Newyorkerbyheart

Kræft-dagbog: Kolding, Fredericia, Kolding, Fredericia, Kolding……..

Så er jeg hjemme igen efter at have tilbragt endnu en uge på sygehuset, denne gang Kolding Sygehus.

Sidste fredag var bare en dag som alke andre, indtil om eftermiddagen. Jeg var omme og få vasket hår omme hos min frisør. Da jeg kom hjem spiste jeg lidt frokost og så lagde jeg mig på sofaen. Jeg havde haft lidt ondt i maven siden torsdag, men pludselig mens jeg lå der og slappede af kom de værste smerter jeg nogensinde har haft. De sad i højre side af min mave og var så slemme så jeg ikke kunne røre mig ud af stedet. Den mindste bevægelse og smerter tog endnu mere til, selvom jeg ikke troede det var muligt. Jeg synes har prøvet mange smerter – også meget stærke smerter – men det her slog alt. Heldigvis havde jeg telefonen hos mig i sofaen, for ellers ved jeg ikke hvordan jeg skulle ha’ kommet i kontakt med nogen. Jeg ringede til patientvejlederne på Odense Universitetshospital (OUH), som jeg faktisk havde talt med tidligere på dagen fordi jeg var begyndt at bløde voldsomt, hvilket de dog ikke synes var alvorligt. Trods det jeg græd af smerter – fordi jeg ikke kunne lade være – spurgte vedkommende om jeg havde meget ondt og om det var presserende?? Jeg ved ikke helt om vedkommende troede jeg lave sjov eller bare var lidt små hypokonder, men endelig lovede vedkommende at få en læge til at ringe tilbage til mig. Imens prøvede jeg at ligge så stille som muligt, mens jeg græd af smerter og det var sådan kæresten og hans mor fandt mig da de kom. Vi ventede en lille halv times tid på, at de skulle ringe tilbage fra OUH, imens snakkede vi om om vi skulle ringe til vagtlægen eller bare ringe 112. Men vi valgte at vente på at de ringede tilbage fra OUH og det gjorde de endelig. De sagde vi skulle ringe efter en ambulance og køre til Kolding Sygehus, hvilket jeg var lettet over, for jeg ved ikke hvordan jeg skulle have klaret en tur til Odense.

Jeg skulle på toilet inden ambulancen kom, så jeg bad min svigermor og kæreste om at overhøre min gråd og smertes-udbrud og få hevet mig op af sofaen. De støttede mig hele vejen ud på toilettet, mens jeg græd og jamrede mig. Jeg fik taget en morfinpille, som jeg håbede ville hjælpe lidt. Jeg troede helt sikker at det var blindtarmsbetændelse.

Endelig kom ambulancen og de fik mig bugseret over på båren, under store smerter. På vejen til sygehuset fik de lagt en venflon på mig, så jeg kunne på noget smertestillende direkte i åren. Jeg er meget svær at ligge en venflon på, fordi mine årer er for dårlige, så jeg synes det var rigtig godt gjort af ambulance-redderen at han kunne gøre det mens vi kørte. Endelig kunne han give mig noget smertestillende og det var en kæmpe lettelse, da det begyndte at virke og jeg endelig kunne slappe lidt af. Jeg fik noget der er ret meget stærkere end morfin, men i lille mængde og fordi de kommer ind i åren, virker det ikke så længe. Det var kun bump i vejen der fremkaldte smerter, men dem var der desværre også mange af. At ligge i en ambulance er ikke det mest komfortable i hele verden, man mærker bare hver eneste ujævnhed på vejen. Da vi nåede frem til Kolding Sygehus var smerterne så småt begyndt igen. Jeg blev hilst velkommen og fik en fin enestue, jeg var den eneste der lå på gynækologisk sengeafsnit, så der var stille. Smerterne var snart tilbage på fuld styrke og jeg fik en sprøjte med mere smertestillende. Jeg ved at det var ren tortur for kæresten, for han har det virkelig skidt når jeg har ondt. De undersøgte mig lidt og fik lidt styr på min sygehistorie, men de var ret sikre på at det var mit indvendige dræn fra nyren ned i blæren – også kaldet et dobbelt J kateter – der var stoppet eller ikke lå som det skulle, derfor skulle jeg scannes. I ventetiden til jeg blev kaldt ned til scanning, prøvede de at holde mig så smertefri som mulig, men det meste af tiden lå jeg alligevel og vred mig af smerter. Scanningen viste ikke rigtig noget, men alligevel var de ret sikre på at det ikke var blindtarmsbetændelse, for mine smerter var anderledes og stærkere sagde de. De ringede til OUH og talte både med D6 (gynækologisk afdeling)og R (onkologisk afdeling) og talte de dem. D6 frarådede dem at åbne op og kigge på blindtarmen, fordi risikoen var for stor med alt det kræft jeg har i underlivet. Havde jeg ikke haft kræft, ville de højst sandsynlig at de ville ha’ gjort det, men hos mig ville de være 100% sikre inden de ville gå ind og kigge. R ville ikke have mig over, fordi de var overbelagte og D6 syntes ikke rigtig at jeg passede på deres afdeling, sikkert fordi lægen ikke har lagt vægt på at jeg har livmoderhalskræft OG blødte meget. Så jeg blev sendt afsted til Fredericia for at får skiftet det indvendige kateter, da de var ret sikre på at det var det der var galt. Jeg fik en masse smertestillende og blev så sendt afsted på endnu en ambulance-tur. I Fredericia fik jeg en seng og så ventede jeg på at lægen skulle komme og undersøge mig. Da han kom trykkene han mig forskellige steder og det gjorde pokkers ondt. Han sagde, at han var helt sikker på at det var blindtarmsbetændelse og at de ikke kunne gøre noget, så de sendte mig tilbage til Kolding. Endnu en ambulance-tur og mere smertestillende. Jeg var efterhånden ved at være ret træt, det trætter virkelig meget at have å ondt – og kæresten var også godt træt. Tilbage i Kolding besluttede de at give mig en CT-scanning, som ville kunne give et tydeligere svar. Den viste at jeg højst sandsynligt ikke havde blindtarmsbetændelse, for min blindtarm var ikke forstørret. Klokken var efterhånden ved at være midnat, kæresten kørte hjem (selvom han blev tilbudt en seng) og jeg fik endnu et skud morfin i låret, og blev puttet for natten. Natten gik nogenlunde, med hjælp fra et par sprøjter morfin. Det skete ikke så meget lørdag og søndag, smerterne var stadig stærke, men jeg blev ret fornuftig smertedækket og jeg lærte hurtigt at bede om en ny sprøjte, inden den forrige helt mistede sin virkning. I løbet af lørdagen ændrede Fredericia mening og ville gerne have mig tilbage mandag morgen, for at skifte det dræn.

Som dagene gik faldt jeg rigtig godt til på sygehuset og de nye omgivelser. Personalet var så søde, havde tid og lyst til at snakke og var meget omsorgsfulde. I det hele taget oplevede jeg meget af det jeg holdt af da jeg var på D6 på OUH. I starten håbede jeg selvfølgelig på at jeg ville komme på D6, men som tiden gik fandt jeg mig tilrette, faktisk så meget så de nu er blevet min stamafdeling. Vi fandt jo hurtigt ud af at det også var neget nemmere for kæresten at jeg lå der. Han kunne komme nogle timer, tage hjem og så komme igen. Det tager 15-20 minutter for os at køre til Kolding og en god time at køre til OUH, så forskellen er stor. Jeg blev passet godt på, de kiggede tit ind for at tjekke på mig og maden er bedre. Eneste minus er, at de ikke har wi-fi, så jeg kan ikke bruge min IPad og dermed ikke blogge derfra. De fik også styr på en masse praktisk for os. De fik lavet så jeg nu kan få hjælp til at komme i bad og vasket hår 3 gange om ugen. Egentlig kan jeg godt selv bade, men jeg er meget utryg ved at være selv når jeg går i bad. Indtil videre har jeg ventet til kæresten har været hjemme, men bagefter er jeg så træt så jeg bare falder i søvn og derved mister vi noget af den tid vi har sammen. Nu kan jeg få bad om dagen og få hvilet ud inden kæresten kommer hjem. Indtil nu har jeg jo betalt min frisør for at få vasket hår en gang om ugen, men nu kan hjemmeplejen gøre det, jeg sparer de penge og jeg får vasket hår oftere. Jeg får også en nødhjælpsknap til at have om halsen, hvis jeg skulle falde om eller der igen skulle komme så akutte smerter. Hvis ikke jeg havde haft min telefon hos mig i sofaen i fredags, så havde jeg skullet ligge i indtil kæresten kom hjem. Jeg går også og er meget svimmel, hvilket også gør kæresten utryg når han tager fra mig, så den nødhjælpsknap giver os mere tryghed i hverdagen. Jeg får en rolator til at gå rundt med og som kan hjælpe mig når jeg er så svimmel. Jeg kan ringe til hjemmesygeplejersken, hvis jeg får akutte stærke smerter og har brug for en morfin sprøjte og jeg får en kørestol. Alt sammen noget der skal gøre vore hverdag nemmere og give os mere tryghed.

Mandag morgen blev jeg igen hentet af en ambulance og bragt til Fredericia, hvor jeg fik en seng. Jeg fik at vide at de havde fuld program og at jeg først ville komme til sidst på eftermiddagen, så jeg lå og småskov det meste af dagen. Jeg var jo fastende, så jeg måtte hverken spise eller drikke. Der kom en narkoselæge og fortalte mig om det hele og ved 16.30-tiden blev jeg kørt på operationsgangen. Jeg blev gjort klar til narkose og inden jeg så mig om, stod der igen en og prøvede på at vække mig. Egentlig ville jeg hest bare have fred og sove videre, men der kom dog liv i mig. Jeg fik at vide at de havde taget nogle vævsprøver af blæren, som viste at der også er kræft der. Ved 21-tiden var jeg igen tilbage i Kolding.

Torsdag var jeg tidligt oppe for jeg skulle igen ud og køre i ambulance, denne gang til OUH. Jeg var ovre til en nyre clearence undersøgelse. kæresten havde taget fri og kom over og var sammen med mig, fordi der var lang ventetid. Først skulle jeg have sprøjtet et sporstof ind, så skulle jeg vente i 3 timer, inden de tog en ny blodprøve. På den måde kan de se om nyrerne udskiller som de skal. jeg blev sendt fra Kolding Sygehus med madpakke og det hele, hvilket jeg synes er meget sødt :-) . Jeg var tilbage i Kolding igen midt på eftermiddagen, men de lange dage ude tærer hårdt på kræfterne.

Smerterne er blevet meget, meget bedre, nu dukker de kun op af og til og er kun en skygge af hvad de var, da jeg blev indlagt. Der er igen blevet lavet om på min medicin. Jeg er blevet sat op i min basis morfin-dækning, dvs at jeg er blevet øget 10 mg i Contalgin, så jeg nu får 40 mg morgen og aften. De har været i kontakt med palliativ team i Esbjerg og de har anbefalet at jeg også får Saroten, som arbejder godt sammen med Noritren, som jeg også får. Begge dele er egentlig piller der virker på depression/maniodepressiv, men i mindre mængder (som det jeg får) virker det som smertestillende på nervespidser (neurogene smerter). Jeg har også fået en henvisning til palliativ team i Esbjerg og vi skal ned og tale med dem om en god uges tid. Det er jeg meget spændt på.

Jeg blev udskrevet i eftermiddag og jeg nyder igen at være hjemme i hjemlige omgivelser hos kæresten og prinsessen. Endnu en dyrebar uge er gået på et sygehus.

I morgen kommer min Mama og det glæder jeg mig rigtig meget til. Det bliver så dejligt bare at have hende omkring mig. Tirsdag aften checker jeg igen ind på patienthotellet i Odense, til en ny omgang kemo. Jeg frygter det efter sidste gang hvor jeg var så dårlig, men der er jo ingen vej udenom. Det er 3. omgang, hvilket betyder at der skal gøres status for at se om det har hjulpet. Den 25. januar skal jeg have en scanning, den er jeg spændt på resultatet af.

Print Friendly
Tilbage

23 kommentarer


  1. Jan 12, 2013
    12:01 am

    karin

    <3


  2. Jan 12, 2013
    12:14 am

    Tina

    Kære Birthe,
    Godt kæmpet – bliv ved. Jeg tror på selvomfyldende profeti – så du har laaang tid endnu – håber du når det du vil :-D
    Knus og gode tanker
    Tina


  3. Jan 12, 2013
    12:17 am

    Tanja

    Jeg vil bare lige sige at jeg synes du er helt igennem fantastisk. Du giver os SÅ meget af dig selv, og lader os komme helt ind under huden, selvom du må igennem nogle helt forfærdelige ting. Du er en kæmpe inspiration!
    Angående manglende wifi på sygehuset, kan du evt, hvis du har en smartphone, bruge den som adgangspunkt. De fleste smartphones har en funktion der hedder wifi-hotspot, hvor telefonen danner et trådløst adgangspunkt som du derefter kan koble f.eks ipad op til. Bare husk at sørge for at dit mobilabbonement er sat op til minimums forbrug på et par gigabyte, så du ikke bliver overrasket når regningen kommer :) Brugte det selv meget da min søster var indlagt under kræftsygdom, da vi kun kunne være en på det trådløse af gangen der. Så længe du ikke downloader film o.l, så kan man snildt bruge telefonen i en længere periode uden at det behøver koste alverden. Sig endelig til hvis du har brug for mere info, så skal jeg gøre mit bedste for at vejlede dig :)


  4. Jan 12, 2013
    12:30 am

    Regina

    Hvor er det vildt og læse . En ros til det overskud du bære og skrive på din blog . Er blevet en fast læser af den . Håber så meget du snart får noget positivt opgang , så i kan få glæde af noget positivt sammen . Godt du har din kæreste ved din side <3

    Mange tanker og knus til dig .


  5. Jan 12, 2013
    1:34 am

    Pernille

    Vil bare lige sige ar jeg følger dig og har gjort det længe,og det gør mig så ondt,alt det du skal igennem…jeg ønsker dig alt det bedste,og kan jeg nogensinde gøre noget for dig,håber jeg virkelig du vil skrive.

    Knus fra
    Pernille ♥


  6. Jan 12, 2013
    1:36 am

    Trine

    Kære Birthe
    Du er en ener! Det du går igennem lige nu kræver stort mod og ikke mindst en stærk psyke. Jeg beundrer at du har overskud til at dele dine oplevelser med os læsere. Jeg er selv læge og vil også bare lige sige at jeg er glad for at høre at du har fået kontakt til palliativt team. Jeg kender dem og har oplevet hvordan de har hjulpet andre patienter. Det bliver du glad for.
    Tak for mange gode opskrifter. Jeg har sidst brugt én af dem her til aften – og den faldt – som sædvanlig – i god jord!
    Nyd nu weekenden og besøget fra USA..
    Mange tanker på vej til dig! Held og lykke fremover.


  7. Jan 12, 2013
    2:57 am

    Miriam

    Du er så pissesej.


  8. Jan 12, 2013
    3:24 am

    Annette

    Kære Birthe,
    De varmeste tanker fra mig. Jeg tænker på dig og ønsker dig alt det bedste.
    kh
    Annette


  9. Jan 12, 2013
    7:44 am

    Gitte Westh

    Åh, hvor jeg føler med dig. Jeg er fuld af beundring over din måde at beskrive de ting du går igennem. Jeg håber det bedste for dig. Kærlige tanker herfra


  10. Jan 12, 2013
    10:17 am

    Deborah

    Jeg mangler næsten ord, og som mange ved er det en sjælden ting. Du klarer dette udover, hvad man næsten kan forestille sig, og evner at dele det. Meget rørende og helt utroligt.

    Nu beder jeg til alle mine højere magter om, at du må få nogle fantastisk dejlige dage med din mama og at du slipper for mere roden rundt på forskellige hospitaler. At nogen kan tro, at det er godt for syge mennesker, at skulle fragtes rundt på den måde, er mig en massiv gåde. Mange kærlige tanker og knus til dig!


  11. Jan 12, 2013
    1:02 pm

    Stine Kjærgaard Hansen

    Kære Birthe.

    Jeg vil gerne have lov at sende dig de kærligste tanker og fortælle dig, at du er fantastisk. Din styrke og dit mod er meget inspirerende og livsbekræftende. Fantastisk, at du vil dele dine følelser og oplevelser med os! Er jeg dig dybt taknemmelig for. Ønsker dig en god weekend.

    Kærlighed til dig


  12. Jan 12, 2013
    2:08 pm

    Helle

    Kære Birthe,
    Jeg har ikke tidligere skrevet men har igennem længere tid læst med på din blog. Jeg synes virkelig det er uretfærdigt alt det du skal igennem og din livshistorie rører mig dybt. Det tragiske i din historie, bruger jeg personligt til at være ekstra til stede i mit eget liv. Jeg er bedre til at nyde nuet og sætte pris på det jeg får lov at opleve. Jeg er mere taknemmelig for hverdagen og det seje træk – livet er IKKE en selvfølge. Der er ting i livet vi ikke selv er herrer over, men du er det bedste eksempel på, at vi selv bestemmer hvordan vi tackler det vi bliver givet i livet. Der er mange der læser med på din historie og jeg tror ikke jeg er den eneste der tager din historie med mig i mit liv. I din triste situation gør du meget for mig og mit liv med din ærlige og åbenhjertige beretning. Af hjertet tak for det. Helle


  13. Jan 12, 2013
    3:14 pm

    Malene

    Hej.
    Jeg er ikke normalt blog læser, men har i flere år brugt din side til inspiration til maden her i huset. Jeg vil normalt aldrig efterlade en kommentar et sted som her, men efter jeg tilfældigt faldt over diN dagbog igår da jeg søgte på inspiration til en gryderet, kan jeg simpelthen ikke lade være med at skrive til dig. Din historie rammer mig på flere måder. Jeg er selv uhelbredelig syg af æggestokkraft, har igennem det sidste år, været igennem mislykkede operation på OUH, mange kemobehandlinger mv. Desværre er jeg en af dem som ikke responderer på kemo. Det er nu 4 mdr siden at jeg stoppede kemo og er nu terminal patient, får antiHormonsprøjte, der måske kan hæmme kræftvæksten. For 4 mdr siden troede jeg ikke at jeg ville være i live idag, men lever faktisk rigtigt godt, med stor og god støtte fra det pallitative team og er smertedækket nogenlunde i samme omfang som dIg +/-. Din beskrivelse af dine tanker og følelser kan jeg genkende som var det mig selv der skrev og fik en følelse af at jeg ikke er den eneste, det ved jeg jo godt, men sådan kan man godt opleve det. Stol på din mave fornemmelse og gør det der gør dig glad, du er ikke alene og jeg vil følge dig fra nu af. Og så vil jeg sige at jeg har haft glæde af at min mor i en periode har haft orlov. Måske du og din kæreste kunne bruge mere kvalitetstid på den måde.
    Kæmpe knus fra mig.
    Kh/Malene


  14. Jan 12, 2013
    5:33 pm

    Hanne

    You rock girl….du er så sej
    Livet er til tider møj uretfærdigt…


  15. Jan 12, 2013
    5:56 pm

    Lisbeth

    kæreste,
    sender dig en million helbredene tanker afsted fra Nordsjælland. Glæder mig på dine vegne over at din mama kommer over til dig.
    vi har i familien her planlagt en tur til USA til sommer, og jeg har stor glæde af at læse fra jeres New York besøg, tak for evig inspiration.


  16. Jan 12, 2013
    8:49 pm

    Mille

    Når jeg læser dine indlæg tænker jeg hvor du mon får den styrke og ro fra? Det kan jeg sige dig er en inspiration for mig, at tage livets knubs (og dem får du alt for mange af for tiden :-( ) men den indstilling at man må få det bedste ud af det! Jeg beundrer dig SÅ meget og føler med dig! Jeg sender dig ofte tanker og er ked af at jeg ikke bor i nærheden for jeg ville så gerne bringe dig mad når du er indlagt!

    Dejligt med besøg af din mor :-) og held og lykke den 25 januar!

    Mange hilsner
    Mille


  17. Jan 12, 2013
    9:35 pm

    Lone

    Kære Birthe
    Sender dig de varmeste, mest positive, livgivende og helbredende tanker og ønsker her fra det sydsjællandske.


  18. Jan 12, 2013
    10:42 pm

    Marie

    Det mest inderlige kram fra en læser, der ikke før har givet sig til kende. Jeg beundrer din styrke. Alle gode ting din vej. Basta!

    Fra Marie


  19. Jan 13, 2013
    10:43 am

    Mette Lehmann Holm

    Sikke en uge. Det er godt at høre du har fået hjælpe midler til at klare dagen med.
    Beundre at du kan skrive så åbent om det.

    De bedste hilsner fra Mette


  20. Jan 13, 2013
    11:30 am

    Jane F.

    Kære ukendte og stærke kvinde

    Jeg har fulgt dig de seneste måneder, stødte tilfældigvis ind i din blok engang i november.

    I den tid der er gået er du kommet ind under huden på mig, tænker tit på dig og sender mange tanker med håb om at skidtet trods alt vil forsvinde fra dig.

    Du skriver de mangler WI-fi i Kolding, kender du NET1.dk??? det er en tranportabel antenne man får med og er på nettet med, som kører meget flot og optimalt uden problemer. Bruges af campingfolket – derrfor er der god dækning over næsten hele landet. Hvis du ser på deres hjemmeside er der sikkert en forhandler i jeres nærhed. Som regel expert-butikkerne.

    Masser af knus og tanker til dig fra en ukendt.
    Jane


  21. Jan 14, 2013
    7:00 am

    Rikke Laasby Møller

    Hejsa Birthe,
    Det er ikke så lidt du skal ligge krop til, jeg håber virkelig, at du er ok og bare lidt ovenpå igen. Dejligt, at din Mama kommer og besøger Jer – dejligt med lidt omsorg fra hende. Ønsker dig alt det bedste også med resultatet den 25. Januar.

    Hej fra Rikke


  22. Jan 16, 2013
    11:27 am

    Nina

    Kæreste Birthe

    Jeg sender dig mange dejlige og varmeste tanker, håber du snart bliver helt smertefri og nyder din dag med din mama, kæresten og prinsessen.

    Medfølende kram herfra.


  23. Jan 17, 2013
    10:53 pm

    Michael Schytt

    Hej Birthe,
    Fantastiak Blog du har om din passion for mad, rejser og ikke mindst dit liv! Mage til positiv livssyn skal man lede laenge efter.
    Jeg Oensker dig og din familie alt det bedste
    Michael

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Jeg er også på Twitter

Mine netværk

Abonnere med e-mail


 

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!