Newyorkerbyheart

Kræft-dagbog: 1. kemo behandling……….

08 september , 2013 - af Newyorkerbyheart - Kategori: Kræft, Mig og kræft - Tags: , , ,

Tirsdag fik min første kemobehandling her i anden omgang. Men først skulle mandag overstås. Mandag skulle jeg have skiftet min jj-kateter og mit top kateter, fordi jeg har haft betændelse i det. Det hele foregår i fuld narkose på Fredericia Sygehus.

Jeg havde fået at vide, at jeg skulle være der klokken 9.30 og at jeg var nummer 4 i rækken. Jeg var der 9.15, fik en seng og gjorde mig klar – og så kunne jeg ellers bare lægge mig til at vente. Jeg måtte vente helt til kl. 16.45, inden de endelig fik tid til mig – det er altså rigtig lang tid at vente – skulle jeg hilse at sige. Hvor er det træls bare at ligge og vente, heldigvis kunne jeg sove lidt ind imellem, det var dejligt. Jeg var også ved at være lidt sulten – og ikke mindst tørstig – for jeg havde været fastende hele dagen. Jeg var noget frustreret – især fordi jeg vidste jeg skulle afsted igen dagen efter og det meget tidligt om morgenen.

Kæresten syntes at det var synd for mig at jeg skulle ligge der selv og også vente på transport hjem, så han kom ud til mig efter arbejde, lige da jeg var blevet kørt ned til operation. Da jeg kom op igen var klokken 18.00 og han var der til at tage imod mig, det var dejligt!! Han gør så meget godt for mig, jeg elsker ham så højt og er både stolt og glad over at han har valgt mig 🙂

Hospitalet ville gerne holde på mig, men jeg havde kun et i tankerne og det var at komme hjem hurtigst muligt, for at kunne lade op til næste dags anstrengelser. Så ved 19-tiden giv de mig – lidt modvilligt – lov til at tage hjem. Hold op hvor var jeg træt og psykisk helt udkørt. Det var ikke længe jeg var oppe, inden jeg gik i seng for jeg skulle op klokken 6.30 næste dag.

Det var hårdt at komme op dagen efter, men op det skulle jeg jo. Jeg blev hentet kl. 6.30. Klokken 8.00 var jeg klar til at starte min kemo behandling, men først skulle jeg lige tale med min læge. Jeg skulle have haft 2 stoffer i dag, men fik kun 1, fordi det var noget med at jeg havde for højt et indhold af proteiner i min urin. Det stof Avastin, som faktisk ikke er kemo, men et biologisk stof – fik jeg ikke. Kemo stoffet jeg fik hedder Taxol. Vi håber at det middel vil stoppe den kræft der er har spredt sig til mine lunger og lymfekirtler. En af bivirkninger ved Taxol er at man kan få en allergisk reaktion mod det, derfor får man binyrebarkhormon og antihistamin inden selve stoffet. Der skal også sidde en sygeplejerske ved siden af en i de første 15 minutter, for at kunne stoppe behandlingen, hvis man reagerer mod stoffet. I mit tilfælde var jeg glad for det, for jeg fik selvfølgelig en allergisk reaktion. Jeg kunne ikke trække vejret, det sortnede for mine øjne og det prikkede over det hele. Sygeplejersken ved siden af mig fik straks stoppet behandlingen og jeg fik noget ilt. Jeg fik også uendelig meget ondt i min mave, faktisk så ondt så jeg måtte have en sprøjte morfin for det. Jeg må indrømme at jeg blev ret så bange, for det var en voldsom oplevelse og jeg fik lov til at slappe lidt af og give kroppen og mig selv lov til at komme sig, inden vi startede op igen. Imens kom en frisør med parykker, som jeg skulle tale med. Personalet må have givet et godt billede af hvordan jeg ser ud, for hun havde en helt rigtige paryk med til mig. Den passede helt perfekt i forhold til frisyre og hår. Jeg havde været nervøs for at jeg ikke kunne få en paryk der ligner mit hår, fordi jeg jo er asiat og derfor har et anderledes hår. Men de tanker blev gjort helt til skamme, for den paryk er bare helt perfekt og jeg er sikker på at det er en jeg vil bruge. Jeg skal nok vise den til jer på et tidspunkt, så I kan se den.

Ved 11.30-tiden gik vi lige så stille i gang med kemoen igen. Mængden som den skulle løbe igennem med blev sat ned til halvdelen af hvad det havde været før og så var det ellers bare at vente, for at se om jeg nu kunne klare det. Det kunne jeg heldigvis, så efter de 15 minutter hvor sygeplejersken havde siddet hos mig, kunne gå fra mig igen og jeg kunne klare mig selv. Men jeg sad og fik kemo, fik jeg besøg af Solveig, præsten på sygehuset, som jeg er så glad for. Det var så dejligt at se hende og tale med hende og hun vil hjælpe mig med at få kontakt med en præst her fra området. Hun er altså en dejlig person.

Taxol, som det hedder det stof jeg får skulle ikke give så meget kvalme, men deri mod influenza lignende symptomer og prikken i fingre og tæer. Jeg har heller ingen kvalme, men jeg er meget træt, men jeg har også haft nogle hårde dage. Jeg var først færdig ved 18-tiden i går og godt brugt. Jeg må tilstå jeg var så træt så jeg næsten ikke kunne holde mine øjne åbne. Jeg nød dog meget, at jeg denne gang ikke skulle blive i Odense i 3 dage, men kunne tage hjem med det samme. Hvis jeg så oveni købet også får mindre bivirkninger og mindre (eller ingen) kvalme, så kan det jo næsten ikke blive bedre.

Jeg sov længe dagen efter kemo, helt til klokken 11.30 og jeg kunne godt have sovet længere end det. Men jeg fik besøg af min fysioterapeut og skulle også lige nå i bad. Jeg havde ondt i maven, men ved ikke rigtig om det er bivirkninger fra kemoen eller hvad det er, men det gør i hvert fald ondt. Jeg er spændt på hvad de næste dage byder på, om jeg får nogle bivirkninger og det bliver også lidt interessant at se, hvornår jeg begynder at tabe mit hår. Jeg tror ikke jeg vil klippe det af inden, selv om nogen har sagt at det skulle jeg gør. Jeg tror gerne jeg vil vente og så at jeg faktisk taber det, inden jeg får det klippet af.

I går havde jeg ekstremt mange smerter, sådan rigtige dybe smerter, i hele underlivet – det var ikke nogen rar dag. Jeg er træt, men sover meget dårligt om natten, noget jeg ikke har oplevet længe. Det er som om jeg er speedet på en eller anden måde. Jeg kan ikke rigtig finde den dybe ro og falde rigtig i søvn. Jeg føler mig kraftesløs og uden energi og kræfter. Jeg havde egentlig planlagt at støvsuge, men det må vente, jeg skal lige mobilisere nogle kræfter.

Print Friendly
Tilbage

16 kommentarer


  1. Sep 8, 2013
    8:44 pm

    Lise

    Sikke nogle dage!

    Kan nu godt forstå du venter med håret, men skønt med god paryk .

    Positive tanker om ingen kvalme fra mig. 😉


  2. Sep 8, 2013
    11:18 pm

    Anne Dorte Lenkerstorff

    Den fornemmelse af at være speedet kan muligvis være en bivirkning ved binyrebarkhormon. Jeg kan genkende din beskrivelse, det er møgubehageligt. Måske kan de gøre noget ved det næste gang.
    Jeg ønsker dig alt det bedste. ❤


  3. Sep 8, 2013
    11:46 pm

    Helle Poulsen

    Søde dig
    Hvor er det dejligt for os andre, at du har overskud til at lade os følge dig og din behandling!
    Jeg “oplevede” dig første gang for nogle år siden, hvor jeg tilfældigt søgte en rødkålssalat på nettet – den havde du 🙂
    Siden er din flotte hjemmeside blevet besøgt mange gange!
    Jeg ønsker det allerbedste for dig!!
    Kærligst Helle


  4. Sep 9, 2013
    6:21 am

    Anna

    Mange tanker og god karma din vej!


  5. Sep 9, 2013
    6:46 am

    Birgitte

    Kære Birthe,
    Sikke en omgang.- håber du får det bedre. Jeg er på vej på arbejde, så derfor bliver dette lidt kort. Jeg vil bare sige, at jeg også har fået Taxol og dermed også binyrebarkhormon, og det er det sidste, du bliver speedet af – jeg gik også næsten på væggene de første nætter. Bed om at få nogle sovepiller (burde de tilbyde!) – det hjælper; du skal så starte med at tage dem, hver gang du begynder med binyrebarkhormonet – så får du ikke flere søvnløse nætter pga. det.
    Alt godt til dig!
    Knus
    Birgitte


  6. Sep 9, 2013
    7:40 am

    Vibeke

    Kære Birthe,
    Når jeg læser din fortælling om din sidtse behandling, kommer jeg til at tænke på min veninde, som jeg ikke har set i mange år.
    Jeg mødtes med hende for nylig, og fik hendes historie – hun er rask efter brystkræft, hvilket jo er fantastisk, men sikke et helvede hun har været i gennem – præcis som du..
    Jeg synes at hun, og du, er fantastiske mennesker, og din “historie” berøre mig dybt..
    Mange tanker fra Vibeke


  7. Sep 9, 2013
    11:31 am

    Christina

    Krydser fingre alt hvad jeg kan for, at du slipper for alt for mange slemme bivirkninger af behandlingen. Håber det bedste.

    Kram
    Christina


  8. Sep 9, 2013
    12:19 pm

    Lene Olsen

    Sender gode og kærlige tanker din vej. ♥»✿»✿»♥


  9. Sep 9, 2013
    1:09 pm

    Ditte Winther

    Kære dig.

    Jeg har ikke skrevet før men har fulgt din blog i nogle år og nydt den. Nyder man at nogen skriver om at være syge? Nej, men jeg sætter stor pris på din åbenhed og dine fortællinger, tak!

    Min svigerfar har fået meget kemo og alt det andet medicin man så får. Han fik slem prikken i hænder og fødder og blev ekstremt kuldefølsom i hænderne. Der kunne akupunktur altså hjælpe godt. Han fik det vist via sit palliative team. Spørg dem evt næste gang. Det kan også hjælpe på uroen og søvnmanglen 🙂

    Mange gode tanker
    Ditte (fru Winther)


  10. Sep 9, 2013
    1:31 pm

    Majbritt

    Kære Birthe

    Jeg er meget imponeret over dit overskud til, i din svære situation, at dele dine oplevelser og tanker med os andre, tak for det.
    Jeg ønsker dig alt det bedste og håber at din Kemokur vil virke på allerbedste vis.

    Kærlig Hilsen Majbritt


  11. Sep 9, 2013
    4:24 pm

    Maria

    Åh altså en allergisk reaktion på Taxol. Prøvede det selv da jeg fik det i forbindelse med min brystkræft. Noget af det værste jeg har prøvet, og når du beskriver det kan jeg ligefrem mærke det igen. Men den endte med at blive min bedste ven. Håber også det sker for dig


  12. Sep 9, 2013
    5:02 pm

    Kirsten

    Jeg istemmer koret: Prednisolon speeder helt vildt – men det beskytter også lidt mod bivirkningerne i de dage, hvor man tager det. Jeg har fået taxotere, som vist minder meget om taxol i sammensætningen. Det er det rene indianergift! Det var rart at slippe for kvalmen – men da smerterne og influenzafølelsen kom buldrende, da prednisolonen var ude af kroppen, ville jeg faktisk gerne have byttet. Det var værst på dag 3-7 efter indgiften – og tankerne kører, når kroppen er så smadret. Håber det ikke bliver alt for slemt for dig!!!
    Mange tanker og gode ønsker, Kirsten


  13. Sep 10, 2013
    11:16 am

    Anne

    Kære Birthe
    Jeg håber, at du får et fint forløb med kemoen uden alt for mange ubehagelige bivirkninger!
    Mange hilsner fra Anne


  14. Sep 20, 2013
    1:34 pm

    Lotte Bostrup

    Kære Birthe,
    Sikke et forløb du er igennem, jeg tyr stadig til dine sider når jeg skal finde på noget spændende.
    Jeg håber alt det bedste for dig – og er dybt imponeret over at du kan blogge når du har det sådan.
    Vi er mange der krydser fingrer for dig – at du kommer ovenpå igen
    Kærlig hilsen
    Lotte Bostrup


  15. Sep 25, 2013
    7:30 pm

    Mona

    Jeg bliver så nervøs og urolig, når der er lang tid mellem dine opdateringer.
    Jeg ved godt, det er en hård tid du er igennem nu, men jeg ved vi er mange der følger dig her på din blog.

    I håbet om at du har kræfter til at opdatere ..sender jeg alle varme tanker og held-og.lykke-tanker. 🙂


  16. Sep 30, 2013
    7:52 am

    Lisbeth

    Kære du, prøv medicinsk cannabis. Det har hjulpet rigtig mange. Der er hjælpegrupper på Facebook. Se Rick Simpsons video på YouTube: Run from the cure. Håber det bedste for dig.

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!