Newyorkerbyheart

Kræft-dagbog: Lidt af hvert og meget om alt – rodekasse, del 1…………..

Her kommer et lidt rodet indlæg og alle mulige forskellige ting, men jeg håber du vil læse med for jeg synes selv at jeg længere ned i indlægget har noget på hjertet som jeg gerne vil dele med jer 🙂

På vej til scanning af hovedet, den famøse torsdag…….

Ikke noget jeg kan huske, men kæresten tog et billede da de kørte afsted med mig til scanning. Lægerne var bange for at der sad en tumor eller en blodprop i hjernen og valgte at scanne mig om aftenen. En eller anden har pyntet min seng med det amerikanske flag. Et billede der bringer tårer frem i øjnene på mig, for det siger mig så mange ting og den torsdag var en dramatisk begivenhed i vores liv, som vi aldrig vil glemme.

Englen som min Mama har lavet til mig, som vågede over mig og som jeg tror på hjalp mig tilbage til livet…….

Gaver fra Tina, da hun besøgte mig på Odense Universitetshospital (OUH)……….

Den første kemo-behandling er i gang. Jeg får Cisplatin og Topotecan………

Forskellige ting der skal afhjælpe min kvalme…….

Der findes mange råd mod kvalme og jeg er ved at finde ud af hvad der virker for mig, mens jeg får kemo. For mig virker mandler godt, det samme gør salte chips, sodavandsis og æblejuice. Cola derimod smager underligt og jeg kan slet ikke drikke det – heller ikke Coca Cola (som ellers er min favorit). Jeg ynder også at gå og sutte på bolcher, fordi det holder kvalmen lidt væk synes jeg……..

Mette havde de lækreste små marcipangrise med til mig, da hun var på besøg……..

Disse marcipangrise var virkelig lækre! Jeg har lige spist den sidste i dag og jeg har nydt hver eneste af dem. TAK, Mette 🙂

Bianca kom med lækre chokolade-/hasselnøddemuffins med chokololademousse. TAK Bianca, de smagte skønt………

Den lille boghandel på OUH hvor medicinstuderende køber bøger havde såmænd også min kogebog – endda udstillet – jeg er SÅ stolt………

En sød læser sendte mig lækkerier fra Summerbird, TAK!! Jeg har ikke åbnet for sommerfuglene endnu, for jeg kan ikke nænne det, men sneboldene er næsten spist :-)……….

Besøg på OUH af lille, lækre Clara………

Prinsessen hygger sig hjemme ved kæresten, på min “stue-dyne”…….

Fra terrassen…….

Det smukke store træ udenfor vores hus…….

Vores sneklædte hus………

Fin juledekoration fra kærestens mor, TAK Eva!………

Besøg af en kær veninde, som medbragte lækre sandwich, jeg smagte lidt af dem alle. TAK for besøget Charlotte, håber vi snart ses igen………

Ingen jul uden de lækre pebernødder fra Lagkagehuset, jeg fik bagt en portion……….

Jeg synes ikke der bliver jul uden at jeg får bagt pebernødderne fra Lagkagehuset. Jeg vidste ikke om jeg ville have kræfter til det i år, men prøves det skulle det. Det gik også. Jeg lavede dejen på min køkkenmaskine og sad ned og trillede dejen og satte den på plader – på den måde brugte jeg minimale kræfter. Alligevel var jeg så træt bagefter, så jeg sov resten af dagen, men det er ok. Jeg fik dem bagt, en lille sejr i sig selv, synes jeg 🙂

Vi får altså stadig mad. Vi prøvede steak en aften med grønne bønner, fritter af søde kartofler og en færdigkøbt bearnaise (kræfterne rakte ikke til at lave den normale)……..

Vi prøver lidt forskelligt om aftenen for at se hvad der virker. Nogle gange laver kæresten mad, nogle gange får vi take-out og nogle gange hjælpes vi ad. Vi prøvede steak en aften, det var ikke det helt store hit. Jeg spiste ikke særlig meget – og jeg som ellers altid har elsket en god steak!! Det gjorde mig lidt trist til mode.

Vores lille juletræ…….

Vi har bestemt os for at have et lille juletræ i år, os der ellers ikke er de store “jule-mennesker”. Men det at jeg har fået denne uhelbredelige kræftsygdom forandrer alting og det lille træ hygger dejligt i vores hjem. Vi lader lysene brænde om natten og det er så beroligende at kigge på, når jeg er oppe om natten. Lys i mørket, symbolsk på så mange måder……..

Hummus…….

……med tilbehør. Vi fik også grove pitabrød til……..

Proteiner er vigtige for mig og der er masser af proteiner i kikærter, så den anden dag fik jeg lavet en portion hummus, som jeg elsker. Heldigvis kan jeg stadig spise det. Vi har fået det en gang til frokost uden kød og så 2 aftner til aftensmad med stegt kylling. Den ene aften marinerede jeg kylling med olivenolie, citronsaft, hvidløg, chipotle, salt og friskkværnet peber. Den anden aften krydrede jeg bare kyllingen og lige inden det var færdig pressede jeg ½ appelsin ud over, derefter stegte jeg det færdigt til saften karamelliserede. Lækkert og nemt.

Havregrynskugler med mørk rom, marcipan og Kahua……….

Havregrynskugler er også en af de ting der hører sig til synes jeg, så dem har jeg også fået lavet. Jeg lavede massen på min køkkenmaskine lørdag og satte det på køl til om søndagen. Jeg tog det ud en lille times tid inden jeg ville trille dem, så havde massen en passende konsistens. Igen kunne jeg sidde ned og lave det hele, så det var ikke så slemt. Opskriften er genbrug, du kan se den HER. Jeg skiftede dog kaffe ud med 1 spsk. Kahlua, et godt valg hvis jeg selv skal sige det. De smager rimelig meget af rom, så hvis du ikke er til rom-smagen, så kan du skære lidt ned på den mørke rom. Jeg havde ikke noget kokos til at rulle dem i, så jeg brugte perlesukker og noget blåt/hvidt/rødt krymmel som jeg har haft med hjem fra USA.

Slut på billed-delen af dette indlæg. Jeg ved jeg ikke har været så flittig til at sætte billeder på mit indlæg, men det er fordi jeg laver den på min IPad og jeg kan simpelthen ikke finde ud af at sætte billeder ind der. Desuden er der heller ikke særlig tit billeder til den tekst jeg skriver, så jeg håber at I klarer jer uden.

 

Efterhånden har jeg haft kræftdiagnosen i et par måneder nu og jeg skal stadig vænne mig til det, selvom jeg jo inderst inde godt vidste det. Som jeg har skrevet før, så er det ren terapi for mig at sidde og skrive dagbog. Det er vigtigt for mig at få mine tanker ned på skrift, så jeg kan gå tilbage og læse det. Normalt er det måske noget meget privat, men jeg vidste med det samme at jeg ville gøre det offentligt, for måske jeg kan være med til at sætte tanker i gang. Jeg kan måske nedbryde nogle tabuer omkring det at være uhelbredelig syg af kræft – livmoderhalskræft med spredning til lymferne.

Det jeg håber allermest er at jeg kan få jer derude til at få øjnene op for HPV-vaccine. Sørg for at få jeres (unge) døtre vaccineret, lige nu er det gratis for piger født i 1985 – 1992. Men selvom du er ældre kan du stadig blive vaccineret  – HUSK DET!! – så slipper du og din datter måske for at gå igennem det jeg går igennem nu. I kan læse meget mere på Vidunderlivet. Jeg har fået mails fra flere som har ladet sig vaccinere efter at have læst mine kræft-dagbog’s indlæg og det gør mig virkelig, virkelig glad. Det er både unge og ældre jeg har hørt fra, altså både for nogen hvor det er gratis, men også en del som selv har betalt, selv om det er en bekostelig affære. Jeg kan kun opfordre jer til det, jeg ved godt det er rigtig mange penge der skal betales – ca. kr. 4000,- – tror jeg at det er, men jeg det er pengene værd for ikke at ende i min situation. Så giv jer selv den gave tag gerne veninder, søstre, træningsveninder, mødregruppe, svigerinder, skolekammerater, kæreste, arbejdskollegaer osv under armen – eller tal med dem om det. Kan jeg være med til at redde bare et enkelt liv ved det her, så har min kamp ikke været forgæves. Husk også den årlige undersøgelse for celleforandringer også selvom du er blevet vaccineret.

 

Jeg har fået rigtig mange mails siden jeg fik konstateret kræft og mange af dem rører mig rigtig meget. Der er mails der takker mig for at skrive så åbent om det at have kræft, mange medfølende mails og mails der synes jeg er en “helt”. En helt tror jeg ikke jeg kan betragtes som, det kræver vist noget helt andet, men tak alligevel 🙂 At skrive om det er jo helt naturligt for mig, jeg har altid været et skrivende menneske og det ville være unaturligt hvis jeg ikke også gjorde det i denne situation. Det der virkelig glæder mig er at jeg har været med til at få nogle til at finde glæden ved at lave mad, at så mange har kunnet finde inspiration herinde og for alle de skønne kommentarer og mails jeg har modtaget gennem årene. Selvom det er en træls situation jeg har havnet i, en situation der er usikker og hvor mit liv i den grad er på spil, så er der også meget positivt. Jeg har fået kontakt til nogle mennesker jeg ellers ikke ville have fået kontakt med – eller sikkert ikke i hvert fald – der strømmer så meget positiv energi imod mig og takket være alle jer der læser med så kan jeg være med til at sætte fokus på det at  være ramt af kræft. Det er da stort at kunne være med til, synes jeg.

På mange måder er jeg jo uendelig privilegeret synes jeg. Jeg har haft denne blog i over 6½ år og nogle af jer har fulgt mig fra næsten dag 1, jeg har opnået at blive populær og læst af rigtig mange, mange lander på min blog når de søger efter en opskrift og jeg har fået lov til at udgive min egen kogebog som blev lige nøjagtig som jeg håbede den ville blive. Jeg har en fantastisk kæreste og hans familie, som virkelig er en kæmpe støtte i denne svære kamp, jeg har mødt nogle helt fantastiske mennesker på min vej mens jeg har været indlagt – især på afdeligen D6 på OUH – det gælder både læger og sygeplejersker. Mennesker der har gjort et kæmpe indtryk på mig og som jeg ved jeg altid vil bære med mig. Ikke at vi på den måde er nære, men alligevel føler jeg er bånd til dem – især pga den famøse torsdag – og jeg vil aldrig glemme dem. Den behandling jeg har fået der, vil jeg aldrig nogensinde glemme, den har været outstanding og hvis jeg ikke kan komme til at tilbringe min sidste tid på et Hospice, så håber jeg at jeg kan komme på D6 og være der. Det er i hvert fald det som jeg har skrevet ned som et at mine sidste ønsker og jeg ved at kæresten vil arbejde for det. Han ved hvor meget det vil betyde for mig at afslutte mit liv på D6, hvis ikke jeg kan komme på Hospice. Jeg vil for alt i verden ikke dø på afdeling R (onkologisk), så jeg håber mit ønske kan efterkommes.

 

Ellers går dagene stile og roligt. Jeg nyder at være herhjemme. Faktisk er det den længste periode jeg har været hjemme siden alt det her startede og vi er ved at finde ind i noget der minder om en hverdag. Kæresten er startet på arbejde igen og jeg er ved at finde min egen rytme i hverdagene. Når jeg ser mig selv i spejlet kan jeg jo ikke forstå at jeg er så syg som de siger, for jeg ligner jo mig selv.

Den der udmarvende “kemo-træthed” er aftagende og det nyder jeg, for den er godt nok opslidende. Den er ikke til at sove fra og bare det at løfte en kaffekop kan virke uoverskuelig. Det hjælper faktisk lidt at komme ud og gå en tur, selvom det er det sidste i hele verden man har lyst til, fordi man bare er så træt. Jeg er ved at finde ud af hvad der virker for mig mod kvalmen. Cola er ikke sagen, det smager grimt og giver mig nærmere mere kvalme. Salte chips og mandler virker på mig. Pommes frites er også godt, men jeg prøver at holde det nede på et minimum og i stedet prøve at finde noget “rigtig” mad som jeg kan spise. Jeg fokuserer på proteiner og en lille smule på fedt, fordi det er det hospitalet fortæller mig – hvis det stod til dem var det godt nok ikke kun en lille smule fedt – men altså jeg gør hvad jeg kan 🙂

***************************OBS!!***************************

Tilføjelse, 19. december 2012:

Jeg er blevet gjort opmærksom på at drenge også kan blive vaccineret, så sørg for at I også beskytter jeres sønner, venner, kollegaer, kæreste, studiekammerater osv. Tal med dem om det og forklar at det kan gøre en stor forskel at blive vaccineret – det kan redde hans liv!

Det er også blevet bevist at kvinder op i fyrrerne kan have glæde af HPV-vaccinen. Den beskytter ikke helt så godt som hvis du er helt ung, men stadig nok til at redde liv og husk så også den årlige undersøgelse om celleforandringer, den er vigtig!…..

Print Friendly
Tilbage

16 kommentarer


  1. Dec 19, 2012
    1:13 pm

    seyma

    Første gang jeg så din blog var gennem emily salomon der tippede om din bog som et julegave tip. Siden da har jeg læst hvert enkelt indlæg om din kræft dagbog. Jeg har bare ‘lært’ så meget. for det første fik jeg en hpv vaccine med det samme, derefter er jeg i min hverdag begyndt at værdsætte hvert enkelt ting, ligenu kæmper jeg med angst der opstår opppe til min eksamener, jeg kan tude i flere timer fordi angsten ødelægger så meget og jeg kan svært nok læse, hvilket ikk er smart når man er på kandidat, og kun mangler 1 semester til speciale 🙂 også tænker jeg altid på det er KUN en eksamen, ikke er uhelbredelig kræft, der er vigtigere ting i verden, og mennesker som dig der kæmper er HELTE i mine øjne. Du er en HELT fordi du kæmper. Jeg er muslim og er troende, og om jeg var det ene eller er det ligemeget vi tror i bund og grund på den samme gud. Så hverdag beder jeg englene må hjælpe dig gennem dine smerter, og værne om dig, så du er glad og for dine ønsker opfyldt. Det er første gang jeg kommentere, og havde brug for at skrive det til dig. Held og lykke i din kamp, heltinde <3


  2. Dec 19, 2012
    1:16 pm

    Mette L

    Kære Birthe,
    Dejligt at se lidt billeder, og jeg er glad for at de små grisse-basser bragte lykke 🙂
    Og så må du love at hilse din Mama og sige, at jeg er dybt fascineret og imponeret af hendes smukke smukke engel. Har aldrig set en smukkere engel, hvor er hun dygtig og kreativ.
    Håber vi ses snart igen kære Bithe, pas godt på dig selv og hav en rigtig glædelig jul
    Knus
    Mette


  3. Dec 19, 2012
    1:20 pm

    Lene Olsen

    Kære Birthe
    Ja, undskyld jeg skriver kære, for jeg kender dig jo ikke personligt. Men i ca. et halvt års tid har jeg kendt til dine opskrifter og brugt flere af dem med succes. Her på det sidste har jeg så også læst din dagbog, så derfor: Kære, kære modige og fantastiske menneske, som på trods af et svært sygdomsforløb har overskud og kræfter til at beskrive og dele din viden og dine tanker med alle vi andre – det er stort. Din beretning har givet mig stor viden og indsigt i det ubehag, der følger med en kemobehandling – den viden kan jeg nu bruge konstruktivt, for desværre kender vi også til sygdommen cancer. Jeg er dig dybt, dybt taknemlig for din åbenhed og vil ønske dig og din familie en rigtig glædelig jul og et hjelsebringende og godt nytår. I tankerne sender jeg dig megen positiv energi og kærlige tanker. Lene O.


  4. Dec 19, 2012
    1:25 pm

    Melanie

    Jeg synes det er fantastisk som du stadig formår at holde bloggen kørende, jeg følger dig stadig trofast 🙂 Min mand og jeg fik begge sidste skud af vaccinen i starten af december, og du har så uendelig ret! De penge er godt givet ud! Så jeg ville egt. gerne opfølge på din opfordring, jeg håber at din triste situation kan hjælpe folk med at træffe den beslutning og komme til lægen ved det mindste, istedet for at slå det hen. Jeg sender dig de varmeste julekram 🙂


  5. Dec 19, 2012
    1:35 pm

    Lise Pedersen

    Sikke et fint indlæg, og såhvor er det dejligt, du kommer med en opfordring om at tage imod tilbuddet om vaccinen. Jeg er desværre selv lige uden for den gruppe der kan få den gratis desværre. Jeg har tidligere fået lavet et keglesnit, og går derfor til kontrol en gang om året, men bil dog stadig se om jeg ikke kan finde pengene til at få vaccinen.
    Min gynækolog fortalte mig, at undersøgelser har vist, at vaccinen hjælper, selvom man har haft celleforandringer og også kvinder helt op i fyrrene.


  6. Dec 19, 2012
    1:36 pm

    karin

    Det er bare så godt gået Birthe..og jeg syns det er skönt du er så åben og ärlig om din sygdom, som jo desvärre mange steder stadig er tabu at tale om..også det at det får folk til at tänke til og ser til at få forebyggende behandling..for dem det ikke er gratis…er det en dyr omgang..mange har ikke de penge…syns måske nog det burde väre grattis for alle det kommer ju i slutenden..til at spare en del kroner på behandlings siden..det er bare en tanke….ville önske jeg var så meget tättere på..så jeg kunne aflägge visit fra og til..men sådan er det ikke..men fölger med via din blog m.m. nyd at väre hjemme nu..lav det du magter..når energien er der…ellers bare väre.. nu er jule sulet i hus..og i morgen står den på, at lave rullepölse og sylte..det er lige tilpas at gå og hygge med..ha en fortsat god dag..knus og kram her fra… <3


  7. Dec 19, 2012
    2:02 pm

    Anette

    Hej Birthe,
    Vil bare lige sige, at jeg sender dig mine varmeste hilsner og tanker og rigtig god bedring, og håber at du og kæresten får en god og hyggelig jul derhjemme, sammen med prinsessen 🙂 Kh Anette


  8. Dec 19, 2012
    2:54 pm

    Anne-Mette/Hverdag på Æblelund

    Kære Birthe
    Vil ønske dig en skøn og glædelig jul. Det er dejligt at det (alt taget i betragtning) går dig så godt lige nu. Jeg håber at det kommer til at vare ved så du kan være hjemme i din egen dagligdag så længe så muligt.

    Det er rørende at læse dine indlæg om din sygdom, det giver virkelig stof til eftertanke at læse om hvordan du håndtere denne svære situation.

    Alt det bedste *kram*

    Anne-Mette


  9. Dec 19, 2012
    3:02 pm

    Yvonne Thygesen

    Tak for dit nyeste indlæg. Vi har betalt for vores datters HPV vaccine, det er lidt forkert når Sundhedsstyrelsen skriver årgang 1985 og frem. Vores datter er fra 10. januar 1986 og da det skal påbegyndes inden man fylder 26 og hun fylder den 10 januar så måtte hun jo starte inden da. Hun vidste at det ville glive gratis i 2012, men jo ikke fra hvilken dato. Så vi lovede at betale HPV behandling. Håber i får en god jul og at du får lidt mere appetit.

    De venligste hilsner
    Yvonne Thygesen


  10. Dec 19, 2012
    5:19 pm

    Jette

    For og fremmest vil jeg gerne udtrykke min medfølelse for det mareridt du pt gennemgår og håber alt det bedste for dig.
    Dernæst kan jeg kun tilslutte mig din opfordring: sørg for at blive HPV-vaccineret – det gør en STOR forskel….!! Det er mange penge, ja men hvad betyder et par tusinde kroner i forhold til livet….??
    Til sidst vil jeg ønske dig en glædelig jul – må julefreden finde
    plads i dit hjerte og være med dig i denne svære tid.
    Mange hilsner og tanker Jette J.


  11. Dec 19, 2012
    6:34 pm

    Pernille

    Lige et lille opråb vedr. HPV-vaccinen: “Kan I så komme afsted og få det gjort!!!”
    Jeg er en af de få “heldige” der var med i forskningsprojektet der ligger til grund for vaccinen. Forsøget løb over 4 år hvor man enten fik vaccinen eller placebo. Under projektet fandt de ud af, at jeg havde en cyste, heldigvis godartet, men de fandt også ud af at jeg havde forstadier til livmoderhalskræft. Efter keglesnit og årlig kontrol er jeg blevet frikendt.. For nu!
    HPV-projektet kører igen, da man ikke ved hvor langvarig vaccinen holder og jeg er med igen. For hvis jeg kan hjælpe andre til at undgå den forbandede sygdom, så er det da det mindste jeg kan gøre!

    Birthe! Du ved at mine tanker er hos dig og samtidig er jeg også sendebud hvad enten den står på sushi eller chokolade 🙂


  12. Dec 19, 2012
    7:58 pm

    Carina

    Jeg synes det er rigtig godt at du anbefaler alle at få HPV-vaccinen!
    Men det er lige så vigtigt at tage imod tilbudet om screening for livmoderhalskræft. Selvom man er vaccineret skal man huske at man stadig kan få livmoderhalskræft, og det er derfor vigtigt også at gå ned til lægen og få foretaget et celleskrab minimum hver 3. år!
    Jeg her selv haft svære celleforandringer, som blev opdaget ved et rutine skrab, og jeg fik det fjernet ved et keglesnit. Jeg går stadig til tjek hvert år, også selv om jeg er flyttet til udlandet, så sørger jeg for at blve tjekket hvert år.
    Det jeg ville sige er bare bliv vaccineret og få foretaget regelmæssige celleskrab!


  13. Dec 19, 2012
    10:48 pm

    Piskeriset

    Det er altså også en stor hjælp for mange, at du skriver så åbent og ærligt om det – det giver et indblik i noget, som mange kan blive ramt af, og dine indlæg sætter vigtige tanker i gang hos mange inkl. mig. Så bliv endelig ved med det – både for din egen skyld men også for os andre.


  14. Dec 21, 2012
    2:04 am

    tina ley

    Hej Birthe.
    Det rammer mig stærkt, at du så modigt og konfronterende tager fat på det uundgåelige at døden er en del af livet. Din sygdom gør at den føles mere nærværende, men i stedet for at fortrænge tanken om døden, så går du lige i flæsket på den og forholder dig til den. Det synes jeg er heltmodigt. Hos mig får du dermed fremhævet livet til at synes så meget vigtigere og dyrebart. Vi..- du, jeg og alle andre skal leve mens vi er i live. Men jeg tror vi er mange i verden som ofte glemmer det. Når der kommer modgang, så er det nemmere at trække sig væk, gemme sig og fortrænge det gode, men det er jo ikke det bedste. Tak Birthe fordi du husker mig på det.
    Jeg husker ikke at have mødt nogen, der som dig er i stand til at dele tanker og følelser i sådan en svær tid. Jeg tror vi er mange der har en blanding af bedrøvelse over din sygdom, men også stor for- og beundring over din styrke og dine reflektioner i forbindelse med denne. Din næste bog skal måske være at fortælle om dit kræftforløb bl.a. med de oplevelser og følelser som du deler med os andre?
    Jeg ønsker dig alt det bedste og håber stadig på at miraklet sker. God jul til dig, kæresten og Prinsessen 🙂


  15. Dec 29, 2012
    3:35 pm

    Jette

    Hej Birthe

    Jeg håber at du har fået bugt med din kvalme. Jeg er vel nok èn af tusind mange andre der læser din blog. Jeg er da også en af dem der bruger dine opskrifter til hverdag og når jeg skal have fest. Så tusind tak fordi du deler alt med os herude. Jeg må indrømme at den fantastiske gunvor kage også her i huset er blevet en ynglings kage der tit kommer på bestilling fra mine børn og mand. I år til nytår skal vi have marineret oksemørbrad med små smørstegte kartofler samt champignon/bacon tilbehør og mozzeralla salat. alt sammen noget fra din blog, og jeg ved at det aldrig slår fejl. så glæder mig helt vildt til at servere alle herlighederne.
    Jeg skal give mig selv en julegave i år og vil gerne købe din kogebog og meget gerne signeret, kan det stadig lade sig gøre ? Jeg ønsker dig alt det bedste og håber du får vundet kampen over din kræft, jeg ved hvordan det er at være pårørende til kræft syg, da jeg har mistet min far – morfar og farfar til kræften. Så jeg sender hermed en elektronisk engel som skal beskytte dig og dine pårørende, og give jer styrken til at komme igennem dette her. de kærligste hilsner Jette


  16. Dec 30, 2012
    1:09 am

    Rikke Gertz

    Kære Birthe
    Igennem årene er jeg jævnligt stødt på din blog, når jeg har surfet efter baggrund til nye eksperimenter i køkkenet. Ud fra devisen at nettet er en hjælp, hvis jeg får mere information hurtigere, er jeg er slemt fordomsfuld i min kildekritik. Jeg bruger mindst mulig tid på det og holder mig til kendte sites. Når dit site er dukket op i en søgning har jeg erfaringsmæssigt vidst det var kvali, og derfor har jeg gennem årene jævnligt gæstet din blog uden egentlig at følge den og dig. Indtil i begyndelsen af december i år, hvor jeg søgte inspiration til fonden til sovsen (jeg kogte den på halse). Jeg så ved et tilfælde overskriften om kræft, hvilket vakte nysgerrighed på en anden af mine store passioner, sygeplejen. Fra den dag har jeg været hengiven besøgende. Aldrig i min egenskab af madelsker, mor, hustru, sygeplejerske, veninde, søster, værtinde og familiemenneske har set noget så særligt og fint og rigtigt som det du skriver! I lang tid har jeg haft det sådan, at jeg, når jeg kom hjem fra arbejde og fandt mine børn ekstremt larmende, beskidte og krævende og min mand med et træt resigneret blik, bare var så taknemmelig over de alle var raske, sunde, fine og fuldstændig normale 🙂 Jeg kan ikke forestille mig et større privilegie i mit liv end at se dem hele og fine hver dag. Derfor knuger det dybt inde i mig at du er kronisk syg og nu uhelbredeligt syg. Jeg er så glad for alle dem som har det godt og får det godt og er så ked af alle dem som ikke gør det… Vi er ca samme årgang og i mit fag har jeg altid undgået alvorligt syge kvinder i min egen alder, fordi jeg ikke har kunnet magte at komme tæt på at det kunne være mig og at mine børn en dag kunne stå uden en mor, omsorgsgiver, sygeplejerske, madlaver. Og fordi det jo slet ikke er rimeligt og ordentligt at så særlig fint et menneske som dig skal overgåes af den skæbne som din 🙁 Det gir ingen mening og omkring det her kan jeg kun komme i kontakt med følelser af fortabelse og afmagt. Men kære Birthe, når jeg læser din dagbog og fornemmer din ånd og din indstilling til livet bliver jeg helt opløftet! Ikke bare redder du liv med din mission om HPV-vacc, du viser også vej for os der tror alting er slut, når vi får besked om at det er snart. Jeg beundrer dig vildt for den hengivenhed du viser i alle aspekter af dit liv. Til de tanker du deler om når du skal herfra vil jeg gerne sige til dig at du er en stor inspirationskilde og at du, så længe jeg er her, vil være hos mig. Også selv når du ikke er her længere…
    Kæligste hilsner Rikke

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!