Newyorkerbyheart

Skinkestang………..

Butterdej kommes på bageplade og sidder klippes i “frynser”…………

Løg, hvidløg og champignon svitses, skinkestrimler tilsættes…………

Derefter dijonsennep og flødeost naturel………….

Blandingen kommes på butterdejen………….

“Frynserne” flettes og pensles med æg………..

Bages i ovnen til den er gylden og gennembagt…………

Skinkestang, gnave grønt og hvidløgsdip………..

En af aftnerne mens jeg har været hjemme lavede kæresten og jeg en god, gammel klassiker, nemlig en skinkestang. Det er måske en ret der er lidt passé, men det smager nu godt, så jeg laver den stadig af og til. Jeg orkede ikke at lave salat til, så jeg skar nogle gulerødder ud i stave og lidt rød snackpeber og lavede en hvidløgsdip til. Det fungerede så som vores “grønt”. Det smagte dejligt og vi havde til 2 dage, hvad jeg bestræber mig på når jeg laver mad, så jeg ikke skal i køkkenet hver aften.

Jeg lavede den meget klassisk, men du kan jo variere fyldet efter hvad du har lyst til. Det bedste er at købe noget god skinke eller bruge en rest hamburgerryg, skære det i tern og komme det i. Jeg havde desværre ikke noget af delene, så jeg måtte ty til færdigkøbt skinkestrimler…….

Skinkestang, 4 pers.:

1 rulle butterdej fra køl (eller brug 4 plader frosset, optøet og rullet ud så det passer til en bradepande)

1 pakke skinkestrimler eller 150 g rest af hamburgerryg, skåret i tern

1 løg, skåret i små tern

2 fed hvidløg, knust og finthakket

250 g champignon, skåret i skiver

250 g flødeost naturel

salt, friskkværnet peber

1 spsk. dijonsennep (eller efter smag)

olie til stegning

Desuden:

1 æg til pensling

Varm olie op i en gryde og sauter løg, til det bliver blødt og gennemsigtigt, det skal ikke få farve. Tilsæt hvidløg og lad det stege med, til det begynder at afgive duft, rør i det. Tilsæt champignon og steg til væden er kogt væk og de får lidt farve, krydr med salt og friskkværnet peber. Tilsæt skinken og rør godt rundt, lad det stege med i et par minutter. Tag det af varmen og tilsæt dijonsennep og flødeost. Rør det godt rundt, til det er godt fordelt. Læg butterdejen på bagepladen og klip “frynser” i siderne. Fordel skinkemassen midt på og flet strimlerne ind over. Pisk ægget sammen og pensl med æg. Sæt i en 175 grader varm ovn (varmluft) og bag i ca. ½ time til det er gyldent og sprødt. Server evt. med salat eller gnave-grønt.

God både som aftensmad, frokostret eller på en buffet.

Print Friendly
Tilbage

11 kommentarer


  1. Feb 17, 2013
    6:20 pm

    Tanja Sandholm

    Skinkestang er der slet ikke passé. I hvert fald ikke herhjemme, hvor den også bliver brugt tit. Ser fint ud som du fletter dem. Så fint ser det ikke helt ud herhjemme.


  2. Feb 17, 2013
    6:36 pm

    Janni

    Netop denne skinkestang har jeg lavet rigtig mange gange og den smager bare så godt! Det er dog længe siden jeg sidst lavede den, så tror den kommer med på madplanen den kommende uge :-)


  3. Feb 17, 2013
    6:56 pm

    Piskeriset

    Det er alt, alt for længe siden, at jeg har fået dette. Det er ellers en fin og hurtig måde at lave en frokostret, når der kommer gæster :-)


  4. Feb 17, 2013
    7:38 pm

    Izabela

    Ser rigtig lækkert ud, tak for opskrift.


  5. Feb 17, 2013
    8:36 pm

    Remniniscence kitchen (Lene)

    Nam, dette vil jeg prøve. For en nydelig blogg du har!


  6. Feb 17, 2013
    9:14 pm

    Sysleren

    Så fandt jeg endelig ud af, hvad en skinkestang er! Tak for det!


  7. Feb 18, 2013
    9:30 am

    Mette

    Hvis du nævner ordet skinkestang får man (jeg gør) et falshback til 80′erne og tænker kedelig mad. Men hvor det dog bare smager godt, men det er en af de retter som man ofte ryger i glemmebogen. Men den smager fantastisk godt – og så er det jo en god måde at få ryddet op i nogle reste af skinke og evt kedelig kogte grøntsager :-)


  8. Feb 18, 2013
    9:46 am

    Mie

    Mums, den laver jeg i aften:)

    Glæder mig til, at høre om jeres planer for Paris, verdens skønneste by!


  9. Feb 18, 2013
    3:08 pm

    Sylles verden

    Jeg bruger pikantost istædet. En nem og festlig ret ;)


  10. Jan 14, 2014
    2:51 pm

    Tine

    Hej Birthe! Jeg er i gang med at læse hele din kræft-dagbog og du har allerede fået mig til at hyle mere end én gang! Du er simpelthen så stærk og du er intet mindre end fantastisk til at sætte ord på dine tanker og følelser!
    Spørgsmål til opskriften: Kender du til noget, der evt kunne erstatte butterdejen? Jeg er lidt stor i størrelsen og passer gerne på ikke at få alt for meget fedt indenbords.. :)


    • Jan 15, 2014
      2:50 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Tine!

      Jeg kender ikke noget der kan erstatte, beklager.

      Mange hilsner
      Birthe

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Jeg er også på Twitter

Mine netværk

Abonnere med e-mail


 

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!