mig det meste af dagen, så kæresten kunne arbejde. Tina har jeg lært at kende fordi hun arbejder hos FDM-Travel og det er dem der skal sponsorere min næste bog (en rejse-/kogebog) 😉 Anyway, hun har været en fantastisk støtte siden jeg fik min diagnose. Mens jeg lå og ventede fik jeg taget nogle blodprøver og en EKG. Lægen kom forbi og sagde at jeg gerne måtte komme tilbage til D6 igen, fordi de vidste hvor glade jeg for at være der og fordi ingen vidste hvornår jeg blev kaldt ned på T – så vi trillede tilbage til D6 igen 🙂

Snakken gik lystigt med Tina, som er sådan et dejligt og hjertevarmt menneske. Ved 11-tiden blev jeg kaldt ned til operationsgangen på T og Tina fulgte med så langt hun måtte.

Inden jeg kom på operationsbriksen kom lægen og fortalte hvad de skulle. De ville stikke en kikkert ned gennem luftrøret og på den ville der også sidde nåle, så de kunne tage prøver ud. Han fortalte at det sad et lidt dumt sted, så der var fifty/fifty chance for at de kunne. Hvis det ikke lykkedes skulle der en operation til og det var straks mere kompliceret. Derefter kom narkoselægen og fortalte hvad han ville gøre. Inde på briksen blev jeg lagt godt til rette og pakket ind i dejlig varme tæpper – og snart sov jeg trygt. Det næste jeg husker er at blive vækket af min dybe søvn og så fik Tina lov til at komme ind til mig. Jeg er så glad for at hun stadig var der og at hun ikke var taget afsted inden jeg fik sagt farvel. Hun skulle nemlig hjem og hente hendes søn i børnehaven, men kunne heldigvis få en anden til at hente ham, så hun kunne blive en time længere. TAK Tina, du aner ikke hvor meget det betød for mig at du blev og tak for de lækre ting du havde med……

Jeg var ekstrem tørstig efter at have været uden vand siden kl. 06.00 om morgenen og jeg havde ret stærke smerte. Det var underligt nok i underlivet de stærke smerter sad og ikke der hvor de havde rodet rundt, så jeg fik en hel del smertestillende. Ved 16-tiden blev jeg kørt tilbage op på min stue på D6, hvor kæresten ventede på mig. Det var nu ikke meget sjovt han fik ud af mig, for jeg var så dopet og træt – men det var dejligt at se ham 🙂

Min aftensmad bestod af et par skefulde frugtgrød med fløde og på det tidspunkt var det næsten 24 timer siden jeg sidst havde spist, men jeg følte overhovedet ikke nogen sult. Jeg fik mere smertestillende fordi smerterne tog til igen og klokken 20.00 slukkede jeg lyset og lagde mig til at sove. Jeg var dog oppe ikke mindre end 3 gange for at få skiftet sengetøj og 4 gange for at få en tør skjorte på, jeg svedte som jeg aldrig har prøvet at svede før. Samtidig halv frøs jeg også fordi mit tøj og sengetøj hele tiden var fugtigt, det var ikke særlig lækkert.

I dag har min svigermor været her i et par timer og kæresten har også været forbi og spist aftensmad med mig. Jeg har igen i dag fået en hel del smertestillende og er nu blevet sat på Ketogan i stedet for morfin, som ekstra smertelindrende. Derudover har de sat mig op til 30 mg Contalgin 2 gange om dagen, i stedet for 20 mg 2 gange om dagen. I dag har jeg fået Ketogan 5 gange foruden min Contalgin. De taler om at sende mig hjem i morgen, men jeg er ærlig talt meget utryg ved at komme hjem så længe der ikke er 100% styr på min smertedækning. Jeg ved godt at jeg ikke kan ligge her og blomstre til evig tid, men jeg er bare ikke parat til at komme hjem. Gad vide om det tæller i lægernes vurdering af hvornår de “smider” mig ud????

Dagens gode nyhed er, at min Mama snart kommer!! Hun kommer den 14. december og er her i 4 dage. Det er ikke så længe, med bedre end ingenting og jeg glæder mig SÅ meget 😀

Print Friendly
Tilbage

17 kommentarer


  1. Nov 27, 2012
    9:41 pm

    Signe

    Dejligt at høre, at din mor snart kommer 🙂


    • Nov 27, 2012
      10:06 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Signe

      Ja, jeg glæder mig også helt vildt 🙂
      Mange hilsner
      Birthe


  2. Nov 27, 2012
    9:50 pm

    Piskeriset

    Hvor er det dejligt, at hun har mulighed for at komme herover i december – det er da en rigtig julegave ♥


    • Nov 27, 2012
      10:10 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej piskeris!

      Det er sådan en fantastisk julegave 🙂

      Mange hilsner
      Birthe


  3. Nov 27, 2012
    9:51 pm

    mille

    Hej Birte

    Jeg håber at du får nogle gode svar og snart kan komme igang med kemo så du kan få det bedre. Rart at du kan få lov at overnatte.

    Jeg sender alt godt til dig 🙂

    Mange hilsner

    Mille


    • Nov 27, 2012
      10:09 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Mille

      Ja, jeg håber også at svarene snart kommer 🙂

      Mange hilsner
      Birthe


  4. Nov 27, 2012
    9:58 pm

    maja

    Jeg kan kun alt for godt følge dig i din frustration over nærmest at blive smidt hjem da du på ingen måde føler du er klar til det!
    Jeg er selv blevet opereret i min venstre lunge og jeg blev smidt hjem dagen efter operationen (!) fordi de simpelthen ikke havde nok senge. Skidt pyt med, at jeg ikke kunne rejse mig op fra liggende tilstand uden der var en der ‘holdte’ min ryg. Jeg håber du har nogle flinkere læger der kan se sagen fra dit synspunkt og ikke kun tænker i antal senge og kroner.


    • Nov 27, 2012
      10:08 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Maja!

      Ej, det er jo helt grotesk. Jeg ved ikke hvor meget de tænker i kroner og øre, men jeg håber at de hører min bøn om at jeg må blive 🙂
      Mange hilsner
      Birthe


  5. Nov 27, 2012
    11:00 pm

    Deborah

    Jeg håber og beder til, at du får lov at blive. Husker godt, hvordan det var at blive sendt hjem – vel at mærke helt alene ovenpå en stor underlivsoperation. Slet, slet ikke sjovt.

    Systemet skal til at tænke på den enkelte patient i højere grad. Er sikker på, at det ikke vil koste mere i den sidste ende. Betyder alt, at patienten føler sig tryg.

    Masser af tanker og hilsener


  6. Nov 27, 2012
    11:05 pm

    Prinsesse Suh

    Puha, det er ellers noget af en omgang du er igennem. Hvor er det godt, at du har så gode venner og familie, som kan hjælpe dig igennem vores velfærdssystem!


  7. Nov 28, 2012
    12:34 am

    Karina Braae

    Jeg fatter ikke hvad du går igennem og kommer aldrig til at kunne sætte mig i dit sted. Men jeg føler virkelig med dig og tænker ofte på dig og din sygdom.
    Jeg ønsker dig det bedste for din fremtid og er så glad på dine vegne at din mama kommer.
    Knus fra Karina Braae


  8. Nov 28, 2012
    1:03 am

    Pernille

    Kære Birthe,
    Jeg har ind imellem kigget på din hjemmeside og ligenu er jeg helt chokeret og ked af at jeg nu har læst at du er alvorligt syg. Jeg ønsker dig al mulig bedring og håber for dig at du kommer igennem de prøvelser der venter foran dig med kemo osv. Mvh Pernille


  9. Nov 28, 2012
    8:29 am

    Benedicte

    Hej Birthe
    Ved du hvad? Du (Eller en del af dig 🙂 Er med i Arnold Busck julekatalog 🙂 Så fint, så fint!


  10. Nov 28, 2012
    11:20 am

    Yvonne Thygesen

    Jeg håber at du snart bliver frisk igen. Det er som du skriver ikke rart at blive sendt hjem før man føler at man er klar til det.
    Jeg er sikker på at du vil blive glad for din Sony boglæser, jeg er meget glad for min. Det er skønt at man kan være hjemme og låne bøger fra biblioteket nemt og hurtigt.
    Jeg er glad på dine vegne at din Mama kommer på besøg.

    De bedste hilsner
    Yvonne


  11. Nov 28, 2012
    12:03 pm

    Camilla

    Møg! Det er da godt nok noget af en omgang! Jeg kan kun prøve at forestille mig, hvor hårdt det må være med alle de ændringer der dukker op hele tiden og en masse ny viden, og ikke rigtigt nogen ny viden alligevel?!

    Hvor er jeg glad for at høre, at din mama kommer på besøg – det må være rigtigt dejligt, også selvom det kun er et kort visit.

    Knus


  12. Nov 29, 2012
    8:54 am

    Rikke

    Hej Birthe

    Du skal ikke føle dig presset hjem bør du er klar til det. De
    Må da vide at du foretrækker at være hjemme, og nå du siger fra over for
    At komme hjem fordi du ikke er klar, så bør de lytte.

    Fortsæt dit gode arbejde. Vi er mnge som følger dig.

    Kh. Rikke


  13. Nov 29, 2012
    10:15 pm

    Tina

    Kære Birthe
    Jeg har fulgt dig lææænge nu.. Du er så absolut min “go to girl” hvad angår madopskrifter og men også inspiration.Min søster har også fibromyalgi, og jeg ønsker for hende at hun finder det samme drive som du udstråler her. På trods af (eller måske fordi)hun har de fysiske begrænsninger hun har. Jeg opfordrede hende til at følge din blog. så hun kunne finde inspiration i hvordan du har opnået SÅ meget, på trods af FM. Så kom de her forfærdelige Nyheder.. Kære Birthe.. held og lykke i din kamp mod kræft.. Jeg har arbejdet med cancerrehabilitering, og jeg lover dig, at hvis du kan gå ind i den her sygdom, som du har gjort i din fibromyalgi, så kan din vilje og dit drive få dig langt. Det blev en lang smøre, og noget jeg aldrig har gjort før. Men din situation berører mig dybt. Jeg vil slutte med at ønske dig God bedring og god kamp. Mange tanker til dig/jer og på trods af at jeg ikke kender dig, et stort varmt knus både til dig og din kæreste…. fordi i har brug for det
    varme hilsner
    Tina

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!