Newyorkerbyheart

Frisk pasta a la Newyorkerbyheart……….

Rødløg og champignon sauteres……….

Fløde hældes ved…………

Frisk spinat og citronsaft kommes ved………..

Friskkogt pasta vendes i…………

Velbekomme…………

Den første aften jeg var hjemme fra min 6. – og sidste – kemo-behandling lavede jeg en pastaret. Vi havde noget frisk pasta i køleskabet som skulle bruges, sammen med noget fløde, så det var ikke så svært at finde ud af hvad vi skulle have, selvom jeg føler jeg er helt og aldeles ideforladt når det kommer til mad lige pt…..

Jeg fik kæresten til at tage nogle champignon og noget frisk spinat med hjem og så var den hjemme.

Frisk pasta a la Newyorkerbyheart, 2-3 pers.:

1 rødløg, skåret i smalle både

2 fed hvidløg, knust og finthakket

2½ dl piskefløde

2 tsk. frisk timian

250 g champignon, skåret i skiver

2 håndfulde frisk spinat

fintrevet skal af 1 økologisk saft

saft af ½ citron

salt, friskkværnet peber

olivenolie til stegning

frisk pappardelle

Servering:

parmasanost, friskrevet

lidt frisk timian

Varm lidt olie op på en pande og kom rødløg på, lad dem stege til de bliver bløde, men uden at de tager farve. Tilsæt champignon og lad dem stege med, til væden fra dem er kogt ind. Hæld fløde ved, sammen med citronskal, -saft, timian, salt og friskkværnet peber. Lad det koge ind, til fløden bliver ca. halveret og tykkere. Tilsæt den friske, godt skyllede spinat og lad det varme med til det er faldet sammen. Smag til. Vend friskkogt pappardelle i og vend det godt rundt, så saucen hænger ved pastaen. Server rygende varm med lidt friskrevet parmesan og frisk timian.

Print Friendly
Tilbage

4 kommentarer


  1. Apr 28, 2013
    9:06 pm

    Charlotte

    Det var da godt nok en lækker ret – og nem! Den skal helt sikkert prøves inden for meget kort tid :)


  2. Apr 28, 2013
    9:53 pm

    Prinsesse Suh

    Elsker nemme og lækre retter!


  3. Apr 29, 2013
    3:45 pm

    Heidi

    Den skal helt sikkert prøves. Ser vildt lækker ud :-)


  4. May 2, 2013
    8:42 pm

    Susann Romy

    En pastaret lige efter min smag! Champignon og flødesovs – mums!

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Jeg er også på Twitter

Mine netværk

Abonnere med e-mail


 

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!