Newyorkerbyheart

Taco pizza…………

06 juli , 2013 - af Newyorkerbyheart - Kategori: Hovedretter med hakket kød, Opskrifter

Hakket kød svitses og taco-krydderi tilsættes…………..

Salsa kommes på tortillas………..

Det stegte kød kommes på og derefter revet ost………….

Peberfrugt og pinjekerner kommes på og så skal den i ovnen……………

Klar til servering………………

Vi har fået taco pizza i et par dage, det er så nemt og så er det også let at lave. Det kan også varieres, f. eks. kan du komme andre grøntsager på, bruge en rest kylling i stedet for hakket kød og det kan serveres med guacamole. Vi fik det på den aller mest skrabede måde, fordi det var hvad kræfterne rakte til. Men brug endelig fantasien, hvis du vælger at lave det………..

Taco pizza, 3-4 pers:

350 g hakket oksekød

en lille spsk taco krydderi (købt eller hjemmelavet)

1 glas salsa

1 peberfrugt, skåret i strimler

revet mozzarella ost

2 spsk. pinjekerner

2 tortilla pandekager

Svits kødet i lidt olie, til det er gennemstegt. Tilsæt taco krydderiblandingen og vend det godt rundt. Smør tortilla pandekagerne med salsa, fordel kødet ovenpå, derefter fordeles peberfrugt og pinjekerner. Slut af med at drysse ost over. Sæt i ovnen ved 175 (varmluft) og bag dem 5-7 minutter, til de er let gyldne og osten er smeltet. Server straks, måske med en salat til.

Print Friendly
Tilbage

5 kommentarer


  1. Jul 6, 2013
    9:18 pm

    Piskeriset

    Det har jeg ikke prøvet, men det er da en dejlig let og hurtig ret – perfekt til en travl hverdag eller blot en dag, hvor man ikke orker at stå i køkkenet. Idé skrevet bag øret :-)


  2. Jul 6, 2013
    10:10 pm

    Gitte Hansen

    Ja det var da et genialt påhit. Vi laver tit pizza på pitabrødsbunde, men nu skal vi helt klart også prøve at lave tortilla-pizzaer :-)
    Tak for tippet og fortsat rigtig god bedring til dig Birthe.
    Jeg tænker meget på dig tit og ønsker dig alt det bedste
    Mange hilsner
    Gitte


  3. Jul 6, 2013
    10:29 pm

    Dibi

    Lige noget for mig… Ser lækkert ud og nemt at lave i en travl hverdag… Elsker dig og din dele lysten. TAK..TAK..TAK… OG


  4. Jul 6, 2013
    11:20 pm

    Henriette Roberts

    Lyder skønt når man har haft en travl dag.Også her hvor det er varmt og man gerne ville lave noget let mad.


  5. Jul 7, 2013
    2:35 pm

    Birte Poulsen

    Tak kære Birthe, fordi du stadig orker at dele dine gode ideer med os. Dette er jo perfekt til en travl dag. Sender alle mine gode tanker til dig, og håber du har kræfter til at blive ved længe endnu. :-)

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Jeg er også på Twitter

Mine netværk

Abonnere med e-mail


 

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!