Newyorkerbyheart

Nemme og lækre knækbrød……………

Jeg har bagt knækbrød til at tage med til kemo-behandling………

Når jeg er i kemo-behandling, som jeg er i disse dage, så er det godt at have lidt at tygge på. Knækbrød er perfekte, så derfor har jeg bagt en portion. De minder lidt om disse, men alligevel med ændringer, så her kommer opskriften, som jeg har fået af søde Tina:

Knækbrød, nemme og lækre, ca. 25 stk.:

1 dl havregryn

1 dl sesamfrø

1 dl solsikkefrø

1 dl hørfrø

1 dl græskarkerner

2½ tsk. groft salt

3½-4 dl hvedemel

1 tsk. bagepulver

2 dl vand

1 1/4 dl smagsneutral olie

Rør alle ingredienserne sammen. Start med at tilsætte 3½ dl mel, hvis dejen virker for fugtig, så tilsæt den sidste ½ dl. Læg et stykke bagepapir ud på bordet og kom halvdel af dejen ovenpå. Læg et stykke bagepapir ovenpå og rul dejen ud så tyndt som muligt. Fold evt. bagepapiret ned omkring bordkanten og hold på det med maven mens nu ruller, så et det nemmere at styre. Tag det øverste lag bagepapir af og flyt forsigtig dejen over på en bageplade. Forskær dejen, ikke helt igennem, så er den lettere at brække fra hinanden. Jeg bruger en pizzaskærer til det. Skær det i den størrelse du ønsker. Sæt i en 200 grader varm ovn (ikke varmluft) og bag i 10-15 minutter, til de er har fået lidt farve. Tag dem ud og afkøl på en bagerist inden de brækkes fra hinanden. Gør på samme måde med den anden halvdel af dejen. Opbevar i lufttæt beholder.

Print Friendly
Tilbage

10 kommentarer


  1. Dec 27, 2012
    4:14 pm

    Line

    Jeg laver dem altid med en lækker øko rapsolie. Den bakker helt perfekt op om kernerne :)


  2. Dec 27, 2012
    6:19 pm

    Tiina J

    Thi hi, jeg troede jeg var tosset når jeg bruger “hold med maven på bagepapiret”, rart at vide at jeg ikke er den eneste :-)


  3. Dec 27, 2012
    7:42 pm

    Signe K

    Uh tak for denne opskrift! Jeg skal snart lave knækbrød ;)


  4. Dec 27, 2012
    10:00 pm

    Ruth

    Så fik du lavet de gode knækbrød. Sidst jeg bagte dem prøvede jeg at bruge rugmel i stedet for hvedemel, – de blev også supergode!! ;)


  5. Dec 28, 2012
    11:04 am

    Iben Rouw

    Kære Birgit, jeg ønsker dig alt godt i det nye år: Styrke, mod, en ukuelig krop, kærlighed, venskaber og uforglemmelige stunder. Du skal vide, at jeg læser med hver uge og tænker på dig dagligt. Kærlig hilsen Iben


    • Dec 29, 2012
      4:20 pm

      Iben Rouw

      Hov, mener selvf kære Birthe! ;)


  6. Dec 28, 2012
    10:50 pm

    Birgitte Dahl Blichfeldt

    Kære Birthe
    Jeg har fået din vidunderlige kogebog i julegave af min mand, som også har fået den signeret af dig. Den er jeg rigtig glad for, og glæder mig meget til at få prøvet dine skønne opskrifter. Bogen er så flot og med virkeligt gode billeder – den kan du godt være meget stolt af! Jeg ønsker dig alt det bedste i det nye år og håber at 2013 vil bringe dig lykke, held og tid med dine kære.
    Kh Birgitte


  7. Dec 29, 2012
    11:46 am

    Tanja

    De skal helt sikkert prøves, ih hvor ser de gode ud :)


  8. Jan 4, 2013
    8:06 pm

    Sisse L

    Jeg skære dem altid ud med en pizzaskære inden jeg bager dem, så kan man helt selv bestemme størrelsen :)


  9. Jan 6, 2013
    4:41 pm

    Trine

    Disse knækbrød bager jeg jævnligt derhjemme, da de hurtigt får ben at gå på. Jeg skærer dem altid helt ud inden jeg bager dem og bruger altid kun 3,5 dl. hvedemel. De bliver en succes hver eneste gang!

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Jeg er også på Twitter

Mine netværk

Abonnere med e-mail


 

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!