Newyorkerbyheart

Produkttest: Omeletform til microovn fra Lékué…………..

Formen sammen med instruktionshæftet………

Sådan ser formen ud…….

………og når den er lukket……….

Jeg lavede fyldet ud af rødløg og champignon…………

De sauterede grøntsager kommes i formen…………

Æggemassen hældes over………..

Den lukkes og kommes i microovnen…………

Det færdige resultat…………..

Jeg har været så heldig at Hamonoya har givet mig lov til at afprøve omeletformen fra Lékuè.

Jeg lavede en omelet med rødløg og champignon, men der kan jo bruges alverdens ting, såsom: peberfrugter, squash, kartofler, revet ost, bacon osv.

Jeg valgte at sautere rødløg og champignon på panden, men de kan egentlig laves i formen.

Omelet med rødløg og champignon, 1-2 pers.:

½ rødløg, i smalle både

2 champignon i skiver

2 æg

2 spsk. mælk

salt, friskkværnet peber

Kom først de sauterede grøntsager i formen. Pisk æg, mælk salt og friskkværnet peber sammen og hæld det over grøntsagerne. Luk formen og sæt den i microovnen. Sæt din microovn til 800 w og bag i 2 minutter. Vent forsigtig formen (pas på den er varm) og giv yderligere ½ minut. Bagning kan variere fra ovn til ovn, så prøv dig lidt frem. Server straks omeletten.

Konklusion:

Det var super let at lave og tog ingen tid. Omeletten smagte dejligt og den kan jo varieres i det uendelige, så det er bare med at komme i gang.

Formen er nem at bruge og kan gå i opvaskemaskinen. Da den er lavet af silikone, fylder den ikke meget i skabet. Hvis du laver mange omeletter – eller gerne vil – så er den genial at investere i.

Print Friendly
Tilbage

10 kommentarer


  1. Aug 31, 2013
    11:37 am

    Dorte Oddershede

    Det er super dejligt , jeg har en fra Tupperware som også fungere fint 😉


  2. Aug 31, 2013
    12:49 pm

    Jeanette Helsted

    Orv den er smart 🙂

    Hvor kan den købes henne?


    • Aug 31, 2013
      2:52 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Jeanette!

      Den er super smart. Den fås bl.a hos Inspiration.

      Mange hilsner
      Birthe


  3. Aug 31, 2013
    2:46 pm

    Hvadskalvibage/Mette

    Det lyder da utrolig lækkert og nemt. Lige før man kan tage den med i “rå” version på arbejde og så lave den i mikroovnen til frokost


    • Aug 31, 2013
      2:53 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Mette?

      Ja det ville være smart 🙂

      Mange hilsner
      Birthe


  4. Aug 31, 2013
    5:44 pm

    Mikkel

    Bliver omeletterne lige så gode som på panden? 🙂


    • Aug 31, 2013
      6:37 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Mikkel!

      Ja, jeg syntes faktisk at det blev ret godt, bedre end jeg havde forventet. Dog er den pandestegte nok stadig det bedste, men når tingene skal gå lidt stærkt, så er det en rigtig god erstatning.

      Mange hilsner
      Birthe


  5. Sep 3, 2013
    10:28 am

    Ann

    Det er virkelig en smart og meget tidsbesparende mulighed for at lave en hurtig madpakke med masser af protein og grøntsager, når man som jeg er begyndt spise mere og mere efter “stenalderprincipperne”.

    Og så i øvrigt et kæmpe kram til dig. Det gør mig ondt at du er så syg i den unge alder…:-(


  6. Sep 6, 2013
    11:50 am

    Karina

    Kæreste Birthe. Har fulgt din blog længe, har selv en datter som er i behandling for T-celle lymfoblast lymfom. Hun er færdig behandlet i februar 2014….Du er en kæmpe inspiration, og bruger dine retter meget ofte. Nu har jeg så for første gang et spørgsmål. Skal lave buffet og faldt over “skinkestangen”. Har afprøvet den, med stor succes….. Men kan jeg på nogen måde lave 6stk. på forhånd? Kærligt med ønske om alt det bedste Karina


    • Sep 6, 2013
      12:24 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Karina!

      Jeg tror at det vil blive svært at lave dem på forhånd, desværre.

      Mange hilsner
      Birthe

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!