Newyorkerbyheart

Kræft-dagbog: 6. Kemobehandling…………

22 december , 2013 - af Newyorkerbyheart - Kategori: Kræft, Mig og kræft - Tags: ,

Jeg har virkelig set frem mod den 6. og sidste kemobehandling, jeg orker simpelthen ikke mere lige nu. Jeg kan mærke hvor slidt og træt min krop er, det er hård kost den bliver udsat for. Jeg har mistet mit hår, mine øjenvipper og næsten også mine øjenbryn.

Kemoen forløb helt planmæssigt og for en gangs skyld var jeg færdig klokken 17, så jeg var hjemme ved 18-tiden, det var dejligt. Ved de forrige kemobehandlingerne er klokken jo nemt blevet 20.30 inden jeg har været hjemme.
Jeg har heldigvis en seng når jeg får kemo. Det er dejligt, for så kan jeg sove lidt i løbet af dagen.

Bivirkningerne har som sædvanligt være kløe, prikken i tæer og fingre og sådan lidt influenza-lignende symptomer som ondt i kroppen.
Heldigvis har jeg jo en uge til jul, til at komme mig i. Jeg har dog ikke kræfter til at jule i køkkenet i år, så det bliver uden hjemmebagte småkager og konfekt, men skidt, julen kommer nok alligevel.

Print Friendly
Tilbage

12 kommentarer


  1. Dec 22, 2013
    8:36 pm

    Hvadskalvibage/Mette

    Håber du får en rigtig god jul med familien 🙂


  2. Dec 22, 2013
    8:38 pm

    Karin Jensen

    Godt det er overstået for dene gang Birthe og ja jul blir der uanset hvad..Önsker dig og de dine en god Jul og et godt Nytår.. knus her fra Göteborg <3


  3. Dec 22, 2013
    8:44 pm

    Julie

    Kære Birthe.

    Jeg har fulgt dig på sidelinien gennem 2013. Fik selv konstateret kræft d. 2/1-13, så året der er ved at være gået, har været det værste nogensinde. Er afsluttet kemo, men skal fortsætte behandling de næste to år (antistof).
    Du skal bevare håbet og troen på at du nok skal blive rask. Der sker HELE TIDEN nye fremskridtt mht.udviklingen af medicin. Jeg er sikker på at en ny og endnu bedre kræftbehandling for netop din type kræft er “lige rundt om hjørnet”.
    Med disse ord vil jeg ønske dig en glædelig jul og et lykkebringende nytår.

    Varme tanker

    Julie


  4. Dec 22, 2013
    11:00 pm

    Sofie

    Rigtig glædelig jul Birthe, til dig og alle dine kære 🙂


  5. Dec 22, 2013
    11:19 pm

    Jesper

    Hej,
    Jeg er en af dine anonyme fans – har i flere år nydt dine opskrifter og brugt din blog som inspiration når der er ting i køkkenet der skal laves.

    Nu var jeg lige forbi for at fonde en gammel opskrift på blinks og så pludselig et billede af dine kemoposer i din snapwidget.

    Billedet rørte mig meget selvom vi ikke kender hinanden. Jeg kan forstå at du er syg men også læse mig frem til at du snart er ude af behandling og det glæder mig – håber du bliver helt frisk igen.

    Mange kærlige hilsener og tak for de mange gode tips i årenes løb.
    Jesper


  6. Dec 22, 2013
    11:54 pm

    Tanja Møller

    Hej… Stødte på din side for en million år siden – længe før du blev syg – først var det din mad og humor der trak – så din uendelige svære kamp – og den utrolige seje måde du takler kræften på.
    Ville ønske jeg kendte dig. Ville ønske jeg kunne gøre noget dejligt for dig. Ville ønske din kræft bare forsvandt. Ville ønske …..

    Søde dig … Det eneste jeg virkelig virkelig kan er at ønske dig GLÆDELIG JUL.. Håber overskuddet er der til at få nogle gode dage.
    Kærlige Hilsner Tanja


  7. Dec 23, 2013
    1:22 am

    Tina - omme i London

    Julen kommer og gaar nemlig uanset hvor mange slags smaakager vi har faaet bagt. Hvor er det dejligt at du er faerdig med kemoen nu. Det er en haard omgang. Glaedelig jul til dig og dine.


  8. Dec 23, 2013
    2:32 pm

    lene

    Kære Birthe.
    Rigtig glædelig Jul til dig, din kæreste og den søde nye kat. Det har været et megahårdt år for jer. Jeg sender dig alle gode tanker. Du er så sej.
    De bedste hilsner
    Lene


  9. Dec 23, 2013
    5:27 pm

    Lissi

    Kære Birthe,
    Takker dig for mange gode indlæg på bloggen i 2013 – og
    ønsker dig og dine en glædelig jul og et lykkebringende nytår.

    Mange hilsener
    Lissi


  10. Dec 23, 2013
    8:00 pm

    Helle

    Ønsker Jer en glædelig jul og et godt og lykkebringende nytår.
    De kærligste hilsner og tanker
    Helle


  11. Dec 24, 2013
    10:35 am

    Alice Øvig

    Kære Birthe. Glædelig jul og lad os håbe 2014 bliver et rigtigt godt år!


  12. Dec 28, 2013
    11:51 pm

    Katrine

    Glædelig jul til dig.

    Dejligt at du kan få lidt ro til at komme ovenpå, og ja det bliver skam også jul uden hjemmelavet konfekt og småkager.

    Kh
    Katrine

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!