Newyorkerbyheart

Kræft-dagbog: Midtvejsscanning

Lækker thailandsk salat og friske forårsruller……..

Pizza – i Dr. Oetker’s version…………

Låg til at sætte på dåse øl/sodavand, som bevarer brus……

Æggekage…….

Nem og lækker aftensmad…………

Endnu en begivenhedsrig uge er gået. Jeg troede at når man er alvorlig syg skal man ligge og slappe af, men jeg har sjældent haft så travlt. Hvis ikke det er fysioterapeuten der er her, så er det hjemmehjælperen der giver mig bad, jeg skal til blodprøver, til undersøgelse, kemo-behandlinger eller jeg mødes med det palliative team. Der er hele tiden noget at lave, så når der endelig ikke er noget på programmet, så vil jeg bare ligge på sofaen og slappe af. Jeg klager skam ikke, jeg er super glad for alle de tilbud jeg får og har taget imod. Det er en gave at få fysioterapeut 2 gange om ugen, at have fået kontakt til det palliative team og få hjælp til at få vasket hår, jeg prøver bare på at forklare hvor meget aktivitet der faktisk er i mit liv, på trods af at jeg er meget syg.

Sidste tirsdag var jeg til midtvejsscanning på Odense Universitetshospital og svaret skulle jeg så over og have i tirsdags, da det også var der jeg har sat til at skulle have kemo-behandling igen. Vi tog afsted mandag aften, for jeg skulle have taget blodprøver om aftenen – det er obligatorisk med blodprøver dagen inden kemo, så de kan se om alt er som det skal være – kæreste kørte mig og overnattede også på patienthotellet. Tirsdag mødte vi op kl. 08.40 til samtale med lægen, men klokken var næsten 9.45 inden vi kom ind til lægen. Vi var så spændt på svaret og heldigvis var det et (nogenlunde) positivt svar vi fik. Den knude der sidder bag brystbenet er næsten væk, den er kun 15 millimeter stor nu, men der sidder stadig nogle lymfeknuder derinde der lyser op. Kræften i underlivet er desværre ikke blevet mindre, den er lige så omfangsrig som den hele tiden har været. Men kemoen har i hvert fald gjort at det ikke har spredt sig og at det bag brystbenet er krympet, det er jo positivt. Jeg ville dog gerne have haft et bedre resultat, men sådan er det altså ikke. Vi var dog glade, for det er positivt at det ikke har spredt sig. Desværre var der også dårlige nyheder, nemlig at det ene tal for mine hvide blodlegemer ikke var godt nok til at jeg kunne få kemo i denne omgang. Det skulle være mindst 1,5 og mit var kun 1,0. Tallet har noget med mit immunforsvar at gøre. Hvis de gav mig kemo alligevel ville de risikere at jeg fik blodforgiftning og dø af det, så derfor er det så vigtigt. Det mest irriterende var dog, at mine midtvejsblodprøver var rigtig flotte og helt som de skulle være. Jeg kan jo ikke lade være med at tænke om det er fordi jeg har været for aktiv i de seneste dage. Jeg har jo følt at jeg havde så mange kræfter, så derfor har jeg måske lavet mere end jeg burde, jeg ved dog ikke om det har noget med det at gøre. Jeg spurgte om der er noget jeg kunne gøre, spise noget specielt eller lignende, men det var der ikke. Det er kun kroppen der kan reparere det. Men fordi turen til Paris – min nominering til Gourmand Awards 2012 og vores bryllup står for døren – skulle jeg gerne have kemo i denne uge, for at det ikke kommer for tæt på nogle af tingene. Jeg skal jo have nogle dage til at komme mig i efter kemo. Sidste gang tog det kun 4 dage, men jeg har ingen garanti for at det er det samme denne gang. Så de indvilgede i at jeg måtte blive derovre til i dag og så få taget en ny blodprøve, i det håb at det tal der var for lavt, havde rettet sig. Men sådan var det desværre ikke, tallet var det samme, så jeg måtte i dag tage hjem uden at have fået kemo. Vi har dog aftalt at prøve igen på fredag. Jeg skal møde på OUH kl. 08.00 til blodprøver og så sidde og vente på at de bliver analyseret, så jeg kan få svaret. Hvis svaret er positivt kan jeg så få kemo fredag, lørdag og søndag. Hvis ikke, må kemoen vente til efter vi har været i Paris. De giver normalt ikke kemo i weekenden, men da alle er enige om at jeg skal have den oplevelse med som det er at komme til Paris når min kogebog er nomineret, så gør de en undtagelse.

I går havde jeg dermed så en “fridag” på OUH. Kæresten tog hjem igen om formiddagen, for han skulle hjem og have noget arbejde fra hånden og kunne arbejde hjemmefra. Jeg fik en aftale i stand med Solveig (præsten), som kunne komme med det samme, så vi fik os endnu en god snak. Det er så givende at sidde og tale med hende. Hun hjalp mig med at finde de sidste salmer til min begravelse, som bliver “Du som har tændt millioner af stjerner” og “Op al den ting”. Hun hjalp mig også med at finde det stykke fra biblen, som skal læses op ved min begravelse. Hun læste et par forskellige stykker op for mig, men da jeg hørte det sidste var jeg ikke i tvivl om at det skulle være det. Det er fra Paulus’s første brev til Korintherne, kapitel 13, vers 1-13 og det handler om tro, håb og kærlighed. Jeg syntes at det er så smukt, så jeg blev helt rørt af det. Vi talte også lidt om døden, som vi vist har talt om hver gang vi har mødtes. Jeg fortalte at jeg altid har følt mig anderledes end jævnaldrende, følt mig ældre og næsten søgt selskab med personer ældre end mig. Jeg tror jeg er en gammel sjæl i en ung (yngre) krop og måske derfor er min tid ved at rinde ud. Jeg vil selvfølgelig helst leve mange år, på den anden side føler jeg også at jeg har oplevet rigtig meget, mere end de fleste måske. Ikke sådan at forstå at jeg har rejst meget, men jeg har været igennem mange ting og har arbejdet hårdt på at prøve at forstå og på at blive et helt menneske. Det har været hårdt arbejde og det har tæret meget på de kræfter jeg har. Så jeg på et tidspunkt er jeg sikker på at jeg simpelthen løber tør for kræfter og energi. Min sjæl er ældre end min krop og måske derfor, er det ok at jeg skal herfra tidligere end forventet……

Efter hun var gået fik jeg et akut anfald af maveonde, men heldigvis var det noget forbigående. Jeg havde lavet – endnu – en aftale med Hanne fra Kunstnerkram om at mødes og spise sushi, ligesom vi gjorde sidste gang jeg var på OUH. Hanne havde dog været så uheldig at vælte på hende cykel, men hun mente nok at hun alligevel kunne spise sushi. Jeg måtte skrive og informere hende om at jeg nok ikke kunne, da jeg havde fået et akut anfald af maveonde. Heldigvis holdt det hurtigt op igen, så jeg kunne skrive til hende at jeg alligevel godt kunne få sushi ned. Det var super hyggeligt, som om det har været hver gang vi har været sammen. Du kan læse om Hannes oplevelse af dagen HER. Da Hanne var gået var jeg bare TRÆT, så jeg gik i seng og fik sovet et par timer inden jeg gik ned efter lidt salat til aftensmad. Jeg tog nu ikke særlig meget, for jeg var stadig meget mæt efter sushien – og jeg spiste ikke engang al sushien denne gang. Jeg havde dog ikke særlig meget lyst til salat, så jeg nøjedes med at spise en avocado, som jeg havde med. Jeg spiser sjældent varm mad når jeg er på OUH, ikke fordi det ikke ser lækkert ud, men duften alene er nok til at jeg ikke kan spise noget. Jeg holder mig til salat, dessert (nogle gange), frisk frugt, ost og brød.

Som jeg har skrevet et par gange, får jeg besøg af en fysioterapeut 2 gange om ugen nu, efter jeg er blevet terminal patient. Det er så dejligt og hun er med til at jeg får løsnet lidt op for alle de spændinger jeg går med. Selvom jeg syntes at jeg har haft det godt, så er min krop jo under konstant stress og jeg går og spænder rigtig meget. Desuden har jeg en del smerter i mine knæ og højre hofte. Jeg har også nærmest krampelignende smerter i lænden, hvis jeg står meget, hvilket er ret pinefuldt. Hun giver mig lidt massage og så får jeg også akupunktur, som rigtig mange kræftpatienter har god gavn af, bl. a. til at kurere kvalme. Jeg synes nu ikke det har hjulpet så meget endnu, men vi prøver det nogle flere gange og ser hvad der sker.

Jeg er så hjemme nu. I aften har vi fået en æggekage med bacon, tomater og purløg. I sidste uge fik jeg lavet thailandsk salat (uden kylling) og friske forårsruller a la disse, som jeg længe har haft lyst til – og endelig havde kræfter til at lave :-) Det er lækkert at komme frisk koriander i dem, hvis I kan lide det. Vi får det ikke, for kæresten kan ikke lide det.

I lørdags var vi i Tyskland et smut for at handle lidt. Vi faldt over et låg til dåse sodavand (og øl). Det er ofte at jeg ikke kan drikke en hel sodavand ad gangen og så er det smart at kunne sætte et låg på. Det skulle bevirke at kulsyren bevares – og det virker faktisk. Låget kan også bruges som en drikke kop. Låget kostede kun kr. 10,- så selvom det ikke havde virket, havde vi ikke mistet det helt store pengebeløb. Vi havde en virkelig hyggelig lørdag og det var dejligt for mig at komme lidt ud. Om aftenen orkede jeg ikke at lave mad, hvilket jeg havde på fornemmelsen, så vi havde købt et par Dr. Oetkers stenovnsbagte pizzaer dernede, de var på tilbud til kun 1,69 Euro pr. stk. og selvom det ikke er de bedste pizzaer i hele verden, så synes jeg faktisk at de er ok af en frossen pizza at være. De blev i hvert fald spiste, næsten. Jeg spise ½. Af ting vi købt kan jeg bl. a. nævne Schwepps Lemon, som jeg er blevet helt vild med. De smager ikke helt så søde som “almindelige” sodavand og efter kemo er de virkelig gode.

I morgen kommer fysioterapeut og hjemmehjælp der skal hjælpe mig med at vaske mit hår, så dagen er besat og jeg vil ikke have kræfter til mere. Tidlig fredag morgen går turen så atter til OUH, hvor jeg håber at mine tal har rettet sig så jeg kan få kemo og dermed først være hjemme igen søndag engang. Hvis jeg får kemo har jeg så 6 dage til at komme mig i, inden turen går mod Paris, det er bare med at krydse fingre

Print Friendly
Tilbage

24 kommentarer


  1. Feb 14, 2013
    12:10 am

    Ruth

    Jeg bliver helt rørt over alt det du fortæller. Du er altså bare SÅ sej. Krydser fingre på fredag, – blodprøverne SKAL bare være ok!!


    • Feb 14, 2013
      1:49 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Ruth!

      Tak, hvor er det sødt at dig at skrive. Jeg håber også så meget at de blodprøver er som de skal være :-)

      Mange hilsner
      Birthe


  2. Feb 14, 2013
    12:13 am

    Jane Nielsen

    Godt at kemo gør noget godt, har selv været gennem kemobehandlinger og lægerne siger man intet kan gører for at holde tallene oppe så man må få behandling. Jeg købte Charlotte bircow bog om hendes behandlings forløb. I den er et par opskrifter på juice som hun brugte og som skulle have positiv betydning for blodlemer. Jeg tog et glas hverdag med presset rødbede, gulerod, æble, ingefær og broccoli. Og jeg kom igennem med meget flotte tal – den ene gang var mit tal steget.. Så jeg tror det var drikken der hjælp til..
    Håber du får en god tid efter kemo – det behøver ikke være lige slemt hvergang erfaret jeg, ingen gange var ens.
    held og lykke med nomineringen af bog. Den er fantastisk


    • Feb 14, 2013
      1:48 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Jane!

      Jeg har også lige købt hendes bog, så jeg vil da skynde mig at kigge på den opskrift – tak for tippet :-)

      Mange hilsner
      Birthe


  3. Feb 14, 2013
    2:01 am

    Simone

    Du er simpelthen så sej.. Virkelig. Jeg er 23 år og studerer i London. Jeg har fulgt din blog længe… Du har fra start været en stor inspiration da jeg selv lever med kroniske smerter (nervesmerter), og til tider er helt færdig og må vælge mine skeer med omhug. Men jeg må indrømme, at du da nu nærmest er en større inspiration end nogensinde. Måden du takler din sygdom, taler om døden, det at miste, at forlade verden som vi kender den og ikke mindst deler den med alle os som følger dig, ja det synes jeg bare er så flot. Er virkelig glad for, at du stadig har mod og kræfter, trods alt, til at dele.. Jeg sender hver dag helende tanker afsted til dig fra London.


    • Feb 14, 2013
      1:47 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Simone!

      Tusinde tak, hvor er det sødt af dig at skrive :-) Jeg håber, at jeg kan blive ved med at inspirere dig – og tak for de helende tanker – jeg er sikker på at de hjælper.

      Mange hilsner
      Birthe


  4. Feb 14, 2013
    7:46 am

    Lisbeth

    God tur til Paris….husk at blive godkendt af SOS ellers kan det blive en dyr fornøjelse hvis skulle komme i kontakt med sundhedsmyndighederne dernede


    • Feb 14, 2013
      1:46 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Lisbeth!

      Jeg vil skynde mig at kontakte SOS så, tak for tippet :-)

      Mange hilsner
      Birthe


  5. Feb 14, 2013
    8:13 am

    Mette

    Tilslutter mig de andre – krydser fingere for dig på fredag. Rigtig god nyhed at kræften ikke har spredt sig, nu er den stoppen, næste step er at den mindskes. Men et step af gangen.

    Så jeg tror og håber på at du skal nok kommer til Paris og få en rigtig stor oplevelse


    • Feb 14, 2013
      1:46 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Mette!

      Det er dejligt at kræften ikke har spredt sig, en virkelig god nyhed :-)

      Mange hilsner
      Birthe


  6. Feb 14, 2013
    9:12 am

    Ann

    Du som har tændt millioner af stjerner, er også bare en smuk smuk sang..
    Jeg krydser alt hvad jeg kan for kemo i morgen og efterfølgende en god tur til Paris..
    P.s. 1000 tak for en mega god kogebog, lavede pulled pork med tilbehør og aldrig har jeg fået så lækker en gris – selv mine børn på 1 og 2 ÅD.. Tak :-)


    • Feb 14, 2013
      1:45 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Ann!

      Jeg er super glad for at I kan lide min opskrift på pulled pork, det gør mig meget glad :-)

      Mange hilsner
      Birthe


  7. Feb 14, 2013
    9:25 am

    Jane

    Kære Birthe, jeg har fulgt med på din blog on/off i flere år, men i tirsdags kom jeg ind på den for første gang i vel et halvt års tid og opdagede, at du var blevet syg af kræft. Selvom jeg ikke kender dig, så rører din historie mig alligevel utrolig meget – du er så ung, og du har gået så meget igennem, hvor er det møguretfærdigt! Jeg ved, at vi bor i samme by, og vi har engang skrevet lidt sammen, da jeg kunne kende det sted, hvor du bor, og så er vi begge 2 katteelskere, måske er det derfor, at jeg alligevel føler, at jeg kender dig lidt. Jeg læste i øvrigt i et af dine indlæg, at du ventede længe med at gå til læge, fordi du ikke brød dig om ham – jeg kan kun gætte på, at vi bruger samme læge, og i så fald kan jeg godt forstå, at det har været svært for dig at komme afsted.
    Jeg tænker på dig, og jeg håber, alt hvad jeg kan, at det vil lykkes for dig at bekæmpe det her!


    • Feb 14, 2013
      1:45 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Jane!

      Jeg må ærlig tilstå at jeg ikke helt kan huske at vi har korresponderet, håber ikke det støder dig, men min hjerne er simpelthen blevet til mos og jeg husker ingenting mere. Men jeg kan se vi har rigtig meget tilfælles. Jeg burde jo tage mig sammen til at skifte læge, men lige nu har jeg jo ikke så meget med ham at gøre. Jeg beder ham bare om at skrive nogle recpeter ud og det gør han :-)

      Mange hilsner
      Birthe


  8. Feb 14, 2013
    10:54 am

    Lene Olsen

    Kære Birthe
    “Du som har tændt millioner af stjerner” passer så smukt på mit billede af dig. Og teksten i Paulus’s første brev til Korinhterne kapt. 13 vers 1-13 – er noget af det smukkeste, jeg kender. I flere år har jeg deltaget i religionskursur på Folkeuniversitetet og med stor fornøjelse gennemgået og analyseret teksterne i Bibelen og i den forbindelse også deltaget i pilgrimsrejser til Assissi og Spanien – det har givet mig en dejlig ro og stort overskud til alle livets udfordringer.
    Men jeg bruger også meget at lytte til musik bl.a. “MusiCure”, som er verdens første lægedokumenterede musik til afstresning, beroligelse og oplevelse – musikken er komponeret og produceret af Niels Eje. Jeg har købt mine 6 CD’er på Apoteket.
    Ønsker dig det bedste. Kærlig hilsen Lene O.


    • Feb 14, 2013
      1:43 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Lene!

      Jeg vil kigge efter MusiCure, flere har omtalt det for mig. Måske godt at lytte til når jeg ligger og får kemo :-)

      Mange hilsner
      Birthe


  9. Feb 14, 2013
    1:38 pm

    Penille Holm

    Selvom jeg ikke er kristen, så må jeg sige at Paulus, han vidste hvordan man skrev tekster, og især teksten omkring tro, håb og kærlighed er en fantastisk passage.
    Er også glad for at høre at du kan bruge hospitalspræsten til noget. Jeg synes desværre det er sjældent nogle tager i mod tilbudet på min afdeling, men det hænger nok mest sammen med hvem der er præst oppe ved mig. For det er desværre ikke Solveig. Og selvom det er præster ypperligste opgave at lytte og give sjælefred, så er det ikke alle præster der kan finde ud af det med at lytte.

    Men her i aften vil jeg prøve baronessens opskrift på kyllingeruller som du har på din blog og se om det ikke bliver en succes.


    • Feb 14, 2013
      1:42 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Pernille!

      Det er sådan en smuk tekst. Du har ret i det mht præster, jeg er SÅ glad for at det er Solveig jeg har fået, hun er det mest fantastiske menneske. Hvilken afdeling ligger du på?

      Mange hilsner
      Birthe


      • Feb 18, 2013
        12:45 pm

        Penille Holm

        Jeg ligger heldigvis ikke på OUH, jeg arbejder som sygeplejerske på A2 (tarmkirurgisk)
        Vi har desværre den anden præst tilknyttet og ham har jeg allerede været på tværs af fra første gang jeg mødte ham og flere har det lige som mig med ham.
        så nu undgår jeg bare ham, når han kommer forbi afdelingen.
        Har kun mødt Solveig en gang, da hun kom for at besøge en bestemt patient, og hun er jo rar at snakke med.


  10. Feb 14, 2013
    3:12 pm

    Louise

    Hej Birthe.
    Tusind tak for en fantastisk blog med SÅ mange lækre opskrifter. Jeg er ikke ligefrem en ørn i et køkken, og har heller ikke interesseret mig så meget for mad. Men så faldt jeg en dag for ca et år siden over din blog, og har brugt den igen, igen og..igen. Opskrifterne er så lækre og nemme at gå til. Jeg ønsker mig din kogebog til min fødselsdag :D første gang, at jeg nogensinde har ønsket mig en kogebog!
    Jeg ønsker af hele mit hjerte, at du kommer til Paris og får en fantastisk oplevelse. Det fortjener du så meget.
    De bedste tanker her fra


  11. Feb 14, 2013
    3:55 pm

    Simone

    Hej Birthe,
    Jeg støder ofte på din blog, som regel i sammenhæng med madlavning og opskriftssøgning. Men idag faldt jeg over dette indlæg som virkelig hjalp mig meget at læse! Jeg er selv 22, og min far fik konstateret kræft i sommers. Han var syg i længe før de fandt ud af hvad han fejlede (kræft i bugspytskirtlerne), og det var så hårdt at se på ham have det så skidt, men det værste var at jeg ikke vidste hvad det var. Jeg er blevet informeret af min mor, at han skulle have 6 behandlinger. Men udover dette har jeg faktisk ikke fået noget som helst at vide under hele forløbet. Så jeg sætter utrolig meget pris på at du deler ud af dine oplevelser, så jeg kan få sat nogle tanker på hvordan det hele fungerer. For jeg ved ingenting.

    Jeg håber inderligt det bedste for dig, og hvor er det bare dejligt at du gør dig så mange tanker og overvejelser om den sidste tid, og tiden efter.
    Du skrev det med at føle dig gammel i en ung krop. Det kan jeg på alle måder nikke genkendende til! Jeg håber at din sjæl vil leve videre i et dejligt og varmt menneske som du er!
    De varmeste tanker, Simone.


  12. Feb 14, 2013
    5:35 pm

    Mie

    Kære Birthe, jeg må igen og igen beundre dit lyse sind og din afklarethed:)
    Jeg glæder mig meget til, at høre om Paris og jeres bryllup.
    Herfra sendes alle de positive og kærlige tanker som jeg kan, også varme tanker fra min familie::))

    Mie


  13. Feb 15, 2013
    8:58 pm

    Susanne

    Pyha du tager pusten fra mig engang imellem, men det er helt ok, sådan er det bare… Op al den ting som … er en salme jeg husker tydeligt fra morgensang på den privatskole jeg gik på de første 4 år af min skolegang. jeg havde egentlig glemt den, men nu kommer den til at betyde noget helt specielt, for nu vil den rumme dig hver gang jeg tænker på den. Knus og kram Susanne


  14. Feb 18, 2013
    2:43 pm

    Ulla

    Kære Birthe,
    vil ønske dig al mulig held og lykke med din bog i Paris,
    du og den fortjener at vinde den fine pris – og på forhånd et stort tillykke med brylluppet, det bliver en skøn og vidunderlig dag, som jeg er sikker på, I vil nyde – og så glæder det mig usigeligt meget, at det går så godt med din behandling, helt klart gode fremskridt. Du fortjener virkelig alle de gode ting, der sker for dig i øjeblikket, og jeg vil endnu engang ønske dig alt det bedste i hele verden, og jeg sender dig tusinde varme og helende tanker – kærlige kram fra Ulla

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Jeg er også på Twitter

Mine netværk

Abonnere med e-mail


 

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!