Newyorkerbyheart

Kræft-dagbog: At få stråler………….

Jeg startede med at få ståler i onsdags og selvom det kun tager 5 minutter, så er det alligevel noget af en udflugt for mig. Jeg skal jo frem og tilbage til Odense hver dag og med ventetid og det hele tager det mig nok 4½ time hver dag. Jeg sidder og sover det meste af vejen, men alligevel er det hårdt for mig og det tærer hårdt på min krop. Jeg vil alligevel prøve at stå igennem og ikke bo på patienthotel, for det vil være nogle ret lange dage jeg skulle tilbringe i Odense. Det betyder også noget for mig at komme hjem til kæresten hver dag og hjem til mine vante omgivelser. Så jeg kæmper og prøver om jeg kan stå det igennem………

Jeg har rigtig mange smerter hver dag – også selvom jeg er blevet sat op i Contalgin. Jeg får meget morfin nu og det gør også at den træthed jeg havde absolut ikke er blevet mindre. Jeg er så inderlig træt hele tiden, hver gang jeg sidder ned falder øjnene simpelthen i, helt af sig selv. Jeg troede faktisk at strålerne skulle hjælpe på smerterne, men det synes jeg så absolut ikke at de gør. Jeg troede også at de skulle hjælpe på blødningen, hvilket så absolut heller ikke er tilfældet – så alt i alt synes jeg at ikke at jeg har fået det helt store ud af det – og jeg må tilstå at jeg har lyst til at give op – netop fordi smerterne er så store. Jeg synes jo at det er omsonst at tage hele den lange tur til Odense hver dag og symptomerne så alligevel er den samme eller værre……..

Jeg har på fornemmelsen at det går hurtigt ned af bakke med min krop og min tilstand i helhed og det gør mig også ret så trist. Hvis jeg følger min fornemmelse, få er der en hel del kortere tid til hospice end jeg ønskede – og det gør mig bange – helt vildt bange!

Der er mange ting i det her der er svært. For det første er det svært at acceptere at det går ned ad bakke, selvom vi jo godt vidste at det ville ske på et tidspunkt. Men at det skulle være lige nu, jeg er slet ikke parat – og vil jeg nogensinde være parat?? Jeg er ikke parat til at skulle opgive dagligdagen samme med kæresten, jeg er ikke parat til at være så syg som jeg faktisk er og lige nu er jeg i en proces hvor jeg bander sygdommen langt væk. Jeg er også et sted hvor der bliver grædt nogle tårer og hvor jeg i det hele taget føler mig hjælpeløs og afmægtig.

I mandags fik jeg mulighed for at mødes med Solveig (hospitalspræsten), mens jeg var på Odense Universitetshospital og det var rigtig dejligt. Det er så længe siden vi har mødtes, så bare det at se hende igen var fantastisk. Jeg bliver rolig sammen med hende, fordi hun udstråler så meget ro. Hun spurgte mig om jeg er parat til alt det her og det er jeg ikke – så langt fra. Jeg vil ikke dø. JEG VIL IKKE DØ!!!!

Det med madlavning er efterhånden en opgave som jeg ikke magter længere. Vi får da stadigvæk mad, men det er virkelig de nemme løsninger der bliver taget i brug. Det er kold mad, rugbrød, æggekage eller en pastasauce, som vi så får i 3 dage. Jeg har simpelthen ikke kræfterne til det og på et tidspunkt bliver vi nok nødt til at se os om efter en løsning, for mine kræfter bliver ikke flere, tværtimod.

Jeg bliver også nødt til at tage det med hjælp til bad og hårvask op til revision igen, for måske det er tide igen at få noget hjælp. Den anden dag da jeg vaskede hår, var jeg totalt tømt for energi bagefter og mine arme helt slatne i lang tid bagefter. Jeg er dog taknemmelig for at jeg kan få hjælp, at jeg bare skal tage røret og ringe og bede om den. Der er også flere ting jeg skal finde ud af om jeg kan få hjælp til. F. eks. om jeg kan bruge flex trafik ordningen til at komme ned i byen hvis jeg f. eks skal til læge eller tandlæge. Jeg skal finde ud af om vi kan få hjælp til at løse det med maden. Det lyder ikke som store opgaver, men for en som mig, som knapt nok kan komme ud af sengen hver dag, er det enorme opgaver som jeg virkelig skal tage mig sammen for at få løst.

Lyspunktet igen i denne uge er, at vi var på besøg hos lille lækre Clara i søndags, hvor vi spiste aftensmad. Det er så livebekræftende at være sammen med hende, hun er så fuld af liv, energi og lyst – det er så dejligt at se. Livet bliver lysere når jeg er sammen med hende – og jeg får virkelig lyst til at give den dumme sygdom al den modstand jeg overhovedet kan opbygge………..

Print Friendly
Tilbage

23 kommentarer


  1. Jun 14, 2013
    8:31 pm

    Birgitte

    Kære Birthe,
    Åh, hvor det gør mig ondt, at du har det sådan. Jeg ved at din blog har været og stadig er en inspiration for rigtig mange mennesker, og jeg er helt sikker på, at vi er mange, der beundrer din styrke og krydser alt, der kan krydses for at du skal få lov at være her noget længere.
    Tanker kan nok ikke udrette meget, men jeg har ikke andet at give – tænker på dig og håber og ønsker for dig og kæresten, at du må få det bedre igen, og at I må have mange gode oplevelser i vente.
    Gode tanker herfra!
    Birgitte


  2. Jun 14, 2013
    9:06 pm

    Lotte Christensen

    jeg er virkelig ked at din situation, jeg synes det er SÅ synd for dig/jer…. Hvorfor lige dig, der har så meget at give? Jeg læser altid det du skriver, jeg ville gerne jeg ikke fulgte med, for det gør ondt at læse at du ikke har det godt – men jeg kan ikke lade være med at følge med – håber hele tiden på godt nyt, og høre at miraklet er sket.. Jeg vil fortsat følge med, og glæde mig til du skriver om den fremgang i din sygdom, du så inderligt har fortjent – og hvis det ikke komme, så skal du vide at du rører mennesker med din blog på et dybt, dybt sted, og fremgang eller ej – jeg/vi vil aldrig glemme dig. Kram og mange tanker – fra en total ukendt, – Lotte 🙂


  3. Jun 14, 2013
    9:09 pm

    Annemarie

    Jeg bliver tom for ord og stille inden i, når jeg læser dit indlæg og føler med dig. Sender dig de varmeste kram og ønsker at du får al den tid du ønsker dig! Kh og kram Annemarie


  4. Jun 14, 2013
    9:09 pm

    Anne

    Kæmpe kram til dig ❤


  5. Jun 14, 2013
    9:11 pm

    Gitte Hansen

    Suk det er tungt og trist Birthe. Det er en hård, urimelig og uretfærdig kamp du kæmper mod en modstander der ikke er ligeværdig.
    Jeg ønsker dig alt det bedste og kan godt forstå at du kæmper med næb og klør. Kæmp videre Birthe, lov os det! <3
    Mange kærlige og lindrende tanker
    Gitte


  6. Jun 14, 2013
    9:34 pm

    Debbie

    Hej Birthe!
    Det gør mig ondt at høre den kamp du kæmper. Jeg får altid en klump i halsen når jeg læser dine indlæg. Men du er så sej, og klarer det så flot.
    Jeg bliver simptelthen nød til at spørge det har undret mig mange gange nu. Og det er virkelig ikke for at fordømme eller noget, men jeg tænker på det hver gang du beskriver hvordan i ikke længere får noget særligt at spise osv :
    Kan din kæreste ikke lave mad?
    Det lyder til at den post helt og alene er din, og det synes jeg da ikke er fair når du er så syg og har så få kræfter og har brug for ordentligt mad.

    Beklager hvis jeg støder dig eller din kæreste, det er altså ikke meningen, jeg er virkelig bare nysgerrig 🙂

    Alt den gode bedring i verden til dig!


  7. Jun 14, 2013
    9:40 pm

    Anne

    Kære Birthe..
    Det er første gang jeg skriver til dig, men jeg har længe læst med. Hvor gør det mig bare ondt at læse, hvor skidt du er. Jeg beundrer dit overskud til hele tiden at opdatere, og dit overskud til at komme ud og opleve en masse med din kæreste.
    Jeg sender dig alverdens kærlige tanker, med ønsket om at du må give kræften baghjul og være her længe endnu..
    Kh Anne


  8. Jun 14, 2013
    10:01 pm

    Marianne

    Kære Birthe! Jeg vil gerne give dig det skriftsted fra biblen, som jeg fik til min konfirmation: Frygt ikke…tro kun! Og så fortælle dig, at du betyder noget – din blog er ikke kun madlavning – det er personlig livsfortælling, som vi alle kan lære af! Du er sej og stærk og en inspiration….¨
    Kærlige hilsner fra Marianne (en kræftoverlever)


  9. Jun 14, 2013
    10:23 pm

    louise

    Kære Birthe
    Det gør mig så ondt, at du har så mange smerter og er ked af det. Himlen skal vide, at jeg forstår det – og så alligevel ikke, for hvordan kan man forstå noget så ubegribeligt, uendeligt stort? Det kan man ikke. Jeg har selv haft livstruende sygdomme og været meget bange, men her sidste gang var det, som om der åbnede sig en dør af erkendelse: Man opdager jo ikke døden. Den er et ophør, og de efterladte opdager den, men jeg tror, at man selv glider fra den ene tilstand til den anden. På det tidspunkt tror jeg, at alle tankerne om det, man går glip af og gerne ville have nået osv. er langt væk. Undskyld, hvis det er for direkte tale, men jeg har selv fundet trøst i den tanke. Jeg synes, du er ufatteligt tapper og et stort eksempel til efterfølgelse, og jeg er så glad for den dag, jeg opdagede dine opskrifter og for at have fulgt dig siden da. Og vi er mange, der bliver ved med at holde fast i dig! Jeg sender dig varme tanker og ønsker om, at du får færre smerter!! Louise


  10. Jun 15, 2013
    6:31 am

    Lise

    Kæreste Birte,
    Jeg læser ofte og skriver sjældent.
    Er imponeret over din åbenhed og dit mod. Sikker på vi er mange der håber og sender positive tanker.
    Den forbistrede sygdom!
    Kæmpe kram fra en der beundrer dig højt, Lise


  11. Jun 15, 2013
    10:36 am

    Bodil

    Hej Birthe
    En lille kommentar til strålebehandlinger, min erfaring er at stråler ikke hjælper lige med det samme, de virker først optimalt ca 14 dage efter at man har fået dem, så prøv at holde modet oppe, de kan nå at virke endnu;)
    Jeg ønsker dig alt godt og krydser fingre for at du får hjælp af strålerne.
    Bodil


  12. Jun 15, 2013
    2:59 pm

    Tea

    Hvor det frygtelig synd for dig Birthe. Sidder med en stor klump i halsen. Ønsker det allerbedste for dig. Du er en sej kvinde. Hvor er det stærkt, at du har overskud til at opdatere herinde.
    Er sikker på at lille Clara altid vil huske dig.
    Tanker og ønsker om det bedste.


  13. Jun 15, 2013
    7:15 pm

    Sanne

    Kære Birthe, det gør mig så ondt for dig at du har det som du har nu. har fulgt dig i nogle år.. og det er bare øv for dig.. men som en anden skrev mener jeg at din kærsete skal på banen med noget mad ved go9dt at han ikke kan lave mad men så må du da guide ham, Han har vel osse fået noget alle de gange du har været indlagt ? ved godt at det ikke er nemt søde Birthe og jeg skriver det ikke for at gøre mig klog >3. med hensyn til flextrafik må det jo ikke bruges til læge osv. men du kan få en taxaordning med kommunen 🙂 det har jeg selv så jeg kender det lidt.. håber alt godt for dig, du er så så sej at du bare deler ud af dine tanker. Stort kram til dig, jeg håber det bedste.. Knus


  14. Jun 16, 2013
    7:40 pm

    Hella

    Kære Birthe
    Det gør mig ondt at høre at du har det så skidtt og er træt og angst.
    Tænker om ikke der skal justeres i din smertebehandling, om ikke nogen skal lave mad til dig, og om ikke du igen skal have en samtale med den præst når det bekommer dig så vel ?
    Mht strålerne går der nogle uger før det hjælper, det er jo nærmest når du er færdig med behandlingerne. Indtil da lyder det som om du skal aflastes og passes på på enhver tænkelig måde.
    Jeg beundrer at du har kræfterne til at skrive om noget så svært.
    Jeg startede med at kigge her fordi du har nogle fede opskrifter og en dejlig tilgang til at lave mad. det synes jeg stadig. Som en der arbejder med mennesker der har kræft læser jeg nu også fordi du så fint formidler hvordan det er at være i din situation.
    Sender lys og varme til dig.
    Hella


  15. Jun 16, 2013
    7:51 pm

    Frank

    Jeg ønsker dig alt det bedste. Jeg er ny på din blog, men har brugt meget tid på de forskellige indlæg, som ikke blot gør mig klogere på mad, men også på svære tidspunkter i livet. Tak for det.


  16. Jun 16, 2013
    9:06 pm

    Annette

    Kære Birthe,
    Du er en stjerne – jeg ønsker sådan at du bliver ved med at skinne længe, længe endnu. For du skal vide at, selvom jeg ikke har mødt dig, så tænker jeg på dig – og ønsker dig alt det bedste.
    Kærlige hilsner
    Annette


  17. Jun 16, 2013
    10:37 pm

    Kisser Bach

    Kære Birthe,
    Trist at rammes af sygdom. Det er pisse sejt at komme sig efter kræft, og jeg håber og tror på, at du er så SEJ, at du HAR besluttet dig til at vinde kampen i mod kræften.

    Jeg havde en kamp selv i 2011. Jeg var “blot” ramt af et par blodpropper, og kom igen efter disse ved hjælp af kostændring, og venner med evner, hvoraf jeg selv har nogle nu.

    Du ønskes masser af energi, beslutsomhed og SEJR over kræften.


  18. Jun 17, 2013
    8:15 pm

    Bo Masser

    Kära Birthe

    Vi möttes som hastigast i folkvilmlet i Paris under Gourmand World Cookbook Fair. Som jurymedlem var jag djupt imponerad av din varma och engagerade bok, nu mötte jag också en varm och engagerad människa. Du är ofta i mina tankar, din värme och livskraft ger hopp.

    Många varma kramar
    Bo

    Bo Masser
    vice president
    Gourmand International


  19. Jun 17, 2013
    10:36 pm

    Katrine

    Kan sagtens forstår du er bange for, hvad der sker i kroppen på dig og frustreret over, at alt det, du skal igennem. Og vi er mange, der hepper på, at du får masser af gode dage endnu, så du kan blive ved med at nusse med hende den lille lækre Clara

    Tror det er supergodt, at du får skrevet det ned og får vendt det med folk som præsten. Nogle gange hjælper det at sige: “Jeg er pissebange”, så ligger det ikke og fylder derinde. Måske kunne det også hjælpe med lidt meditation?

    Masser af kram og kampgejst herfra. Du er SÅ sej – husk hvor meget du allerede har klaret


  20. Jun 18, 2013
    1:22 pm

    Nicolaj

    Mange tanker herfra.
    Synes du er alt for sej at dele ud af dit liv i sådan en periode. Får en klump hver gang jeg læser med.
    KÆMP
    //Nicolaj


  21. Jun 18, 2013
    5:25 pm

    Line

    Kære Birthe
    Jeg har fulgt din blog længe – men aldrig skrevet før. Synes jeg vil give mig til kende i den strøm af gode ønsker og tanker, der bliver sendt i din retning.
    I starten var jeg fascineret af opskrifterne og maden – men det er jo så gået hen og blevet sådan, at jeg er fascineret af kvinden bag maden – og den umådelige styrke, du viser, ved at dele din svære, svære historie med dine læsere.
    Holdt fast i dig selv – og pas på dig selv.
    Varme tanker og gode ønsker i din retning.

    Line


  22. Jun 21, 2013
    6:04 am

    Ditte

    Jeg fik denne side anbefalet af nogen kollegaer, da jeg spurgte efter en god blog med dejligt mad. Og det må man sige den er. Men det at du skriver så åbent, og personligt om dit liv med den lorte sygdom, har taget pusten helt fra mig. Du er noget af det stærkeste menneske jeg ikke kender!!! Det er sejt gået.
    Sender en masse go energi og karma din vej.
    Hilsen Ditte


  23. Jun 21, 2013
    1:33 pm

    Hanne.

    Kære Birthe! Jeg kendte ikke din blog, men fandt frem til den efter at have bestilt din bog. Kan så forstå, at du er i en barsk situation. Jeg har haft så meget ud af Flemming Flyvholms bog. “På kanten af livet.” Måske kan den også give dig ekstra optimisme. Jeg finder den styrkende, klog og opløftende. Bibliotekerne har den. Kærlig hilsen Hanne.

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!