Newyorkerbyheart

Kræft-dagbog: weekend på Sjælland………….

24 februar , 2014 - af Newyorkerbyheart - Kategori: Kræft, Mig og kræft - Tags: ,

Vi har gjort noget i denne weekend, som vi ikke gør meget, vi tog til Sjælland. Kærestens ældste søster bor derovre sammen med hendes familie. De har lige overtaget deres nye sommerhus i Rørvig, så det skulle vi over og se. Desuden fylder den yngste af deres 2 piger 7 år i dag, så det blev selvfølgelig også fejret.

Det er alt for sjældent vi tager til Sjælland og besøger dem, faktisk er det flere år siden vi besøgte dem sidst, det er virkeligt for dårligt. Men kender I det, at den ene dag bare tager den anden? Og lige pludselig er der gået et år.

Lille, lækre Clara var også med sammen med hendes far og mor og kærestens mor, så vi var en stor flok der var afsted. Heldigvis er det et rummeligt sommerhus de har købt, så der var plads til alle. Det er ikke bare et rummeligt sommerhus, det er også et dejligt, hyggeligt og godt indrettet. Et skønt hus som de nok skal få mange dejlige tider i.

Huset ligger i et dejligt område, hvor der kan gås mange ture. Familien var også ude at gå et par ture. Jeg blev hjemme fra den første gå tur, jeg hvilede mig lidt i stedet for. Den 2. gå tur (om søndagen) kørte kæresten og jeg i bil ned til havnen og mødtes med dem dernede. Vi gik lidt rundt og så også den lille færge komme i havn. Vejret var skønt, solen skinnende så dejligt, men det var en kold vind. På hjemvejen kørte vi lidt rundt og kiggede os om i området.

Alt i alt en helt igennem skøn og dejlig weekend. Masser af god mad, en masse snak og hyggeligt samvær. Det var sjovt som lille Clara fulgte Luna hele tiden, hun var simpelthen så betaget af hende og heldigvis er Luna ligeså glad for Clara.

Det var virkelig en weekend, som jeg vil huske. Sådan en oplevelse som giver fornyet energi og som jeg vil tage med mig videre i livet.

Print Friendly
Tilbage

4 kommentarer


  1. Feb 25, 2014
    7:16 am

    Rikke L. Møller

    Hejsa Birthe,
    Dejligt, at høre at i har haft en dejlig weekend. Der er ikke noget bedre end, at komme lidt væk og slappe af, det giver som du skriver, ny energi. Det er lidt skægt, at du stadig skriver ,kæresten’, selvom i er gift tihi :-) Det lyder ihvertfald til, at du har nydt turen og har det godt.
    Mange hilsner Rikke


  2. Feb 25, 2014
    10:08 am

    Marianne

    Det er dejligt at høre, at du har det så godt, så du kan klare en tur til Sjælland og dejligt, at I havde en god weekend. Kh Marianne


  3. Feb 26, 2014
    4:36 am

    Mie Christensen

    Ja, er der ikke bare dejligt i Rørvig? Har holdt ferie der, de sidste mange år, og kommer ned i et helt andet gear, når jeg kommer derop.
    Kh Mie


  4. Feb 27, 2014
    2:27 pm

    Jane

    Hej Birthe,
    Hvor er det godt at høre, at du/I har haft en dejlig weekend og at du har kræfter til at tage med på sådan en tur. Du har ret, det giver nemlig fornyet energi at komme lidt ud og få nogle nye indtryk og nyde det med familien.
    Rigtig god dag.

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Jeg er også på Twitter

Mine netværk

Abonnere med e-mail


 

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!