Newyorkerbyheart

Kræft-dagbog: Stadig indlagt på OUH…….

Jeg ligger stadig og blomstrer her på Odense Universitetshospital. Jeg troede at jeg kom hjem i dag, men sådan blev det ikke.

Det er som om der er kommet noget til hver dag og lige nu er det blodtrykket de arbejder lidt med. I lørdags fik jeg pludselig sådan en dirren indvendig og når jeg lagde mig ned og ville hvile var det som om pulsen ræsede afsted – og det samme med hjertet. De har nervøs for at en infektion var på vej, men mine infektionstal var fine. Det viste sig så til gengæld at mit blodtryk var skyhøjt, så det er blevet målt hele tiden og igen lige side. Jeg er også kommet i behandling med 5 piller i løbet af dagen.
Lørdag var også dagen hvor jeg fik et bad, det er åbenbart det man gør om lørdagen på sygehuset. Jeg skulle have lidt hjælp for såret i siden hvor drænet går ind, skal beskyttes med en forbinding. Jeg skulle dog gerne lære det selv, så jeg selv kan komme i bad, det gider jeg altså ikke være afhængige af andre for. Men jeg har fundet ud af at en skammel inde i brusekabinen nok vil være en god ide, for jeg har tendens til at blive lidt svimmel. Jeg må ærlig tilstå at det var en hård omgang at være i bad og få skiftet plaster ved drænet, jeg sov som en baby bagefter :-)

Lørdag først på eftermiddagen kom min samtale-partner til vores første samtale. Jeg syntes at det var så sødt af hende at køre helt herover. Det var dejligt at tale lidt med hende og få ro på nogen ting, både følelsesmæssige og praktiske. Senere kom kæresten med fødselsdagskage. Han havde været til 1 års fødselsdag hos lille, lækre Clara, som jeg jo desværre ikke kunne deltage i. Jeg spiste ikke så meget af kagerne men der var også klejner fra Føtex om dem kunne jeg spise en af. Føtex har de bedste klejner synes jeg. Kæresten blev resten af aftenen eller i hvertfald til vi havde set Matador.

Jeg havde jo sendt et “nødråb” ud om noget ordentlig mad, fordi jeg var ved at være noget desperat. Indtil lørdag har jeg faktisk ikke spist ordentlig mad, men overlevet på proteindrikke, sødmælksfranskbrød og papost. Det er altså mad som man hverken kan leve eller dø af og til sidst var det så grelt så jeg ville have begået ulovligheder for at stykke frisk agurk. Jeg forstår jo slet ikke at et sygehus med syge mennesker ikke får ordentlig mad. I min hjerne hænger det slet ikke sammen, syge mennesker skal da have veltilberedt, god mad. Om det er kokke, køkkenassistenter eller hvad er jeg sådan set ligeglad med, men mad tilsat lidt kærlighed bliver nu altså bedre. Jeg har også kæmpet med at maden her er meget salt. Da jeg sagde det til en sygeplejerske sagde hun at det havde hun hørt før og at OUH er kendt for meget salt mad. Så er der bare jeg tænker, at når nu de ved det, hvorfor pokker laver de det så ikke om?.

Nå, men Hanne fra Kunstnerkram havde læst mit “nødråb” og lørdag aften dukkede hun op og reddede os fra en fæl omgang forloren hare, som smagte helt forfærdelig. Kartoffelmosen var som tapetklister, sovsen smagte af noget meget syntetisk og den forlorne hare vil jeg slet ikke komme ind på. Hanne dukkede op med en dejlig, fyldig vintersuppe. Desværre spiste jeg kun lige godt en spiseskefuld men TAK
Hanne.

I går sov jeg hele formiddagen væk. Jeg er forfærdelig træt og den mindste ting trætter mig. Det er nok også selvforstærkende fordi jeg mest befinder mig i min seng, deres ikke så meget andet at lave her. Når jeg kommer hjem skulle jeg gerne gå noget mere rundt. Jeg skulle også gerne ud og gå en tur hver dag. Jeg kan ikke gå så langt, men sådan 10-15 minutter vil nok være meget passende. Jeg tør dog ikke at gå selv fordi jeg bliver så svimmel af og til, så måske jeg må ud og finde mig en der vil komme og gå lidt med mig hver dag. Det kan da i hvert fald blive enden af det hele.

Kærestens bedste vens kæreste kom frokost med lækkeriers. Hun havde hårdkogte æg, rejer, tomater, agurk, dild og mayonnaise med. Sikke en fest, desuden mandariner, ostehaps og frugtstænger :-D Jeg gik ombord i festmiddagen og spiste 2 æg, 150-200 g rejer, mayonnaise, agurk, tomater og dild. Faktisk spiste jeg så meget så jeg fik ondt i maven bagefter, men det var mavepinen værd – nøj hvor var det godt :-) det var hyggeligt at have besøg af Lotte og hun blev hos mig nogle timer. Senere kom lille Clara på besøg med hendes forældre, hun havde dog været i IKEA og var træt og pjevset, men det var dejligt at se hende. Senere kom kæresten også og spiste aftensmad med mig. Jeg kunne ikke spise maden men det gjorde ikke noget, for jeg havde stadig maven fuld af rejer……
Jeg fik dog lidt budding med kirsebærsauce.

I går var det som om arret på siden af halsen var hævet op og da det også føltes varmt, var jeg lige ovre på øre-, næse- og halsafdelingen for at få det tjekket. Heldigvis var der ikke noget.

I dag skulle jeg så have været hjem og kæresten havde taget fri fra arbejde, men det viste sig at den samtale vi troede vi skulle til på onkologisk afdeling er flyttet til i morgen. Det ville have været rart at vide, for så kunne han jo godt være taget på arbejde i dag. Jeg var nede og få taget en nyretest i dag, som skal vise om jeg kan tåle kemo nu, svaret kommer først i morgen tidlig og det er nok også derfor vi først skal til samtale i morgen. Kæresten kom ved frokosttid – fordi i jo ikke vidste at i ikke skulle til samtale – men så hyggede vi os nogle timer. Han kørte en tur med mig i en kørestol og vi gik også lidt rundt på gangene her på afdelingen, så jeg også fik rørt mig lidt.

Jeg er meget spændt på samtalen i morgen på onkologisk fordi jeg frygter det der står foran mig rigtig meget. Smerter kan jeg tackle, men sådan noget med kvalme, opkastninger osv det er jeg ikke meget for. Jeg kender jo heller ikke de andre bivirkninger og hvad der ellers kan støde til, men sådan er det vel, frygter vi ikke altid det ukendte??

Nu glæder jeg mig bare til at komme hjem til prinsessen og få noget der ligner en hverdag stablet på benene.

Print Friendly
Tilbage

29 kommentarer


  1. Nov 19, 2012
    9:19 pm

    Kristina

    Husker da jeg i sin tid gjorde rent på kommunehospitalet i københavn, vi fik lov at spise af havregrøden om morgenen hvis der var bestilt for meget, det smagte som om de havde glemt at tage plastikposen af, og ligeså kartoffelmosen. Selvom det er små 30 år siden er ingen ting forbedret:/


  2. Nov 19, 2012
    9:29 pm

    Rikke Laasby Møller

    Hejsa Birthe,

    Ja, det er ikke det mest spændende mad, der serveres på de danske sygehuse, desværre. Det må være endnu mere svært, for dig, da du er vant til selv at lave maden, og virkelig går op i at få tilberedt et godt måltid – og at mad har været drivkraften i dit liv, noget du forbinder med oplevelse mv :D
    Så er de altså ikke nemt…. dejligt, at du har fået lidt lækkert bragt ud til dig – skønt :D
    Håber du snart kommer hjem til prinsessen, som sikkert savner dig rigtig meget :D

    God bedring,

    Kærlig hilsen
    Rikke


    • Nov 21, 2012
      11:08 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Rikke!

      Det er jo synd, for syge mennesker har brug for god mad der er er lavet med kærlighed :-)
      KH
      Birthe


  3. Nov 19, 2012
    9:35 pm

    Inge Hansen

    Hejsa.
    Du kender mig ikke, men jeg har fulgt lidt med på din side – stødte på den på facebook fordi en af mine venner havdet kommenteret dit indlæg der.
    Jeg er selv syg med kræft – fik brystkræft for snart 10 år siden og han her for 3 mdr siden konstateret spredning af det.
    Da jeg lærte dit indlæg i dag fik jeg lyst til at skrive til dig – først og fremmest selvfølgelig fordi det gør mig frygtelig ondt med hvad du gennemgår, men også fordi jeg læste at du gjorde dig tanker omkring kemo, kvalme og bivirkninger. Jeg erfarede første gang jeg skulle have kemo at det er en god idé at laden lille dagbog sådan cirka time for time omkring hvordan man har det – så har sygeplejersken lettere ved at hjælpe sig og planlægge hvornår man skal have de kvalme stillede piller, hvis nu man skulle få kvalme, for der er jo også den mulighed at man ikke får kvalme. Nu har jeg fået kemo 2 gange og forskellige hvergang og jeg har 7-9-13 ikke haft kvalme, kun hvis jeg har glemt mine piller.
    Jeg håber det bedste for dig og du bliver frisk nok til at modtage kemo og det vil hjælpe dig.
    Du er meget velkommen til at skive til mig hvis du har noget spørgsmål eller bare har lyst til at snakke/skrive.

    Med venlig hilsen

    Inge Schøn Hansen


    • Nov 21, 2012
      11:07 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Inge!

      Jeg er ked af at læse at du har fået spredning nu, det må være forfærdeligt. Tak for ideen med notesbogen, den vil jeg tage til mig. Det kan sagtens være at jeg tager kontakt til dig når jeg kommer lidt hen i kemo-forløbet :-)

      Jeg sender dig healende tanker

      Birthe


  4. Nov 19, 2012
    9:36 pm

    Karin

    håber det blir du kommer hjem..med det. det så må blive af hjälp til det ene eller andet..tror det vil göre godt..ser jo det ved en tät på..så mon ikke det fungerer for dig med,
    når i lige får styr på det hele..hvad du kan selv m.m. og en taburet i duchen er det bedste jeg har..knus og kram fra os <3


    • Nov 21, 2012
      11:06 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Karin!

      Ja, det er rart at kunne sidde ned i bruseren, så jeg ikke falder om, det ville jo ikke være så godt ;-)

      Knus
      Birthe


  5. Nov 19, 2012
    9:37 pm

    Hanne

    Hej Birthe og Jan
    Dejlig læsning. Sikke en festmiddag, du fik med rejer og det hele. Det var sørme godt.
    Det var hyggeligt at besøge jer med mad og redde jer for den fæle forloren hare, jeg så den jo selv.
    Jeg har tænkt på dig i dag, om du nok fik lov til at komme hjem og om hvordan samtalen gik. Men den var jo så rykket til imorgen kan jeg læse. Træls.

    Hvis du har brug for mere hjemmelavet mad og har overskud, så kommer jeg meget gerne og fodre jer igen. Og denne gang må du ønske en ret.
    Ellers håber jeg at I snart for lov til at komme lidt hjem igen.

    VH Hanne


    • Nov 21, 2012
      11:05 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Hanne!

      Det var så dejligt med en omgang suppe, tak! Vi må helt sikkert mødes igen, jeg kommer jo til at være meget på OUH :-)

      Mange hilsner
      Birthe


  6. Nov 19, 2012
    9:42 pm

    Maria Dixen

    Hejsa.
    Jeg er endnu en af dem der har fulgt med på din blog gennem de sidste par år, uden dog at gøre opmærksom på mig selv ;) Det gør mig ondt, det du går igennem nu. Jeg har selv lige været igennem en omgang brystkræft med efterfølgende kemobehandling. Det er sgu ikke sjovt… Det som hjalp mig rigtig meget i forbindelse med kemoen var NADA-akupunktur. Det er øreakupunktur, og selv om jeg ikke troede meget på det fra start af, så tog det faktisk det meste af min kemo-kvalme. Jeg har hørt de tilbyder det på nogle afdelinger, sig endelig ja til det, hvis du får det tilbudt. Selv var jeg så heldig at have en tidligere kollega, der kom til mig to gange om ugen under hele mit forløb.
    Jeg ønsker dig alt det bedste og rigtig god bedring.
    Mange hilsner Maria


    • Nov 21, 2012
      11:05 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Maria!

      Det lyder sørme til at du også har haft dit at slås med. Hvordan har du det nu?? Jeg vil holde øje med NADA akupunktur. Jeg kan se at OUH har deres egen akupunktur klinik, men jeg ved ikke om det kun er til fødende/gravide kvinder…..

      Mange hilsner
      Birthe


  7. Nov 19, 2012
    9:52 pm

    pia

    Jeg håber snart du kan komme hjem til dit eget- så får du garanteret flere kræfter og så kan du få noget ordentlig mad. Jeg er chokeret over at høre hvor elendigt maden på OUH er- det er skammeligt for dem og burde rettes op på her og nu. Jeg synes vi skulle tage det op på politiker niveau.
    Alt det bedste ønskes du her fra mig.


    • Nov 21, 2012
      11:03 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Pia!

      Ja, jeg ville bestemt ønske for alle de indlagt på OUH at det blev gjort noget :-)

      Mange hilsner
      Birthe


  8. Nov 19, 2012
    10:04 pm

    Camilla

    Sikke da en omgang! Det er godt nok noget værre noget med dig, og det er bare aldrig rart at være “fanget” på et sygehus. Hvor er det skønt, at der er nogle søde mennesker der har hørt dit nødråb og kommet med god mad til dig. Det kan selvfølgelig være svært, hvis appetitten ikke er der, men trist og kedelig mad, hjælper i hvert fald ikke på det!

    Jeg kan sagtens forstå, at du frygter for bivirkningerne af kemo, men sådan som jeg kan forstå det, er kemo meget mere individuelt tilpasset nu om dage, og derfor varierer bivirkningerne også meget. Jeg har hørt om flere på det seneste der ikke har været ramt, nogle kun en smule og nogle få meget ramt. Men jeg krydser fingre for, at du bliver forskånet for de værste gener. Knus


    • Nov 21, 2012
      11:03 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Camilla”

      Det er ikke sjovt at være på sygehus, men denne gang kunne jeg godt se meningen med det og det var en meget tryg oplevelse som jeg faktisk havde det godt med – bortset fra maden :-)

      KH
      Birthe


  9. Nov 19, 2012
    10:16 pm

    Mille

    Kære Birte

    Jeg håber I får en god samtale imorgen. Dejligt at læse at du fik god mad, for det er slet ikke til at forstå at de på så mange sygehuse har så dårlig mad til patienterne. På den måde bliver man da aldrig rask.

    God bedring og mange positive tanker herfra.

    :-) Mille


  10. Nov 19, 2012
    10:31 pm

    Tina ANDERSEN

    Ja det er skrækkeligt at du ikke kan få noget ordentlig mad.. Jeg ved at de har køle produktion på OUH og det er jo ikke vidre lækkert da maden kan være op til 4 dage gammel. Synd du ikke er der hvor jeg arbejder hvor vi har varm holt produktion. Vi laver alt selv fra bunden af økologiske råvare og maden bliver lavet lige før det serveres for patienterne. Vi har egen bager, slagter og alle grønsager kommer frisk ind af døren hver morgen og bliver tilberedt. Alle salater, mayonaisesalater laver vi selv.. Ja selv æg til smørrebrødet koger vi og piller selv hver dag.Ost som du nævner får vi også hjem i hele stykker og de bliver skåret frisk hver dag til hver afdeling. Kort sagt alt er hjemmelavet som vor mor ville have lavet det ;O).
    Vi laver også ønske kost til de rigtig syge patienter som ikke har meget appetit. De kan bestille lige hvad de har lyst til og det bliver lavet til dem. Lige fra hotdog til stegt flæsk med persille sovs eller hvad de nu har lyst til ;O).
    Nå nok om det.. Håber det bedste for dig og at der er rigtig mange der vil komme med lækkerrier til dig tit når du er tvunget til at være på sygehuset..
    Tusind tanker og alt lykke til dig ;O)


    • Nov 21, 2012
      11:02 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Tina!

      Det er bestemt ikke lækkert. Den anden dag var der hamburgerryg og det var så tørt så man skulle tro det var umuligt. Jeg ville ønske du skulle lave min mad det ville være fantastisk og noget som jeg ville glæde mig til – måske jeg skal hyre dig ;-)

      Mange hilsner
      Birthe


  11. Nov 19, 2012
    10:44 pm

    Vibeke Hansen

    Hej Birthe
    Tænk at jeg skal sidde her med et smil på læben – og læse højt – for min mand – af dine humoristiske /groteske beskrivelser af dine madoplevelser på OUH. Mht besøg af kæresten, familie og venner, glæder det mig usigeligt, at du trods alt har en god opbakning og et netværk, du nok ikke kender omfanget af endnu. Du er den sejeste pige – og helt ubeskrivelig fantastisk god til at beskrive det forløb, du gennemgår. Jeg er sikker på, at jeg skriver på manges vegne, at vi hver eneste dag tjekker mailen flere gange for at “høre”nyt fra dig. Stay strong – Birthe -
    vi har brug for mennesker som dig -der gør verden til et bedre sted at være.
    Skulle jeg identificere dig med en sang skal det være
    “You’re My Best Friend” – af Quuen

    Ps her i weekenden skulle jeg sammen med en veninde søge inspiration til forskellige retter mad på nettet – og uanset hvilke retter vi søgte på, fandt vi altid et forslag fra
    Newyorkerbyheart – utroligt -er du overhovedet klar over, hvor mange forskellige retter mad, du har lavet de sidse 6 år :-)
    De kærligste tanker fra en trofast læser Vibeke


    • Nov 21, 2012
      11:01 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Vibeke!

      Jeg tror ikke at man kommer langt uden humor, så jeg prøver at bevare den del. Jeg har fået kæresten til at love mig at han skal få mig til at grine en gang om dagen, humor og latter er godt for alle :-)

      Det er nogle utrolig søde ord du skriver om mig, jeg blev helt rørt, tak!

      Mange hilsner
      Birthe


  12. Nov 20, 2012
    10:23 am

    Camilla

    Kære Birthe,
    Det gør mig trist på din og din families vegne hvad I i øjeblikket gennemgår.
    Jeg vil gerne – som så mange andre – prøve om jeg kan dele nogle af mine egne erfaringer med dig. Jeg fik for 2 år siden fjernet min blære + øvrige underliv pga kræft. Jeg fik lavet en ny blære så jeg slap for urostomi (udvendig pose).
    Der var en del komplikationer og mange af de undersøgelser du beskriver kender jeg til hudløshed. Bl.a. fik jeg også lagt en nefrostomi (dræn direkte fra nyren som du nu også har) som jeg skulle gå med i 3 måneder – man bliver pludselig ekstra glad for løst tøj!
    Men det jeg egentlig vil sige er, at jeg havde plastre på som kunne tåle vand så jeg gik i “almindeligt” brusebad – så satte jeg posen på en bøjle som jeg hængte på bruseforhængs stangen. Det fungerede :-)
    Jeg startede alle min undersøgelser på OUH men blev opereret i Herlev da de kunne operere med robot (i stedet for at blive skåret op). Herlev har et “næsten” fantastisk køkken hvor de går meget op i sundhed og at maden skal være indbydende. Prøv at se dette (og vis det til OUH personalet, fnis): http://www.b.dk/danmark/herlev-kaeler-maden.
    De bedste tanker og ikke mindst: Tro på det!


    • Nov 21, 2012
      10:58 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Camilla!

      Puh, det lyder som noget af en omgang du har været igennem – og du har ret – løst tøj er et hit :-)

      Herlev har gjort rigtig meget for maden og det synes jeg er den helt rigtige vej at gå. Mad er så vigtig i et sygdomsforløb, så jeg forstå slet ikke at det bliver nedprioriteret, men sådan er det jo desværre…….

      Mange hilsner
      Birthe


  13. Nov 20, 2012
    10:55 am

    Birthe

    Hej Birthe
    Det er ikke underligt, at dit blodtryk er steget. Du må næsten føle, at lige som du forholder dig til situationen, så er adskillige mennesker i gang med dig igen pga. nytilkommet. Så snart der ikke spises normalt, falder både humør og energi. Det værste er, at appetitten forsvinder, der skal fristes, lokkes. Ikke nødvendigvis i store mængder, som du også opdager. Fristende mad og et par mundfulde, så er humøret straks højere. Jeg kender det. Dårlige tænder og økonomi samt uenigheder i samlivet har været en effektiv slankekur, jeg IKKE trængte til. Energien er forsvundet sammen med vægten og overskuddet til at “se sig ud af det”.
    Sygehusene inkl. køkkenerne bliver nedlagt, effektiviseret og sparet, så “nej”, jeg tror ikke, at maden bliver bedre der. Ikke i en tid, hvor flere og flere privat forsøger at leve af ingenting og en kartoffel for at kunne skaffe til afgifter og varme. Bevarelse af boligen bliver prioriteret.
    Diskussionerne om sygehusmaden husker jeg, fra jeg selv arbejdede på sygehusene i begyndelsen af 80′erne.
    Jeg blev så glad, da jeg læste, at du blev fristet, nød og endelig fik spist lidt lækkert, du kunne holde i dig. Du fortjener alt, hvad der kan lette din kamp og holde gejsten oppe.
    Mvh. Birthe


    • Nov 21, 2012
      10:56 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Birthe!

      Det gør mig trist at sygehus mad skal være sådan og rigtig trist fordi nogle mennesker er indlagt længe og har måske ikke det netværk som jeg har. Tænk at være tvunget til at lave af det mad, det er jo forfærdeligt.

      Mange hilsner
      Birthe


  14. Nov 20, 2012
    11:04 am

    Birthe

    Hej igen
    Jeg kom til at tænke på. Dengang det var før, serverede sygehusene maltøl. Specielt på afdelinger for små børn, ammende kvinder og nyopererede (pga. næringsindholdet). Da det normalt er nemmere at drikke, har jeg selv forsøgt og er så heldig, at jeg kan lide det. Måske var det noget for dig at prøve. (Så håber vi opskriften ikke er ændret for voldsomt i tidens ånd).
    Mvh. Birthe


    • Nov 21, 2012
      10:55 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Birthe!

      Maltøl, det vidste jeg faktisk ikke, troede egentlig ikke at de kunne fås længere. Jeg må kigge efter dem :-)

      Mange hilsner
      Birthe


  15. Nov 21, 2012
    2:15 am

    Pia

    Kære Birthe
    Det gør mig så usigeligt ondt, at du er så syg og jeg håber inderligt, at du mod alle odds kommer helskindet igennem forløbet, så du og din kæreste kan nå at opleve NY ikke bare til foråret, men mange gange endnu.

    Jeg har egentlig ikke været fast læser af din blog, men det er jeg blevet nu. Hidtil har jeg bare kigget ind engang imellem og nydt dine inspirende opskrifter og billeder.
    Den fantastiske måde du beskriver dit liv lige nu, gør at jeg fremover bliver nødt til at følge dig dagligt – jeg er sikker på, at så mange menneskers gode ønsker for dig MÅ have en healende, eller i hvert fald en lægende effekt.

    Mht de ondskabsfulde beskeder du har fået ….. skråt dem ….. de er ikke dine tanker værd.

    Angående maden fra OUH !
    Ja, den er i sandhed et kapitel for sig selv og desværre ikke et af de bedre kapitler.
    Jeg så på face, at du er hjemme lige nu, men du kommer jo nok til at tilbringe en del dage på OUH fremover.
    Jeg har orlov lige for tiden og jeg bor i Svendborg. Med den nye motorvej er det jo nærmest bare en smuttur ind til OUH nu om dage, så hvis du på noget tidspunkt føler dig fristet, så mail mig, så kommer jeg også gerne forbi med lidt hjemmelavede lækkerier.
    Jeg har hverken blog eller hjemmeside, men jeg laver god mad :-)

    Varm hilsen og knus fra Pia


    • Nov 21, 2012
      10:54 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Pia!

      Tak, hvor er det sødt af dig at du vil komme helt fra Svendborg af, det er alligevel et stykke vej :-) Jeg håber ikke at jeg får så meget brug for at være indlagt i længere tid ad gangen, men maden er bestemt det værste ved OUH.
      Målsætningen er klart at komme til NYC til foråret, det er det jeg stiler efter :-)

      Mange hilsner
      Birthe

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Jeg er også på Twitter

Mine netværk

Abonnere med e-mail


 

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!