Newyorkerbyheart

R.I.P Mira Wanting – og gå nu ud og få den HPV-vaccine!!

Billede taget fra Ekstra Bladet…………………………..

Desværre talte rygterne sandt, Skuespillerinden Mira Wanting er død i en alder af kun 34 år!!!

Kræften – livmoderhalskræften – vandt desværre kampen og hun efterlader sig 2 børn, som hun var alenemor til. Jeg vil hermed gerne kondolere hendes familie og sender mange tanker ikke mindst til hendes børn. 34 år er bare for ung. Gå ud og gør en forskel, gå ud og sørg for at Mira’s alt for tidlige død og andres kamp (bl. a. min) mod livmoderhalskræft ikke er forgæves, gå ud og få den HPV-vaccine!

Faktum er at livmoderhalskræft kan være særdeles aggressiv, især hvis det ikke opdages i tide. Men der findes også en måde hvorpå du kan mindske risikoen for at få denne lede kræftsygdom, som jeg jo desværre også lider af (i stadie 4). Du kan lade dig HPV-vaccinere – læs mere på Vidunderlivet eller HPV-vaccine – det er gratis til du er 27 år, mener jeg, derefter skal du selv betale. Dog kan du hvis få tilskud hvis du er medlem af Danmark.

Efter hvad jeg har hørt er det bedst at få piger og drenge vaccineret inden deres seksuelle debut – og ja drenge og mænd skal også vaccineres. Det er blevet bevist at vaccinen kan beskytte kvinder op i 40’erne.

Altså, hank op i drenge, mænd, piger og kvinder. Hank op i jeres kærester, veninder, mødre, døtre, studiekammerater, arbejdskollegaer, træningspartnere, mødregruppe osv. Skab debat om det og ikke mindst sørg for at livmoderhalskræften IKKE rammer dig og dem du elsker.

HUSK også at vaccinen ikke kan stå alene, det er vigtigt at tage i mod alle tilbud om screening, celleskrab og årlige undersøgelser. Vaccinen er kun en del af metoderne for at komme denne grimme form for kræft til livs. Vær smartere end mig, det kan redde liv!

Jeg vil også bede jer om ikke at overdænge mig med spørgsmål, for jeg ved ikke så meget mere end I gør. Men søg på nettet eller spørg jeres læge. Det er ikke for at være uhøflig, men fordi jeg bare ikke har kræfterne til at skulle besvare spørgsmål.

Håber I vil tænke over det, så I ikke skal gå det igennem jeg er igennem – og som Mira har været igennem – det er ikke nogen dans på roser kan jeg godt betro jer……

Print Friendly
Tilbage

4 kommentarer


  1. Dec 29, 2012
    10:02 pm

    Julie

    Hvor er det bare sejt du på trods af din egen situation stadig har overskud til at slå et slag for vaccine! I den omgang synes jeg dog også kvinder skal huske at blive undersøgt hvert 3. år som screaningsprogrammet ser ud nu. Desværre står vaccine ikke alene og er uheldet ude er det bare så vigtigt at få det opdaget så tidligt som muligt!

    Hvil i fred Mira, alt kærlighed til din familie og dine piger.

    Og til dig Birthe, tak fordi du lader os følge dig også i denne svære tid. Har virkelig fået sat nogle tanker igang om livet. Du er så sej! Held og lykke med den kommende behandling. Jeg hepper på dig!


  2. Dec 29, 2012
    11:21 pm

    Julie

    Som min navnesøster pointerer, så er det yderst vigtigt at deltage i den forebyggende (gratis) folkeundersøgelse hvert 3. år. Faktisk nedsættes risikoen for at udvikle livmoderhalskræft med 80-90%, så det tilbud giver virkelig mening. Du har dog helt ret i, at der – i ca. hvert 4. kræfttilfælde, mener jeg det er – er tale om en aggressiv kræftform. Det er en rædselsfuld sygdom og jeg føler virkelig med dig!
    Rigtig godt nytår :0)


  3. Jan 9, 2013
    7:52 pm

    Mille

    PS Tak for opskriften ;-D


  4. May 26, 2013
    2:37 am

    Tesa

    Godt opråb! Jeg ved man kan spørge Lægernes Vaccinations Organisation via deres facebookside http://www.facebook.com/sikkervaccination. Ellers kan man også finde en del info på http://www.sikkervaccination.dk/hpv-vaccine. 🙂

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!