Newyorkerbyheart

Auberginelasagne med hytteost………..

Aubergineskiver krydres og steges………….

Løg sauteres til det begynder at tage lidt farve…….

Hytteost-blanding……….

Tomatsauce kommes i bunden og så et lag auberginer……….

……..så et lag af hytteost-blandingen………..

Der afsluttes med frisk mozzarella i skiver……..

Den færdige ret…………

Tomatsalat………

Velbekomme………..

En aften i sidste uge lavede jeg en auberginelasagne. Vi havde nogle auberginer der skulle bruges og det var hvad jeg kunne komme i tanke om at lave. Det blev super lækkert også dagen efter. Jeg ville egentlig have brugt ricotta, men det kunne jeg selvfølgelig ikke få fat på, så det blev hytteost i stedet.

Aubergine-lasagne med hytteost, 4 pers.:

2 små auberginer

olivenolie

salt, friskkværnet peber

½ liter hytteost

1½ håndfuld revet mozzarella

1 stor håndfuld basilikum, hakket

salt, friskkværnet peber

1 æg

fintrevet skal af 1 økologisk citron

2 glas god tomatsauce (eller lav den selv), jeg brugte min yndlings fra Bertolli

1½ kugler frisk (bøffel) mozzarella, knuget for væde og skåret i skiver

Desuden:

frisk basilikum, hakket

Skær auberginerne i ca. 1 cm. tykke skiver og steg dem i olivenolie til de tager farve, krydr dem med salt og friskkværnet peber. Stil dem til side. Rør hytteost med ost, æg, basilikum, salt, friskkværnet peber og citronskal. Smør et stort ovnfast fad med lidt olie og kom lidt tomatsauce i bunden. Så et lag stegte aubergineskiver, hytteost-blanding og igen tomatsauce. Forsæt på den måde, slut af med tomatsauce og læg skiver af (bøffel) mozzarella ovenpå. Hertil kan den forberedes og stilles på køl. Sæt den i en 175 grader varm ovn (varmluft) og giv den 20 minutter hvis du bager den med det samme og nok 30 minutter hvis den har stået på køl først. Drys med lidt frisk basilikum og server.

 

Tomatsalat:

½ bakke cherrytomater, halveret

½ kugle (bøffel) mozzarella, skåret i små tern

lidt frisk basilikum, hakket

balsamico dressing

flagesalt, friskkværnet peber

Kom de halverede cherrytomater i en lille skål/fad. Tilsæt mozzarella, basilikum og krydr med salt og friskkværnet peber. Hæld lidt balsamico dressing ved og vend det hele godt rundt. Server som tilbehør.

Print Friendly
Tilbage

5 kommentarer


  1. Mar 5, 2013
    5:10 pm

    Lisbeth

    Uhmmmmm…. Det glæder jeg mig til at prøve 🙂


  2. Mar 5, 2013
    5:12 pm

    heidi

    Uhh, Birthe den minder om den du laver fra din mama af. den har jeg lavet et par gange. men lige for tiden bliver det ikke til så meget “rigtig”madlavning.

    Knus

    Heidi


  3. Mar 5, 2013
    5:28 pm

    Kirsten Friis

    Det ser godt ud. Jeg lavede Eggplant Lasagna fra din kogebog i lørdags og havde til to dage. Det var lækkert.


  4. Mar 5, 2013
    6:38 pm

    Bitten...

    Uhm, ser og lyder rigtigt dejligt.
    Hvis du skulle bruge riccotta, ville du så bare bruge den i stedet for hytteosten, men stadig med de andre ingredienser?


    • Mar 5, 2013
      6:49 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Bitten!

      Ja, jeg ville bare erstatte hytteosten md Ricotta og ellers gøre som der står i opskriften 🙂

      Mange hilsen

      Birthe

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!