Newyorkerbyheart

Glædelig jul til jer alle……………

24 december , 2012 - af Newyorkerbyheart - Kategori: Jul - Tags: ,

Jeg vil ønske jer alle derude – og jeres familier – en glædelig jul. Jeg håber at I vil nyde juleaften og juledagene sammen med dem I elsker og holder af.

Jeg håber at I vil stoppe op, bare et minut midt i al travlheden, og nyde det hele. Nyde nærværet af familien, nyde børnenes leg, nyde at I er sammen, nyde at I har hinanden, nyde duften af julemaden der breder sig i huset, nyde det smukt pyntede juletræ, nyde at I har nogen som I kan være sammen med i denne højtid. Måske også tage et minut til at mindes dem der ikke er her mere, måske I selv har oplevet at miste nogen der stod jer nær.

Vi skal holde jul sammen med kærestens mor, lille lækre l Clara, hendes forældre og hendes farmor og farfar. Jeg glæder mig til at skulle være sammen med dem og se lille Clara når vi tænder lysene på træet. Kræfter er der ikke mange af, men heldigvis kan jeg også ligge ned og nyde det hele.

2. juledag om aftenen tager jeg afsted til Odense Universitetshospital (OUH) til blodprøver og den 27. – 29. december går det løs med 2. omgang kemo.

Jeg ønsker en glædelig jul til jer og jeres familier.

Print Friendly
Tilbage

21 kommentarer


  1. Dec 24, 2012
    10:55 am

    Randi

    Kæreste Birthe
    Tusind tak for det ovenstående – smukt.
    I årenes løb har jeg ofte tænkt, at jeg lige skulle ind og se på “newyorkerbyheart” – sådan tænker jeg ikke mere – nu skal jeg ind og se på “BirtheByHeart” – sådan en plads tor jeg du hos mange af os.
    Med disse ord vil jeg ønske dig og dine en dejlig jul.
    Mange mange tanker og hilsner
    Randi


  2. Dec 24, 2012
    11:00 am

    Lotte Boesgaard

    Rigtig god jul til dig også! Håber du trods alt kan nyde lidt af julemaden. Stemningen kan du i hvert fald tage til dig!
    Mvh Lotte


  3. Dec 24, 2012
    11:36 am

    Jannie

    Kære Birthe
    Glædelig jul til dig og dine ♥
    Julehilsener og gode tanker fra
    Jannie


  4. Dec 24, 2012
    11:37 am

    Tvonnne Thygesen

    Kære Birthe

    Rigtig glædelig jul og ja det er vigtigt at nyde duften af jul og når man så er så heldig at have familie som man skal fejre jul med,så er man velsignet.

    De bedste julehilsner fra Yvonne Thygesen


  5. Dec 24, 2012
    11:49 am

    Alice Øvig

    Kære Birthe. Det er rigtigt flot formuleret – ovenstående. Lad julefreden sænke sig over alt og alle. Glædelig jul til dig og dine. De bedste ønsker Alice


  6. Dec 24, 2012
    1:22 pm

    Pia

    Hej Birthe

    Du og dine ønskes en rigtig glædelig jul, men ikke mindst et lykkebringende 2013

    - Pia


  7. Dec 24, 2012
    1:26 pm

    lajla pedersen

    Kære Birthe
    En rigtig god jul til jer også,nu må du nyde den gode julemad og julehygge rigti´g meget.
    Kærlige hilsner Lajla


  8. Dec 24, 2012
    1:26 pm

    Piskeriset

    I lige måde – må I få en rigtig dejlig jul. Julekram herfra :)


  9. Dec 24, 2012
    2:18 pm

    Dorte

    Kære Birthe

    Rigtig glædelig jul til dig og dine også. Jeg håber du får et ekstra “skud” kræfter til rigtig at nyde juledagene

    Julekram fra Dorte


  10. Dec 24, 2012
    2:26 pm

    Duddi

    Kære Birthe <3
    Smukt skrevet :-) Også en rigtig GLÆDELIG JUL, skal lyde fra mig til dig og dine kære….
    Ønsker dig alt det bedste, fremover <3

    Julekram fra Duddi


  11. Dec 24, 2012
    3:44 pm

    Susanne Christensen

    Kære Birthe…

    Jeg ønsker dig en rigtig glædelig jul, jeg håber du får en helt fantastisk aften sammen med din familie, jeg håber de varter dig op i hoved og r… og jeg håber du kan nyde lidt af den dejlige julemad :) Held og lykke med din næste kemo-tur, krydser fingre for at den ikke bliver for hård ved dig :)

    Mvh Susanne


  12. Dec 24, 2012
    5:00 pm

    Hella

    Jeg sender de varmeste julehilsner til dig og dine.
    Håber at nogen omkring dig må lave den smukkeste,lækreste , velduftende julemad til dig som du forhåbentlig kan nyde lidt af.
    Hella


  13. Dec 25, 2012
    12:49 am

    Mona

    Også rigtig glædelig jul til både dig og familien! Jeg må indrømme at da jeg i eftermiddags sad nede i kirken og roen indfandt sig fløj der en tanke afsted til dig og din familie. Jeg håber inderligt at i har haft en dejlig aften og at du kommer ovenpå igen.
    De bedste ønsker Mona


  14. Dec 25, 2012
    1:47 am

    Charlotte

    kære Birthe. Rigtig glædelig jul til dig. Blev super glad da jeg opdagede at en af gaverne var din kogebog (men den stod selvfølgelig også højt på ønskelisten). JEG har allerede læst hele bogen fra ende til anden, og glædet mig over de små skønne anekdoter og De smukke billeder. Du kan i sandhed være stolt over resultatet :) studsede lidt over opskriften på devil eggs – men går ud fra at de kun skal koge 1 gang, og det er nisserne der har været på spil. Endnu engang glædelig jul. KH fra en ivrig Blog læser – Charlotte.


  15. Dec 25, 2012
    3:20 am

    Maja R

    Rigtig god jul til dig – håber du har haft en dejlig dag og aften!
    Jeg har selv fået din kogebog i julegave af min kæreste – en af de bedste gaver!!
    Knus Maja


  16. Dec 25, 2012
    10:26 am

    Lise Hove

    Kære Birthe !
    Tak for det overskud du har til at dele dine tanker og oplevelser med os !
    Jeg håber jeres juleaften var dejlig og at du også må nyde resten af julen – kemo eller ej…
    Min juleaften var fin, ikke mindst fordi jeg pakkede din flotte kogebog op !
    KH Lise


  17. Dec 25, 2012
    1:47 pm

    Maria

    Kære Birthe.
    Rigtig glædelig jul til dig. Jeg håber, at du/I havde en dejlig aften.
    Den bedste gave jeg fik, var din bog, og den er allerede læst igennem :-) . Så nu skal der laves dejlig mad i den kommende tid.
    Kh Maria


  18. Dec 25, 2012
    3:40 pm

    Laila Hansen

    Kære Birthe Tak for din julehilsen. Jeg håberm at du havde en god juleaften sammen med dine kære. Jeg ønsker dig alt godt fremover. Juleknus Laila


  19. Dec 25, 2012
    7:13 pm

    Rikke Laasby Møller

    Hejsa Birthe,

    Håber at du og familien havde en rigtig dejlig aften igår – og at de næste juledage, bliver til at holde ud for dig, selvom den står på kemo 2. Juledag. Ønsker dig og familien et lykkebringende og velsignet nytår, og håber det bedste for dig i 2013.

    Knus fra Rikke


  20. Dec 25, 2012
    7:16 pm

    Marie / Cocina Fragrante

    Kære Birthe,
    Håber du havde en dejlig jul. Der blevet tænkt lidt på dig herfra, og på det du har været igennem i det forgangne år. Jeg ønsker dig en masse dejlige dage (og jule!) fremover.


  21. Dec 25, 2012
    11:09 pm

    Stine Villum

    Kære Birthe,
    håber du havde en dejlig jul og nogle dejlige juledage :)
    Sender masser af tanker din vej :)

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Jeg er også på Twitter

Mine netværk

Abonnere med e-mail


 

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!