Newyorkerbyheart

Måltidskasse fra Fru H: Burger med grov fritter……………

Aïoli………

Fritterne………..

Burgeren samles………..

Aftenens tallerken………

I dag er menuen fra Fru H’s måltidskasse, burger med grovfritter og aïoli. Som de andre ting der har været i måltidskassen (som kan ses her og her), er det nemt og hurtigt at lave.

Jeg tilsatte lidt chipotle til farsen, for at give lidt smag. Desuden brugte jeg frisk rosmarin i aïoli’en. Den ene af de bagte kartofler der var med i måltidskassen var rådden indeni – det var ikke noget der kunne ses udenpå, så Fru H kan ikke gøre for det – men jeg var i tvivl om det var nok i de 2 kartofler der var tilbage, så jeg tilsatte en sød kartoffel som jeg havde.

Jeg skriver opskriften som jeg lavede den………..

Burger med grovfritter og aïoli, 2 pers.

Grovfritter:

3 bagekartofler, skrubbet og skåret i stave

olie

salt, friskkværnet peber

Burger:

400 g hakket oksekød

½ tsk. chipotle pulver

salt, friskkværnet peber

Desuden:

2 tomater

agurk i skiver

salatblade

rødløg i skiver

2 store burgerboller (køb dem eller bag dem selv som her)

ketchup

Aïoli:

½ dl god mayonnaise (f. eks. Hellmans)

½ spsk. citronsaft

1 fed hvidløg, meget finthakket eller presset

salt, friskkværnet peber

lidt frisk rosmarin, finthakket

Forvarm ovnen til 200 grader (varmluft). Kom kartoffelstavene i en plastpose, hæld lidt olie i sammen med salt og friskkværnet peber. Vend det hele godt rundt i posen, så det er godt fordelt. Hæld det ud på en bageplade beklædt med bagepapir og bag dem i ca. ½ time, vend dem halvvejs. Rør mayonnaise med citron, hvidløg, rosmarin, salt og friskkværnet peber. Lad det stå og trække i køleskabet. Bland det hakkede kød med salt, friskkværnet peber og chipotle pulver – bland det sammen. Form til bøffer og steg på en varm pande, i lidt olie, i 4-5 minutter, alt efter hvordan du ønsker bøffen stegt. Flæk burgerbollerne og rist dem på skærefladen. Smør burgerbollerne med lidt aïoli. Læg burgeren sammen med salat, tomat, agurk. Server med ovnfritterne og den resterende aïoli.

Print Friendly
Tilbage

Én kommentar


  1. May 10, 2013
    11:30 am

    A + K = ♥

    Mmh, det ser godt ud – burgere med fritter holder bare altid!

    – Anne

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!