Newyorkerbyheart

R. I. P. Prinsessen!!!!!!

25 juni , 2013 - af Newyorkerbyheart - Kategori: Min kat - Tags: ,

Det er i sandhed en sorgens dag – eller rettere – det var det i går, for vi måtte sige farvel til vores elskede prinsesse. Prinsessen har været sammen med os siden april måned 2001, så vi har også haft hende i mange år og hun var ved at være en ældre kat, men vi havde jo ikke regnet med at det var nu vi skulle af med hende.

Det hele skete så pludseligt. I et par dage lå hun bare under skænken og ville hverken det ene eller det andet. Hun peb hvis vi prøvede på at flytte hende og hun var bare helt apatisk – hvilket ikke er rar at se på. Vi tog hende med til dyrlægen og tog en blodprøve på hende. Prøven viste at hun havde lever- og nyreproblemer og de foreslog at vi kunne gøre forskellige ting som at give hende drop osv. Det syntes vi bare ikke vi ville ud i og da vi vidste at hun havde haft et godt misseliv, tog vi den svære beslutning. Hun var helt rolig til det sidste og virkede ikke som om hun vidste hvad der skulle ske. Hun var også så uendelig smuk, hvilket hun altid vil være i min erindring.

Hun var måske verdens smukkeste kat, i hvert fald for os og hun vil blive savnet uendelig meget. Hun og jeg har jo været sammen i rigtig mange timer hver evige eneste dag, mens kæresten har været på arbejde – alligevel var det måske kæresten hun var tættest knyttet til. Hun elskede og forgudede ham, de to har haft mange gode stunder sammen, hvor hun er blevet børstet med hendes yndlingsbørste.

Hende og jeg havde ellers en aftale om at det var mig der først skulle væk og hun skulle være der for kæresten og passe på ham, når jeg ikke var der mere………..

12½ gode år fik hun, her på denne jord. Jeg er sikker på at hun vil gøre misse-himlen til et meget smukkere sted.

R. I. P smukke Prinsesse – vi savner dig uendelig meget!!!

Print Friendly
Tilbage

23 kommentarer


  1. Jun 25, 2013
    12:25 pm

    Mia

    Synes I skal få en ny kat sammen, som kan minde ham om dig altid 🙂


  2. Jun 25, 2013
    12:30 pm

    Tanja Sandholm

    Åh 🙁 Det er bare altid så hårdt at sige farvel til et kæledyr.


  3. Jun 25, 2013
    12:31 pm

    Anna

    Hvor trist. Det er så sørgeligt når man må aflive et kæledyr. Tog selv afsked med min ene kat for 3,5 år siden og jeg tænker stadig på ham indimellem.


  4. Jun 25, 2013
    12:34 pm

    Ani

    Ja det er trist når det går den vej, jeg har en 12 år gammel Labrador og gruer for den dag han skal afsted. Men når bare man har givet dem et godt liv, så kan man ikke gøre mere. Man skal ikke holde dyret i live for enhver pris, hvis det betyder at det skal lide. Det lyder somom i gjorde det helt rigtige.


  5. Jun 25, 2013
    12:35 pm

    Vibeke

    Kære dig,
    Jeg kender desværre fornemmelsen, har inden for de sidste 2 år sagt farvel til mine 2 drenge, som hver blev 18 år..
    Uff, det er hårdt, men man vil jo gøre det bedste for dem, og det kræver desværre også at tage de svære beslutninger 🙁
    Vi forklarede vores søn på 4 år, at englen kom og hentede dem, og at de nu leger sammen i himlen 😉
    Jeg er ret sikker på at mine drenge løber rundt og jager mus sammen med Prinsessen 😉
    Kram og tanker til dig i en hård tid


  6. Jun 25, 2013
    12:36 pm

    Birgit

    Ja hun var en meget smuk kat. Det er altid svært at skulle træffe den tunge beslutning, når vores dyr er syge. Har selv været igennem det flere gange.
    Kærlige tanker til jer og Prinsessen


  7. Jun 25, 2013
    12:55 pm

    Karen

    Årh det er bare så trist og så hårdt ! Skønt er det dog at i har fået lov at beholde hende i 12½ år, med mange gode minder. Jeg må tilslutte mig Mias forslag, men det er jo jeres beslutning fuldt ud. Tanker herfra !


  8. Jun 25, 2013
    1:53 pm

    Lis Nietzke

    So sorry for your loss. Har holdt kat de sidste 30 år, men det bliver aldrig nemmere at tage afsked med en elsket kat. Tænk på de dejlige stunder du havde med Prinsessen. Få en ny kat, når den største sorg har lagt sig – det er dejlige dyr at leve sammen med.
    Hugs and love your way.
    Lis


  9. Jun 25, 2013
    1:53 pm

    Lise

    Puha det går lige i hjertet på mig.
    Jeg kender en med killinger, må jeg have lov at forære dig en?
    Kontakt mig gerne på lisebedsted@yahoo.dk


    • Jun 25, 2013
      3:54 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Lise!

      Tusinde tak, det er sødt af dig, men jeg tror lige vi skal komme os og se hvad vi vil. Men jeg takker for tilbuddet 🙂

      Mange hilsner
      Birthe


  10. Jun 25, 2013
    2:26 pm

    Pia

    Føler virkelig med Jer.
    Knus Pia


  11. Jun 25, 2013
    2:28 pm

    Miriam

    Puh, det er simpelthen så sørgeligt. Jeg tænker på jer.


  12. Jun 25, 2013
    2:37 pm

    Yvonne

    Hej søde
    Åh, hvor er det trist. Jeg føler med jer.
    Vi oplevede lidt det samme for 4-5 år siden. Vi havde en tilløber kat som kom på besøg hver dag. En dag stod hun foran vores vindue og var rigtig dårlig. Vi tog hende ind og hun boede hos os i weekenden. Jeg vidste ikke hvor hun kom fra, men hun var så syg så syg.Kastede op og havde det skidt. Vi tog os af hende. Fandt så ud af hvor hun boede, men ejerne var på ferie og var først hjemme søndag. Afleverede hende søndag og mandag kørte familien til dyrlæge med hende. Og her fik de en sørgelig besked om, at hun havde nyreproblemer og ikke ville overleve. De tog på dyre hospitalet med hende og hun kom i drop. Talte med hendes “mor og far” og de var kede af det, men glad for at vi passede på hende. Torsdag eftermiddag stod hun i vores have igen. Klattet men virkede glad. Hun lever den dag i dag og har det super godt. Nyreproblemer er der ingen af og vi overtog hende fra de gamle ejere, da hun åbenbart hellere ville bo hos os 🙂 Det er vi glade for, og er så glad for hun kom over sin sygdom.
    Knus


  13. Jun 25, 2013
    4:02 pm

    Anna

    Kære Birthe,
    Det er så uendelig trist. Som min mor sagde til mig, da jeg var en lille pige: “Du vil opdage, at der er megen uretfærdighed til i denne verden.” Hvorfor skulle lige akkurat DU blive ramt af den lede og infame kræft? Måske, fordi du er særligt udvalgt. Det tror jeg. Og nu er Prinsessen også gået bort men lever et godt misseliv oppe i himlen, hvor hun spinder og venter længselsfuldt på at tage sig af dig. Og lille, lækre Clara vil blive glad for at have dig vandrende gennem livet. For du får en stor indsigt “på den anden side” og kan påvirke os alle sammen med uendelig kærlighed, godhed og varme. Du har allerede givet os en vidunderlig kogebog, verdens bedste kogebog.
    Stort, stort knus til dig og kæresten fra mig, Anna


  14. Jun 25, 2013
    4:47 pm

    Deborah

    Oh, det er så trist at miste sin lille ven. Men I må trøste jer med, at I havde hende mange år, og hun havde det godt. Savnet bliver hun og højt elsket stadig. Men tro mig, jeg ved nøjatigt hvor hårdt det er 🙁


  15. Jun 25, 2013
    5:10 pm

    Trine

    Kære Birthe

    Åh, hvor jeg føler med dig, men jeg er sikker på, den meget smukke prinsesse ville lette sin kærlige mor for bekymringer om hende. Jeg kan slet heller ikke forestille mig at skulle af med min Kaj nogensinde.
    De bedste tanker fra Trine


  16. Jun 25, 2013
    5:18 pm

    Sussanne Hansen

    hejsa

    Føler virkelig med dig!
    Det så svært at miste et kæledyr men jeg har osse haft 2 med den samme sygdom..
    Havde en der fik leverkræft og kn huske min mor gav dem lov at “donere” ham til at forske hvordan man “helbreder” fordi det jo er nyttigt for katte og hunde.
    Og en der fik nygesvigt pludselig og det var gansk forfærdeligt at høre..så Prinsessen er en godt sted hvor man ikke har ondt mere 😉
    Mange knus herfra


  17. Jun 25, 2013
    6:01 pm

    Julie Nagel-Udsholt

    Sidder med denne kæmpe klump i halsen lige nu. At miste et elsket kæledyr er noget af det hårdeste. Man har haft dette lille liv hos sig i mange år. Der er noget ved prinsessens udseende, der minder mig om min første kat Sofie, jeg fik i 85, da jeg var blot 2 år. Det er den samme blidhed i hendes ansigt, som Sofie.
    Jeg er sikker på prinsessen boltrer sig på de evige mussemarker <3
    Knus til jer


  18. Jun 25, 2013
    7:18 pm

    Lisa B. Jensen

    Åh det gør mig ondt 🙁 Jeg har selv oplevet at miste mine katte, da de blev uhelbredeligt syge, og jeg savner dem stadig, selv om jeg har andre katte. De har hver deres personlighed, som gør den unikke. Din prinsesse var meget smuk og havde det så dejligt hos jer, og det var bedst at hun fik fred under omstændighederne. Kærlige hilsner og knus herfra


  19. Jun 25, 2013
    8:00 pm

    Louise

    Kære Birthe
    Jeg tog afsked med min søde lille mis for en måned siden. Han blev kun 3 år, men han havde tarmproblemer, så vi måtte aflive ham. Det var så sørgeligt og en HÅRD beslutning at tage. Så jeg kan udemærket sætte mig ind i, hvordan du har det. Og hvor er det synd at det skal komme oveni alle de andre ting, du kæmper med for tiden.
    Jeg ønsker dig alt det bedste.
    Dbh. Louise fra Kolding


  20. Jun 25, 2013
    10:07 pm

    Piskeriset

    Åh nej 🙁
    Det er jeg virkelig ked af at høre. De kære kæledyr fylder jo meget i ens liv, og prinsessen har været hos jer gennem mange år. Jeg kan dog godt forstå jeres beslutning, selvom den har været svær. Kram herfra!


  21. Jun 26, 2013
    12:52 am

    Tina

    ❤ De varmeste tanker og hilsner.. Rigtig trist – kh. Tina


  22. Jun 26, 2013
    12:53 pm

    Anette

    Årh så trist 🙁 Det er altid rigtigt trist, når vores kæledyr går væk – så jeg ved hvordan du har det.

    Varme tanker herfra.

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!