Newyorkerbyheart

Kræft-dagbog: Så meget at forholde sig til…….

Nyindkøbt pilleæske………..

Der er efterhånden en del piller at holde styr på og der kommer sikkert flere til, så jeg har fået mig en pilleæske. Kønne er de jo ikke, men de er gode til at holde styr på pillerne og så er de nemme at tage med. Det er også dejligt at jeg kun skal koncentrere mig om at fordele piller 1 gang om ugen og ikke sidde og trykke piller ud hver morgen – og komme i tvivl om jeg nu har taget de rigtige piller.

I går kom jeg i bad og vaskede hår – helt selv. Det var lidt hårdt – og jeg var træt som en lille baby bagefter – men det var dejligt endelig at få vasket mit hår. Det var egentlig meningen at min veninde Lotte skulle komme og vaske det, men dejligt at jeg kunne selv – og jeg var glad for at jeg har fået mig en taburet inde i badet – så jeg kan hvile lidt undervejs.

Lotte kom i går ved frokosttid og som altid er det super hyggeligt. Jeg forundres stadig over at det lige netop er hende der er trådt frem og at vi har udviklet det venskab som jeg kan mærke er undervejs. Ikke fordi jeg ikke kunne lide hende før, men vi havde ikke talt så meget med hinanden, men det er jo så FEDT at finde hinanden. Jeg kan sige tingene som de er til hende og vores humor kan måske godt virke lidt morbid på andre, men det er dejligt at kunne være sig selv og at kunne sige tingene lige ud af posen.

Jeg havde en stak rejer i køleskabet, så hun tog noget franskbrød med, så vi kunne lave rejemadder. Det smagte så dejligt og jeg spiste et helt stykke franskbrød + lidt ekstra rejer.

Lotte lavede denne fine anretning til mig til frokost i går………..

Hun havde også taget lækre kager med. Kransekagestykkerne vakte lykke og jeg spiste et lille stykke af hver:

Lækre kager………..

Efter at have siddet og snakket lidt ville vi lave pandekager. Jeg tænkte at jeg ville hjælpe hende lidt, så jeg fandt en vaniljestang frem. Da jeg prøvede at få det film af som jeg havde pakket den ind i smuttede kniven og røg et godt stykke ind i min finger, for at være ærlig så det ikke særlig lækkert ud. Lotte og jeg kiggede på hinanden – og på fingeren som blødte helt vild – og så blev jeg ellers beordret til at få hånden i vejret for at stoppe blødningen. Lotte fik fat i lægen og hørte om vi kunne komme derop i stedet for at skulle på skadestuen – og det fik vi heldigvis lov til – så vi skyndte os afsted.

Der var lidt ventetid, men ikke noget i forhold til hvad der kan være på en skadestue. Det var et pænt dybt snit jeg havde lavet i min stakkels pegefinger (på venstre hånd), så jeg fik den renset og limet. De syntes også at det var på tide at jeg fik en stivkrampe vaccination, så sådan en fik jeg med i pakken, nu skal jeg da ikke tænke på det de næste mange år.

Et styks limet finger…………

Jeg kan nu bevidne at det er rigtigt at morfin og skarpe knive ikke er den bedste kombination i hele verden, så det vil jeg prøve at afholde mig fra i fremtiden ;-)

Vi nåede hjem og bage pandekager, inden Lotte skulle hente hendes søn i dagplejen. Det blev nogle dejlige pandekager, som Lotte lavet helt på slump. Men de indeholdt hvidtøl, piskefløde, lidt mælk, æg, mel, kardemomme, vanilje, salt og revet citronskal – MUMS! Jeg ELSKER pandekager og når jeg oveni købet også kan få nogen til at lave dem, så er det bare ren lykke ;-D

Lækre pandekager, jeg bliver i den grad forkælet…………….

Jeg spiste hele 2 pandekager, inden Lotte kørte og jeg krøb hen på sofaen for at hvile lidt. Jeg var også lige ovre og snakke lidt med vores søde genboer, som jo også tænker på mig og følger med i hvad der sker – og det var længe siden jeg havde fået talt med dem. Senere på aftenen kom de med den fineste, hjemmelavede adventskrans, fordi de også synes at vi skal have lidt jul i vores hjem. Jeg påskønner at have sådan nogle naboer, hvor er det dejligt :-)

Adventskransen ovre fra vores genboer………..

Posten afleverede et brev fra Odense Universitetshospital (OUH) i går, hvor jeg blev indkaldt til kemobehandling mandag, tirsdag og onsdag i næste uge + jeg skulle have taget blodprøver på Kolding Sygehus i dag. Det forvirrede mig en hel del at der stod 3 dages kemo på programmet, for jeg de fortalte os jo den anden dag at det kun var 1 dag jeg skulle have kemo. Jeg ved godt at de kun er mennesker og at fejl sker, men jeg har meget svær ved at tackle det. Der er så meget jeg skal forholde mig til hele tiden, så ikke at få de rigtige informationer gør mig ked af det og meget forvirret. Det er sådan noget der “tipper læsset” for mig og får mig til at bryde i gråd og føle afmagt. Lige pludselig skulle jeg til at forholde mig til 3 på hinanden følgende dage med en lang køretur hver dag (vi har en god time hver vej til Odense) og jeg har ondt når jeg skal sidde så lang tid. Det betød også at enten skulle kæresten have fri 3 dage i træk eller også skulle vi begynde at kigge på det gratis transporttilbud der ligger fra det offentlige. Jeg kan få gratis transport fordi det er nødvendigt at få behandlingen i Odense og der er ikke andre steder nærmere jeg kan få den samme behandling. Ulempen ved transporttilbuddet er at de samler folk op, så jeg kan risikere at skulle tidligt af sted og komme sent hjem, fordi de også skal aflevere flere på vejen hjem. Men på et eller andet tidspunkt bliver jeg nødt til at prøve det, for kæresten skal jo ikke tage fri hele tiden – selvom de er meget large på hans arbejdsplads……

I løbet af dagen i går havde jeg haft en del smerter når jeg skulle tisse, det pressede ligesom indefra og ud mod drænet og gjorde ret ondt. Det blev ikke bedre i løbet af aftenen så jeg turde ikke bare tage morfin og dermed sløre smerterne, jeg valgte først at ringe til hjemmesygeplejersken og derefter til OUH. De var lidt bekymrede, men vi blev enige om at se det lidt på, fordi jeg ikke lige havde lyst til at skulle køre til Odense kl. 22 om aftenen – og det tror jeg ærlig talt heller ikke at kæresten havde lyst til……..

Jeg var oppe i nat, hvilket jeg ikke har prøvet i den tid jeg har haft dræn i nyren og det føles stadigvæk anderledes. Jeg talte med OUH i morges og de ville gerne se mig i dag, men da jeg også skal derover på mandag, valgte jeg at vente. Det er måske ikke det rigtige valg, det viser sig jo nok over weekenden hvis jeg har valgt forkert, men jeg kunne bare slet ikke overskue at skulle tage turen til Odense i dag. Jeg havde også besøg af hjemmesygeplejersken i dag. Stingene skulle fjernes i såret på siden af halsen. Jeg fik det renset og sat nyt plaster på, det var ikke så slemt og hun sagde at det så fint ud. Derefter fik jeg skiftet bandage ved drænet til nyren og så kiggede hun også lige til min finger, hvor jeg også fik ny forbinding på. Vi talte lidt om at det er jo ikke er optimalt at min krop nu har endnu et sår den skal hele, men at der jo ikke var så meget at gøre ved det. Det tog det meste af en times tid, fordi vi også snakkede lidt. Det var dejligt at føle at hun ikke havde rygende travlt.

Da de hjemmesygeplejersken var ved at køre kom Stine, som havde lovet at køre mig til Kolding Sygehus, så jeg kunne få taget blodprøver. Stine har jeg har jeg lært at kende gennem bloggen. Vi havde aftalt at drikke kaffe sammen i dag, da det så viste sig at jeg skulle have taget blodprøver sagde hun ja til at køre med mig, det satte jeg stor pris på. TAK, Stine! Efter jeg havde fået taget de nødvendige blodprøver kørte vi hjem og spiste den kage som Stine havde bagt og taget med. Det var super hyggeligt at sidde og snakke med hende – og kæresten nåede også lige hjem og kunne hilse på hende.

Kæresten havde i løbet af dagen haft fat i afdeling R (onkologisk) på OUH for at høre om jeg kunne blive indlagt når jeg nu skulle være derovre i 3 dage i træk for at få kemo, men det var de ikke meget for. De sagde de ikke havde kapacitet til at indlægge mig. Jeg forstår godt at der er mange andre i min situation og at de ikke kan indlægge alle, men lige nu må jeg også være egoistisk og kun tænke på mig selv og jeg ved hvor drænende køreturen frem og tilbage hver dag vil være for mig – og hvor mange ekstra smerter det vil give, fordi jeg har så svært ved at sidde. Jeg skrev derfor en mail for at høre om jeg kunne komme i betragtning til patienthotellet, men hørte ikke noget.

Kæresten kom hjem med en smuk buket blomster fra hans arbejde, hvilket jeg synes er meget rørende. Jeg har fået at vide at det er franske anemoner og jeg synes det er nogle af de smukkeste blomster jeg har set.

Blomster fra kærestens arbejde……….

Lige inden Stine kørte ringede de fra OUH at planerne – igen – er ændret. I stedet for at få kemo på mandag, tirsdag og onsdag skal jeg møde fastende mandag morgen. De er bekymrede for det jeg har inde bag brystbenet og vil have en prøve af det. Hvis det er kræft skal jeg havde en anden form for kemo end de først havde tænkt sig. Derfor skal de havde taget en prøve ud og det vil de gøre onsdag. Jeg tror de gør det via en kikkert eller noget og jeg ved ikke om det bliver i fuld narkose eller bare lokalbedøvelse. Men så vidt jeg forstod skulle de ned gennem luftrøret. De regner med at jeg kommer hjem igen om aftenen, men jeg tager en taske med til overnatning, bare for en sikkerhedsskyld. Igen blev jeg hylet helt ud af den og havde bare lyst til at sætte mig ned og tude. Jeg ved jo godt at de gør det for at give mig den bedste behandling og fordi de skal være 100% sikker på at det de giver mig er rigtigt, men det er også bare SÅ frustrerende. De har jo vidst der var noget derinde længe, lige siden jeg fik lavet PET-scanning, så jeg undrer mig bare over at de først finder ud af nu at de skal have en prøve. For mig føles det bare som om de ikke helt har styr på det, selvom jeg er sikker på at det ikke er tilfældet, og det gør mig utryg og nervøs. Den gode nyhed er at de lymfeknuder de tog ud af halsen IKKE er kræft!! Det er jo FANTASTISKE nyheder og det er det som jeg skal fokusere på i alt det her…….

Nu skal vi bare nyde en stille og rolig weekend, forhåbentlig uden nogen form for ubehagelige overraskelser og så skal der lades op til mandag som bliver en lang dag på OUH. Jeg har lige fået den Sony e-bogslæser som jeg købte mig den anden dag og som jeg glæder mig til at tage i brug. Den føles dejlig let og jeg tror at jeg bliver rigtig glad for den.

Print Friendly
Tilbage

26 kommentarer


  1. Nov 24, 2012
    12:36 am

    Anne

    Sikke da et “træls” tidspunkt at få øje på din blog på. Men hold op, du er en sej kvinde, og hold op noget lækker mad, du laver. Jeg håber – aller, aller mest for dig og dine, at jeg i mange år frem over kan få glæde og inspiration fra dig og dine lækre opskrifter.
    Alt det bedste til dig! Sender god vind.


  2. Nov 24, 2012
    1:30 am

    Miriam

    Hvor er det dejligt, at der alligevel kan snige sig en god nyhed ind hist og her! Jeg håber virkelig, du får en dejlig og nogenlunde smertefri weekend. :)


  3. Nov 24, 2012
    8:29 am

    Elisabeth

    Det er dejlige nyheder at der ikke var kræft i lymfeknuderne i halsen. <3


  4. Nov 24, 2012
    10:59 am

    Moster Tulle

    Først og fremmest sikke gode nyheder med lymfeknuderne i halsen – det er da fantastisk :-) . Men jeg forstår så godt dine frustrationer over, at de ikke “bare” kan finde ud af hvad de vil gøre med dig, men hele tiden ændrer planer – også selvom det er i den bedste mening. Jeg håber i får en god og rolig weekend uden hospitaler.


  5. Nov 24, 2012
    11:22 am

    Susanne Petersen

    Kære Birte
    Jeg ønsker at du må en dejlig weekend hjemme. Det er dejligt at høre at du er i gode hænder med hjemmesygeplejersken. Jeg arbejder selv i hjemmeplejen som sosu hjælper og ser hvor vigtigt det er at der er god tid også til snak og til hjælp med at holde styr på medicin og andet. Du må gerne stille krav til OUH, bare bliv ved , spørg løs så du selv bestemmer farten.
    I aften laver jeg pulled pork for første gang – selvfølgelig efter din opskrift :) En hyldest til dig og din blog . De kærligste hilsner fra Susanne


  6. Nov 24, 2012
    11:42 am

    Henriette Hall

    Hej Birthe
    Du kender mig ikke, men det er så dejligt livsbekræftende at følge din blog, selv nu i din svære situation.
    Jeg bor lige syd for Odense, så hvis du kunne tænke dig at overnatte her hos mig og min tossede familie i forbindelse med dine behandlinger i Odense, så skriv til mig. Vi har et gæsteværelse som du/I kan benytte, et fyldt køleskab og katte at nusse med.
    Med venlig hilsen Henriette


    • Nov 27, 2012
      10:05 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Henriette

      Tak for dit super flotte tilbud, hvor er du storsindethed :-) heldigvis er de kommet til fornuft her på OUH, Men jeg gemmer din mail, an ved jo aldrig om jeg pludselig får brug for dit tilbud.

      Mange hilsner
      Birthe


  7. Nov 24, 2012
    12:09 pm

    Trunte2

    Kære newyorker

    Jeg var lejlighedsvis læser af din blog, syns du har nogle gode opskrifter og i øvrigt forholder dig til din fibromyalgi med konstruktiv energi og ironi. Da jeg for ganske nyligt læste om din núværende situation blev jeg meget berørt og følger dig nu hver dag. Jeg græder med dig og glædes med dig og er lige nu SÅ glad på dine vegne over den dejlige nyhed med lymferne.

    Selv er jeg kommet ind i en familie, hvor man (efter min mening) skøjter meget let hen over syg- og dårligdom, dårlige nyheder og problemer “nå, lad os nu tale om noget andet” og jeg syns det er piv befriende, når man som du kalder en spade for en spade”!! Livet gør sgu ondt indimellem og det bliver på ingen måde bedre af at blive tiet ihjel. Du er RØV sej og et stort menneske, som ikke er bange for at dele ud af sig selv. Jeg følger og støtter dig i din kamp.


    • Nov 27, 2012
      10:03 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Trunte2

      Det glæder mig at du læser med herinde, selvom den lige nu handler om alt andet end mad. Jeg har fra starten af valgt at bruge min blog som dagbog og at skrive for min egen skyld og derfor bliver det jo naturlig nok om det der fylder i mit liv. Jeg er godt klar over at ikke alle synes det er fedt at læse om kræft i stedet for mad, men heldigvis findes der jo så et utal af danske og udenlandske madblogs, så der er nok at vælge imellem.

      Jeg har valgt ikke at gemme mig, en at stå frem og skrive om hvordan det er at få konstateret kræft.

      Mange hilsner
      Birthe


  8. Nov 24, 2012
    2:54 pm

    Piskeriset

    Jeg kan godt forstå, at du bliver frustreret over de mange ændringer. Når man har det dårligt, har man brug for fred, ro og tryghed, så man kan slappe af.

    Tillykke med de ikke-kræftkramte lymfeknuder! Det er gode nyheder :-)


  9. Nov 24, 2012
    3:24 pm

    Elsebeth

    Kære Birthe! Her kommer gode råd fra en fysioterapeut. For ondt i ryggen af at ligge i sengen: Rul et ikke for tykt badehåndklæde meget stramt sammen til en pølle og læg den på tværs i sengen, så den ligger i taljen, når du er i sengen – du kan selv mærke, om tykkelsen passer! Ifølge vedkommende skulle det være muligt for dig at ligge på den side, din stomipose er – spørg dem og bed dem om at lære dig, hvordan du gør. Når du ligger så meget på ryggen, bliver den hele tiden udsat for tryk; derfor er det vigtigt, du ikke er nødt til at ligge på den sammme måde. Fortæl på mandag på sygehuset om dine smerter og problemer med at sidde (og især sidde længe) og spørg, om ikke man kan gøre noget for at lette trykket, så du kan sidde, uden at det gør ondt. Det kan man – men da de udelukkende har meget syge patienter, er de mere forstående over for patienter, der spørger mere forsigtigt om hjælp, end over for dem der KRÆVER hjælp.
    Har du overskud til det, så gør offentligt (bl.a. læserbreve i aviser, henvendelse til amtspolitikere) opmærksom på vigtigheden af specialkost til småtspisende syge mennesker og særlige smertelindrende hjælpemidler. Skriv om de ting, du mener, der skal fokuseres mere på. Da du er glad for din hjemmesygeplejerske synes jeg, du skulle spørge hende om råd og hjælp til at forbedre din tilværelse. Hun kommer meget rundt og ser, hvordan andre bliver hjulpet, også uden at det behøver at koste en formue. Held og lykke!


    • Nov 27, 2012
      9:56 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Elsebeth

      Alle jeg har mødt siger at det ikke er så godt at ligge på stomi-siden, men nu kan jeg heldigvis ligge på den side hvor jeg blev opereret i halsen :-)

      Mange hilsner
      Birthe


  10. Nov 24, 2012
    4:35 pm

    Elsebeth

    Her ét mere! Sæt dig om muligt på passagersædet foran i bilen med måsen helt tilbage. Vip ryglænet tilbage – derved flytter trykket længere bagud. Måske skal der ikke meget til, før du kan holde til at sidde i længere tid. Prøv dig frem, men ikke længere tilbage, end at sikkerhedsselen stadig sidder rigtigt. Kør ryglænet op igen, før du skal ud. Man kan få et hjælpemiddel til at sidde på, så man lettere kan dreje kroppen, hvis man har svært ved at komme ud af bilen. Min mor brugte en ganske almindelig plastikbærepose, så hun kunne dreje kroppen på den – alle tricks gælder, også de gratis.


  11. Nov 24, 2012
    5:51 pm

    Mille

    Kære Birte

    Håber at OUH vil give dig plads på patienthotellet så du ikke skal ligge og køre frem og tilbage. Du må passe på dine kræfter og særligt når du får medicin, du skal jo gerne være frisk så kemo dagene ikke slider for meget.

    Jeg ønsker dig alt godt og vil stadig sige at du er mit forbillede: at takle livets meget svære stunder med optimisme og livsmod som du gør det, ja jeg kan kun sige at det virkelig aftvinger respekt.

    Jeg har købt 4 mere af dine bøger til julegaver. Jeg ved at de vil vække lykke. Du må tænke på din bog, at du har succes med den, håber det giver dig kræfter når humøret dykker.

    At godt til dig :-)

    Bedste hilsner

    Mille :-)


    • Nov 27, 2012
      9:52 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Mille

      Dejligt at du bruger min bog som julegave, det gør mig uendelig glad :-)

      Mange hilsner
      Birthe


  12. Nov 24, 2012
    6:30 pm

    Linda

    Jeg er meget berørt af af dine indlæg vedr. din sygdom. Da jeg ikke har haft kræft tæt inde på livet, er det svært at forholde sig til, men du giver et indblik i de tanker og følelser der følger med. Det synes jeg er meget inspirende og lærerigt. Og det sætter helt klart tingene i perspektiv.
    Mange varme tanker, Linda


    • Nov 27, 2012
      9:52 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Linda

      Tak fordi du læser med, det er jeg glad for :-)

      Mange hilsner
      Birthe


  13. Nov 24, 2012
    7:45 pm

    Tina ANDERSEN

    Puha det er godt nok et hårdt program du skal igennem.. Kan godt forstå din frustration når du får så mange forskellige beskeder. Jeg håber så inderligt for dig at du snart kan få en go`rytme at holde dig til og kan samle kræfter til at komme igennem alt dette her.. God du har så mange dejlige og kærlige mennesker omkring dig..
    1000 tanker herfra ;o)


    • Nov 27, 2012
      9:49 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Tina

      Ja, det er ikke bare sygdommen der tager kræfter, det er i den grad også alt det andet…..

      Mange hilsner
      Birthe


  14. Nov 25, 2012
    5:29 pm

    katrine

    God bedring til dig :-)


  15. Nov 25, 2012
    7:57 pm

    rikke albrechtsen

    Hej Birthe
    er lige faldet over din side – så har på ingen måde læst det hele – bare skimtet!
    (googlede pebernødder og dine kom op – og tak – de ser skønne – netop bagt med mine børn) Men vil blot sige at min store datter har spist medicin hele sit liv (10 år) og noget af det første jeg søgte var en pæn pilleæske da jeg ikke kunne holde ud af se på de blå triste æsker da det fik mig til at føle at mine datter man en gammel kone (forstå mig ret!) og dengang faldt jeg over denne (http://www.kibodan.com/Default.aspx?pageid=15869) og den er siden kommet til salg (dengang ved designere så glade for at jeg var faldet over det prototype at de straks sende mig en) – den gør altså det hele lidt “sjovere”. Måske også for dig!
    Pøj pøj med det hele!


    • Nov 27, 2012
      9:47 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Rikke!

      Tak for tippet med pilleæskerme, de er noget mere fikse end de mørkeblå :-)

      Mange hilsner
      Birthe


  16. Nov 27, 2012
    7:23 pm

    Bente Naundrup Jensen

    Kæreste Birthe
    Jeg vil ønske dig rigtig god bedring, krydser hvad krydses kan. Jeg har læst din blog i flere år og flittigt brugt dine opskrifter. På grund af min runde fødselsdag har jeg ikke haft tid til at følge din blog og desværre var det så dårligt nyt da jeg i dag loggede mig ind. Det gør mig ondt, at du skal igenne alt dette. Jeg læste om din sorg, da du mistede din gode veninde Anette. Jeg mistede min ældste søn, Kasper i 2005, så jeg ved hvordan det er at miste. Kasper blev desværre kun 17år.
    Jeg var så heldig at få din kogebog i fødselsdagsgave. Den er jeg rigtig glad for.
    Håber det bedste for dig. Tusinde tanker til dig og din kæreste.
    Knus og kram Bente


    • Nov 27, 2012
      9:39 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Bente!

      Det gør mig uendelig ondt at høre om din søn, det må være forfærdeligt at miste et barn. Et stort kram herfra.

      Det glæder mig at du kan lide min kogebog.

      Mange hilsner
      Birthe

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Jeg er også på Twitter

Mine netværk

Abonnere med e-mail


 

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!