Kræft-dagbog: dårlig nyt…………..
I onsdags var kæresten og jeg Odense for at svar på min CT-scanning. Jeg var spændt og nervøs på samme tid. Jeg var optimistisk, fordi jeg har haft det godt i et par måneder, jeg var pessimistisk fordi jeg ikke har kunne komme mig over lungebetændelsen, hvilket gør at jeg går rundt med min iltslange hele tiden.
Men detvar desværre dårlige nyheder vi fik. Lægen sagde, at det var som kræften var eksploderet indeni mig, så jeg nu har kræft over det hele og som om det ikke var slemt nok så kunne de heller ikke tilbyde mig mere behandling. Jeg har prøvet alt der kunne prøves. Så jeg afsluttes nu fra OUH.
Vi vidste jo at den besked ville komme på et tidspunkt, men derfor er det stadig en voldsom besked at få. Jeg tror jeg blev lidt mundlam, jeg sagde i hvertfald ikke så meget.
Nu gælder det om leve hver dag, som var det den sidste, at få det meste ud af hver time, hvert minut. Mange ting har jeg jo på plads. Min begravelse er planlagt. Jeg har skrevet breve til de nærmeste og kæresten ved hvad jeg gerne vil have.
Jeg har dog ændret lidt standpunkt mht hospice. Jeg vil helst tilbringe min sidst tid på gynækologisk afdeling på Kolding Sygehus. Der kender jeg personalet og kan ikke forstille mig et bedre sted når nu det skal være.
Jeg er meget hæmmet af at være så afhængig af at kunne få ilt. Heldigvis har jeg transportabel ilt, men alligevel.