Newyorkerbyheart

Farsbrød med chipotle, mozzarella og champignon………..

Champignon svitses…………

Fyldet, mozzarella og champignon, kommes på den ene halvdel af kødet………

Den anden halvdel af fasen kommes ovenpå…………

Bacon kommes ovenpå………….

Det færdige farsbrød………..

Sådan ser den ud indeni (beklager det lidt dårlige billede)…………..

Aftenens tallerken………….

I går aftes fik vi farsbrød og for første gang i meget lang tid lod jeg fantasien råde lidt, samtidig med at jeg skelede til hvad der var i køleskabet. Det blev til et farsbrød med fyld af mozzarellaost og champignon, dertil en pastasalat.

Hvis du ikke har chipotle, så brug lidt almindelig chili eller lidt røget paprika. Du kan også bruge noget helt andet, valget er dit.

Dressingen er bare en pose fransk dressing fra Knorr (de små poser med dressingmix).

Farsbrød med chipotle, mozzarella og champignon, 4 pers.:

500 g hakket oksekød

1 løg, i små tern

3 fed hvidløg, knust og finthakket

1 tsk. chipotle

1 æg

salt, friskkværnet peber

Fyld:

250 g champignon, svitsede

1 kugle frisk mozzarella skåret i tern

Desuden:

1 pakke bacon i skiver

Bland løg, hvidløg, chipotle, æg, salt og friskkværnet peber rigtig godt sammen. Svits champignon på en pande i lidt smør. Når de har taget lidt farve, er de færdige. Fordel den ene halvdel af farsen i let smurt ovnfast fad. Fordel mozzarella på farsen, men lad det ikke komme helt ud til kanten. Fordel champignon ovenpå og derefter den sidste halvdel af farsen. Klem godt til i kanterne så al osten ikke flyder ud, men bliver i farsbrødet. Læg strimler af bacon ovenpå og sæt i en 175 grader varm ovn ved varmluft i ca. 1 time.

 

Ellers går det godt her. Jeg nyder i den grad at jeg har det godt og at jeg ikke skal noget som helst. Jeg har en god ven i Basse, som godt kan lide at snakke. Jeg går og venter på at foråret rigtig kommer, men de temperaturer vi har lige nu, føler jeg nærmest at det er lige om hjørnet, selvom jeg godt ved at der kan komme masser af vinter endnu.

Print Friendly
Tilbage

9 kommentarer


  1. Feb 11, 2014
    9:58 am

    Hvadskalvibage.blogspot.dk

    Nogle retter har det bare med at gå i glemmebog – og sådan er farsbrød vist gået i min glemmebog.

    Hvordan kan det egentlig det, for det er jo en super lækker ret som kan indeholde en del grøntsager. Skal vist have opstøvet chipotle for jeg kan godt lide hvis brødet har en spice smag


  2. Feb 11, 2014
    12:29 pm

    Anne-Marie

    Hvor er det dejligt at se en opskrift fra dig igen. Især fordi, det er så skønt du har fået lidt overskud. Nyder også at dagene bliver længere, samt erantis og vintergækker er kommet frem.
    Kh.
    Anne-Marie


  3. Feb 11, 2014
    1:02 pm

    Karin Jensen

    Her var der lige tilbud på Oxefars 10% fedt og 2 bakker svamp for en..resterne af gårdagens pasta kan jo supleres med lidt gröndsager, så tak for en god ide til aftenens menu..så skönt at höre du har det godt og nyder dine dage, her går jeg også og småsnakker med Gucci..det er hygge <3


  4. Feb 11, 2014
    2:39 pm

    Lene Olsen

    Dejligt at høre positivt nyt fra dig – og det farsbrød, jamen det skal jeg da bare lave i morgen. Kærlige tanker din vej. <3 Lene


  5. Feb 11, 2014
    3:21 pm

    Louise Jensen

    Mmmmm… Det ser lækkert ud.
    Hvor er det dejligt at høre, at du har det godt. :)
    Hvor køber du chipotle? Det burde være muligt at finde noget her i Aarhus, men jeg er endnu ikke faldet over det, så jeg må hellere til at lede rigtig. ;)


    • Feb 11, 2014
      4:29 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Louise!

      Jeg har hørt at Føtex har det. Jeg køber det på nettet hos chilihouse.dk.

      Mange hilsner
      Birthe


  6. Feb 11, 2014
    6:06 pm

    Fru Kofoeds Køkken

    Godt at høre, at du har det godt! Og lækkert med farsbrød :-)


  7. Feb 11, 2014
    6:30 pm

    Karen

    Skønt at høre, at du går og har det godt :-) Det er lige sæson for farsmad – hyggemad, varm og venlig. Og apropos Chipotle, så har jeg fundet det i Føtex i Storcenter Nord. Det er fra Santa Maria. De har det også i Bilka, så mon ikke de har det de steder, hvor der er et stort udvalg af Santa Maria?

    Mange hilsener, Karen


  8. Feb 17, 2014
    7:11 am

    Mia

    Dejligt at høre, at du har det godt og fået overskud til at lave nogle lækre retter. Basse ser super kær ud på billederne, kan godt forstå, at du hygger dig med ham. Tror også snart på, at foråret kommer.
    Mange hilsner Mia

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Jeg er også på Twitter

Mine netværk

Abonnere med e-mail


 

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!