Newyorkerbyheart

Kræft-dagbog: de sidste stråler………

Tirsdag var den sidste dag med stråler, dejligt at det nu er slut. Det har været meget hårdt for mig at skulle tage turen til Odense hver dag, selvom jeg er blevet hentet og bragt. Sådan en køretur tager virkelig på mine kræfter. Jeg synes at det har været en hård omgang at få stråler – selvom det jo ikke gør ondt som sådan. Men jeg har været meget plaget af smerter og diverse andre ting, som jeg skal skåne jer for. Nu skal jeg så bare gå og vente og se om de har den virkning vi ønsker.

Jeg har haft store problemer med min mave i denne periode. Nogle dage gik jeg rundt med en mave som var helt udspilet og meget øm – en helt anden form for smerte som jeg ellers er vant til – men jeg synes ikke jeg har brug for flere smerter lige nu. Fredag eftermiddag, lige efter stråler syntes de på Odense Universitetshospital (OUH), at jeg skulle indlægges pga det ubehag jeg havde. De talte om at det måske kunne være noget tarmslyng og at de gerne ville observere mig. Men I ved jo hvordan jeg har det med OUH, så jeg bad om at blive indlagt på Kolding Sygehus i stedet for, for der har jeg en åben indlæggelse. Jeg blev fragtet til Kolding, hvor kæresten mødte mig. Efter lidt snak frem og tilbage med lægen på afdelingen, kunne vi ikke rigtig finde nogen grund til at jeg skulle blive der. Mine værdier var som de skulle. De ville dog lige scanne min blære, for at se om jeg tømmer den, fordi jeg løber på toilettet hele tiden. Det vidste sig, at der stod over 700 ml i min blære. Normalt kan en blære tømmes med en engangskateter, men det kan ikke lade sig gøre hos mig, fordi kræftknuden er for stor og det er umuligt at komme frem til blæren. Det kan jeg selvfølgelig ikke blive ved med at gå rundt med, men det er ikke noget akut, som er farligt for mig. Så Kolding Sygehus ringede til Fredericia – hvor de har specialister – og de lovede at ringe til mig mandag eller tirsdag. Da det var på plads kunne jeg tage hjem igen – lettet – for jeg havde absolut ikke lyst til at være indlagt.

Weekenden blev ikke brugt på særlig mange aktiviteter for mit vedkommende, jeg var lige med nede og handle lidt søndag, men ellers hvilede jeg mest. Jeg var uendelig træt og tappet for energi, efter en uge hvor jeg havde været i Odense hver dag.

Inden min sidste omgang stråler i tirsdags, havde jeg en samtale med min læge på afdeliing R (Onkologisk). Vi talte lidt om hvordan jeg havde det og hun fortalte mig at med disse stråler har vi nu udtømt denne mulighed, med mindre der kommer kræft et nyt sted, ellers er det slut. Jeg skal nu lige vente og se om der er nogen virkning af strålerne, hvilket de helt sikkert forventer at der vil være, for det er der næsten altid. Ellers har jeg kun kemo tilbage. Jeg må ærlig tilstå at jeg ikke er vild med at skulle i gang med kemo igen. Selvom jeg havde det ok under store dele af kemoen, sled det alligevel hårdt på mig og jeg var totalt udmattet bagefter. Jeg synes ikke at de pinsler jeg var igennem stod må med det resultat der kom ud af det. Men jeg fik også at vide, at hvis jeg ikke får mere kemo så har regner de med at jeg har ½-1 år tilbage.

Det jeg skal finde ud af om jeg vil bruge noget af den tid jeg har tilbage på at have det dårlig efter kemo, som så i den anden ende måske kan give mig lidt ekstra tid. Men det med tiden er der jo ingen der i realiteten der ved.

Det med døden er en underlig ting, som jeg tænker meget over. Jeg tænker over hvordan det vil føles?? Om jeg vil være ved bevidsthed?? Vil jeg være omgivet af dem som jeg gerne vil have skal være der?? Vil jeg føle nogen smerte?? Vil jeg selv vide hvornår det er tid?? Vil jeg nå at få taget afsked med alle?? Det er sådan nogle tanker der går igennem mit hoved, når jeg ligger og ikke kan sove om natten. Døden er kommer så tæt på i vores liv, det er som om vi lever med den som blind passager hver dag

 

Maden er virkelig ikke noget at skrive om for tiden. Det bliver det som jeg lige kan overskue at lave og det er ikke særlig meget.

Marineret kylling stegt på grill med ovn kartofler, kold sovs og dampede asparges……………..

Lækre kyllinge-deller med bagt kartofler og creme fraiche dressing med hvidløg og purløg………….

 

I tirsdags var vi omme hos kærestens mor og spise sammen med kærestens søster og lille, lækre Clara. Hun er altså et fantastisk barn, som jeg holder uendelig meget af. Det piner mig at jeg ikke får lov til at se hende vokse op, ligesom det piner mig at jeg ikke får set de 2 skønne piger på Sjælland blive voksne. Desværre ser vi ikke pigerne fra Sjælland så meget (kærestens anden søsters børn). De er alle nogle skønne børn, fantastiske børn – men lille Clara har et helt specielt sted i mit hjerte og jeg elsker at være sammen med hende……….

Print Friendly
Tilbage

11 kommentarer


  1. Jun 24, 2013
    10:06 am

    Lene Olsen

    Kære Birthe

    Det gør mig ondt at læse dit indlæg for hvor er det dog nogle svære og tunge valg du hele tiden bliver stillet overfor. Jeg kan godt forstå du spekulerer og har svært ved at træffe beslutning om videre behandling, for ingen af os synes jo det er lige nu vi skal dø, eller lige nu vi skal sige farvel til livet eller dem vi holder af – vi vil alle sammen helst livet.
    Med cancer ved man aldrig rigtigt – det er en djævelsk sygdom og det kan gå op og det kan gå ned. Du har fået en svær diagnose, og dine tanker og spørgsmål omkring døden er forståelig, for her er vi på herrens mark og får ingen erfaring.
    Som jeg forstår, er du tilknyttet det Palliative Team, dem kan du godt sætte din lid til, de mennesker er ”engle” og utroligt gode til at håndtere det sidste svære sygdomsforløb – og her taler jeg af erfaring fra både min mors, min fars, min svigermors og min svigerfars sygdom og død.

    Forleden indstillede jeg dig til Liv&Død Prisen – det fortjener du og jeg krydser fingre for du får den.
    Kærlige tanker. Lene


  2. Jun 24, 2013
    10:37 am

    foodMAD

    Puha, det lyder som en hård omgang, og nogle svære tanker! Alt det bedste herfra!

    Mvh
    Heidi


  3. Jun 24, 2013
    6:11 pm

    Marianne Schmidt

    Hej

    Det gør ondt at læse dine dagbogs sider, men dine ord beskriver det så rigtigt. Jeg begyndte at læse dine dagsbogs sider i marts 13, min far døde desværre af kræft i marts 13, du skrev om dit valg at salmer osv. samme dag, havde vi samtale med vores præst, du har sat ord på det som er så svært.
    Jeg vil ønske at stråleterapien har en gavnlig effekt for dig.
    Du er en inspirationskilde for mig.

    Kærligste tanker fra Marianne


  4. Jun 24, 2013
    6:28 pm

    Maria S

    Jeg er dybt rørt ..

    Mange hilsener fra en dansker i New York


  5. Jun 24, 2013
    6:39 pm

    Winnie Møller

    Jeg har først for nylig fundet din blog, men har fulgt med et par måneder. Din kogebog står øverst på min ønskeliste til min fødselsdag lige om lidt, og da jeg selv har en stor passion for mad og ofte bruger timevis i køkkenet med at eksperimentere med nye opskrifter, er din blog kærkommen og fyldt med god inspiration. Det gør mig så ondt at læse, hvordan du har det, og hvad du må gå igennem. Du skal vide at du er en inspiration! Håber alt det bedste for dig. Kærlige tanker fra Sønderjylland.


  6. Jun 24, 2013
    7:08 pm

    Anna

    Kære Birthe, Det gør et rigtig stærkt indtryk at læse om din sygdom og kamp. Har selv slægtninge, der er syge af kræft i øjeblikket. Da du er så glad for USA, vil jeg anbefale 2 amerikanske bøger. Den ene er Dannion Brinkley with Paul Berry with an introduction by Raymond Moody, M.D. SAVED BY THE LIGHT. The true story of a man WHO died twice nd the profound revelations he received. (The sensational national bestseller. Over 5 months on the New York Times Bestseller List).First HarperPaperbacks printing: March 1995.Da jeg læste om den i Berlingske Tidende for flere år siden, strøg jeg hen til boghandleren, og da den kom læste jeg bogen i et væk. Den er meget, meget smuk.

    Så er der en anden New York Times Bestseller. Over Five Million Copies in Print. Og det er Todd Burpo with Lynn Vincent: HEAVEN IS FOR REAL. A Little boy’s astoundidng story of his trip to heaven and back.
    —-
    Om den første bog: On September 17, 1975, after being electrocuted by a b olt of lightning, Dannion Brinkley died. When he revived twenty-eight minutes later in a morgue, he had the story of a lifetime to tell- a profoundly moving account of what happened to him during his near-death experience. It is a tale of a dark tunnel, a crystaal city, and a “cathedral of knowledge” here thirteen angels shared with him 117 revelations about the future – 95 of which have already come true. Even though he now possessed the ability to read minds, no one believed his story of the spiritual transformation that changed his life – except others WHO had died and come back. A second near-death experience reunited him with his angelic instructors. This time, they revealed that he was to use his new psychic gifts to help the dying. Since then, he has dedicated his life to working with the sick and elderly, and sharing his fantastic story with people eveywhere.
    Dramatic and inspring, SAVED BY THE LIGHT is an exciting look at the fascinating mysteries of life and death.
    —-
    En schweizisk læge ved navn Elisabeth Kübler-Ross ar skrevet nogle smukke bøger om, hvad det vil sige at dø.

    Jeg ønsker ikke at trænge mig på, men disse 2 bøger har været en trøst for mig. Så herfra kommer de mange varme og kærlige hilsener fra mig til dig og din familie.
    Anna


  7. Jun 24, 2013
    7:10 pm

    Penille Holm

    Vi er ellers søde oppe på A2 afdelingerne på OUH 😉
    Men det er forståelig hvis du har et anstrengt forhold til sygehuset. sådan har jeg selv med Kolding sygehus.
    Dertil er det ikke nemt at gå rundt og føle sig som Schrödingers kat, og være i et underligt stadie mellem liv og død.
    Dø skal vi alle, men vi andre lever jo dejlig i uvidenhed om hvornår det er, og skal derfor ikke skænke det en tanke.
    Men jeg synes faktisk at du takler det godt, og jeg håber virkeligt at du får det bedste ud af den sidste tid.


  8. Jun 24, 2013
    8:16 pm

    Mie

    Ja.. Jeg forstår ikke det skulle ramme dig! Prøv hvis I kan på en eller anden måde, at suge alle de udflugter, hotel ophold og oplevelser i kan til jer.

    Knus Mie


  9. Jun 24, 2013
    9:39 pm

    kirsten jepsen

    Forstår dine overvejelser og sorg. Ville så gerne skrive noget klogt men kan kun komme på at sende dig kæmpe knus og håb om gode oplevelser til dig!


  10. Jun 25, 2013
    9:22 am

    Rikke

    Kære Birthe.

    Jeg har fulgt din blog et par år efterhånden, men jeg har vist aldrig fået skrevet til dig. Men nu føler jeg alligevel, at det er på sin plads.
    Først vil jeg huske at sige tak for al den inspiration, du har givet mig i køkkenet de sidste par år! Det gør en kæmpe forskel for mig og min familie, at vi får sund lækker og forskellig mad hver dag, og det hjælper du os med.

    Men det som lige nu fik mig til at skrive til dig er selvfølgelig dine opdateringer i din kræftdagbog. Det gør mig så usigeligt ondt, at du skal herfra alt for tidligt. Men tak for at du delagtiggør os alle i dine tanker og oplevelser med sygdommen og døden tæt inde på livet. Jeg har selv mistet min far alt for tidligt, og min moster døde desværre kun 4 uger efter sin kræft-diagnose. Det er svært at sige farvel, men det er svært at forestille sig, hvordan det er at være den, der skal siges farvel til. Det er på en eller anden måde meget livsbekræftende, den måde, du fortæller om det hele på.
    Jeg håber, du har nået nogle af alle de ting, du forestillede dig at du ville opnå i dit liv. Og jeg håber, du vil nyde hvert sekund fremover. Du har nogle dejlige mennesker i dit liv, og du gør en forskel for mange af os, der læser med her på bloggen.

    Pas rigtig godt på dig selv, og træf de valg, der føles rigtigt for dig – så er jeg sikker på, du får det allerbedste ud af din tid her på jorden – uanset hvor lang eller kort den er.

    Mange kærlige tanker herfra


  11. Jul 2, 2013
    2:55 pm

    Kim

    Hej Birthe.

    I min kærestes familie lever vi også med kræften meget tæt på. To døde, en overlevet indtil videre. Jeg beundre du kan holde modet lidt oppe. Jeg tør ikke tænke på, hvor dyb en depression jeg selv kunne ende i, hvis jeg stod i din situation. Du er en stærk kvinde og jeg håber du holder modet oppe og bliver ved med at kæmpe! Du er en stor inspiration for mig og jeg ønsker dig alt det bedste!

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!