Newyorkerbyheart

Kræft-dagbog: status

11 januar , 2014 - af Newyorkerbyheart - Kategori: Kræft, Mig og kræft, Min blog, Nytår - Tags:

Jeg håber at I alle kom godt ind i det nye år og at I har haft nogle dejlige dage med familie og venner.

Vi var hos vores venner, hvor vi fik lækker, lækker mad. Jeg holdt ud til klokken 23, hvor kæresten kørte mig hjem og så tog han cyklen derned igen. Jeg trådte ind i det nye år, liggende min seng, nøjagtig som jeg gerne ville. I staten lå Basse hos mig, men klokken 24 hvor det for alvor gik løs med fyrværkeri, da krøb han i skjul under sengen. Ellers synes jeg faktisk at han klarede det rigtig flot.

Allerede den 2. januar var jeg i Odense, for at få kigget nærmere på den diskusprolaps, som de mente jeg havde. Det viste sig at der ikke var noget, hvilket jeg er lettet over. Jeg havde en lille forsnævring, som er medfødt. Så et kvarter efter kunne vi køre hjem igen. Lidt træls, men i hvert fald dejlig at få konstateret at der ikke er noget.
Den 3. januar satte vi atter kursen mod Odense, for jeg skulle have foretaget en CT scanning. Det forløb helt planmæssigt og så kunne vi køre hjem igen.

Den 6. januar skulle jeg så på Fredericia Sygehus til en forsamtale inden jeg skal have skiftet mit indvendige kateter, den 16. januar. Den 15. januar skal vi til Odense til samtale, hvor vi får svar på CT scanningen. Så der er nok at foretage sig hele tiden. Nu håber jeg så at der falder lidt ro over det hele og en periode uden ture til Odense.

Jeg ved godt at der er meget stille herinde, det er simpelthen fordi jeg har mistet lysten til at blogge. Jeg oplever jo heller ikke det helt vilde og vores mad er i høj grad en gentagelse af retter jeg allerede har lavet. Jeg kigger simpelthen i mit eget register når jeg skal lave mad, så heller ikke det kan jeg blogge om. Men jeg håber at der snart kommer lidt mere liv i det herinde.

Print Friendly
Tilbage

14 kommentarer


  1. Jan 11, 2014
    9:13 pm

    Sandra

    Hej Birthe!
    Hvor er det dejligt at du blogger igen. Har kigget flere gange i din blog for at se om du har skrevet. Blev helt nervøs da du ikke har skrevet i et stykke tid..
    Kærlige knus Sandra


  2. Jan 12, 2014
    1:52 am

    Line

    Jeg har fulgt dig iver længere tid, og ville lige sende en hilsen.
    Det startede med at jeg brugte en del af dine opskrifter og så en dag så jeg pludselig at der var kommet en kræft-dagbog,.
    Det var ret overvældende da jeg selv omkring samme tidspunkt fik erklæret kræft.
    Jeg er også opereret på D6 af Pernille og Gudrun – dejlige kvinder!
    Kemoen fik jeg dog på Vejle – skønt sted at få kemo.
    Efter 1 år kom kræften retur og jeg er nu som du uhelbredelig syg – ikke livmoderhalskræft, men æggestokkræft.
    Pt render jeg også på Fredericia C2 for jeg har problemer med jj kateter.
    Så måske vi mødes en dag ;)
    Det er svært altid at finde gejsten – men jeg glæder mig over at du har skønne Clara :)
    Jeg selv har 2 skønne piger i samme aldersgrupper – det giver livsglæde!
    Hvis I en dag skal ud at spise og søger et godt sted – kan jeg anbefale Cafe wing Vejle. Jeg har heller ikke den store appetit pga morfin depot pillerne – men det er en tapas restaurant hvor man kan bestille 1 – 9 (tror jeg nok ) retter – så selv manden kan blive mæt! (Jeg har ingen økonomisk interesse i stedet)
    Men jeg kan se at du nyder (som jeg) af og til at få lidt godt at spise som man ikke selv skal kreere :)
    Mange hilsner fra en kronisk medsøster :)


  3. Jan 12, 2014
    5:08 am

    https://plus.Google.com/+Hack-

    Hi, i feel that i noticed you visited my weblog so i got here
    to go back the favor?.I am attempting to find issues
    to improve my site!I guess its good enough to
    use some of your concepts!!


  4. Jan 12, 2014
    12:02 pm

    Karen

    Kære Birte,
    Sikke et renderi – du må da blive helt udmattet. Du skal ikke være ked af,at du ikke har overskud til at skrive så meget. Du kigger i dit register, og det kan alle vi andre også gøre – der er jo masser at komme efter :-)
    Held og lykke med det hele.
    Knus, Karen


  5. Jan 12, 2014
    12:07 pm

    Anne Jørgensen

    Kære Birthe .
    Jeg ved ikke om du har læst det – men på facebook er der for tiden en artikel der handler om cannabisolies meget positive indflydelse på kræft . Det virker til at et par dråber om dagen gør underværker – det er da værd at prøve . Olien kan fås/bestilles på Christania – ved det positivt, da jeg har en kollega , hvis mor prøver det .Ved slet ikke om du er til alternative midler, men tænkte med det samme på dig, da jeg læste artiklen .
    Mange hilsner Anne


  6. Jan 12, 2014
    12:40 pm

    Karin Jensen

    Stort knus her fra..vi er ved at komme ovenpå igen her..efter nogle stride måneder…her er kommen lidt sne, men ikke nok til at det blir ligende..i morges var der +3
    nu er der -3..så kroppen min er ikke glad..ha en god dag
    <3


  7. Jan 12, 2014
    12:54 pm

    Annette

    Hej
    Det lyder som om du har oplevet meget i dit liv, kunne det måske være en idé at fortælle os lidt om det? Det kunne være dejlige eller spændende steder du har været, ting du har oplevet, mennesker du har mødt?


  8. Jan 12, 2014
    1:24 pm

    Lise-Lotte

    Godt nytår kære Birthe.

    Jeg tænker tit på dig og forstår godt du ikke har energi og kræfter til at blogge. Men du er i mine tanker

    kh Lise-Lotte


  9. Jan 12, 2014
    2:15 pm

    Lene Olsen

    Jo tak et stille og roligt nytår, som vi kan lide det her i huset. Hvor kan jeg dog godt forstå, du nu ønsker dig en periode uden turene til OUH og en periode derhjemme i fred og ro – det kan alle trænge til, så vil ønske det må lykkes dig. Var lige en tur i haven forleden og fik øje på vintergækkerne der stod og puttede sig – det var så livsbekræftende at se og tænke på at foråret og lyset er på vej. Vil ønske jer et godt forår og også et godt nytår. <3


  10. Jan 13, 2014
    4:57 pm

    Christian

    Hej Birthe
    Jeg har lige ‘opdaget’ dig – beklager at det har taget så lang tid! Vi var til middag hos nogle venner i efteråret og fik din pulled pork og brownies, og dæleme om jeg ikke fik din kogebog i fødselsdagsgave lige før jul.
    Jeg krydser alt hvad jeg kan komme i tanke om for, at du klarer dig igennem og vender endnu stærkere tilbage med masser af flere opskrifter til os ventende herude. Held og lykke og GODT nytår.
    MH Christian


  11. Jan 16, 2014
    7:39 pm

    Katja Mikkelsen

    Hej søde dig
    Jeg håber du har fået nogle ok svar idag, tænker på dig


  12. Jan 23, 2014
    10:56 pm

    rikke_kloster Pedersen

    Kære Birthe,

    Så er jeg igen forbi din side, da jeg skal lave pulled pork på søndag, og jo ved hvor man finder bedste opskrift og altid dejlig inspiration. Ønsker dig ALT det gode jeg kan komme i tanke om. Dejlige omgivelser, kærlige mennesker omkring dig, gode dage, og den bedste behandling der findes.
    Mange varme hilsner Rikke Kloster


  13. Jan 30, 2014
    6:41 pm

    marie

    Kære newyorkerbyheart!
    Tak fordi du deler din historie med alle os andre. Jeg har i dag været ved lægen og fået et celleskrab. Det er normalt noget jeg vælger fra fordi jeg føler mig sund og rask. Efter at have læst din historie, tog jeg mig sammen og bestilte tid hos lægen.
    Alt det bedste,
    Marie

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Jeg er også på Twitter

Mine netværk

Abonnere med e-mail


 

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!