Newyorkerbyheart

Kræft-dagbog: CT-scanning……………

Hospitalsklovnen Lulu på arbejde på Odense Universitetshospital……………

Hveder…………

Lasagne med grøntsagsrester…………….

I sidste uge var endnu en travl uge synes jeg. Ikke fordi jeg skulle så meget, men alligevel var der flere dage der var optaget. Jeg var hos frisøren til en klipning, hvilket mit hår trængte til efter at have været igennem nogle hårde kemo-kure. Jeg har ikke tabt håret, men mit hår er blevet væsentlig tyndere og jeg har langt fra så meget af det som jeg har haft. For første gang i hele mit liv er jeg glad for at jeg har så meget hår – ellers har jeg tit bandet af det – fordi det er så varmt og tungt at gå med. Men i denne situation har det hjulpet mig til at jeg ikke mistede mit hår og det var jeg inderligt værdsat. Jeg ved ikke hvorfor det har stået som noget forfærdeligt, at miste mit hår, jeg ved jo godt at i det store billede er det en lille bitte ting. Men for mig har det ikke været en lille ting og jeg tror at mennesker der ikke har stået i den situation at de kunne miste deres hår, de ved ikke hvor slem en følelse det faktisk er. Alle jeg har sagt til at jeg frygtede at miste mit hår, har bare fejet det af bordet og sagt at det jo er en lille ting imod alt det jeg kæmper i mod. Det er det måske, men måske mennesker der ikke har prøvet at stå i situationen ikke helt ved hvad det gør ved et menneske at stå hvor jeg står. Jeg ved jo godt at alle vil mig det bedste og mener det bedste når de siger forskellige ting til mig, men nogle gange kan det faktisk såre – eller føles som om de ikke er klar til at møde mig der hvor jeg er lige nu. Måske er det også bare mig der er mere nærtagende end vanligt og meget tyndhudet…….

I torsdag var jeg til en CT-scanning på Odense Universitetshospital. Det tog ikke lang tid, men det undrer mig at jeg ikke har fået en tid til en samtale. Jeg undrer mig over hvornår jeg får resultatet af den og om det bare bliver telefonisk eller hvordan?? Meget mærkeligt, lidt som om der ikke helt er styr på det. Det ender nok med at jeg selv må kontakte dem og høre hvad resultatet er, jeg synes jo bare det ville være dejligt at få resultatet overbragt personligt. I hvert fald burde de kende resultatet i denne uge.

Torsdag aften var det aftenen inden St. Bededag og dermed tradition for at spise hveder. Jeg bagte en stor portion i år og har kommet nogle i fryseren, fordi de jo smager godt og sagtens kan spises selvom det ikke er aftenen inden St. Bededag. Vi havde besøg af kærestens mor til hveder.

Fredag (St. Bededag) havde vi besøg af en veninde jeg lærte at kende da vi begge var au pairs, helt tilbage i 1990-1991. Hendes familie havde et sommerhus i New Hampshire – ellers boede de i nærheden af Boston. Det var en norsk pige der introducerede os for hinanden og det er vi begge virkelig glade for. Det har været et venskab hvor vi ikke har set hinanden så meget, men det føles som om vi aldrig har været fra hinanden når vi mødes. Et venskab hvor vi ikke har haft forbindelse med hinanden i flere år og så pludselig er vi dumpet ind i hinandens liv igen og jeg værdsætter det umådelig meget. Hun kom ned til sen frokost – og havde selv sandwich med – og imens kørte hendes 2 piger og hendes ven en tur. Senere kom de så tilbage og vi fik alle Manhattan-style cheesecake som jeg havde set en lejlighed til at lave 🙂 Jeg elsker når der opstår en mulighed for at lave den, for det er min yndlingskage/dessert……….

Lørdag kørte kæresten og jeg til Tyskland og fik handlet lidt ind og bare for at hygge os lidt. Vi fik købt store mængder ind af bl. a. Barilla pasta og det blev også til nogle glas Bertolli tomatsovs, som jeg jo sværger til når jeg ikke orker at lave tomatsovs. Faktisk bruger jeg ikke andet end den og har jeg den ikke, så laver jeg det hellere selv, end at købe noget af det jeg ellers kan få fingre i. Jeg synes at alle andre mærker herhjemme smager syntetiske. Vi handlede flere forskellige steder. Vi handler altid i Edeka og som regel også i Sky. Denne gang var vi også i Fakta i Aventoft. Det er en rigtig fin forretning de har fået der.

Af mad har vi i denne uge fået rugbrødsmadder et par aftner. Efter jeg selv er begyndt at bage rugbrød, har vi ikke noget imod at spise rugbrød til aften et par gange – eller jeg har ikke. Kæresten har aldrig haft noget i mod det. Vi har også fået lasagne et par dage, fordi jeg havde nogle grøntsager der skulle bruges og så er lasagne jo smart at lave, fordi der kan kommes alt i kødsovsen. Senere kommer der også en opskrift på en lækker vegetarret med squash som vi har fået. Den tog lidt tid at lave, men den smagte dejligt og så var der til 2 dage, så det var ikke så slemt…….

I denne uge er der ikke noget jeg skal og det glæder jeg mig til. Desværre får jeg heller ikke fysioterapi, fordi min fysioterapeut er på ferie. Jeg er uendelig træt for tiden og kan nærmest sove døgnet rundt, hvis jeg gav mig selv lov til det. Jeg sover længe hver dag og kommer kun op fordi jeg tvinger mig selv op – og hvis det ikke var for kæresten – så gik jeg i seng igen ved 19 eller 20-tiden. Men jeg holder mig oppe til omkring kl. 22.00 hver aften, men så er jeg også helt færdig. Jeg har slet ikke de kræfter jeg gerne ville have. Jeg håbet at forårets komme hjælpe på det – eller også må jeg måske bare acceptere at det er sådan det er at være syg………….

Søndag kørte vi en tur til Haderslev og gik en tur

Print Friendly
Tilbage

9 kommentarer


  1. Apr 30, 2013
    9:17 pm

    Miriam

    Ens hår er en del af ens identitet. Især som kvinde. Jeg tør da godt indrømme, jeg før har gået grædende fra frisørbesøg, fordi frisøren påstod at kunne håndtere mit lange, meget krøllede hår, men endte med at slagte det totalt. Og hvis man er glad for at have længere hår, så tager det jo altså LANG tid, før det gror ordentligt ud igen… Så at blive helt skaldet som følge af kemo – det ville jeg også frygte meget mere end kvalmen og trætheden!


  2. Apr 30, 2013
    9:19 pm

    Katja

    Åhh hvor er det dårligt at du IKKE allerede inden ct havde en svar dato klar.
    Jeg arbejder som radiograf (udfører røntgen og ct-scanninger) – og tit spørger jeg patienten bagefter om de har en tid på ambulatoriet til svar…og siger de nej opfordrer jeg til at – hvis energien er til det – at de efter scanning går op til ambulatoriet og fåe en tid med hjem. ELLER ringer til dem hjemmefra og siger at scanningen er overstået og der skal findes en tid !

    JEG håber du snarest får en tid – og svaret er godt !
    Mange knus Katja


  3. Apr 30, 2013
    9:38 pm

    Trine

    Åh der er så meget i alt det du skriver.
    Jeg blev erklæret rask efter lymfekræft for et år siden. På fredag den 3. maj skal jeg igen scannes på OUH.
    Selvom man forventer at alt er vel vil man nok altid gå med tanken om, om det igen skulle dukke op.
    Mange hilsener fra Trine.


  4. Apr 30, 2013
    9:42 pm

    SushiStegen

    BabyGirl og jeg sender dig varme kærlige virtuelle kram, og håber du snart får lidt flere kræfter


  5. Apr 30, 2013
    9:58 pm

    Karen

    Hej Søde Birthe,
    Jeg kan dæl’me godt forstå det med håret. Tænk på Samson, der mistede alle sine kræfter, den dag Dalila klippede ham? Der er noget symbolsk livskraft over det med hår. Og at miste det helt er lidt som at miste sig selv (sagde hende med det tynde halvlange nordiske pjuskehår, som bare ikke VIL klippes modesmart ;-)) Du har sådan et smukt, blankt, mørkt hår – og du ville aldrig føle dig som dig selv, hvis du ikke havde det. At det at miste håret, så er knap så ringe som at falde død om – det er da rigtigt. Men at miste en af de ting, der er med til at definere ens identitet – det er ringe. Nu er jeg jo ikke en, der hverken er syg, eller som arbejder med folk, der er det – derfor er mit synspunkt rigtig lavpraktisk. At beholde sit hår er som at beholde sig selv.
    Knus, Karen


  6. Apr 30, 2013
    10:08 pm

    Lene Olsen

    Åh, søde, seje Birthe, hvor har jeg lyst til at komme forbi dig og give dig en kæmpe krammer – nu må du nøjes med at få den visuelt. Kæmpe krammer til dig. 🙂
    Du virker utrolig stærk og dine tanker og alt det du i øvrigt deler med vi andre viser, at du er et fantastisk varmt og kærligt menneske, der på trods af alvorlig sygdom har overskud til at vise alle vi andre vejen – love you for that.
    Her til aften har jeg lavet den pastaret du omtalte forleden – uhm hvor det smagte. Jeg er gift (49 år)med en mand som stadig er utroligt aktiv (cykler mellem 5.-6.000 kilometer om året) så ud over løg, champignon og spinat tilføjede jeg et par koteletter, som jeg skar i skiver og kom i retten, det gjorde den ikke mindre lækker. Så tak for opskriften – den kan anbefales.
    Sender dig og kæresten mange tanker. Knus fra Lene O.


  7. May 1, 2013
    11:34 am

    Yvonne Thygesen

    Først tak for dine tanker og meninger.Svar på scanning får man normalt efter 5 hverdage og som du selv skriver får man normalt en ny dato for samtale om resultat af scanning. Desværre kan der jo ske fejl, så det er nok en forglemmelse.
    De venligste hilsner og tanker.


  8. May 2, 2013
    8:10 am

    elsebeth

    håber du får svar snart,da ventetiden er slem.Tak fordi du giver så meget til os andre.


  9. May 2, 2013
    6:00 pm

    Karen

    Hej Birthe.
    Jeg er dybt imponeret over at du finder overskud til at holde din hjemmeside igang og takker for alle de fantastiske opskrifter du inspirerer med.
    Jeg ved af egen erfaring, at den træthed du oplever ikke er én du kan sove fra..!
    Mit hår er begyndt at gro ud efter kemo og for mig var det ikke noget problem at miste det – overraskende nok for jeg gik MEGET op i min frisure inden:)
    Lad vær’ at brug din energi på noget der måske ikke sker eller ikke bliver så slem…
    Knus fra Karen

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!