Newyorkerbyheart

Butter scotch karamelsauce med salt…………

Fløde, rørsukker, smør og lys sirup kommes i en gryde………..

………som koges sammen………..

Koldt smør røres i tilsidst…………

Den færdige butter scotch karamelsauce…………

Vaniljeis, karamelsauce og friske blåbær………….

For omkring 6½ år siden postede jeg en opskrift af svenske Tina Nordström (fra Tina’s Mat). En karamelsauce, som jeg har lavet rigtig mange gange siden. Det er dog længe siden jeg har lavet den sidst, mindst 3 år tror jeg, så nu var det tid til at lave den igen.

I weekenden havde vi besøg af kæresten søster, hendes mand og deres 2 piger. De kom lørdag til en sen frokost, hvor jeg lavede pulled pork og cole slaw, som (atter) var en stor succes. Det er altså en genial ret, som er nem at lave, den passer sig selv og så er det nemt at lave til mange.

Senere fik vi så dessert, som bestod af en god vaniljeis (som var købt), karamelsauce og friske blåbær. Det smagte SKØNT!

Jeg bringer opskriften på karamelsaucen igen, for denne gang har jeg tilsat lidt flage salt.

Butter scotch karamelsauce, 6-8 pers.:

2 dl piskefløde

1 dl rørsukker

1 dl lys sirup

100 g smør (IKKE Kærgård eller lign. men rigtig smør)

1 tsk. Maldon salt eller en anden flage salt/havsalt

Kom fløde, sukker, sirup og 50 g smør i en gryde. Skær de sidste 50 g smør i tern og sæt på køl til senere. Sæt gryden over ved middelvarme og lad det hele smelte sammen. Bring det i kog og lad det småkoge til det bliver gylden og tykkere, det tager ca. 10-15 minutter. Rør i det af og til. Når den er som den skal være, så tag den af varmen og pisk de kolde smør i. Hæld det i en skål og lad det køle af. Sæt det i køleskab, men tag det ud i GOD tid inden det skal spises – hvilket vil sige 1 times tid – så det kan få stuetemperatur. Det kan holde sig 2-3 dage på køl i en beholder. Server til is sammen med friske bær.

Print Friendly
Tilbage

6 kommentarer


  1. Mar 13, 2013
    9:04 pm

    Mette

    Enig pulled pork er en super ret til gæster. Dels kan den tilberedes i god tid, og dels er gæsterne altid vilde med den.

    Lyder rigtig lækker med den karamelsauce, rigtig god undskyldning til at få en god gang vanilieis meget snart 🙂


  2. Mar 13, 2013
    10:00 pm

    Piskeriset

    Den prøvede jeg for nogle år siden, og den er SKØN! Tror faktisk at gemalen stadig kan huske smagen af den 🙂


  3. Mar 15, 2013
    8:53 am

    Eva

    Uh, den skal prøves sammen med min søn, som elsker både at spise og lave mad (ikke mindst desserter).


  4. Mar 19, 2013
    4:44 pm

    Mesterdrikkeren

    Det ser alt for lækkert ud. den skal helt klar prøves så snart det er weekend. :)!


  5. Apr 11, 2013
    9:02 pm

    birgitte

    Hvornår skal saltet i?


    • Apr 11, 2013
      9:08 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Birgitte!

      Sammen med de øvrige ingredienser 🙂

      Mange hilsner
      Birthe

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!