Newyorkerbyheart

Kræft-dagbog: Svær beslutning og dårlige nyheder…….

Frokost en dag på Odense Universitetshospital (OUH), desværre spiste jeg ikke så meget af det……..

Efterfulgt af lidt ost, brød og frugt……

En bristet åre – efter en venflon – efterlader noget af et mærke på min arm……..

Smukke pastasløjfer giver en flot pastasalat…….

Pastasalat og avocado med dressing……

Tortillas a la Newyorkerbyheart, er nem – og skøn – aftensmad…….

Kærestens millionbøf, nu med et twist i form af majs :-)……….

 

Jeg tror at dette indlæg er det sværeste jeg nogensinde har skrevet. Jeg har kredset om det i nogle dag, men helt usædvanligt, vil ordene ikke indfinde sig og det føles som om mit hjerte krummer sig sammen. Jeg føler det som om jeg ikke rigtig kan rumme mig selv og min situation – og så begynder jeg at tude hver gang jeg begynder at skrive. Jeg ved dog også at det er umådelig vigtigt for mig selv og mit psykiske velbefindende at jeg får sat ord på det hele, så nu prøver jeg……

Tirsdag aften i sidste uge blev jeg jo kørt til Odense Universitetshospital (OUH) af kæresten og min Mama, hvor jeg checkede ind på patienthotellet. Om aftenen ringede jeg over på afdeling R (onkologisk afdeling) for at bestille en serviceassistent til at komme over og hente mig onsdag morgen. Jeg skulle være det 8.30, så jeg fik at vide at jeg skulle være klar kl. 8.15. Jeg var klar 8.10 og sad og ventede nede ved patienthotellets reception. Klokken 8.25 sad jeg der stadig, så jeg fik patienthotellet til ar ringe over på R. Beskeden var at der ville komme en med det samme. Klokken 8.40 sad jeg det stadig og jeg fik igen patienthotellet til at ringe over på R – og så gik det ellers løs. De kunne ikke finde ud af om det var R eller patienthotellet der skulle sørge for at jeg kom derover, fordi der åbenbart er kommet nye regler pr. 1. januar. De kunne overhovedet ikke blive enige og klokken var efterhånden blevet 8.50. Til alt held var der en pårørende til en anden kemo-patient der fik ondt af mig, så hun hentede en kørestol og kørte mig derover. Det var så sødt af hende og jeg er hende meget taknemmelig, for ellers havde jeg sikkert siddet der endnu. Selvom der ikke er langt derover turde jeg ikke selv at gå, fordi jeg lider meget af svimmelhed. Det var meget ubehageligt at sidde der og have andre mennesker til at skændes om hvem der “gider” at transportere en. I stedet for bare at få kørt mig derover og så tage diskussionen bagefter, så valgte de at prøve at udrede det, mens jeg sad og overværede det. Det var ikke kønt.

Ved 9-tiden var jeg endelig på afdelingen, 1/2 time forsinket, men jeg kunne med ro i sindet sige at det ikke var min skyld. Jeg var grædefærdig allerede. Da jeg så endelig kom derover, skulle kg med det samme ned i kælderen for at få lagt en venflon. Jeg er umådelig svær at stikke i, når det gælder venflons, mine årer er simpelthen for dårlige. Det er udelukket at jeg får indsat en permanent Port-a-Cath, fordi der er for stor risiko for infektion. Men endelig fandt de en åre der kunne bruges.

Da jeg kom tilbage, skulle jeg ind til en samtale med lægen, hvilket jeg ikke plejer, så det undrede mig lidt. Lægen spurgte til hvordan min 2. omgang kemo havde været og jeg fortalte at jeg syntes at det havde været slemt. Det viste sig også at mine hvide blodlegemer var for lave, dvs min knoglemarv ikke var vokset tilbage, så jeg kunne ikke få kemo. Desuden syntes hun at hvis jeg havde det så dårligt, så var min livskvalitet for dårlig, så hun anbefalede mig at overveje at stoppe behandlingen. Jeg må indrømme at jeg blev totalt chokeret og slået noget ud af kurs. Jeg ved godt jeg hele tiden har talt om at stoppe hvis det gik for meget ud over min livskvalitet, men pludselig at få det sagt af en læge, var noget helt andet. Jeg sagde til dem at jeg ønskede at gennemføre den 3. omgang med kemo, så jeg kunne få min midtvejsscanning og ud fra det kunne vi tage en beslutning. Lægen og sygeplejersken prøvede at overbevise mig om at jeg var for svag og advarede mig om, at bivirkningerne ved 3. omgang kemo kunne blive endnu værre. Jeg blev dog meget stædig, kunne jeg pludselig mærke og jeg satte mig for at jeg ville have 3. omgang kemo. Jeg sagde til dem at jeg var indforstået med at bivirkningerne kunne blive værre, men jeg var ikke klar til at give op efter kun 2 gange kemo, hvor den første gang havde været ok og den anden forfærdelig. Jeg ville have de dårligt at give op på det grundlag, både overfor mig selv om mine kære. Jeg ved godt at på de værste dage efter 2. omgang var jeg klar til at give op, men mit mål har hele tiden været 3 kemo-behandlinger og midtvejsscanningen. Jeg ved ikke med andre kemo-patienter, men jeg finder mig selv skifte mening hele tiden og mine grænser flyttes konstant. Anyway, resultatet blev at min behandling blev flyttet en uge og i den uge kunne jeg så også overveje om jeg stadig ville gennemføre den 3. kemo-behandling. De sagde at de syntes at jeg udsatte mig selv for stor fare, fordi de mente at jeg var for svag.

Samtalen med lægen slog mig helt ud og da jeg ringede til kæresten, kunne jeg ikke holde tårerne tilbage, hvilket gjorde at han smed hvad han havde i hænderne på arbejde og kørte afsted til Odense. Kæresten ankom ved middagstid og jeg kunne se at beskeden fra lægen også havde taget hårdt på ham. Det var så dejligt kunne glide ind i hans arme og bare blive holdt om. Lidt senere kom en af vores venner som vi ikke har set i flere år. Mange ting er sket siden og det var SÅ dejligt at se ham. Han blev en times tid, som gik hurtig, fordi der var så mange ting at tale om. TAK for besøget, Morten! Det betyder meget for os begge at du kiggede forbi og dermed viser din støtte….

Jeg var meget træt ovenpå alt det tumult, så vi gik op på mit værelse. Kæresten var også godt smadret, for han og mim Mama stod jo op kl. 03.30 fordi min Mama skulle flyve fra Billund kl. 06.00. De havde kun fået godt 3 timers søvn. Men det var svært at falde til ro efter beskeden os lægen. Jeg lå hele tiden og vejede for og imod at tage den 3. kemo-behandling.

Jeg kunne jo faktisk have taget med kæresten hjem, men jeg havde tid til en undersøgelse torsdag morgen på M, som er medicinsk afdeling. De skal forsøge at få styr på mit høje blodtryk. Jeg besluttede at så kunne jeg jo ligeså godt blive på patienthotellet, fordi min tid ar kl. 8.30 og det ville betyde, at jeg skulle op meget tidlig. Pludselig ringede afdeling R så til værelset, at pga at jeg ikke kunne få kemo, så var jeg jo faktisk udskrevet derfra og derfor ville de ikke betale for patienthotellet. Det betød at jeg måtte have fat i afdeling M for at høre om de ville betale for værelset, men da jeg ringede til dem var kl. 14.05 og de lukkede telefonerne kl. 1400. Pludselig var gode råd dyre, for jeg ville bare så gerne undgå den ekstra køretur og det kunne ikke bare løses ved at jeg selv betalte, for det kan man nemlig ikke. Jeg vidste at det var D6 der havde henvist mig til afdeling M, det var sket i forbindelse med den famøse torsdag, så dem ringede jeg til. Jeg havde faktisk også aftalt med et par sikker derovre fra, at vi skulle gense hinanden i forbindelse med min kemo-behandling. Dem fik jeg heldigvis fat i, så de betalte for natten og jeg kunne blive. Sikke en masse kræfter jeg brugte på det. Det var en meget træt Newyorkerbyheart der gik i seng den aften, men jeg var også meget taknemmelig for at jeg kunne få lov til at blive.

Næste morgen sad jeg klar klokken 08.15, så jeg kunne blive hentet af en serviceassistent. Mens jeg sidder og venter bliver jeg ringet op fra D6, at min aftale på afdeling M var blevet aflyst, fordi lægen var blevet syg. Men de ville komme og hente mig, så jeg kunne komme med derover og sidde og snakke lidt – det ville jeg rigtig gerne – så de kom og hentede mig. Det var dejligt at være tilbage, selvom det måske lyder forkert at skrive sådan, men jeg føler mig bare godt tilpas der. Jeg snakkede med de 2 som jeg betragter som “mine” sygeplejersker – og det var godt at se dem igen – og fik også hilst på min yndlingslæge, Gudrun. Jeg talte også lidt med dem om det valg jeg skulle træffe, selvom det selvfølgelig også var lidt svært for dem at råde mig. I det hele taget var det et valg som kun jeg kunne træffe, selvfølgelig i samråd med kæresten.

Efter lidt tid blev jeg kørt tilbage igen, så jeg kunne hvile lidt ogå pakket inden kæresten kom for at hente mig ved 13-tiden.

De næste dage var ret turbulente syntes jeg. Jeg/vi havde godt regnet med den besked fra lægen på et tidspunkt, men det kom noget før vi forventede det. Jeg følte mig så sårbar og pludselig rykkede døden meget tættere på syntes jeg. Jeg græd meget og var i syvsind, det var som at vælge mellem pest eller kolera. Samtidig gik det også op for mig at drømmeturen til New York var mere end langt væk. Jeg fik fortalt at jeg nok er for svag til bare at klare den lange flyvetur og hvis jeg endelig kom derover, ville jeg måske ikke komme hjem eller det kunne være det sidste jeg gjorde. Det var noget af et slag at få og jeg var helt knust – og er det på sin vis stadig. Det har været så vigtig for mig at komme derover og få taget afsked med min by og samtidig ville min Mama og måske mere famile komme og møde os der. Når jeg føler rigtig efter og tillader mig selv at mærke hvad min krop fortæller mig, så ved jeg også godt inderst inde at jeg er for svag. Jeg ER svag og har ikke ret mange muskler tilbage i min krop, så jeg må bare indse at det er sådan – i hvertfald som tingene ser ud lige nu. Jo mere jeg har tænkt over der, jo mere er det faldet på plads i mit hovede – og jeg tænker at det måske også er meget godt og fint at bevare det minde jeg har om vores ture til New York og USA som de er. Hvis vi tog afsted nu ville det blive på helt andre betingelser. Jeg ville ikke kunne gøre det om jeg har kunnet på vores tidligere besøg. Jeg ville ikke kunne gense – og opleve New York som den skal – nemlig til fods. Til fods opleves duften, den særlige atmosfære og gadestemningen bedst – og måske ville mit gensyn blive en skuffelse og det ikke tilbyde mig selv. Jeg vil huske byen som jeg gør nu og lade de minder vi har om byen stå knivskarpe – men jeg vil stadig fælde tårer over ikke at få taget ordentlig afsked med min by…..

Som dagene skred frem og min hjerne arbejdede på højtryk for at træffe det “rigtige” valg, begyndte jeg så småt at få indkredset hvad valget skulle være – og kæresten støttede det (heldigvis!). Mit valg faldt på at tage den 3. kemo-behandling – som også var min første indskydelse – fordi jeg er bange for at jeg ellers vil komme til at fortryde, og bebrejde mig selv, for ikke at have prøvet. For at have givet op før tid. Jeg vil sende et signal til mig selv, lægerne, kæresten og alle dem jeg holder af, at jeg vil kæmpe og ikke giver mig uden kamp. Samtidig tænkte jeg selvfølgelig også over at jeg jo ikke ville have at det er kemoen som slår mig ihjel, skal jeg dø, skal det være fordi jeg tabte kampen til kræften. Men jeg kom også meget til at tænke på hvor meget jeg vil gå glip af, hvor meget – og hvor mange – jeg skal tage afsked med og at der er nogle ting som jeg nok ikke når. Når jeg skriver det næste, ved jeg godt at det nok vil lyde skørt og at nogle derude nok vil tro at nu bliver jeg bare for meget. Men jeg begyndte at græde over de bøger der står i min reol, som jeg nok ikke når at få læst – for det står faktisk en del og jeg har ikke rigtig læst noget i den sidste tid. Det er jo lidt pjattet, men jeg har jo købt bøgerne fordi jeg gerne ville læse dem og jeg hader at gå glip af en god læse-oplevelse. Men det involverer selvfølgelig også masse andre, større ting. Som at sidde over aftensmaden og hygge med kæresten, som ture i bilen hvor vi snakker om stort og småt, som sammenkomst med familie og venner. En læser skrev til mig at vedkommende mistede et familiemedlem som havde sagt, at det var så svært fordi os der skal bort herfra skal tage mister så mange, mens pårørende “kun” mister en. Det gør ondt at skulle sige farvel til så mange mennesker, som jeg jo alle elsker og som betyder noget for mig. Gennem de sidste par år har jeg fået de mennesker ud af mit liv som ikke ville mig det godt, som ikke kunne rumme mig som den jeg er og dem som ikke var gode for mig. Alle dem jeg har tilbage er mennesker der betyder alverden for mig – og det er utrolig smertefuldt.

I mandags var vi til samtale hos Palliativt Team i Esbjerg, som skal hjælpe mig med at blive ordentlig smertedækket og som kan tage hånd om os begge to. De kan rydde praktiske problemer af vejen for os og i det hele taget være en god “samarbejdspartner”. Det var dog noget af et chok for mig – og også for kæresten – at de synes jeg skulle registreres som terminal patient. Jeg ved godt at det nok mest – eller forhåbentlig mest – er for at sørge for at jeg får alle de hjælpemidler jeg har brug for, hurtigt. Det betyder også, at jeg nu kan få al receptmedicin gratis, hvilke også hjælper os økonomisk. Det betyder også at kæresten nu kan søge om plejeorlov. Ikke sådan at han skal pleje mig ren fysisk, men så vi kan være mest mulig sammen og få tid til at gøre nogle af de ting vi gerne vil. Vi afventer dog lige lidt, for vi skal lige finde ud af hvad det bl. a betyder for os økonomisk, vi skulle jo også gerne have råd til at gøre det vi ville få tiden til :-). Men efter chokket over terminal erklæringen ligesom havde lagt sig, var vi begge to enige om, at det havde været en god oplevelse. Vi talte med en læge og en sygeplejerske og det er to som jeg straks følte mig tryg ved.

Som I nok fornemmer har den sidste uge været virkelig turbulent, fuld af store følelser og jeg har grædt meget. Det var som om tæppet blev hevet væk under mig og jeg var i frit fald. Al den ro, eftertænksomhed og balance jeg synes jeg har haft indtil videre var pist væk og i stedet blev jeg fyldt af frygt og panik – og jeg kan godt betro jer at det ikke er sjovt. Langsomt er jeg dog ved at finde tilbage til mig selv, ikke mindst takket være alle de søde, varme og betænksomme kommentarer jeg har fået til mine opdateringer inde på min Facebook-side. Det er en uvurderlig hjælp, som jeg føler mig så priviligeret over at have og det vil jeg gerne sig TAK for, selvom det ikke rigtig dækker. Jeg synes det er SÅ fantastisk at I er så mange derude der rækker hånden frem og tilbyder jeres støtte, hjælp betænksomhed – det er en kæmpe gave at opleve. I gør det hele lidt lettere!!

Terminal erklæringen fik på ny min hjerne i sving, selvom jeg nok synes den svigter mig af og til, fordi den til tider virker som mos. Jeg vrøvler, taler sort og glemmer alt. Men altså terminal erklæringen fik mig til igen at gå i gang med at få praktiske ting på plads. Jeg vil gerne gøre det så let som muligt for kæresten, den dag han står tilbage. Jeg prøver at skrive alle mine ønsker ned, få styr på rettigheder til blog og bog, begravelse (kremering) osv. Jeg håber jeg hjælper ham ved at have tænkt det hele igennem og få det ned på skrift. Vil jeg genoplives? (Ja) Begraves eller kremeres? (Kremeres) Hvor skal den sidste tid tilbringes? (Hospice) osv. I går fik jeg alt skrevet ned omkring servicen i kirken (blomster, salmer/sange osv) og jeg vil ikke ligge skjul på at det var svært og jeg græd mange tårer, men nu er der gjort…..

Mandag var også den første dag hjemmehjælpen kom for at hjælpe mig med bad og hårvask – og jeg må sige at jeg synes det var ret grænseoverskridende. Jeg har selvfølgelig prøvet det på sygehuset, men det at opleve det i ens eget hjem, er altså ret underligt. Der sad jeg, afklædt og sårbar, overfor et totalt fremmed menneske. Jeg ved godt at de jo er så vant til det og at det for dem er en hverdags-forteelse, men det var altså også virkelig dejligt at få vasket hår og jeg er taknemmelig for den hjælp jeg kan få. Lige nu kommer de 3 gange om ugen fordi det lige pt. er hårvask jeg har brug for hjælp til, men jeg kan få hjælp til bad hver dag hvis det skulle blive nødvendigt.

I tirsdags blev jeg igen kørt over til Odense Universitetshospital (OUH) til blodprøver og den 3. kemo-behandling, men det kommer i næste indlæg.

Print Friendly
Tilbage

74 kommentarer


  1. Jan 25, 2013
    12:59 am

    Benedicte

    <3


  2. Jan 25, 2013
    1:11 am

    Lea

    Kæreste Birthe,
    Jeg følger dig jo her og på facebook hver eneste dag, men ofte kommenterer jeg ikke, fordi jeg simpelthen synes det er så svært at finde de rette ord.
    Jeg synes du tager det hele så flot og jeg kan jo se at du kæmper med alt hvad du kan.
    Det er inspirerende og imponerende at se, hvordan du håndterer det hele.
    Jeg tænkte SÅ meget på dig, da jeg fik min 2. Hpvvaccine og selvom kræft er en modbydelig sygdom, så glæder det mig at smerten bringer en viden om, hvor vigtigt det er, at bl.a. vaccinen bliver gratis og forhåbentligt tilgængelige for alle.
    Jeg ønsker dig og din familie det allerbedste.

    Kærligst Lea


  3. Jan 25, 2013
    1:13 am

    Gitte K

    Tak fordi du deler.
    Vil bare sige til dig, at jeg hepper på dig. Åh, jeg ville ønske jeg kunne trylle!!
    Jeg kender dig ikke, men følger din blog og elsker din bog.
    Klem fra Gitte


  4. Jan 25, 2013
    1:22 am

    kirsten

    Du klarer det SÅ flot Birthe, det er store svære tanker, og gøremål du magter disse stunder. Jeg håber og tror på man finder en slags ro, efterhånden som man får ordnet” sådan praktisk, og så kommer måske noget styrke i dét, til at stå tiden fremad. Tænker på dig, og sender mange kærlige tanker. Alt det bedste til dig og dine. Kærligst kirsten brømsøe


  5. Jan 25, 2013
    1:42 am

    Cirkeline

    Puha.. Jeg sidder her med tårer i øjnene og har faktisk ikke den fjerneste ide om hvad jeg vil skrive til dig! Jeg blev bare så rørt og (lyder måske dumt) glad for at du blogger om din kamp med kræften, hvilke også gør at efter en par linier nærer jeg stor respekt for dig og din vilje! Jeg har selv tabt mange familie medlemmer til kræft, der er dog også mange af dem der har vundet kampen.. Senest min fætter, hvor det sådan var rigtig første gang jeg fulgte selve sygdommen da min mor altid har skånet mig fra den.. Jeg har altid ville vide hvordan han havde det og hans tanker, da jeg ikke ku bære hvis han var bange, bange for at tage den rejse alene, han var stærk til det sidste.. Så jeg takker dig utrolig meget for at give mig indsigt i din kamp for det hjælper mig til at forstå..! Han planlagde også sin begravelse, highway to Hell skulle og blev spilles på vej udad kirken..:) han spurgte min søster og jeg hvilke sange vi ville ha spillet, ingen af os vidste det, da vi aldrig havde troet kræften ville tages vires fætter.. Du er sej! Og det er jeg nød til at sige! Jeg håber din 3. Behandling går godt og du får nået alt på din buketlist.. Du vil være i mine bønner… Mange hilsner og en hånd at klemme, cirkeline…


  6. Jan 25, 2013
    1:56 am

    Maja

    Kære Birthe
    Hvor føler jeg med dig og hvor er det trist at læse, men samtidigt meget livsbekræftede. Kæmp videre, du kan ikke andet.

    Knus Maja


  7. Jan 25, 2013
    2:28 am

    Miriam

    Jeg ved ikke, om du er udpræget religiøs, og det er jeg som sådan heller ikke selv, men jeg vil bede for dig og dine kære.


  8. Jan 25, 2013
    2:35 am

    Chris

    Okay, en ting skal du være klar over….De danske læger er ret hurtige ude med at stoppe behandlinger. Hvorfor kan jeg ikke svarer på, men de gjorde det også ved mig i tidernes morgen. Hvis du føler du kan klarer det, så holder jeg på at du går i trods og tar behandlingen og flere derefter. You never know, det kan jo vende. Prøv evt at undersøge alternative behandlinger….Du er så sej! Din kæreste lige så! og Prinsessen as well! 😀
    Kæmpe knus herfra!


  9. Jan 25, 2013
    6:57 am

    Lise Pedersen

    Tak fordi du deler alle dine tanker og oplevelser med os læsere.
    Jeg er utrolig rørt over det indlæg, og jeg ved egentlig ikke hvad jeg skal skrive, andet end at jeg hepper på dig, og at jeg ønsker dig al mulig held og lykke med 3. Omgang kemo.
    Mvh Lise


  10. Jan 25, 2013
    7:59 am

    mette

    Py ha, ved slet ikke hvad jeg skal skrive.

    Synes du er sej!

    Og synes at sygehusene burde øve sig kraftigt i, at kordinere med hinanden, så ingen skal sidde forgæves og vente på at blive hentet noglesteder hen overhovedet!

    De bedste tanker til dig.


  11. Jan 25, 2013
    8:52 am

    Mette

    Jeg stødte tilfældigt på din side da jeg søgte efter opskrifter, jeg behøver vel ikke at skrive at jeg naturligvis benyttede dine opskrifter. 🙂
    Jeg håber at du overvinder den frygtelige sygdom. Nok muligt at lægerne er negative men en gnist af håb skal man bevare.
    Mange tanker.


  12. Jan 25, 2013
    9:05 am

    Gitte

    Kære kære Newyorkerhjerte.
    Jeg kan ikke skrive noget nyt til dig, kun bifalde hvad andre skriver til dig, jeg har haft svært ved at kommentere hvad du lægger ind på facebook (jeg har læst hvert et skrevet ord)….kun fordi jeg er en “kylling” der har siddet helt paf og handlingslammet, over al den smerte og utrykhed du må gennemgå….
    Din situation er så fortvivlende, og heller ikke jeg kan få øje på nogen højere mening…hvad pokker er det for en uorden, at du som er en ung kvinde, der skulle opleve din egen succes med din dejlige kogebog( Tusinde tak for du lavede den),fortsætte med dine dejlige blog`s indlæg, have et langt spændende&aktivt liv foran dig…bliver så hårdt ramt.
    Jeg vil (som så mange andre har gjort før mig)takke dig af hele mit hjerte, for alt du deler med os,jeg må også takke dig for de utallige gange, du har “reddet” vores middage, med de fantastiske og inspirerende opskrifter du deler, jeg har selv samlet på kogebøger i mange mange år, og er “kendt” som hende med kogebøger på natbordet…i tidernes morgen blev min nuværende mand,temmelig forundret da jeg en aften lå i sengen, og læste en kogebog mens jeg skrælgrinede, så han var ved at trille ud( det er den af Roar Als der hedder: Kvinderne ud af køkkenet)af sengen.
    Jeg håber på mirakler, for dig og dine nærmeste indtil da, sender dig mine varmeste tanker og en pæn portion styrkekram.
    <3 <3 <3 Gitte


  13. Jan 25, 2013
    9:35 am

    Lika

    Puha Birthe, det var ikke et nemt indlæg at læse 🙁 Jeg har jo fulgt dig helt siden 2007 og har altid været super glad for at følge bloggen og hver uge afprøve opskrifter, Jeg følger dig også på facebook hver eneste dag, men tit kommenterer jeg ikke, fordi jeg simpelthen synes det er så svært at finde de rette ord. Hvad skal man sige? Når man allerhelst bare vil dig det allerbedste.
    Det gør mig ked af det at læse hvordan det virker, som om de vil have dig til at give op? Vil du ikke være sød at følge din egen mavefornemmelse Birthe? Hør deres råd, men føl efter om det føles godt. Det håber jeg, at du vil. Og så ønsker jeg dig al mulig held og lykke og mere til. Jeg håber, at det kommer til at se bedre ud med dine tal, så du kan få flere kræfter til at modtage behandlingen. Jeg håber inderligt 🙂


  14. Jan 25, 2013
    9:39 am

    Camilla Lorentzen

    Jeg ved bare slet ikke hvad jeg skal sige. Jeg tænker på dig hver eneste dag og jeg ved ikke helt hvorfor. altså jo. Din historie berører mig self., MEGET endda. Men hvorfor den gør det, ved jeg ikke helt. Jeg har self. fulgt dig længe både på din blog på jubii.

    Jeg bor i Odense og hver gang jeg nærmer mig OUH, det gør jeg dagligt, da jeg skal den vej på arbejde, så tænker jeg på dig. Jeg ved faktisk slet ikke hvad jeg vil med denne besked, jeg skriver bare. Men en ting vil jeg sige, hvis du har brug for noget som helst, så er jeg i Odense og du skal bare sige til.


  15. Jan 25, 2013
    9:43 am

    Camdyh

    Unfair, for helvede da. Du har så meget at give af endnu og er slet ikke færdig med alle dine bedrifter. Gid miraklernes tid ikke slut… -VI VIL HA NBH TILBAGE PÅ SPORET!!! 🙂


  16. Jan 25, 2013
    9:46 am

    L

    Puha Birthe, det var ikke et nemt indlæg at læse 🙁 Jeg har jo fulgt dig helt siden 2007 og har altid været super glad for at følge bloggen og hver uge afprøve opskrifter, Jeg følger dig også på facebook hver, men tit kommenterer jeg ikke, fordi jeg synes det er rigtig svært at finde de rette ord. Hvad skal man sige? Når man allerhelst bare vil dig det allerbedste.
    Det gør mig ked af det at læse hvordan det virker, som om de vil have dig til at give op? Vil du ikke være sød at følge din egen mavefornemmelse Birthe? Hør deres råd, men føl efter om det føles godt. Det håber jeg, at du vil. Og så ønsker jeg dig al mulig held og lykke og mere til. Jeg håber, at det kommer til at se bedre ud med dine tal, så du kan få flere kræfter til at modtage behandlingen. Jeg håber inderligt 🙂


  17. Jan 25, 2013
    10:04 am

    L

    Og glemte at skrive – jeg hørte sangen “Aldrig ensam” med Jonathan Johansson (http://youtu.be/nbWH5929cic) – og kom af en aller anden grund til at tænke på dig. Jeg synes den er meget smuk. Har du hørt den?


  18. Jan 25, 2013
    10:05 am

    Deborah

    Ord er frygteligt fattige lige nu, og som mange andre sidder jeg med tårer i øjnene. Du får alle de gode tanker, vibes, energier, jeg overhovedet kan fremskaffe og mange kærlige tanker. Du klarer det fantastisk!


  19. Jan 25, 2013
    10:17 am

    Majbrith Christensen

    Sikke en læsning, og tak fordi du deler dine tanker med os. Jeg synes du er sej, at du holder på at få den 3. kemobeh. Intet skal være uprøvet, når man kender alternativet. Jeg tænker på dig og beder for dig. Synes ikke vi kan undvære dig. Du bidrager så meget godt til så mange mennesker…
    Knus Majbrith


  20. Jan 25, 2013
    10:26 am

    gitte kirk

    hejsa
    har fulgt dig siden du startede på at skrive opskrifter…og du er den første jeg søger under….
    Du er og har været en fantastisk inspirationskilde, med hensyn til at gøre noget selvom man ikke kan jobbe.
    Nu vil jeg følge din blog endnu mere, og din kamp for at leve…..
    Med mange varme tanker herfra, og et stort knus….og pøjpøj


  21. Jan 25, 2013
    10:28 am

    Lisbeth

    Kære Birthe,

    Endnu en gang læser jeg din beretning og tænker tilbage på det seneste år, hvor min mor selv kæmpede mod kræften. Mht. Plejeorlov, så ved jeg at min far fik hans normale løn udbetalt fra arbejdet som derefter blev kompenceret af kommunen. Jeg håber virkelig at du og din kæreste finder ud af det med orloven, jeg ved at mine forældre virkelig nød at være sammen i de sidste måneder af min mors liv – og de følte at de “gjorde det for sent”..

    Jeg vil følge dig videre, krydse fingre for at din 3. kemobehandling bliver en succes og at du genvinder din styrke så du kan opleve meget mere af alt det du gerne vil..

    Mange tanker fra Lisbeth


  22. Jan 25, 2013
    10:43 am

    Kirsten

    Kære Birthe,
    Jeg har aldrig skrevet på en blog før, men har fulgt dig igennem lang tid, og har ofte brugt dine skønne opskrifter. Jeg blev meget rørt, da jeg læste om dine tanker om alt det, du går igennem. Vil bare sige at jeg tænker på dig, og at du klarer det rigtig flot. Kæmpe kram fra mig.


  23. Jan 25, 2013
    10:53 am

    lajla pedersen

    Kæreste Birthe
    Hvor er du da en stærk kvinde,vi andre kan umuligt sætte os ind i hvor svært du har det.jeg forstår dine tanker om alle de ting du måske ikke når,men miraklernes tid er måske ikke forbi.Vil egentlig bare sige at jeg tænker på dig og føler med dig over du måske ikke kommer til din by igen.Mig og min datter skal der over 16 april,så skal jeg lægge en buket i central park fra dig,som en lille hilsen fra dig til New york.’
    Mange tanker Lajla


  24. Jan 25, 2013
    11:20 am

    Vibeke

    Kæreste Birthe,
    Som mange andre sidder jeg helt tom efter at ha’ læst din blog i dag, og alligevel ikke helt tom jeg er fyldt af noget, men det er svært at beskrive hvad..
    Dine ord efterlader mig eftertænksom, og umådelig trist på dine vegne..
    Tænker på dig, og hvad du gennemgår efter din sidste behandling..
    Sender dig lys, varme og overskud – Knus Vibeke


  25. Jan 25, 2013
    11:20 am

    Susanne

    Kæreste, sødeste, sejeste, fantastiske og stærke Birthe.
    Jeg er så ked af at jeg ikke har fået kommenteret og givet dig min støtte i flere uger….
    Du kæmper, kæmper og kæmper og jeg er så utrolig imponeret af dig. Jeg har læst hvert et ord du har skrevet, men som sagt ikke kommenteret… ikke siden nytårs aften hvor vi spillede lidt wordfeud 😉
    Jeg startede 2013 på den barske måde. Svar på smear-prøve ikke god, og hu hej til gynækolog.
    Skal på mandag have foretaget keglesnit og så må vi derefter se hvor alvorligt det står til…… Jeg er en bangerøv, en tudemarie og frygter det værste. Jeg har ikke turdet skrive det til dig, af angst for at min frygt og angst skulle “smitte af på dig”…. Du har jo så rigeligt og sikkert også samme frygt og angst i dobbeltmål. Når jeg læser din blog skammer jeg mig over at være så fej, når du kæmper på den fantastiske måde og samtidig formår at blogge og dele dit inderste med alle os andre.
    Kæmp Birthe you can do it….
    Knus
    Susanne


  26. Jan 25, 2013
    11:22 am

    Sif Orellana

    Kæreste Birthe

    Også jeg følger dig tæt og sender dig alle mine inderligste, opbakkende hilsner og tanker. Som mange af dine andre trofaste læsere og fans, har jeg også svært ved at finde de rette ord. Det berører mig dybt, at du skal kæmpe så meget mod sygdom og udfordringer. Jeg beundrer dig for din måde at tackle det hele på, og er selv af den overbevisning, at dette liv på jorden blot er ét blandt mange. Nogen liv bliver lange, andre korte, nogen nemme og andre sværere. Efter min oplevelse er opgaven i dem alle at suge al den erfaring, læring og de oplevelser til os vi kan, der kan bringe os mere livskloge og indsigtsfulde videre på vores lange rejse.

    Ja, nogen tror på det ene og nogen på det andet, og sådan skal det også være. Jeg er dog fast i troen på, at hvert menneske har mange stop her på jorden, og at vi hver især har en særlig lære at udlede af hvert enkelt liv, vi får, der vil komme os til gavn i det næste. Jeg tror desuden fuldt og fast på, at vi løbende vil krydse spor med mennsker, der har spillet en afgørende rolle i vort liv tidligere. Det giver mig en ro at tænke sådan – måske kan mine tanker også give dig lidt ro.

    Mange kærlige tanker fra mig.
    Sif


  27. Jan 25, 2013
    11:25 am

    betteskov

    Kære Birthe. Det er ikke hver fredag, jeg ligger kigger på et blogindlæg som overspringshandling og ender med tårer i øjnene. Jeg håber du får en dejlig tid med din kæreste, at du får din by at se igen, og at du bliver ved med at dele dine tanker med os. Knus og de varmeste tanker.


  28. Jan 25, 2013
    11:32 am

    Malene

    Kære Birthe

    Tak er kun et fattigt ord – men tak for din evne til at kunne skrive om du det du går igennem. Du er en inspiration og her i huset har du også gjort aftensmaden mere spændende. Du er en fighter og håber inderligt at lægerne tager fejl – at 3 kemo er det der skal til !
    Mange tanker og knus


  29. Jan 25, 2013
    11:50 am

    Julie Frandsen

    Hej
    Jeg synes at du er så sej, og det er så flot som du kæmper og som du formår at beskrive hvordan du har det. Jeg følger som andre skriver dig på sidelinjen på Facebook, men har faktisk fulgt dig igennem flere år på Jubii debatten og din hjemmeside, hvor du har været en kæmpe inspiration.
    Mange tanker herfra.
    Julie Frandsen


  30. Jan 25, 2013
    12:17 pm

    Eva

    Kære Birthe!
    Vi kender ikke hinanden, men jeg har fulgt din madblog on & off igennem længere tid og er nu blevet fanget ind af din historie om kræftbehandlingen. Det gør et kæmpe indtryk, at du formår at være så åben og dele dine tanker om livet, gode oplevelser og svære valg.
    Det er et kæmpespark bag i til alle os, der godt kan komem til at fordybe os i trivialiteter opg småproblemer.-
    En stor tak til dig 🙂 Du gør en forskel.
    Du skal vide , at også jeg hepper på dig . Ville ønske at jeg troede på Gud, for så ville jeg bede for dig; men jeg sender alverdens gode tanker og ønsker din vej


  31. Jan 25, 2013
    12:41 pm

    Skovgaard

    Hej Birthe!
    Jeg har fulgt din blog i efterhånden ganske mange år. Jeg bliver i lighed med alle andre enormt berørt over din sygdom og over dine indlæg. Jeg synes at det er flot, at du finder overskudet til at blogge, og jeg tænker at dine indlæg vil være en stor hjælp til andre i samme situation, eller med pårørende i samme situation. Jeg har for knapt to år siden mistet min mor (hun havde en primær tumor i hjernen), så jeg kan byde ind med to ting: Jeg har ALDRIG hørt nogen fortryde, at de tog plejeorlov. Jeg tog orlov og passede min mor, og jeg kan ikke se, at det kunne være anderledes. Det gør nas, økonomisk, medmindre man har en sød arbejdsplads som vil betale ens løn selvom man har orlov, ellers er det på noget der ligner dagpenge. Selvfølgelig skal man helst kunne betale sin husleje uden at ryge i Ribers, men ellers, så er det altså ‘kun’ penge. Stillet over for en plejeorlov, og overfor muligheden for at tilbringe tid sammen intensivt, så betyder det ikke noget. Synes jeg. Og man får MASSER af hjælp fra hjemmeplejen, døgnet rundt, til alle de praktiske ting. Jeg synes også at det er rigtig godt, at du gør dig en masse tanker omkring hvordan du vil have det, hvis det værste skulle ske, for det var noget af det, som jeg synes var enormt svært at skulle forholde sig til. Gravstene. Kremering. Blomster. Så mange valg man skal træffe. Det orker man ikke. Jeg synes at alle mennesker skal gøre sig nogle tanker om det – for deres pårørendes skyld. Og hvis det går rigtig godt med den 3 behandling og du kommer i bedring – så har du jo ikke mistet noget. 🙂

    Alt det bedste til dig!


  32. Jan 25, 2013
    12:50 pm

    Christina

    Kære Birthe.
    Puha, hvor er livet bare barsk, altså 🙁 Det er i hvert fald min egen oplevelse af mit liv ofte, og med din situation og andre, der er ramt af den forbandede sygdom, er det bare totalt meningsløst.
    Jeg synes, det er stærkt af dig at tage den her omgang kemo med. Kan godt forstå, at du gør det. Jeg håber bare for dig, at du kan finde styrken til at komme ovenpå igen her bagefter.
    Mht. de bøger der. Det er da klart, at det betyder noget! Jeg kom til at tænke på, om det kunne være en mulighed for dig at høre dem som lydbog i stedet? Det har jeg selv brugt meget, fordi jeg har svært ved at koncentrere mig om at læse og har en del tankemylder. Måske var det noget for dig? Man kan jo nøjes med at høre et enkelt kapitel ind imellem, når man har overskud, tid og lyst til det.

    Kram herfra.


  33. Jan 25, 2013
    12:57 pm

    Helle

    Kære Birthe,
    Du skal vide at jeg dagligt beder for din helbredelse og at du må føle dig tryg hvor du er. Jeg er imponeret over din styrke, din indsigt og dit ønske om at kæmpe. Du er meget i mine tanker og jeg ønsker dig al det bedste. Jeg håber søde kærlige venner og familie tager godt hånd og både dig og din kæreste (som lyder til at være helt fantastisk).
    Må du opleve Guds fred og glæde altid.


  34. Jan 25, 2013
    1:08 pm

    Bente Naundrup Jensen

    Kan virkelig godt forstå dette har været et svært indlæg at skrive. Jeg tager hatten af for din kamp og fordi du deler det med os her på bloggen og på facebook. Du er sej. Jeg tror det er godt du får skrevet alle de praktiske ting ned mht bisættelse, blomster, gravsted osv. Selv om det er hårdt tror, tror jeg det på sigt er godt, både for dig og dine nærmeste.
    Tusinde tanker til dig og dine.


  35. Jan 25, 2013
    1:45 pm

    Pia

    Kære Birthe
    Tusind tak fordi du gider at dele denne svære kamp med os, og hvor jeg inderligt håber at du for mange år i nu på banen.
    Jeg er selv en af dem der er ramt at livmoderhalskræft men det blev dog fundet i det tidlige stadie. Jeg har lige siden jeg fik fjernet min livmoder, livmoderhals og lidt af skeden haft meget medlidenhed med mig selv, da vi på daværende tidspunkt var igang med at prøve at blive gravid. Jeg syntes det var så uretfærdigt at jeg skulle rammes og syntes stadig at det nogle gange er svært at se bort fra den fakta at blive mor for anden gang ikke skulle være noget jeg kunne opleve. Mange har sagt til mig at jeg skulle være glad for livet og at de havde fundet det så tidligt. Men det har været svært at sætte mig ind i hvor slemt det kan gå til før jeg stødte på din hjemmeside. Så vil bare sige tusind tak fordi du har åbnet mine øjne for hvor “nemt” jeg har sluppet og at give slip og leve livet, nu hvor jeg kan se hvor meget du kæmper for dit.


  36. Jan 25, 2013
    3:26 pm

    Karin

    Hej Birthe.

    Jeg synes du er supersej, og jeg er glad for at læse at du står ved dit valg om en 3. kemobehandling, istedet for bare at lytte til lægerne. De har nemlig ikke altid ret. Jeg krydser alt for at den har en effekt.

    Mange tanker herfra!


  37. Jan 25, 2013
    5:02 pm

    Ulla

    Kære Birthe,
    du er et fantastisk menneske og har min dybeste respekt og beundring. Jeg har ikke “kendt” dig så længe, men jeg er utroligt imponeret over din dejlige bog og din fantastiske evne til at beskrive dine tanker og det liv, du lever. Dit møde med din mama, gjorde et stort indtryk på mig, sikke en kærlighed I to har til hinanden. Dit indlæg i dag rørte mig dybt, og at du evner og har og tar kræfter til at dele det altsammen med os læsere, kan jeg kun beundre. Du kæmper så flot, og jeg er sikker på, det er den helt rigtigt beslutning at tage den 3. omgang kemo, selvfølgelig. Jeg ønsker for dig af hele mit hjerte, at sygdommen vil blive slået ned, og at du vil få det godt igen, så jeg kan glæde mig til mange flere dejlige opskrifter fra dig – du er i mine tanker mange gange dagligt, og jeg sender dig og dine mine bedste ønsker og kærligste tanker – Ulla


  38. Jan 25, 2013
    5:37 pm

    tina

    kære newyorkerbyheart.Karen Blixen kunne med ro i sindet sige: Døden er ikke en afslutning, men en afrunding af livet. Det er ikke alle, der har et så afklaret forhold til døden,men jeg syntes det er en smuk tanke,jeg læser din blog hverdag, og bliver næsten urolig hvis det bliver sent på dag du skriver.varme tanker Tina


  39. Jan 25, 2013
    6:44 pm

    gitte jensen

    det lyder bare så hårdt,kæmp videre har været til et fordrag med charlotte bircow hun drak ingefær shot,og det havde hun det rigtig godt med,jeg drikker det selv p.g.a gigt og det hjælper også .syntes du skal prøve at få din kærste til at købe bogen,mange gode opskrifter. sender dig de bedste tanker knus Gitte


  40. Jan 25, 2013
    6:54 pm

    EVA

    KÆRESTE BIRTHE: JEG HAR LIGE LÆST INDE PÅ DIN BLOG- JEG SYNTES BARE DU ER FANTASTISK-KAN SLET IKKE FATTE AT DU KAN ALT DET DU GØR- DU MÅ VÆRE EN STÆRK PIGE- DU FORTJENER BEDRE- SEJT AT DU HAR BESLUTTET DIG FOR 3 KEMO B. JEG HÅBER OG BEDER TIL AT DU KAN FÅ EN GOD TID MED ALLE DINE KÆRE- DU SKAL BARE VIDE VI ER MANGE SOM ELSKER DIG FOR ALT DET DU HAR GJORT FOR OS- MED DINE SKØNNE OPSKRIFTER OG ANDET TIL OS. DE BLIVER FLITTIGT BRUGT OG DU ER DERMED I VORES TANKER.

    RIGTIG GOD VIND TIL DIG .
    K H EVA


  41. Jan 25, 2013
    7:11 pm

    Anna

    Jeg tænker meget på dig og din familie. Ord bliver så fattige i din situation. Ingen kan forestille sig, hvad du må gennemgå. Jeg håber det bedste for dig Jeg vil dog lige give et par praktiske råd. Jeg har haft plejeorlov for en person i din situation. Der findes 2 slags plejeorlov. Husk at få den rigtige til din mand, i hans tilfælde en orlov til terminal pleje. Afhængig af hans job, kan man få fuld løn/alternativt fuld dagpengesats. Orloven er tidsubestemt…Han skal “bare” være en støtte for dig, så lad ikke kommunen pådutte jer, at han skal indgå i den fysiske pleje. Husk at tale med en socialrådgiver. De fleste hospitaler har en tilknyttet. Jeg fik en uvurderlig støtte fra denne side, da kommunen begyndte at vise tænder i forbindelse med orlovens “opgaver”. Jeg ved, at din verden vender på hovedet lige nu, men håber at du kan bruge min kommentar en lille bitte smule. Sender dig mange tanker og gode ønsker.


  42. Jan 25, 2013
    8:24 pm

    Camilla (Himmelske Kager)

    Kæreste Birthe. Godt at du fik taget en beslutning. Det er vigtigt at du gør præcis det du finder rigtigt – for det er kun dig der ved det. Men det er så uendelig trist, at du er havnet der hvor du er. Ingen har fortjent den afslutning på livet. Det er så fint at du beretter og nedfælder dine ønsker om døden og tiden derefter. Det gør livet lettere for dine efterladte selvom det er en umådelig svær mission. Jeg tænker på dig. Kh Camilla


  43. Jan 25, 2013
    8:49 pm

    Lone

    Kæreste Birthe
    Hvor er du bare stærk her midt i den sværeste kamp, som du skal kæmpe.
    Jeg sender dig de bedste ønsker og håber, at du fortsat beholder alle de kræfter og den energi, der skal bruges.
    Varmeste hilsner og tanker
    Lone


  44. Jan 25, 2013
    9:59 pm

    MartinK.

    Har fulgt din blog igennem flere år. Ordene kommer ikke rigtig, du og din famile er i mine tanker og bønner, vi hepper på dig og den tredje kemo behandling.

    Et lille citat som fik mig til at tænke over hvor glad jeg er for din blog.
    “If more of us valued food and cheer and song above hoarded gold, it would be a merrier world”.

    Martin


  45. Jan 25, 2013
    11:29 pm

    Inge-Lise

    Kære Birthe
    Er dybt berørt af din beretning, men blev også vred over at læse om den behandling, du blev udsat for på OU. Er selv sygeplejerske, og jeg blev virkelig flov på min stands vegne. Jeg synes det er utroligt stærkt, at du kan skrive om dit forløb, og jeg håber at den styrke du har, kan hjælpe dig igennem den 3 kemobehandling. Jeg håber inderligt, at behandlingen kan stoppe udviklingen af din sygdom, så du kan få nogle flere år med dine kære. Tænker på dig, selv om jeg jo ” kun” kender dig gennem din blog
    Inge-Lise


  46. Jan 26, 2013
    12:02 am

    Mette

    Kæmp videre!


  47. Jan 26, 2013
    1:46 am

    Line

    <3


  48. Jan 26, 2013
    4:30 am

    regitze

    kære Birthe
    du er omgivet af evig kærlighed.
    og miraklernes tid er ikke forbi.
    kærlig hilsen fra en gammel blogger til en anden.


  49. Jan 26, 2013
    12:47 pm

    Hanne

    Godt du fandt stædigheden frem, godt du vælger 3 kemo behandling, godt du har fået styr på alt det der vil gøre det lettere for din kæreste. Jeg synes du er så sej. Livet kan sørme være uretfærdigt, kan jo ikke rigtig skrive noget som kan hjælpe men mine tanker er hos jer


  50. Jan 26, 2013
    12:50 pm

    Cook Valley

    Kære Birthe
    Hvor jeg dog føler med dig.Hvor er det fantastisk, hvordan du – mod alle odds – hele tiden for trukket dig op og har overskud til at tænke på andre og selv træffe ubehagelige beslutninger. Al held og lykke med 3. kemo.
    Kærligst Birte


  51. Jan 26, 2013
    2:18 pm

    Helle

    Kæreste Birthe.
    Pyeha…
    Ord er fattige og tårene mange lige nu.
    Selv om jeg kun ‘kender’ dig gennem bloggen her.
    Længes tilbage til tiden med opskrifter og beskrivelsen af din dagligdag med en lur på sofaen og prinsessens løjer.. 🙁
    Birthe, det gør mig så uendelig ondt, at du skal igennem alt dette – og jeg skal nok skrive en kommentar til dig på fb i ny og næ, for disse er nok lidt svære at overskue – men jeg takker dig for dine stærke, ærlige indlæg, og jeg takker dig, fordi du deler din sorg, smerte og alle dine tanker.
    Som andre har sagt; læger er blot mennesker, de kan tage fejl – og de gør det hele tiden (som vi alle gør!).
    Jeg er glad for, og stolt på dine vegne, over at du lytter til dig selv og insisterer på at kæmpe videre.
    Jeg tænker, om du har overvejet at søge andetsteds hen for behandling; Riget el. fx Hamburg??
    (aner ikke, om man overhovedet har mulighed for det, når man er i dit stadie).. – men jeg synes ikke, du har fået den allerbedste behandling på OUH; og når man tænker på, hvor alvorligt syg, du er, så er KUN DET BEDSTE GODT NOK!!!!
    Min anbefaling går også på at undersøge ‘det alternative’ – jeg ved, det kan være svært, når kræfterne er knappe; men måske kunne du have lyst til at få hjælp fra dine trofaste læsere ??
    Spørg, om nogen har erfaring… hvis du har modet og lysten.
    Birthe – du SKAL klare det. NY venter. VI venter…
    – Nå, men det var ‘bare’ det, jeg ville sige :-).
    Fat mod, Birthe, vi er jo lige her.


  52. Jan 26, 2013
    3:26 pm

    Anders Bo Petersen

    Tak fordi du beriger mig med dine tanker og gør din sygdom nærværende. Selv om jeg ikke håber at jeg skal dø nu eller i morgen, så tror et eller andet sted at jeg selv bliver mere afklaret.
    Jeg x’er så MEGET fingre for dig og synes at du tager de rigtige beslutninger. Værdsæt alle de gode mennesker du har omkring dig, og lade dem hjælpe dig til at gi’ dig mere styrke til at kæmpe mod den forbandet sygdom.
    Kærlig hilsen

    Anders B. Petersen
    København


  53. Jan 26, 2013
    5:44 pm

    Berit

    Hejii
    Har tit tænkt at skrive til dig, da jeg meget ofte finder inspiration i alle dine super fantastiske opskrifter. Jeg er meget imponeret over den tid og energi du lægger i din hjemmeside. Bare det at du tager billeder undervejs i tilberedningen, kommer med mange forklaringer osv – Synes bare du er for sej 😉

    Nu læser jeg så til min skræk, at du er ramt af den grimme sygdom kræft! Jeg sender dig mange tanker, og håber du klarer den, fornemmer du har en vilje og en helt fantastisk støtte af familieliv venner. Pas’ på dig selv 😉


  54. Jan 26, 2013
    6:08 pm

    Lene Olsen

    Kære Birthe – dette bliver en lang kommentar.
    At være stærk er, at
    – se lyset når det er mørkest,
    – slås for noget man tror på, selvom man ikke har flere kræfter igen,
    – se sandheden i øjnene, selvom den er hård.

    Men ingen kan fortænke dig i at være dybt ulykkelig, når talen og tanken om at skulle dø og dermed forlade alt det du holder allermest af – ikke mindst livet – melder sig. Den situation kan jeg sagtens sætte mig ind i og den er svær og ikke ønskværdig for nogen. Man siger ofte, at døden kommer ubelejligt; fakta er jo, at vi alle – ung som gammel – på et eller andet tidspunkt kommer ud for at møde døden, for det er prisen for livet. Spørgsmålet er så, om vi kan forlige os med fakta?
    Mit liv har lært mig, at betingelserne for et værdigt liv kan blive så barske og så umulige, at man må forlige sig med døden og se på den som en befrielse …. en god ven, der i kærlighed hjælper os over på den anden side, når livet bliver for svært.
    I 1985 blev vores 18-årige søn trafikdræbt. Fra det ene sekund til det andet blev vores liv forandret og vores positive og livsglade dreng forsvandt for altid. Det var hårdt, men betingelser for hans overlevelse og muligheder for et værdigt liv var så dårlige, at det for os blev lettere at acceptere og opleve døden som en slags befrielse. Savnet er stadig stort, men al den kærlighed vores søn gav os og de mange spor han nåede at sætte har hjulpet os, og de der kendte ham igennem og videre i livet, det er jeg dybt taknemmelig for.

    Du er en fighter og giver så meget af dig selv til andre, at vi der læser dine indlæg om dit sygdomsforløb er blevet meget, meget klogere. Tusind tak for det min pige. De kærligste tanker og hilsner. Lene O.
    ☆¨¯`♥´¯¨☆

    Paulus’ Første brev til Korintherne
    Kærligheden
    13. Om jeg så taler med menneskers og engles tunger, men ikke har kærlighed, er jeg et rungende malm og en klingende bjælde. | Og om jeg så har profetisk gave og kender alle hemmeligheder og ejer al kundskab og har al tro, så jeg kan flytte bjerge, men ikke har kærlighed, er jeg intet.| Og om jeg så uddeler alt, hvad jeg ejer, og giver mit legeme hen til at brændes, men ikke har kærlighed, gavner det mig intet.
    Kærligheden er tålmodig, kærligheden er mild, den misunder ikke, kærligheden praler ikke, bilder sig ikke noget ind. | Den gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, hidser sig ikke op, bærer ikke nag. | Den finder ikke sin glæde i uretten, men glæder sig ved sandheden. | Den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt.
    Kærligheden hører aldrig op. Profetiske gaver, de skal forgå; tungetale, den skal forstumme; og kundskab, den skal forgå.| For vi erkender stykkevis, og vi profeterer stykkevis, | men når det fuldkomne kommer, skal det stykkevise forgå. | Da jeg var barn, talte jeg som et barn, forstod jeg som et barn, tænkte jeg som et barn. Men da jeg blev voksen, aflagde jeg det barnlige. | Endnu ser vi i et spejl, i en gåde, men da skal vi se ansigt til ansigt. Nu erkender jeg stykkevis, men da skal jeg kende fuldt ud, ligesom jeg selv er kendt fuldt ud.
    Så bliver da tro, håb, kærlighed, disse tre.
    Men størst af dem er kærligheden.


  55. Jan 26, 2013
    6:41 pm

    mette

    Kære søde Birthe !! Husk at håbet kan de ikke tage fra os:0) mange tanker Mette


  56. Jan 26, 2013
    6:56 pm

    anjoe

    Du ved vist ganske godt, hvad jeg føler omkring dig og dine følelser!
    Må jeg – ifald dit liv slutter utidigt – minde dig på, at ifald du ligger på et hospice, som ønsket, så sørg for at have det tøj med, som du skal have på, når døden indtræder. For således kan personale give dig rette på – ellers skal en bedemand mange timer senere skære tøjet ud, hvorved intet bliver som ønsket 🙁
    Knus fra anjoe til dig, Birthe 🙂


  57. Jan 26, 2013
    10:03 pm

    Rikke Laasby Møller

    Kæreste Birthe,
    Det brænder indeni, når jeg læser hvad du går igennem og læser hvilken urimelig kamp du kæmper….
    Kæmp for alt, hvad du har kært;
    dø, om så det gælder,
    da er livet ej så svært,
    døden ikke heller.
    Chr. Richardt, 1867
    Ønsker alt det bedste for dig og dine – jeg tvivler ikke på, at du kæmper for alt du har kært og jeg kan godt forstå din/jeres beslutning, om den 3. kemo behandling – jeg håber det bedste for dig og jer.
    Mange varme knus og tanker
    Rikke


  58. Jan 26, 2013
    10:31 pm

    Gurli Iversen

    Kære Birthe
    Du er så meget i mine tanker. Du går i det sværeste land,- nemlig ensomhedens. Ingen kan for alvor følge dig, hvor du er. Det er dig der skal tage den aller aller sværeste afsked. Ønsker dig fred i dit hjerte til tiden, der kommer.
    De varmeste hilsner
    Gurli


  59. Jan 27, 2013
    12:20 pm

    Monika

    Sender dig tanker og positiv energi, krydser virkelig fingre for dig.


  60. Jan 27, 2013
    10:30 pm

    Trine

    Kære Birthe
    Jeg har fulgt din blog i flere år. Nydt dine opskrifter og skønne kommentarer. I november skulle jeg lige finde en opskrift, for så at opdage, at du kæmpede dit livs kamp. Jeg blev dybt rørt over, at du vil dele dine tanker og følelser med os. Jeg kender desværre kun alt for godt til det. Da jeg var 10 fik min mor konstateret modermælkekræft og kæmpede ens sej kamp for sit liv og for at kunne se sine børn vokse op. 3 år varede kampen. Hun døde som 39 årig og i år fylder jeg 39 og kan nu overleve min mor. Din blog rammer dybt hos mig og jeg sender dig alle mine positive tanker.


  61. Jan 28, 2013
    2:59 pm

    HanneZ - Mode På Bloggen

    Kære Birthe
    Jeg følger dig hver dag, både her på bloggen, på facebook og i mine tanker. Det er så flot at du har overskud til at fortælle om din kamp og dine følelser. Du er meget stærk. Jeg sender dig mange kærlige tanker <3<3 <3


  62. Jan 28, 2013
    7:16 pm

    Camilla

    Har kun læst dette indslag, men tænkte med det samme, at hvis du er i terminal fasen, burde du kunne få en førtidspension i din kommune ud fra det journal notat hvori sygehuset skal skrive det. Kender ikke til din arbejdssituation, men da jeg er socialrådgiver, kan jeg ikke lade være med at oplyse om muligheden. Håber du finder en behandling der kan give dig tid med dine kære på en smertefri måde <3


  63. Jan 30, 2013
    3:54 pm

    Henny Stewart

    Du har så meget kampgejst i dig og er slet ikke parat til at stille træskoene. Jeg håber for dig, at du kæmper videre og at alle stiller op i dit hjørne og hepper alt, hvad de kan. Så længe der er liv, er der håb!


  64. Jan 30, 2013
    7:30 pm

    Belinda

    Sender de varmeste tanker til dig. Må du og din familie finde styrke i denne svære tid!


  65. Jan 31, 2013
    9:26 am

    Ulla

    Kære Birthe,
    sender dig tusinde kærlige og helbredende varme knus – tænker meget på dig – ønsker at alt godt må gå din vej,
    kærligst Ulla


  66. Jan 31, 2013
    10:34 am

    Sanne

    Jeg har fulgt din blog længe og også afprøvet et par af dine lækre opskrifter. Jeg har sjældent skrevet en kommentar her, men det er vist på tide nu. Ja, jeg ved egentlig ikke, hvad jeg skal skrive, men vil bare sende dig en masse positiv energi og et virtuelt kram:)


  67. Jan 31, 2013
    3:59 pm

    henriette hald

    Sidder her med målløse tanker. Jeg siger som de andre før mig, men vil gerne tilføje noget..

    Mit eget liv har været noget af en kamp de sidste år.På alle mulige måder, MEN som jeg sidder her og prøver at rumme dine ord, så må jeg takke for din julehilsen til os alle. Jeg kan se at uanset hvor dårligt jeg har det, hvor svært det er for mig at finde meningen med tingene, hvor træt jeg er, hvor gerne jeg ville kunne mere, så er der een ting jeg nu vil bruge alle mine resourcer på..

    Jeg er i live. Jeg kæmper ikke med døden og sygdom som du, så taknemmelighed må også være mit fokus. Man kan ikke måle på graden af hvordan ens eget liv føles i forhold til andres, og jeg har følt mig hårdt ramt, men alt andet lige så er det du gennemgår så forfærdeligt at jeg må takke for at du magter at dele og fortælle, så du på den måde også får mig til at hanke op i mig selv og være til stede i nuet.

    At du skriver HAR en betydning Birthe. Det hjælper og det gør en forskel. Vid det i de svære stunder hvor sorgen tager over.

    Kæmp kæmp kæmp for pokker alt hvad du har lært.
    Knus og kh
    Henriette


  68. Feb 1, 2013
    9:30 pm

    Jenny

    Kære Birthe

    Du “kender” mig ikke, det er første gang, jeg kommentere din blog. Skæbnen ville det, at et af de allerførste indlæg, jeg læste her, var din meddelelse om at du har fået kræft.
    Hver gang jeg har hørt, den besked fra nogen, har min reaktion urationelt været, hvorfor har det ikke ramt mig, hvorfor kan jeg ikke bære den byrde, og sådan føler jeg det stadig, hvis jeg kunne ville jeg påtage mig din byrde.


  69. Feb 2, 2013
    9:12 pm

    Kirsten

    Har fulgt din blog igennem mange år. Men først nu skriver jeg.
    Jeg elsker også USA… (mit andet “hjemland”)
    Elsker dine opskrifter…

    Mit allerbedste råd til dig er: Spis fiskeolie kapsler… ja ved det lyder åndsvagt!!!
    Men læs på nettet… og det virker…
    Tag dobbelt af hvad der står anbefalet pr. dag. dvs. hvis en kapsel er dagsdosis så tag to…
    Jeg er jo ikke læge så kan jo ikke råde og vejlede som sådan…
    Men vil dig det bedste <3


  70. Feb 3, 2013
    9:25 pm

    Jeanette

    Kære Birthe
    Jeg har fulgt med på din blog i et pænt stykke tid, sådan on and off, men jeg har alligevel altid vendt tilbage.
    Det gør mig ondt alt det du skal igennem, da jeg havde læst færdig sad jeg med en stor klump i halsen og tårer i øjnene, jeg håber al det bedste for dig og dine kære.
    Mange varme tanker herfra.
    Jeanette


  71. Feb 4, 2013
    9:16 pm

    Ulla

    Kære Birthe,
    ønsker dig al verdens held og lykke med scanningen i morgen -vil følge dig i mine tanker – må alt godt gå din vej – 1000 kærlige knus og krammere – Ulla


  72. Feb 5, 2013
    1:34 pm

    Ursula Lange Jensen

    Hej Birthe,

    Jeg vil bare sige til dig, at det gør mig så usigeligt ondt at høre din historie. Jeg har fulgt din blog i rigtig lang tid og jeg elsker den. Jeg synes, du er et dejligt menneske og jeg ville ønske, at viljen kunne gøre dig rask. Du er sej, bliv ved med at kæmpe….jeg sender dig varme tanker herfra Aalborg.
    Kh. Ursula


  73. Feb 5, 2013
    6:02 pm

    Mette

    Kære kære Birthe.

    Har fulgt med nogle år uden at skrive til dig, men har fået inspiration og dejlig læsning. Din kogebog ser utrolig flot og lækker ud og lur mig om den ikke kommer på ønskesedlen af denne gamle au pair-pige (Californien 1987+ 1989).

    Det gør mig meget ondt at læse om din nuværende situation og du er total sej og inspirerende med alle de ting du får ordnet for at gøre det nemmere for dine kære. Dit klarsyn som rammer dig periodisk er beundringsværdigt!

    Jeg håber på det allerbedste for dig! Altid!

    Jeg har det lidt skidt med at foreslå alternative metoder jeg ikke selv har afprøvet, men kender en pige som har brugt Det hvide Palæ i Lyngby. Det vil være det første sted jeg selv går såfremt jeg rammes af denne for forærdelige sygdom. Håber du tilgiver mig, hvis jeg er gået over stregen.

    Kærlig hilsen Mette.


  74. Feb 7, 2013
    10:54 am

    susan hejberg jensen

    Kære Birthe.

    Det er fantastisk inspirerende, som du kæmper for livet – for livet ER virkelig værd at kæmpe for! Tillykke med, at du også vælger at tage kampen gennem kemo nr. 3. Jeg håber, den ikke bliver for hård ved dig, og at det palliative team må give dig god hjælp mod smerterne. Du er en stor inspirationskilde for os, der følger din blok.
    Også jeg beder for dig.

    Kh Susan.

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!