Newyorkerbyheart

Gourmand World Cookbooks Awards 2012, Carrousel du Louvre, Paris……..

Vores hotel i Paris: Concorde Opera Hotel:

Vi havde en junior suite, som var helt fantastisk:

Første aften spiste kæresten og jeg på en steak-restaurant:

Efter maden mødtes vi med Inger og Pernille til en drink:

Inger fik en Mojito, som så helt vildt godt ud:

Lørdag:

Saint Lazare Banegård……

Lige overfor vores hotel……….

Fin McDonalds restaurant (i midten)……….

Le Havre Butikscenter……….

Vores forkost lørdag………..

Desserten var i denne æske………..

…..nemlig lækre macarons, pistacie og vanilje, som er mine favoritter……..

Lørdag aften:

Jeg fik carpaccio………..

Kæresten fik kalv Milanese…….

Kæresten fik Tiramisu til dessert……….

Jeg fik Crème Brûlée………

Gourmand World Cookbook Awards 2012, Carrousel du Louvre:

Klar til at skulle afsted………

Den omvendte trekant, Carrousel du Louvre…………..

Carrousel du Louvre………

Carrousel du Louvre………..

Jeg var i det officielle program, som den eneste, selvom vi var flere fra Danmark………

Vores billet…………

Carrousel du Louvre…………

Min bog i godt selskab…………

Her er alle dem der deltog fra Danmark……

………..og resten……….

En af de officielle fotografer, han var fra Sverige……….

De to sygeplejersker og mig……

En fransk TV-kok der vandt, omringet af fransk TV……….

Wulffmorgenthaler vandt med deres bog…………

Min kogebog sammen med mine med nominerede bøger………

Jeg holder min takketale……….

Jeg sidder med beviset på at jeg har vundet, ret uvirkeligt……….

Beviset på at jeg vandt……..

…….og sådan ser den ud indeni………

Diverse……….

Små glas med ketchup og dijon sennep fra morgenmadsbuffeten…………

Det eneste vi købte med hjem var noget spansk nougat……..

Vores frokost på hjemvejen var hos Dominos Pizza……….

Min aftensmad på hjemvejen var salat og en limonade……..

Hele ugen op til Gourmand Awards i Paris, var jeg spændt på om turen ville blive til noget. Jeg fik jo min 4. kemo-behandling lige præcis 1 uge inden og det var vigtigt at jeg havde det godt, inden vi begav os til Paris ellers ville det være for stor en risiko. Torsdag var jeg stadig i tvivl om hvorvidt jeg ville være i stand til at tage afsted, men jeg tror at min fysioterapeut hjalp mig. Hun giver mig også akupunktur og satte nåle i nogle steder der ville give mig lidt energi og pludselig vendte det. Den forfærdelige kemo-træthed (den man ikke kan sove sig fra) forsvandt, kvalmen forsvandt samme vej og jeg var klar til at tage afsted – og MEGET lettet :-)

Vi kørte selv derned, men havde selskab af de 2 søde sygeplejersker fra D6, Odense Universitetshospital (OUH), som syntes at jeg skulle have den oplevelse med. Uden dem var vi ikke kommet afsted, det havde været for risikabelt for kæresten at skulle afsted med mig alene så kort tid efter kemo.

Vores køretur derned gik helt som planlagt. Ingen kø, ingen uheld – men det var langt at køre. Vi kørte af flere grunde. Dels fordi der nok der nok ikke var nogen flyselskaber der ville have mig med så kort tid efter en kemo, dels fordi det ville være for stor en smitte risiko for mig at være på et fly og dels fordi at hvis der skulle ske noget, kunne vi køre hjem med det samme. Vi vidste det ville være en lang tur, men vi kunne gøre så mange stop som jeg havde brug for og alle sørgede for at jeg sad så komfortabelt som muligt, de indrettede sig simpelthen efter mig.

Jeg havde kigget på en del hoteller. Vi ville gerne bo midt inde i Paris så vi ikke havde særlig langt hen til Louvre  og så skulle det være lidt kørestolsvenligt, da vi havde kørestolen med derned så jeg kunne bruge den lørdag aften især. Der er utrolig mange hoteller i Paris, så jeg fik hjælp af søde Tina fra FDM-Travel, som jeg har lært at kende. De er altså søde derinde og meget, meget hjælpsomme. Bl. a. sætter jeg meget pris på alle de rejsetips de har derinde fra danskere der har rejst med dem eller som bare har et godt råd. Jeg kigger altid på rejsetips, hvis vi rejser et eller andet sted og hos FDM-Travel er det så nemt, fordi det er samlet på et sted, man skal bare søge på den destination man skal til. Nå, men vi valgte Concorde Opera Hotel, som ligger super centralt i Paris. Få hundrede meter fra Galaries la Fayette (det kendte stormagasin) og lige ved siden af Gare Saint-Lazare (banegården), som er et knudepunkt i Paris for Metro og tog. Det skulle vise sig at det også er et yderst smukt hotel, ligeså smukt som det ser ud på nettet – og lidt til. Det er ikke altid at billeder og virkelighed stemmer overens. Men først skulle vi finde hotellet og ikke mindst finde en parkeringsplads. Kæresten var noget svedt ved at skulle køre rundt i Paris og jeg må sige at jeg forstod ham til fulde. De kører som sindsyge dernede og der er ingen streger på vejen der angiver vejbaner eller noget. Det er bare om at komme først og håbe på at de andre ser en og tager bare lidt hensyn. Desuden er der fodgængere og scootere overalt og de kører både uden- og indenom, de er frygtløse er de. Det var lidt kaotisk, ikke mindst fordi vi kunne se masser af P-skilte, men det var svært at finde nedkørslerne til parkeringskældrene. Endelig fandt vi dog en,fik en parkeringsplads af god størrelse og så var det meget tæt på hotellet, så det var helt perfekt.

Det var svært for mig pludselig at være i Paris. Efter at Anette døde svor jeg at jeg aldrig mere ville tage til Paris, der er for mange minder forbundet med det. Jeg troede at det måske ville være noget andet at komme til Paris, fordi det ville være i en helt anden anledning, men da vi kørte ind i Paris overvældede følelserne mig. Det gjorde ondt langt ind i hjertet på mig at Anette ikke er her mere. At jeg aldrig mere skal tale med hende, høre hendes stemme og hendes smukke latter. Hende der var indbegrebet af liv, glæde, klogskab og kærlighed døde alt for tidligt pga livmoderhalskræft – det jeg nu lider af – det er ret mærkeligt. Heldigvis oplevede hun ikke at jeg blev syg, det ville have pint hende alt for meget, så det er jeg glad for. Tilgengæld ved jeg så også at hun venter på mig deroppe. Jeg ved at hun synes at det er alt for tidligt, men når det nu skal være, så kan vi endelig være sammen igen. Det finder jeg trøst i.

Da vi ankom til Concorde Opera Hotel fik vi at vide at vi var blevet opgraderet til en junior suite, hvilket vi ikke havde nogen indvendinger imod – overhovedet :-D Vi var bare super glade for den ekstra overraskelse. Vores værelse var kæmpe stort med en lille gang med skabsplads, et stort badeværelse med badekåber og badekar og et stort værelse med sofa, stole og en KÆMPE seng (og meget høj seng). I alt 35 kvadratmeter, så det var ikke plads vi manglede. Der stod også en flaske vand sammen med noget chokolade til os, på værelset. Det var dejligt at kunne ligge lidt ned og jeg hvilede lidt mens kæresten tog et bad og gik ud for at se lidt på omgivelserne. Bl. a ville han finde et sted tæt på hvor vi kunne spise. Vi havde aftalt med de 2 sygeplejersker at dele os op og så mødes efter maden til en drink. Kæresten og jeg spiste på en steak restaurant lige overfor hotellet som hed Hippo. Jeg har på fornemmelsen det var en del af en kæde, lidt ligesom Jensen’s Bøfhus, men deres bøffer var dog klasser bedre!! Først fik vi dog lidt brød og nogle lækre, frisklavede chips. Vores bøffer var lækre, møre og med masser af smag. Jeg fik en bagt kartoffel til, kæresten fik grønne bønner som smagte skønt. Bagefter var det tilbage på hotellet og så mødtes vi med pigerne til en drink. Vi var 2 der fik varm chokolade. Jeg troede bare at vil ville få en kop/krus hver, men nej, vi fik en lille kande hver hvilket faktisk var ret synd, for jeg kunne kun drikke 1 kop. Det var meget tykt og helt bestemt chokolade og ikke kakao. Kæresten fik en velfortjent øl og den anden sygeplejerske fik en mojito, som så meget lækker og indbydende ud. Vi kom af med 50 Euro for de 4 ting, så det var ret pebrede priser de kørte med på hotellet, men det var også roomservice, det blev bragt op af hele 2 servitricer. En til at bære drikkevarerne og en til at bære regningen ;-)

Lørdag vågnede jeg op efter en ret god nats søvn. Sengen var lidt hård, men ellers god at ligge i – og så stor så vi næsten kunne blive væk fra hinanden. Den var også meget høj, det var lige før jeg skulle have en lille trappestige for at komme op i den. Kæresten stod tidligt op, for at gå en lang tur i Paris inden den vågnede sådan helt. Han kom tilbage og fortalte at det var virkelig koldt udenfor og at vi skulle pakkes godt ind hvis vi skulle ud. Morgenbuffeten var (selvfølgelig) super lækker, der var alt  hvad hjertet begærede – bortset fra pandekager – men ellers. Der var 4 friskpressede juicer + friskpresset æblemost. Der var vel 10 forskellig slag brød, inkl. brioche, oste, marmelader, masser af frisk frugt (udskåret), pålæg, blandede salatblade, revet gulerod, agurk, radiser, tomater, røræg, pølser, bacon, ris, en slags champignonstuvning, små croissant’er og snegle. Alt i alt rigeligt at spise sig mæt i og mætte det blev vi i hvert fald. Efter morgenmaden blev ville kæresten og jeg ud lidt. Da de 2 sygeplejersker også ville samme vej, blev vi enige om at følges. Det var hundekoldt i Paris, så det var med at blive godt pakket ind.

Jeg ville så gerne finde nogle macarons og jeg vidste Ladurée havde et udsalg tæt på hvor vi boede, for der havde jeg været med Anette, da jeg besøgte hende selv i 2010. Ladurée er et af de meste kendte macaron steder i Paris og der laver et utal af varianter. Udsalget findes i et stormagasin meget tæt på Galerie La Fayette. Vi fandt stedet og fik købt lidt macarons. Jeg købte 3 med vanilje og 3 med pistacie, da det er de to slags der er mine favoritter – med en lille fordel til vanilje :-) Kæresten og jeg forsatte derfra hen til Galerie La Fayette Gourmet, hvor man finder alt godt man kan komme i tanke om at spise. Det er ligesom KaDeWe i Berlin, hvor der på 6. etage findes et sandt slaraffel land for foodies. Vi gik rundt derinde lidt, men købte kun noget spansk turrón (nougat-agtig) med ristede mandler i, som smager så englene synger. Jeg købte det også sidste gang jeg var i Paris. Eneste fejl at det er ret dyrt og så er det meget svært at få fat i. Det hedder Delaviuada Turrón Duro – cruncy almond turron. Hvis nogen falder over det, så sig endelig til – men pas på det er MEGET vanedannende.

Efter at have gået rundt i Galerie La Fayette i en ½ times tid gik vi tilbage til hotellet. Vi havde købt skinke, ost, juice og brød i Galerie La Fayette, så vi kunne spise frokost på hotellet. Vi var på hotellet resten af dagen, indtil det var tid til at gå ud og spise, inden vi skulle til Gourmand Awards. Kæresten småsov, fordi han havde det lide underligt og var bange for at han var ved at være syg – og jeg så lidt Netflix på min Ipad. Vores frokost var fortrinlig og det var hyggeligt at sidde og spise på værelset. I og med at vi var så meget på hotellet, var jeg glad for at vi havde fået sådan en stor suite, det er rarere end bare at have et lille værelse. Ved 15.30-tiden begyndte vi så småt at gøre os klar til den store aften. Kæresten hentede kørestolen henne i bilen, fordi den ville jeg have med. Jeg havde på fornemmelsen at stolene ville være dårlige og at jeg ikke ville kunne holde ud at sidde på dem, så er det var bedre at sidde i kørestolen hvor jeg sidder godt.

Klokken 17 kom de to sygeplejersker op på vores værelse og vi gik ud for at spise en meget tidlig middag. Vi var i tvivl om at hvor meget mad vi ville få serveret, så vi gjorde det sikre at spise først – det skulle vise sig at være en god beslutning. Vi gik over på den anden side af gaden, fra hvor hotellet lå, der lå en række forskellige restauranter. Vi fandt en italiensk restaurant, hvor vi kunne få 2 retter mad for 17 Euro pr. mand, meget rimelig pris. Jeg bestilte en carpaccio med brød til. Den smagte virkelig godt, men manglede noget rucola og lidt frisk, høvlet parmesan ost. Som dessert fik jeg Créme Brûlée, som smagte rigtig skønt, men var lige til den store side (hvilket egentlig ikke er noget skidt), så jeg måtte levne lidt. Kæresten fik kalvekød Milanese og Tiramisu, hvilket også smagte dejligt (jeg fik lige lov til at smage et par bidder). Efter at have spist gik vi tilbage til hotellet for lige at benytte toilettet inden vi fik hjælp til at få prajet en taxi som havde plads til en kørestol. De tjenende ånder var så venlige at spørge om vi skulle til modeuge. Det grinede vi lidt af, men det var da en kompliment. Modeugen er dog først i denne uge :-D Jeg tror at det var ligeså meget fordi vi skulle til Carrousel du Louvre, hvor der tit afholdes store modeshows under modeugen. Vi ankom til Carrousel du Louvre ved 19-tiden, i god tid inden det gik løs. Det startede først kl. 20. Men inden vi fandt ud af hvor vi skulle hen osv. så gik tiden. Alle kogebøgerne der var nominerede var udstillet, så vi gik på jagt for at finde min – og vi fandt den – den stod i fint selskab sammen med andre danske (og skandinaviske) bøger. Vi vidste på forhånd at vi skulle sidde ved bord 9 (ud af over 100 borde), helt oppe på forreste række. Vi tjekkede bordlisterne for at se hvem vi skulle sidde med. Vi skulle sidde sammen med 2 danskere, som kom fra KageKompagniet, 2 kvinder hvis ekspertise er at lave kage. De var super søde og nemme at tale med – og de var oprigtig glade på mine vegne da jeg vandt. Vi fik os placeret og da vi så stolene var jeg virkelig glad for at jeg sad i kørestol, det var nogle værre pinde. Et par af de høje herrer fra Gourmand Awards kom og hilste på mig, fordi jeg har haft mailet en del frem og tilbage med dem, det var hyggeligt at få sat et ansigt på. Bordene var 10 personers, runde borde hvor der stod vand, vin svenske kødboller, tyttebær marmelade, sennep, forskellig knækbrød og noget ost der mindede lidt om pecorino, men det tror jeg ikke det var. Det var som om de havde valgt et svensk madtema af en eller anden grund. Flere af dem der er involveret i Gourmand Awards er også svenskere, uden jeg helt ved hvorfor. Ved hvert kuvert var der også brød med foie gras. Det var nok noget virkelig sølle mad, bliver jeg nødt til at sige. Kødbollerne var ikke noget at prale af og det samme kan siges om knækbrødet. Foie gras er jeg ikke så meget til – og det er ikke ud fra et idealistisk synspunkt – men smagsmæssigt er jeg bare ikke vild med det. Osten var faktisk det bedste. Der skulle også være chokolade ved hver hvert bord, men det var der altså ikke ved vores – og det skulle endda have været Valrhona – så det var vi kede af at vi gik glip af. Kl. 20.30 gik de i gang og da der var flere der skulle nå et fly, gik det ret hurtigt. Der var masser af priser der skulle uddeles omkring 89 tror jeg og alverdens lande var repræsenteret. Der var nogle fra Aserbajdsjan, Mexico, Spanien, Tyskland, Frankrig, England, USA, Australien, Japan, Kina, Afrika, Danmark osv så der var en broget flok af mennesker og det gjorde det vældig spændende at være der. Ca. midt i det hele var blev det tid til at uddele prisen i min kategori som hed “US Cuisine“. Jeg havde ingen tro på at jeg ville vinde overhovedet, idet jeg var oppe mod en amerikaner, en japaner, en tysker og en franskmand. Jeg forestillede mig at amerikaneren og franskmanden var favoritter. Amerikaneren af indlysende grunde og franskmanden fordi det blev holdt i Paris. Så jeg sad der, totalt uforberedt da mit navn blev råbt op. Jeg har altid syntes at det var lidt pjattet at begynde at græde over at få sådan en pris og der sad jeg og fik den største klump i halsen, det var den vildeste følelse, måske især fordi det kom så meget bag på mig. Kæresten og de 2 sygeplejersker syntes at de havde set flere indikationer på at jeg ville vinde, jeg havde ikke opdaget noget som helst – eller i hvert fald ikke taget dem som indikationer på at jeg ville vinde. En af indikationerne syntes de havde været da præsidenten for det hele kom ned og sagde til mig, at hvis jeg vandt så skulle jeg ikke komme op på scenen, de ville komme ned til mig. Jeg ved ikke hvor jeg var henne i mine tanker, men i hvert fald var det aldrig faldet mig ind at jeg ville vinde, så jeg blev pludselig revet ud af min egen lille verden og fik stukket en mikrofon i hånden, fordi jeg skulle holde en takketale. Det blev vist noget værre vrøvl og jeg kan faktisk overhovedet ikke huske hvad jeg fik sagt, men det har garanteret været fuldstændig usammenhængende, fordi jeg var så uforberedt. Jeg ved dog at jeg fik takket mit forlag, Nyt Nordisk Forlag. Men prisen er jo mindst lige så meget grafiker Pia Darfelts og fotograf Line Falcks, som det er min og forlagets fortjeneste. Vi har alle en andel 1/4 hver, fortjeneste i denne bog, som ikke kunne være skabt uden en af de andres tilstedeværelse. Forresten så har Line Falck lagt nogle flere af de utrolig smukke billeder ind på hendes side, tag et kig HER. Hun har – sammen med Pia Darfelt – skabt en hel unik stemning i bogen, som gør at jeg i hvert fald føler mig godt tilpas når jeg åbner bogen.

Nå men tilbage til aftenen til Paris. Det var så vildt at få udleveret beviset på at jeg havde vundet i min kategori. Faktisk tror jeg at de danskere der var nomineret, de vandt i deres kategori. Wulffmorgenthaler vandt ungdomsprisen. Jeg mener at Claus Meyer vandt brød-prisen og det danske landshold i grill vandt BBQ prisen, så det var en rigtig god dag at være dansker på og jeg er uendelig stolt af min pris, som står synlig fremme  herhjemme. Mange har spurgt mig hvad jeg vandt? Jeg vandt æren og et diplom der viser at jeg vandt. Efter jeg havde fået min pris var klokken over 22.00 og jeg var ved at være træt, så vi bestemte os for at tage hjem. Jeg har også ved at være træt af at sidde og havde nogle smerter. Så kæresten fandt en taxa, som kunne transportere os tilbage til hotellet. Da vi kom tilbage til hotellet, fik vi lige lidt at drikke for at fejre det – jeg var helt høj af det hele – og også vældig træt.

Søndag stod vi tidligt op. De åbnede for morgenmaden kl. 06.30 og vi var blandt de første der var dernede. Vi ville køre tildigt, så vi kunne komme hjem. Da kæresten ville ned til bilen med tingene var garagen lukket, det vidste sig at P-kælderen var tilknyttet en butiksarkade og ikke havde åbnet om søndagen, en detalje vi havde overset, så nu var gode råd dyre. Kæresten til tilbage til hotellet og spurgte om de kunne hjælpe og det ville de gerne, men de ville ikke love noget, de sagde at det var muligt at vi blev nødt til at blive der en ekstra dag. Det ville have været ok hvis det kun var kæresten og mig, men vi havde også et ansvar for de 2 sygeplejersker, der skulle hjem og arbejde om mandagen og ellers ville miste penge for en hel dag, derfor blev vi nødt til at gøre alt. Heldigvis blev portneren til P-kælderen overtalt af en fra hotellet til at åbne for os, så vi kunne komme afsted. Vi blev lidt forsinkede, men kom afsted ved 9-tiden og med de problemer vi havde, var vi glade for i det hele taget at komme afsted.

Jeg tog et par ekstra morfinpiller inden vi kørte, for at være på forhånd med smerterne, fordi jeg skulle sidde så længe. Vi holdt selvfølgelig pauser undervejs og spiste også både frokost og aftensmad, men vi sad også rigtig meget. Jeg klarede det virkelig godt hvis jeg selv skal sige det. Det tog 12 timer inkl. pauser og vil holdt vel 4 eller 5 pauser. Vi var hjemme lidt før klokken 21 og jeg tror at det er sikkert at sige at vi alle var godt trætte. Kæresten kørte hele vejen på nær godt 70 km, hvor den ene af sygeplejerskerne kørte. Jeg må ikke køre bil længere, hvilket er virkelig irriterende, men jeg får for meget morfin og morfinlignende medicin, så bilkørsel med mig selv som chauffør, den tid er ovre.

Det eneste dramatiske der skete – heldigvis – på vores vej hjem var at vi blev stoppe af politiet. Det var mens en af sygeplejerskerne kørte og det var helt synd for hende, for hun blev så nervøs for at hun havde kørt for stærkt. Det viste sig at være toldere og da vi ikke havde noget med – og kæresten forklarede hvorfor vi havde været i Paris – fik vi lov til at køre igen.

Det var en fantastisk tur og jeg er så uendelig taknemmelig overfor de 2 sygeplejersker at de gjorde dette. De gjorde det i deres fritid og betalte for sig selv, det var virkelig stort af det. Det viser hvilket stort hjerte de har. Uden dem var den tur ikke blevet til noget. Det havde været for stort et ansvar for kæresten at have taget mig med derned alene, så kort tid efter jeg havde fået en kemo-behandling. Den eneste grund til at vi kom afsted og jeg fik den store oplevelse med, var pga dem og den næstekærlighed de udviste. Det vil jeg altid være dem taknemmelig for og vil aldrig kunne takke dem nok…….

Efter jeg kom hjem oplevede jeg mere omtale end jeg nogensinde har oplevet, dels pga. at jeg vandt og dels fordi jeg har kræft. Jeg sagde ja til alle der kontaktede mig, ikke fordi jeg syntes at det er fedt at være i medierne, men fordi jeg så gerne vil fortælle min historie. Jeg kommer i Alt for Damerne her i marts eller april måned, jeg har været i P4, Berlingske og i JydskeVestkysten. Jeg vil så gerne udbrede alles kendskab til HPV-vaccinen, hvor vigtig den er for både piger og drenge – mænd og kvinder. Den yder beskyttelse helt op til sidst i 40′erne. Selvom beskyttelsen falder, så synes jeg stadig at det er pengene værd. Indtil du er 27 år er vaccinen gratis resten af året ud. Men ligesom vaccinen er vigtig, så er det også – mindst – ligeså vigtig at tage imod tilbuddet om celleskrab og at få en underlivsundersøgelse hvert år. Hvis jeg kan være med til at redde et menneskeliv ved at fortælle min historie, så har det jeg går igennem ikke været forgæves – så har mit liv ikke været forgæves – og det er det jeg gerne vil opnå.

Print Friendly
Tilbage

16 kommentarer


  1. Mar 7, 2013
    9:51 pm

    Lise-P

    Det lyder som om I har haft en helt fantastisk tur, og hvor var det da godt du kom afsted.
    Stort tillykke med prisen, det er sku sejt :)


  2. Mar 7, 2013
    10:00 pm

    Anne Jørgensen

    Kære Birthe.
    Sidder her og småklukker og glædes så meget på dine vegne – og sikken en historie du har at fortælle :-) Jeg slugte den med smil om munden og tårer i øjenkrogene, mens jeg tænkte, hvor god du er til at suge øjeblikket til dig og opleve med alle sanser. Det lyder som en fantastisk tur – og endnu en gang – hvor var det flot du vandt . Tillykke – tillykke – tillykke Kh. Anne


  3. Mar 7, 2013
    10:13 pm

    Lene Olsen

    Kære Birthe
    Du er super til at beskrive din tur til Paris, synes næsten jeg var med, så levende fortæller du om dine oplevelser og stor tak for det – jeg elsker Paris. At du udviser taknemlig overfor de 2 sygeplejersker der ledsagede dig på turen, forstår jeg til fulde – de besidder menneskekærlighed så det batter, det har vi alle sammen brug for i vores forstyrrede Verden. Du vandt – det kan du være rigtig stolt af, det er bare så vel fortjent. Knus fra Lene O.


  4. Mar 7, 2013
    11:31 pm

    Gitte L. B.

    Jeg er igen rørt til tårer… Allerede da jeg så de smukke billeder. Det lyder som en helt igennem fantastisk tur for dig. Tænk, der findes så gode og rare mennesker, som de to sygeplejersker, som var med til at gøre denne tur til virkelighed for dig. Hvor var det godt du kom afsted, når du nu også løb med prisen. Har ønsket tillykke andetsteds, men skriver det gerne igen – TILLYKKE.
    Håber du har lidt mere ro på nu, så du nyde og fordybe dig i alle dine oplevelser den sidste uges tid.
    Vid at, dine opskrifter og kogebog bliver brugt med glæde. Du gør en forskel i denne verden – du er et smukt mennesker, som fortjener alt det bedste.
    Pas på dig.
    Masser af varme tanker herfra.


  5. Mar 8, 2013
    1:39 am

    Karl-Christian Frølunde

    Du er simpelthen SÅ sej, Birthe. Mange gange tillykke med awarden.


  6. Mar 8, 2013
    9:28 am

    Charlotte den 2.

    Hvor var det spændende at læse dit indlæg – næsten som at være der selv. Du skrive så skønt, levende. Mange dejlige billeder.
    HVOR ER DU SMUK BIRTHE.

    Mange kærlige hilsner
    Charlotte


  7. Mar 8, 2013
    3:55 pm

    Tina

    Et stort tillykke med prisen :-)


  8. Mar 8, 2013
    6:47 pm

    Camilla

    Skøn beretning, og hvor er det skønt, at de 2 sygeplejersker muliggjorde denne store oplevelse. Det lyder til at have været en god tur, med alt hvad der dertil hører. Det var dejlig læsning, og jeg kunne ikke lade være med at smile over, at du var helt blank, men at de andre nok måske havde på fornemmelsen at du ville vinde :o )


  9. Mar 8, 2013
    9:10 pm

    Marianne Brøndum Pedersen

    Hej, hvor er jeg glad på dine vegne, sikke en fantastisk oplevelse. Til lykke. Din kogebog er altså også god.
    Forrige sommer var jeg i Paris – i bil – gør det aldrig, aldrig igen. Så jeg har stor respekt for din kæreste, ved hvor tør i munden han nok også var…
    Det lyder til at du er inde i en periode hvor mad igen spiller en rolle, nyd det – og så ønsker jeg for dig, at det du skal igennem bliver uden for mange frygtelige smerter.
    Knus herfra.
    Marianne i Middelfart


  10. Mar 9, 2013
    4:29 pm

    Lea

    Åhhr kæreste Birhte, jeg blev helt rørt, da jeg så billedet af at du holder din takketale. Hvor du fortjener det!!
    Hvor er det bare nogle fantastiske billeder og hvor ser du SKØN ud!
    Igen tusind gange tillykke med det.
    Forresten fik jeg min sidste Hpv-vaccine i mandags. Jeg tænkte på dig da jeg fik den og håber at de kun forsker mere i vaccinen fremover.

    Kærligst Lea


    • Mar 9, 2013
      4:31 pm

      Lea

      Og så har jeg stavet dit navn forkert! De billede gjorde mig da også helt befippet :-D


  11. Mar 9, 2013
    10:12 pm

    Birte Poulsen

    STORT TILLYKKE Birthe. Hvor var det godt at du fik den tur og den “Award”. Fuldt fortjent. Lyder også som en oplevelsesrig tur. Glæder mig så meget på dine vegne.
    Jeg har heldigvis gået til celle-skrab prøverne hver gang. Har fået et keglesnit 2 gange, som heldigvis udryddede de skadelige celler. Min halvsøster døde af livmoderhalskræft, da hun kun var 39 år. Hendes mor døde af det samme…. Min datter på 29 år har også haft celleforandringer, så vi betalte for vaccinationen til hende, da det åbenbart ligger til vores familie. Det er bare SÅ vigtigt at der bliver sat focus på dette – og DET er DU med til med din blog Birthe – TAK for det. Og hvor dejligt at du har det godt for tiden. DEJLIGT at der igen kommer opskrifter fra dig :-) . Bliver så glad når jeg ser, at du lægger opskrifter ind – så ved jeg at du har det nogenlunde! – Min datter og jeg følger dig trofast!
    KH Birte


  12. Mar 11, 2013
    8:25 pm

    TineLee

    Stort tillykke, Birthe!

    Og sikke en dejlig oplevelse midt i al din sygdom – det må da ha været tiltrængt med sådan en god oplevelse :-)
    Hvor er det stort af de to sygeplejersker, som også var med til at gøre turen mulig, jeg synes det er så flot af dem, at de valgte at støtte dig, som i princippet “bare” er en del af deres job.

    Kh TineLee


  13. Mar 16, 2013
    9:34 am

    Caroline

    Kæmpe stort tillykke med prisen, selvom jeg endnu ikke har din kogebog (jeg ønsker mig den i fødselsdagsgave :-) ) så er jeg sikker på det er helt velfortjent! Jeg kigger altid herind når jeg mangler en opskrift.
    Ønsker alt godt for dig!
    Caroline


  14. Mar 17, 2013
    6:33 pm

    en fan

    Kære Birthe
    Tusind tilykke fra en fan.
    Det lyder som om det har været fantastisk.
    Hilsen fra en fan


  15. Apr 4, 2013
    4:54 pm

    Kirsten

    Nøj din kogebog giver mig mundvand! Nam! Den skal min mor da have i gave! (Så jeg kan ‘give’ hende ideer til maden) jeg har engang hved en fejl fundet en side over steder hvor folk med kræft kan få rabat. Ps. det var en pdf fil. De beste ønsker
    herfra:-)

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Jeg er også på Twitter

Mine netværk

Abonnere med e-mail


 

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!