Newyorkerbyheart

 

Hvorfor har jeg en madblog?

 

Jeg hedder Birthe og har Newyorkerbyheart og Newyorkerbyheartrecipes. Min interesse for mad startede allerede da jeg var lille. Jeg elskede at sidde hos min mormor og bladre i alle hendes håndskrevne opskrifter og hjælpe med at bestemme hvad vi skulle lave. Jeg fik lov til at hjælpe i køkkenet og synes at det var så fedt at kunne udrette noget med mine små hænder, som fik folk til at sige ”uhmm”.

Min interesse for mad forsatte og jeg samlede alle de opskrifter jeg kunne komme i nærheden af. I 2006 startede jeg min egen blog uden egentlig at vide hvad en blog var. Min inspiration stammede fra de amerikanske madblogs, som jeg fandt – og stadig finder – aldeles fantastiske. Jeg følte mig ikke længere alene med min fascination af mad. Jeg kan se frem til et måltid en hel dag, elsker at planlægge mit næste måltid, kan føle en glæde ved bare at sidde og kigge i en kogebog, madmagasin eller en madblog. Inspiration er vigtig for mig. Jeg tager som regel udgangspunkt i en opskrift, men tilfører altid mit eget touch og nogle gange ender jeg op med et helt andet resultat.  Det skønne ved opskrifter er jo at du kan vælge at følge dem slavisk eller bruge dem som en base og så arbejde der fra – valget er dit.

Mit mål med min blog er at formidle min glæde, fascination og interesse for mad. At håbe på at andre kan blive inspireret af det jeg laver og selv får lyst til at begive sig ud i madlavningens ædle kunst. Madlavning er jo egentlig meget simpelt, så længe du har kærligheden til maden med, så skal det nok lykkes. Jeg sætter fokus på hverdagsmaden, fordi det er der mit hjerte ligger. Som alle andre synes jeg at gourmetmad er lækker og skøn at spise af og til, men det er jo hverdagsmaden, som vi alle laver mest af og der, hvor jeg synes de største udfordringer ligger. Hvordan den gøres varieret, nem og overskuelig, så alle har tid til at få god mad hver dag, selv med et travlt skema.

Hvis du som jeg er fascineret af hverdagen, så tryk på ”I like” og kig ind forbi min blog……..

 

 

Mine opskrifter

 

Crispy chipotle kylling 

Grillet oksehøjreb med rejer og kammuslinger 

Dinnersalad med ahorn-/chipotle bacon 

Manhattan-style cheesecake 

Garlic knots

 

 

Se de andre nominerede

Tilføj en kommentar

Du skal have en profil og være logget ind for at skrive en kommentar. Opret profil | Log ind