Newyorkerbyheart

Kræft-dagbog: Besøg af min Mama………..

Lækkert smørrebrød…….

Avocado med Newman’s Own Balsamic Dressing……….

Lækker wienerbrød…….

Kransekage……

Lørdag formiddag kørte kæresten til Billund for at hente min Mama, som landede klokken 11.20. Det var den bedste lyd i hele verden, da jeg hørte døren gå op og jeg kunne gå ud til hende og få et kæmpe knus. Sikke en fantastisk følelse at have hende nær mig, næsten brusende. Til frokost lavede jeg en tun-sandwich, min Mama’s yndlings sandwich. Selvom vi er langt fra hinanden til hverdag, så føler jeg ikke at vi skal bruge tid på at “tune” os ind på hinanden, men vi kommunikerer også hele tiden og flere gange om dagen. Al den nye teknologi gør, at vi på en måde er tættere på hinanden på hinanden end vi nogensinde har været, fordi der er så mange måder at tale sammen på.

Lørdag sidst på eftermiddagen fik jeg mig en lur på sofaen, hvor jeg faldt i søvn til lyden af kærestens og min Mama’s stemmer :-) Lørdag aften fik vi smørrebrød, som jeg ved min Mama sætter pris på. Vi havde planlagt det sådan så maden var nem alle dage, så ingen af os skulle bruge tid i køkkenet og så vi havde mest mulig tid sammen. Ved 22-tiden var jeg færdig og måtte gå i seng. Faktisk gik vi alle tidligste seng, fordi vi var trætte.

Søndag morgen stod jeg op til et knus fra min Mama, sikke en dejlig måde at starte dagen på. Formiddagen gik med snak og min Mama løb en tur. Frokosten søndag bestod af halvtredser avocadoer, hvor hullerne blev fyldt med Newman’s Own Creamy Balsamic dressing, som min Mama havde med, og krydret med salt og peber. Så enkelt, en super nemt og så er avocadoer jo gode for mig. Det kunne godt gåen og blive min nye yndlings mad, fordi det er nemt og hurtigt at lave. Søndag eftermiddag kom vores venner for at hilse på min Mama og da de var taget afsted igen, var det tid til at tage en lur. Kæresten og min Mama tog afsted for at se lidt på omgivelserne. Om aftenen kørte vi om til kærestens mor, som lavede mad til os. Vi fik flæskesteg med alt tilbehøret – også brunede kartofler, som jeg elsker. Det var en super hyggelig aften og virkelig dejligt at hun ville lave mad til os. TAK, Eva!

Mandag tog kæresten på arbejde og jeg stod op ved 09.30-tiden. Da jeg kom ud i køkkenet kom min Mama også op og jeg fik min morgenknus, der er altså ikke noget der slår at få et knus af min Mama om morgenen, hun giver de bedste knus i verden :-) Hele dagen, mens kæresten arbejdede, lå vi bare på sofaerne og snakkede og snakkede. Vi fik dækket rigtig mange emner og det er fantastisk at få en mulighed for at få talt ud om en hel masse ting. Få talt om fremtiden, om mine ønsker, om hvad jeg vil og ikke vil, om kræft, smerter, kærlighed og livet. Det kan godt være at vi ikke ser hinanden særlig tit og det er sjældent at vi har haft så god tid til bare at snakke og fordybe os i samtaler, men det kunne vi denne gang og det er noget af det jeg har værdsat allermest ved det her besøg. Det er noget jeg vil huske og mindes med glæde, noget jeg vil kunne trække frem i svære tider – og jeg håber inderligt at hun når at komme herover igen…….

Da kæresten kom hjem gik jeg ind for  at hvile og kæresten og min Mama tog ned i byen for at handle lidt. Aftensmaden bestod af noget af det jeg altid kan overskue at lave, nemlig hummus  med gulerødder og agurk i stave, grillet artiskok (fra glas), feta delt i grove stykker, rødløg i tynde ringe, pitabrød, grønne oliven og Kalamata oliven. Det er nemt, lækkert og noget man kan sidde og hænge længe over, lige mad som min Mama og jeg elsker det. Kæresten er også kommet til at elske det, hvilket er heldigt når vi får det så tit :-) Om aftenen sagde min Mama at det var juleaften og vi fik vores sokkegaver. Det var hyggeligt at sidde og pakke op, mens hun guidede os igennem rækkefølgen vi skulle åbne pakkerne i. I skal nok få alle gaverne at se senere, i et andet indlæg.

Tirsdag morgen hyggede vi lidt, inden kærestens mor kom for at hente os. Jeg skulle på Kolding Sygehus for at få taget blodprøver. Der skal altid tages blodprøver dagen inden kemo-behandling. Min Mama ville gerne undersøge om hun kunne donere blod til ære for mig, men det kunne hun desværre ikke få lov til. Man skal kunne tale – og forstå – dansk og det kan hun desværre ikke, så det var kun mig der blev stukket i. Vi kørte forbi 7-11 for at købe et par Snapple, noget Haagen-Dazs is og croissanter med marcipan. Efter at kæresten kom hjem fik jeg pakket færdig og vi satte kursen mod Odense. Det var meningen at vi ville have været ud og spise i Odense, men pga glatte veje var der kø på den nye Lillebæltsbro, så vi kørte af i Middelfart og spiste på Papa’s.

Jeg fik store rejer bagt i ovn med hvidvin, hvidløg, olivenolie og tomater………..

……og en pizza med oksekød og rucla…….

Jeg smagte også lidt af min Mamas laks, som var meget lækkert……

Jeg spiste mine rejer og lidt under halvdelen af min pizza, så det var meget godt. Efter vi havde spist gik turen videre mod Odense Universitetshospital (OUH). Jeg fik nøglen til mit værelse på patienthotellet. Værelset var lidt mindre denne gang, fordi kæresten ikke skal sove hos mig, men der var plads nok til mig, især efter min Mama fik flyttet lidt rundt på møblerne, så det var mere hensigtsmæssigt indrettet. Efter jeg havde fået pakket ud og vi havde fået snakket lidt, var det ved at være tid til at tage afsked. Min Mama skulle flyve fra Billund onsdag morgen kl. 06.00, derfor valgte jeg at tage til OUH aftenen før som vanlig. Kæresten og min Mama skulle op allerede kl. 03.30, så jeg ville alligevel ikke have noget af at blive hjemme, jeg var aldrig kommet op og med ud i lufthavnen alligevel. Det var svært og hårdt at sige farvel og der måtte utallige knus til. Det har bare været sådan nogle vidunderlige dage, som jeg vil gemme i mit hjerte og tænke tilbage på med glæde. Jeg er så glad for at vi har fået så mange gode snakke og fået talt ud om stort og småt. Jeg håber inderligt på, at hun snart kommer igen…….

Print Friendly
Tilbage

16 kommentarer


  1. Jan 17, 2013
    11:27 pm

    Pia

    Hvor er det dejligt, at du har haft nogle gode dage med din Mama.
    Jeg tror på, at man “sætter renter i banken”, når man har gode oplevelser – oplevelser som kan styrke og hjælpe én, når man har brug for det.
    Tænker på dig.


  2. Jan 17, 2013
    11:46 pm

    Mille

    Dejlig læsning. Jeg er glad at I havde nogle gode dage og sikke lækker mad I har fået :-)

    Fortsat god bedring og jeg krydser fingre for, at kemoen hjælper dig.

    Mange hilsner

    Mille


  3. Jan 18, 2013
    12:02 am

    Lina Vestermark

    Hvor er det bare godt at høre. Jeg blev varm om hjertet af at læse om det tætte forhold, I har og ikke mindst har fået nu, hvor I har delt de tungeste sorger. Du er så ubeskrivelig god til at fortælle og jeg beundrer dig så meget. Varme knus Lina


  4. Jan 18, 2013
    1:08 am

    karin

    Ja det håber jeg med..men mit sörste önske for dig er at du komer DER OVER som du så gerne vil..knus og kram her fra os til Jer to..fra os <3


  5. Jan 18, 2013
    6:51 am

    Lise Pedersen

    Det lyder som et helt fantastisk besøg, og en fantastisk mama du har dig.
    Held og lykke med kemobehandlingen.


  6. Jan 18, 2013
    9:07 am

    betteskov

    Kære Birthe – dejligt at læse om dejlige dage! Er bare glad på dine vegne :-) Og jeg er meget glad for, jeg købte din kogebog. Chili-opskriften er prøvet, og jeg fik så meget blod på tanden, at næste gang chili nok skal produceres til en cook-off med 2 ægte texanere ;-) Dine giant cookies med havre, hvid chokolade og tranebær har vakt stor lykke, både på mit kontor og hos en gammel dame, jeg er besøgsven for. Glæder mig til at forsøge mig med flere af opskrifterne!


  7. Jan 18, 2013
    10:52 am

    Jette

    Åh Kære Birthe
    Du går lige i hjertet på mig, jeg må indrømme at jeg undervejs har måtte holde nogle pauser, da jeg læste dette seneste indlæg. Puha.. hvor jeg kan sætte mig i dit sted. Det bedste i verden er da helt sikkert de varme knus og at mærke ømhenden og trykheden i ens forældres knus og kram. Hvor er det godt at i har haft tid sammen dig og din Mama, og hvor er det også bare vigtigt at man for talt om stort og småt, og om din sygdom. Jeg mistede min far til kræften, jeg og ham havde også det samme forhold til hinanden som du og din mama har. Jeg fik besked af lægen at vi skulle regne med at vi havde et ½ år tilbage sammen i denne verden, så jeg gjorde mig klar til at få snakket alt ud, jeg nåede det ikke han dødede 14 dage efter. Det var mega hårdt, virkelig et slag jeg havde det så svært med at vi ikke fik vores snak. Så jeg sad ved hans seng i 3 timer og snakkede og snakkede, indtil jeg sådan pænt blev guidet ud af sygeplejerskerne.Så det er så godt at i får snakket sammen om alt, det er jo så svært at være den “raske” og at være tilskurer til hvor hårdt og krævendene behandlingerne kan være, når man kunne ønske sig at man med et trylleslag kunne få det hele til at forsvinde. Jeg håber at du har klaret din kemo bedre denne gang, du kan tro jeg tænker på dig. Jeg har fulgt dig i et års tid nu, men får ikke rigtig skrevet, men synes nu at det er tid. I går prøvede jeg at lave dine bøf pakker, jeg lavede også kartoffelbåde og den gulerodstzaiki til. Det var et kæmpe hit, min datter (13år) og søn (6år) var vilde med det, og sønne ville gerne bestille den samme ret i dag, især var han glad for gulerodstzakien, og han endte med at få lov til at spise reste direkte fra skålen. Men i dag vil jeg lave de små farsbrød, de ser lækre ud og jeg tænker at jeg vil bruge dem til en fest senere på året, vi skal have buffet, kun med retter fra min newyorker ven, ja Birthe for her i huset er du og din mad blevet en stor del af os, ungerne spørger om aftensmaden er fra newyorker vennen.Det har hidtil været min chokolade kage der har været på ønskelisten til deres fødselsdage, men den er slået af den fantastiske Gudrun kage, og jeg er enig. Kære Birthe jeg ønsker dig styrke i din svære tid, og jeg ville sende dig alle himlens skytsengle ned for at beskytte dig og og give dig kraft og energi til at klare dine behandlinger. Tak fordi du har lavet den mest fantastiske blog, jeg elsker den og elsker at kigge og afprøve alle de skønne retter du har delt med os allesammen. CARPE DIEM


  8. Jan 18, 2013
    12:00 pm

    Birgitte S.

    Jeg læser alle dine indlæg, men kommenterer sjældent. Jeg synes, at det er svært, fordi jeg slet ikke kender dig, og alligevel tænker jeg meget på dig. Det er et meget rørende indlæg, du har skrevet om dagene med din Mama. Du har en helt fantastisk evne til at sætte pris på de gode ting i en svær tid. Det er en kæmpe styrke at have, og jeg tror på, at det gør en forskel i det forløb, du skal igennem.


  9. Jan 18, 2013
    2:02 pm

    Lene Olsen

    (¯`v´¯) ¸.♥*˚
    `*.¸.*..¸.•❤•


  10. Jan 18, 2013
    10:32 pm

    Camilla

    Skøn læsning søde Birthe :) Det lyder som om et besøg fra din mama var noget af det bedste der kunne ske lige nu :)


  11. Jan 19, 2013
    7:21 pm

    Kirsten Friis

    Hej Birthe – Jeg har fulgt din blog i et par måneder og føler nu trang til at sende dig en hilsen. Først og fremmest vil jeg ønske dig styrke til at klare din sygdom, og derefter vil jeg sige, at jeg synes, at dine madopskrifter er supergode. Jeg lavede Barack Obamas Chili i går aftes. Nej, hvor var den god! Jeg ønsker mig din kogebog i fødselsdagsgave. Mange hilsener og gode ønsker fra Kirsten.


  12. Jan 20, 2013
    4:58 pm

    Emma

    Jeg er meget ny på din, vidunderlige blog. Men hold da op hvor jeg elsker den! Jeg har læst hele din kræft dagbog , tudet og smilet for hvor er det rørende at komme så tæt på. Jeg arbejder til dagligt i sundhedsvæsnet og har efterhånden sagt farvel til en del kræft patienter. Selv om man ikke er nærmeste familie er det en meget førelses ladet proces – hver gang. Jeg synes det er så dejligt at læse at du har planlagt din sidste tid , og at du er bevidst om at den kommer. Mange knus fra mig til dig:))


  13. Jan 21, 2013
    2:44 pm

    Mette

    Hej Birthe. Hvor blev jeg glad for at læse, at du har fået så mange gode knus af din Mama. Dagen, hvor I begge lå på sofaerne og fik snakket alt igennem, lyder bare hyggelig. Vi kan alle blive inspirerede af dig til at sørge for at have sådanne gode snakke med vores kære, selvom ingen er syge og hverdagen kører derudaf. Sørge for at vise og udtrykke vores kærlighed til hinanden og vores inderste tanker. Det inspirerer du til – og jeg er fuld af beundring. KH Mette


  14. Jan 21, 2013
    9:08 pm

    Asta

    Din historie rør mig så dybt. Min farmor fik kræft da jeg var 10 år – alt alt for lille til at forstå det… Men jeg kan tydeligt huske hvordan de berører en hel familie. Jeg ønsker dig alt held og lykke med behandling. Hvor er det DEJLIGT at din Mama rejser til lille Danmark for at se dig.. Håber I har (eller, det kan jeg læse mig til at I har!) nogle dejlige stunder sammen.


  15. Jan 24, 2013
    3:00 pm

    Annette Christensen

    Måtte lige skrive til dig, sidder med sådan en naiv tanke; hun kan da ikke have kræft, hun har lige udgivet en kogebog og har en fantastisk hjemmeside med supergode/inspirerende opskrifter…, det må være en kræftform der kan kureres, det var en fejl Mira Wanting døde af livmoderhalskræft, livmoder og æggestok kræft er farligere… Dumme tanker men det er sku en urimelig verden. Har netop nu en veninde der er i behandling for brystkræft, og vi har talt om at hun “bare” er den første i venskabskredsen det rammer, og brystkræft er ikke den værste form for kræft, når man nu skal rammes, hvem bliver den næste og hvilken form! Kan bare ikke acceptere at unge mennesker skal rammes og rammes hårdt, hva pokker er meningen med det hele, der må vente noget bedre i den anden ende, ellers giver det ingen mening overhovedet. ØV så på din bog igår nu må jeg bare ned og have den, tænkte på at købe den til min søn, da han er vild med NY, nu skal han også have den. Mange varme tanker til dig, ved du vil fylde meget hos mig de næste dage…. Knus


  16. Jan 26, 2013
    6:37 pm

    mette

    Kære søde Birthe !! Husk håbet kan de ikke tage fra os :0) mange tanker Mette

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Jeg er også på Twitter

Mine netværk

Abonnere med e-mail


 

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!