Newyorkerbyheart

Kræft-dagbog: Stråler……..

Som jeg har skrevet de sidste par gange her i min kræft-dagbog, så går det ikke så godt for tiden. Jeg har symptomer på at kræften rører på sig igen allerede, hvilket jeg synes at alt for hurtig efter jeg blev færdig med min kemo. Jeg har haft virkelig stærke smerter, så jeg vidste at der skulle gøres noget ved det, så jeg fik en tid på Odense Universitetshospital (OUH).

Jeg var derovre i tirsdags og udgangen blev at jeg skal have stråler og at vi skal i gang med det samme, så det kan blive stoppet. Jeg skal have 10 gange stråler, dvs at jeg skal til OUH hver dag i 10 hverdage, det er hård kost. Jeg ved endnu ikke om jeg kan få en plads på patienthotellet og jeg er heller 100% afklaret på om det et det jeg vil. At få stråler tager jo ikke så lang tid og jeg er bange for at blive lidt ensom ved at skulle bruge så mange timer på patienthotellet. Måske det vil være bedre at tage de køreture og så kunne komme hjem i vante omgivelser. Jeg ved jo at der er mennesker, som har meget længere end mig, som tager turen hver dag – så kan jeg vel også klare.

Det er så træls at skulle igennem det her, fordi vi havde jo ligesom troet at jeg ville få “fri” nu og ikke skulle til OUH igen inden august måned. Vi er selvfølgelig og kede af det, fordi vi jo godt ved at det ikke er noget godt tegn. Jeg kunne jo også se det i lægernes ansigter, at det her er alvorligt og ikke gavner længden på min levetid. Jeg spurgte lægen om det her er vejen mod enden og hun sagde at der jo altid er håb, men at jeg nok ikke skulle begynde at planlægge noget der ligger et år frem i tiden!! Selvom jeg jo godt vidste det, så er det alligevel barsk at få at vide.

Jeg tror også at det har rusket op i os – igen – og fået os til, endnu mere, at værdsætte hver dag vi har sammen. Vi syntes lige at det gik så godt og var kommet ind i en rytme og så sker det her. Det er som om vi konstant bliver mindet om at sætte pris på hinanden og vores tid sammen – og det gør vi virkelig. Jeg føler at vi vrider og vrider livet, så vi får det hele med. Så al saft og kraft at livet kommer med.

Jeg tænker hver dag over hvordan det bliver den dag, hvor jeg ikke længere kan komme med på de ture jeg gerne vil tage sammen med kæresten. Når der kommer en påmindelse om at jeg skal forny abonnement på blade, så tænker jeg på om det kan betale sig. Måske jeg dør om ½ år og så er det jo træls at have betalt for et helt år.

Jeg har også måtte kontakte palliativt team i Esbjerg, fordi jeg har haft så mange smerter. Jeg er igen blevet sat op i Contalgin, så jeg nu får 180 mg morfin i døgnet. Det synes jeg godt nok at meget, men det er hvad der skal til for at holde smerterne nede. Jeg synes jeg er vant til smerter – og jeg kan tage mange smerter – men de smerter jeg har i underlivet de er altså voldsomme og kan også være svære at kontrollere. Nogle gange er det skarpe smerter som pludselig kommer og de kan være væk igen efter 10 minutter, så selvom jeg tager en pille, så kan de ikke nå at virke. Jeg er også stadig uendelig træt og det hjælper selvfølgelig ikke at jeg bliver ved med at blive sat op i morfin, for det gør mig også træt. Jeg sover virkelig meget i et døgn, men det er søvn jeg bliver nødt til at have for at kunne klare mig igennem dagen.

Jeg spiser ikke så meget for tiden, bortset fra koldskål. Jeg laver det som regel selv, men det sker også at jeg køber det færdigt. Jeg spiser det helst med ristede havregryn, men ellers med kammerjunker.

Ristede havregryn til koldskål.………

I fredags var jeg igen på OUH til tjek på høreklinikken. Den form for kemo jeg har fået kan nemlig bevirke, at man mister hørelsen – eller noget af den. Jeg synes faktisk at min hørelse er blevet dårligere i de sidste måneder, så det skulle lige tjekkes. Min hørelse var ikke som sådan blevet dårligere, men jeg har mere brug for at kunne se ansigtet (munden) på den der taler til mig, så jeg samtidig kan aflæse mundbevægelserne. Efter min tid på høreklikken havde jeg en tid i strålekælderen, hvor de skulle sætte mærker på mig, så de ved præcis hvordan strålerne skal ramme mig. Da jeg gik ud derfra var jeg tegnet med en masse striber og kryds på maven og underlivet 🙂

Lørdag havde vi kærestens mor til middag. Vi lavede pizza i vores udendørs pizzaovn fra Pizzalovers. Desværre var den dej jeg havde lavet ikke helt god, jeg ved ikke lige hvor det var gået galt, for jeg har aldrig før været udsat for at lave en dårlig dej. Men et eller andet var der galt, for den var alt for kompakt. Vejret var ikke helt til at sidde ude og nyde maden, det var en kold oplevelse, men det hører sig bare til at sidde ude når pizzaerne laves på den måde. Vi nød dog at kunne gå ind lige efter den sidste stykke pizza var puttet i munden 🙂 Desserten bestod af danske jordbær med vaniljecreme, det smagte skønt……………

Søndag kørte vi en lille tur, bare sådan ud i det blå. Vi fandt en skøn lille plet ved en år, hvor vi sad lidt og nød duftene og solen, det var dejligt. Vi kørte hjem så kæresten kunne spille tennis og jeg kunne få mig en lur, hvilket var tiltrængt. Det var hyggeligt at lave pizzaer, men det havde også taget på kræfterne, så hvile var påkrævet. Søndag aften kørte vi ud til kærestens søster – og lille, lækre Clara. Clara’s far kom sent hjem, så kæresten hjalp med at få tændt op, mens jeg sad og underholdt hende den lille, lækre 🙂 Det er altså en gave at få lov til at være sammen med lille Clara, som er så uskyldig og ren – og alligevel en lille frækkert. Hun er så klog og kan så mange ting. Hun elsker når der bliver spillet Gangnam Style, så sidder hun og rokker hendes lille krop og hænderne kører på hende i alle retninger. Det er virkeligt så sjovt at se på.

Det med Clara er en af de ting der virkelig kan trække tårer hos mig. At jeg ikke få lov til at se hende vokse op. Hendes første skoledag, milepæle i hendes liv osv. Jeg håber at hendes mor og far vil fortælle om mig og om hvor meget jeg holder af hende. Hun er sådan et lille lys.

Print Friendly
Tilbage

18 kommentarer


  1. Jun 6, 2013
    9:32 pm

    Susanne Lænkholm

    Kæreste Birthe…..Det gør mig oprigtigt ondt, at du nu skal gennem strålebehandling…..På den anden side tænker jeg, at det trods alt er godt denne mulighed ikke er udtømt…..Jeg ønsker dig så meget held og lykke med det – sender mange, positive tanker din vej…<3 Knus


  2. Jun 6, 2013
    10:06 pm

    Helle Birgit Hansen

    Har ikke ord til dig andet en de kærligste tanker din vej og alle mine gode håb for mange oplevelser til dig mange år frem. Trods det du er igennem, virker du så lys og på mange måder glad, jeg tror at det er hamrende hårdt og ville ønske at vi alle kunne hjælpe dig igennem dette her …

    Mange kærlige hilsner
    Helle


  3. Jun 6, 2013
    11:25 pm

    Katrine

    Kæreste du.
    Jeg kan slet ikke forestille mig hvilken slags ord, du mon kunne have brug for ovenpå/midt i alt det her du og din kæreste gennemgår. Men jeg er nødt til at sende dig en varm tanke fuld af håb, opmuntring, trøst, styrke og mod.
    Mange tanker fra Katrine, som har fulgt dig ganske længe, men ikke tidligere kommenteret.


  4. Jun 7, 2013
    6:56 am

    Anna

    Tak fordi du deler det, som må være det ultimativt sværeste.
    Du er en stjerne!


  5. Jun 7, 2013
    8:03 pm

    Hanne

    Åh sådan noget l…
    Som de andre kan jeg jo heller ikke komme på de rigtige ord. Jeg føler virkelig med dig og din lille familie. Håber strålerne ikke bliver for strenge for dig. Ved ikke om det er ens for alle men min svigermor mente helt klart at kemo var det værste.


  6. Jun 7, 2013
    8:47 pm

    Piskeriset

    Øvøvøv – håber det er lettere at komme igennem denne gang. Det er en barsk melding at få. Håber det bedste for dig.


  7. Jun 7, 2013
    9:16 pm

    Christense

    Kære Birthe.
    Jeg vil også bare lige sende dig et varmt knus og mange tanker. Det gør mig oprigtigt ondt for dig, at du skal alt dette igennem. Jeg ved ikke, hvor du finder styrken til at dele dine tanker med vi andre, men du må være en meget stærk person for at kunne skrive som du gør. Jeg skriver ikke så tit herinde, men har i meget lang tid brugt din blog som kogebog og inspiration. Nu kigger jeg også jævnligt herinde for at se, hvordan du har det og bliver altid berørt at det, du skriver. Tak fordi du minder os allesammen om, hvor dyrebart livet er og at vi skal nyde det, mens tid er.
    Kærlig hilsen Christense


  8. Jun 8, 2013
    10:25 am

    Nina

    Kære Birthe,
    Ja så endte jeg igen inde på din side da jeg googlede en opskrift. Jeg vil bare sige dig TUSIND TAK for din blog med dine gode opskrifter som jeg har brugt rigtigt meget. Jeg er selvfølgelig også ked af at læse om din sygdom – jeg håber livet stadig har en masse gode og dejlige oplevelser til dig.


  9. Jun 8, 2013
    6:51 pm

    Christina

    Har læst med på din blog gennem flere år, men vist aldrig kommenteret før.

    Vil bare sige at jeg er så ked af at læse om din kræft. Mistede selv min mor til den lorte sygdom for en måned siden.

    “Gid kræft fik kræft og døde af det”

    Kram herfra


  10. Jun 8, 2013
    6:52 pm

    Tanja Sandholm

    Øv, det var jo ikke den vej det skulle gå. I hvert fald ikke allerede nu.
    Og husk så at selvom andre klarer en tur frem og tilbage hver dag, så er det ikke det samme som at du også skal. Du kan ikke sammenligne smerter, og dermed heller ikke hvad hver enkelt kan klarer.
    Og lev dit liv så godt som du nu kan og så tæt på “plejer” som muligt og gå ud fra du er her lang tid endnu. Så bestil et års abonnement til de blade du plejer og forsøg at visualiser at du selvfølgelig er her, til at skulle forny dem igen.
    Og ja det er nok sværere at gøre end at skrive, men det var lige de tanker jeg fik da jeg læste dit indlæg. Og jeg kan jo på ingen måde sætte mig ind i hvordan det må være, så hop bare over, hvis jeg skyder helt forbi.
    I hvert fald mange tanker herfra med ønsket om det snart begynder at gå lidt fremad eller bare stilstand 🙂


  11. Jun 9, 2013
    10:39 am

    Henrik Madsen

    Dejligt det går fremad!!! Juhuuu!!! :))))


  12. Jun 10, 2013
    9:23 pm

    Bianca

    Søde søde Birthe
    Husk at jeg er i Odense. Jeg arbejder stadig ikke fuld tid og kommer gerne og underholder hvis ensomheden melder sig.
    Knus!


  13. Jun 10, 2013
    10:27 pm

    Monica

    Jeg er ofte forbi din blog. Lader mig inspirere til aftensmaden – tak fordi du deler.

    Du er midt i et barskt sygdomsforløb. Det er svært at sige noget, som giver mening. Jeg vil sende dig en portion håb – for uden håb er der intet tilbage.


  14. Jun 12, 2013
    8:53 am

    Gitte Madsen

    Jeg kender dig ikke, men har kun været inde forbi din side her et par gange for at låne alle dine fine opskrifter. Og da jeg for et par minutter siden var inde for at kigge på din luksus kyllingesalat, kunne jeg ikke lade være med at læse lidt i din kræftdagbog. Jeg har læst i den en gang før og blev med det samme ramt lige i hjertet af din umiddelbarhed og dit positive livssyn trods dine livsvilkår. Jeg har den dybeste respekt for dig og ønsker, at du må trodse alle odds og blive rask. Verden har brug for flere af din slags.


  15. Jun 12, 2013
    9:19 am

    Lene Olsen

    Kære Birthe

    Sender dig mange kærlige tanker. Du er en fantastisk fighter så jeg håber du har kræfter og overskud til også at klare de forestående behandlingerne og på trods få noget godt ud af dagene.
    Knus ♥☆¸.✿¸.•°*”˜


  16. Jun 13, 2013
    8:05 am

    Lone Holst

    Hej Birthe, Det gør mig virkelig ondt at læse at du er syg og udsættes for så meget pinefuldt. For snart længe siden var jeg jævnligt her på din blog, men har ikke været det et stykke tid. Idag ville jeg finde en opskrift på jordbærtærte og så dukkede din side op igen –
    Jeg vil prøve at bage jordbærtærte efter din opskrift, den ser lækker ud.
    Sender dig ønsker om bedring og håb og at dine smerter må mildnes.
    De bedst tanker
    Lone


  17. Jun 14, 2013
    3:18 pm

    Joanna

    Kære Birthe
    Jeg har fulgt dig på sidelinien et stykke tid og jeg bliver rigtig ked af at høre, at det går skidt. Jeg ønsker dig alt det bedste.
    Knus joanna


  18. Jun 14, 2013
    5:07 pm

    Gitte

    Kære du,

    Som tidligere patient, kender jeg meget af det du beskriver, og jeg føler rigtig meget med dig. For at slippe for den elendige morfin træthed, kan du skifte over på Fentanyl, det er et vindunder “drug” meget stærkere end morfin, og man bliver slet ikke træt, blot fri for smerter. Officielt giver de det kun hvis man ikke kan tåle morfin men mon ikke man kan appelere kraftigt 🙂 Held og lykke!

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!